Talentets by Liv i kunsten – liv i

Rapport fra Billedkunstnerisk Tænketank 2015 BILLEDKUNST-TÆNKETANKEN 4 Intro Rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad har med udgangspunkt i Aarhus Kommunes tidligere tænketanke på musik-, Aarhus skal være det litteratur- og scenekunstområdet ønsket at nedsætte en tænketank for billedkunstområdet. kunstneriske talents by Tænketankens opgave har været at udarbejde en rapport over billedkunstens udfordringer og muligheder med overvejelser og anbefalinger til Aarhus byråd. Rapporten vil indgå i arbejdet med 6 Talent kulturpolitikken for perioden 2017-2020. Tænketankens 12 medlemmer er udpeget af Rådmanden. BGK på ungdomsuddannelserne

MEDLEMMER AF BILLEDKUNST-TÆNKETANKEN 8 Uddannelse Katja Bjørn (Formand for tænketanken): Billedkunstner, cand. mag. religionsvidenskab/kunsthistorie. Medlem af Statens Kunstfonds Opgrader Det Jyske Kunstakademi legatudvalg for billedkunst og kunst i det offentlige rum. Medlem af Udstillingsstedet Spanien 19C. – fasthold afgangsstuderende Jesper Rasmussen: Billedkunstner, tidligere rektor for Det Jyske Kunstakademi. Lise Skou: Billedkunstner, uddannet fra Whitney Museum of American 10 Produktion Art – Independent Study Program og Det Fynske Kunstakademi. BA i kunsthistorie. Bestyrelsesmedlem for BKF og AABKC. Et selvorganiseret kunstnerhus Lars Kiel Bertelsen: Lektor, Phd. Kunsthistorie, Aarhus Universitet. Redaktør af kunsttidsskriftet ARK. Lise Pennington: Overinspektør på ARoS, Mag. art Kunsthistorie. 12 Præsentation Michael Roloff: Leder af udstillingsstedet Piscine, leder af Teoretiske Tirsdage. Uddannet i visuel kommunikation fra Designskolen Kolding Den Åbne Udstilling på og Mediekunst Zürich Universitet. Kim Grønborg: Billedkunstner. Leder af Udstillingsstedet Spanien 19C. Formand for bestyrelsen for AABKC. 14 Netværk Julie Stavad: Billedkunstner, uddannet fra Det Jyske Kunstakademi. Aarhus Billedkunstcenter og Joaquin Zaragoza: Billedkunstner, uddannet fra Det Jyske Kunstakademi. Anders Visti: Billedkunstner, forlægger, uddannet fra Det Fynske Art Weekend Aarhus Kunstakademi. Ole Bak Jakobsen: Billedkunstner, redaktør kunsten.nu, Mag. art Kunsthistorie. 16 Byudvikling Charlotte Fogh: Indehaver Charlotte Fogh Gallery, Mag. art Kunsthistorie. Kunst som udvikling af erhvervsliv

18 Outro Vision og resumé af anbefalinger AROS: En af de lokale kunstinstitutioner, der Intro er vokset mest den senere årrække og som fortsætter sin udvikling med bygningseks- pansion de kommende år. En institution, der afgjort er med til at markere Aarhus som en betydelig skandinavisk kulturby. →

Aarhus – det kunstneriske talents by

Der er ingen tvivl om, at billed- politisk handlingsplan, der hed For en begrænset investering vil Billedkunsten har særlige kunsten er blevet mere synlig og Vækstlag og Flagskibe. I dag må vi man få rigtig meget igen. Får man rammebetingelser, der adskiller sig fra de andre kunstarters. bedre profleret i Aarhus de sidste konstatere, at mens det er gået godt skabt virkelig dynamiske, selvorga- Billed kunstnere opererer for 15 år. Transformeringen af Aarhus for fagskibene, så har vækstlaget niserende og højkvalitative kunst- det meste som selvstændige Kunstmuseum til et stort udbyget ikke de betingelser, der skal til for at miljøer, får man samtidig skabt et enkeltmandsfirmaer. Der findes ARoS, opgraderingen af Kunst­ sikre det en tilsvarende succes. brand med uanede potentialer. Tænk stort set ikke et løn-arbejds- marked for billedkunstnere, de bygningen til Kunsthal Aarhus og hvis afgangsstuderende fra kunst- er ikke engageret i ensembler fere levedygtige, kommercielle Opretelsen af Kunstrådet og Aar- akademier i Düsseldorf, Bergen eller institutioner som fx. gallerier er gode eksempler på denne hus Billedkunstcenter er positive eller København så Aarhus som reel musikere eller skuespillere. Selv om de kommercielle muligheder udvikling. Et folkeligt tilløbsstkke tiltag, men de er ikke tilstrække- mulighed efer endt uddannelse. I en sjældent står mål med de kunst- som Sculpture by the Sea ligeså. lige. Godsbanen er stort tænkt, by af Aarhus størrelse vil det have neriske ambitioner, arbejder men tilgodeser ikke billedkunst- en kæmpe efekt. billedkunstnere alligevel, og de Men ikke alt er flgt med den miljøet. I dag er situationen den, søger derhen, hvor der er en til- strækkelig mængde andre gode positive udvikling. Tænketanken har at den kunstneriske føde kæde ikke Hvis Aarhus også skal markere billedkunstnere og et levende givet det aarhusianske kunstliv et fngerer optimalt, at de studerende sig som international kulturby miljø med gode udstillings- og grundigt servicetjek, og der er især fra Det Jyske Kunstakademi og den efer Kulturhovedstadsåret 2017, værksteds muligheder. et område, som trænger til et løf: øvrige talentmasse forlader byen er et fortsat skabende kunstliv en Det producerende kunstmiljø. efer endt uddannelse, og at det uomgængelig nødvendighed. ! udøvende kunstner miljø mangler LEVENDE KUNSTMILJØ - LEVENDE BY den dynamik og det kvalitetsløf, HVAD SKAL DER TIL? Et stærkt producerende kunstliv i som nye talenter kunne tilføre. Tænketanken har analyseret det Aarhus smiter af på hele kultur livet; aarhusianske kunst miljø og kom- byen bliver simpelthen kulturelt Tænketanken anbefaler derfor, at mer i nærværende rapport med en mere interessant at besøge, bo og man har modet til at foretage et række forslag til, hvad der skal til: arbejde i. Et skabende kunstliv helhjertet sats: Anbefalingerne følger den billed­ medvirker til større kulturel mang- Gør Aarhus til Talentets By! kunstneriske fødekæde indenfor det foldighed og refeksion, hvilket er en producerende kunstliv og går fra ta- vigtig demokratisk faktor i nutidens At gøre Aarhus til Talentets By lent og uddannelse over produktions- komplekse samfnd. betder, at man arbejder målretet faciliteter og præsentation til på at skabe grobund for atraktive, netværk og erhvervs samarbejder. Et stærkt producerende kunstliv kunstneriske produktionsmiljøer og Anbefalingerne bør derfor læses i en matcher godt med byens selvfor- netværk i Aarhus, som er i stand til sammenhæng og alle ses som delele- ståelse. Aarhus har nemlig en stærk at fastholde og tiltrække de bedste menter i besvarelsen af det over- kulturpolitisk tradition for, at byen kunstneriske talenter, og at Aarhus ordnede spørgsmål, der har været selv skal kunne producere kunst og Kommune tager teten som innovativ strende for tænketankens arbejde: kultur, og ikke kun præsentere store frst­mover, der formår at tænke navne udefra. For 15 år siden udvik- kunsten på nye og tidssvarende Hvordan tiltrækker og fastholder lede Aarhus Kommune en kultur­ måder – helt ind i sine udviklings- Aarhus kunstneriske talenter, så planer og samarbejdsrelationer med byen kan blive kunstnerisk selv- regionens erhvervsliv. producerende med billedkunstnere på højeste professionelle niveau?

4 BGK ESBJERG: Her på studietur til Berlin Talent (2014), årgangene på tværs. De tilknyttede talenter inviteres hvert år på udlands- ophold hvor gruppen i år gæstede Venedig Biennalen. →

ANBEFALING 1 Aarhus Kommune etablerer et BGK-tilbud, i samarbejde med de kultur producerende miljøer og udvalgte ungdoms uddannelser, rettet mod minimum 100 elever årligt. Et sådant tiltag kræver kunstnerisk / administrativ ledelse, lokaler samt et antal fast ansatte kunstnere.

En markant opgradering af Aarhus Billed- og BGK på ungdoms- Medieskoles talent linje kunne være et sted uddannelserne at starte.

ET KUNSTNERISK PERSPEKTIV 3- eller 4-årig gymnasial ungdoms- fordi dét, man er blevet glødende DEN KREATIVE OG KULTURELLE UNGDOMS UDDANNELSE er Sikring af vækstlaget er afgørende uddannelse sideløbende med et interesseret i som ung, ofe bliver til ANBEFALING 2 et uddannelsesforslag, der for billedkunsten og kulturlivet, billed kunstnerisk kursusforløb, der livslange interesser, man dyrker som blev afvist i december 2014 af ligesom det er det for elitesporten. gør det muligt for mange af dem publikum og kulturkonsument. Uddannelses ministeriet. Pro- Derfor er det afgørende at strke bil- at blive optaget på videre gående jektet er funderet på tanken om Aarhus Kommune fortsætter sin støtte til en treårig erhvervs gymnasial ledkunstens samspil med ungdoms- kunstneriske uddannelser eller på Samtidig viser erfaringer fra en uddannelse, der på lige fod uddannelserne, fordi det er i disse anden måde forfølge deres profes- række byer, at kreative ungdoms- med andre gymnasiale uddan- år, de unge voksnes identitet formes. sionelle interesse for området. uddannelsesmiljøer med en klar etablering af en selv stændig kunstnerisk og nelser i Danmark (STX, HF, HTX og HHX), kvalificerer til videre Her får man impulser og oplevelser, kunstnerisk profl stimulerer til uddannelsesforløb. Uddannel- som man begynder at kunne se i et Aarhus har en række gymnasiale iværksæteri blandt de unge, der kreativ ungdoms uddannelse – evt. i form af sens sigte er at facilitere de professionelt perspektiv, dvs. som tilbud inden for musikområdet resulterer i skabelsen af nye små og unges læring indenfor kunst, faglige interesser, der kan dyrkes (MGK – Musikalsk Grund Kursus), mellemstore virksomheder (SMV’er). kultur, innovation og kreativitet. en national Kunstnerisk-kreativ Forsøgs- Det ambitiøse projekt rummer som andet og mere end ‘leg’ eller men mangler et systematisk og mange spændende tanker ‘kreativ udfoldelse’. kvalitativt tilbud inden for billed- Aarhus har potentialet til at etablere omkring pleje og udvikling af kunstområdet. Vi ønsker os en billedkunstneriske uddannelsestilbud skole placeret i Aarhus-området i forlæn- kreativt kunstnerisk talent. SKAB BGK-TILBUD ‘TeamDanmark-ordning’ for den af virkelig høj kvalitet til ungdoms- Det forudsæter imidlertid, at kunstneriske talentmasse. gruppen. Byen huser både kunst­ gelse af KKX-projektet (Den Kunstneriske og man har muligheden. Byer som skoler, kunstakademi, museer (ARoS), Aalborg, Esbjerg, Sønderborg og GEVINSTERNE udstillingssteder (Kunsthal Aarhus Kreative Ungdoms uddannelse). Horsens har uddannelsestilbud, Gevinsten ved opretelsen af m.f.), kunstvidenskabelige uddan- der specifkt henvender sig til sådanne tilbud er dobbelt: Dels nelser (Kunsthistorie, AU), AABKC unge voksne med billedkunstne- hæver man indgangsniveauet på de (Aarhus Billedkunstcenter), samt en riske interesser, fx BGK­tilbud kunstneriske og design-orienterede bred vife af kulturelt interesserede (Billedkunstnerisk Grund Kursus). uddannelser (kunstakademier, arki- gymnasiale ungdomsuddannelser. Modellerne er forskellige rundt om tektskoler, design­ og medie skoler), i landet, og erfaringerne er generelt dels uddanner man et vidende og gode: kursisterne gennemfører en kvalifceret publikum til kulturlivet,

6 Godsbanearealet: Et geografisk brænd- Uddannelse punkt for den kommende byudvikling, hvor også DJK har engageret sig i snakken og forhandlinger omkring integrering af et nyt Kunst–campus i samspil med Arkitekt- skolens godkendte flytteprojekt. →

ANBEFALING 3 Opgrader Det Jyske Kunstakademi Aarhus Kommune skal arbejde pro aktivt for at Staten overtager det fulde ansvar – fasthold afgangsstuderende for Det Jyske Kunst akademis økonomiske drift. Det bør være en af prioritering- DET JYSKE KUNSTAKADEMI: BYENS KUNSTFAGLIGE MOTOR ET OMDREJNINGSPUNKT I Aarhus bør der være et stærkt DJK er en 5-årig, videregående Det er vitalt for det produ cerende Aarhus er en uddannelsesby med kunstakademi, som på nationalt uddannelse til professionel erne i Aarhus Kommunes sam arbejde billedkunstner. Akademiet er kunstliv og for udviklingen af videregående uddannelser af inter- plan udgør et reelt alternativ, og en selvejende institution, der hele den kunstneriske dynamik national høj klasse indenfor alle som kan gå i dialog med Det Kgl. årligt modtager driftsstøtte i Aarhus, at man har en videre­ fagområder, men på billedkunst- Danske Kunstakademi i København med Kultur ministeriet. Aarhus Kommune på ca. 2,5 mio kr. fra Aarhus gående uddannelse, der formår at området er DJK i en ressource- (på samme måde som Arkitekt­ Kommune og 1 mio kr. fra Kulturministeriet. Akademiet tiltrække det kunstneriske talent og mæssig undtagelses tilstand. DJK skolen Aarhus gør i dag), og som på fortsætter støtten til forbedring af Det har 40 studerende og 5 fast- få det uddannet til et højt profes- er en undtagelse fra reglen om, internationalt plan kan markere sig i ansatte deltidslektorer. (Det sionelt niveau. Uddannelse er det at videre gående uddannelse er kraf af sin faglige profl og speciali­ Kgl. Danske Kunstakademis Jyske Kunstakademis uhensigts mæssige Billedkunstskoler modtager centrale omdrejningspunkt i det Statens ansvar, og som den eneste sering som et af Nordens mest årligt 37 mio kr. i driftsstøtte producerende vækstlag. Derfor videregående uddannelse er DJK prægnante kunstakademier. fra Staten, har ca.160 stude- er det afgørende, at byen eferføl- drevet af Aarhus Kommune som lokaler og manglende faciliteter. rende og 30 faste professorer/ gende formår at fastholde nogle hoved bidragsyder. Det bevirker, Tænketanken anbefaler, at Aarhus lektorer/undervisere). af de dimiterende kunstnere. at DJK modtager 10 gange mindre Kommune må arbejde proaktivt på Der findes andre billedkunst- neriske uddannelser i Aarhus. drifsstøte end Det Kgl. Danske at få Staten til at tage ansvaret for De er dog ikke videregående Det er lykkedes Det Jyske Kunst- Kunstakademis Billedkunstskoler drifen af DJK. eller statsanerkendte, men akademi (DJK) at udvikle og i København, og at DJKs lokaler fungerer under Folkeoplys- opretholde et fagligt højt niveau, og faciliteter er mangelflde og FASTHOLD AFGANGSSTUDERENDE ningsloven, som fx. Aarhus ANBEFALING 4 Kunstakademi. der tiltrækker danske såvel som uhensigts mæssige. Det sæter Ligeledes må det være af højeste internationale studerende. Akade- altsammen store begrænsninger for prioritet at arbejde på at fastholde miet er uden tvivl den institution, akademiets faglige ambitioner og nogle af DJKs afgangsstuderende der i sig selv tiltrækker den største udadvendte virkekraf. i byen. I dag uddanner vi top-pro- Aarhus Kommune starter en dialog omkring KUNST- OG DESIGN- mængde billedkunstnerisk talent til fessionelle kunstnere i Aarhus HØGSKOLEN I BERGEN: Med byen. DJK er en uundværlig del af Dermed er DJK ikke ressourcemæs- – hvorefer de rejser til Berlin eller 180 studerende, et højt fagligt skabelsen af et attraktivt produktions miljø niveau, gode værkstedsfa- den kunstneriske fødekæde i byen, sigt på omgangshøjde med byens København! Hvis Aarhus ønsker at ciliteter, udstillingsrum og da det udgør den kunstfaglige tilsvarende uddannelses- og kul- strke et producerende kunstmiljø, auditorier spiller Kunst- og motor, der løfer alt det andet op på turinstitutioner – eksempelvis Ar- som er på nationalt og internatio- med DJK, de studerende, AABKC og andre designhøgskolen en væsentlig et højere niveau. DJK har som den kitektskolen, Musikkonservatoriet, nalt niveau, liger nøglen her! Det rolle i Bergen, der samtidig rummer et utal af udstil- eneste institution potentiale til at Universitetet eller ARoS – instituti- kvalitative løf, som netop disse interessenter. Målet er at fast holde de lingssteder, drevet af de unge løfe et talent op til et niveau, der er oner, akademiet gerne samarbejder kunstnere kunne tilføre byen, kan kunststuderende. Bergen er et relevant for kunstmuseet ARoS. mere med, end det er muligt i dag. næppe overvurderes. godt eksempel på en by, hvor studerende fra DJK i Aarhus og til trække unge kunstnere strømmer til Og heller ikke ressourcemæssigt på pga. det gode uddannelsestil- Et stærkt kunstakademi vil føre til omgangshøjde med kunstakademi- Der kan derfor med fordel skabes bud, som markerer sig interna- et stærkt og mere profleret kunstliv erne i Bergen, Trondhjem, Gøteborg nogle særligt gunstige produktions- ny uddannede fra andre akademier. tionalt med tilrejsende under- i Aarhus. Et stærkt kunstakademi og Malmø, hvor man alle steder har betingelser i Aarhus, som kan være visere, forskere og studerende. Bergen er ung, dynamisk og vil være et fagskib for kunstens fldt statsstøtede kunstakademier. atraktive for afgangsstuderende fra kulturelt livlig, selv om den er talent, ligesom ARoS i dag er fag- DJK såvel som fra andre nationale mindre end Aarhus og ligger skib for kunstens publikum. Staten begrunder situationen eller internationale kunstakademier. langt fra Europas metropoler. med, at DJK er etableret på lokalt BRING DJK PÅ OMGANGSHØJDE initiativ, og derfor ønsker man ikke Her anbefales at iværksæte en dia- Med en så central og afgørende at overtage ansvaret. Men hvorfor log mellem Aarhus Kommune, DJK, betdning er det derfor vigtigt, kan DJK ikke transformeres til de studerende, Aarhus Billedkunst- at DJK får løst sine alvorlige et nationalt anligende, akkurat center og andre interessenter om, problemer med dårlig økonomi som det i tidens løb er sket med hvordan man bedst fastholder og og mangelflde faciliteter. byens øvrige kulturinstitutioner? tiltrækker fere unge kunstnere fra DJK og andre kunstakademier.

8 LEIPZIGER BAUMWOLLSPINNEREI: Tidligere Produktion industrikvarter, der idag danner ramme for kunstnerværksteder, cafeer, udstillings- platforme o.lign. Har siden 2001 været kultur producerende enhed med mottoet: From cotton to culture. →

Andre Europæiske kunstnerhuse: Kunstler- haus, Bremen; Fabrikken for Kunst og Design, København; Gängeviertel, Hamborg; Metelkova, Slovenien.

ANBEFALING 5 En større ældre bygning omdannes til et selvorganiserende kunstnerhus med værksteds faciliteter for professionelle billed kunstnere. Stedet skal i særlig grad sigte på at tiltrække det kunstneriske talent. Nyuddannede kunstnere fra DJK Et selvorganiserende kunstnerhus i sam arbejde med allerede etablerede kunstnere ud vikler stedet og formulerer KUNSTPRODUCERENDE BY sygehus eller et andet bygnings­ kommer til Aarhus for at møde et Hvad har Aarhus i dag? For at revitalisere den kultur- kompleks i den ældre bygnings- professionelt kunstnerisk produk- dets strukturer og indhold. DEN BLÅ HEST OG MATERIEL- politiske tradition for, at Aarhus er masse. Et rustikt, feksibelt sted, tionsmiljø, hvor der virkelig sker GÅRDEN: I øjeblikket har Aarhus en by, hvor der produceres kunst, hvor der er mulighed for armbevæ- noget. Det vil være til gavn for Kommune to værkstedsområder for billedkunstnerisk produktion i er det vigtigt at arbejde mål retet gelser og selvstændige initiativer. hele Aarhus og en stærk fortælling Højbjerg, nemlig Den Blå Hest på på at etablere et diferentieret om byen, at man her er i stand Oddervej og Materiel gården på udbud af atraktive kunstneriske For at det kan lykkes at skabe et til at understøte ny og kvalitativ Axel Gruhns Vej. Disse faciliteter produktions miljøer i byen. dynamisk kunstnerhus, er to forhold kunstnerisk produktion. Erfaringer ANBEFALING 6 er velfungerende tilbud til den mere etablerede del af miljøet vigtige. For det første skal det være fra europæiske storbyer viser, at og rummer både efteruddan- Kunstneriske produktionsfacili- billigt, for vækstlagets kunstnere sådanne initiativer bidrager positivt nelse og netværks aktiviteter for teter gør byområder atraktive for søger derhen, hvor de billige mulig- til hele oplevelsen af byen. Der indgås et tæt samarbejde med Space billedkunstnere. Tænketanken anbefaler at bevare disse tilbud. borgerne, fordi de tilfører by billedet heder er. For det andet må stedet ud- GODSBANEN tilbyder kun i meget alternative visuelle udtryk og stimu- vikles, stres og drives af kunstner- Makers, der pt. arbejder på kort lægning begrænset omfang produktions- lerer til kreativ vækst også indenfor ne selv. Alle erfaringer viser, at der, faciliteter til afgrænsede andre erhverv. Vel kendte lokale ek- hvor det virkelig lykkes at skabe af tomme kommunale bygninger. Vi ser projekter, og er pga. rummenes sempler er Mejl gade og Vester gade, dynamik, er når ansvar, initiativ og indretning, husregler og begræn- sede åbningstider helt uegnet der bege er blomstrende by miljøer, ideer er i hænderne på de kreative som seriøst produktions sted for der rummer en bred palete af både miljøer selv. muligheder for midlertidig anvendelse af den professionelle billedkunst. produktions miljøer, udstillings­ steder, restauranter og små handel. FLEKSIBLE OG DYNAMISKE RAMMER disse til kunstner værksteder, projekt rum, Dér, hvor nogen skaber noget, får Tænketanken forestiller sig et åbent man et stærkt miljø! Produktions- hus, som understøter initiativer på Eksempler på selv organisering udstillinger mm. Et midler tidig leje mål af miljøer kan derfor bruges aktivt kryds og tværs af alder, erfaringer, INSTITUT FOR (X): som på mange som by udviklings redskab, sådan netværk og kunstneriske former, måder profilerer Aarhus langt en større bygning i to til tre år kunne være stærkere end Gods banen. som vi kender det fra området og som samtidig går i dialog med SLAGTERIET I HOLSTEBRO: omkring Institut for (X), der som den nære og ferne omverden med I Holstebro har man givet nøg- bekendt nu synger på sidste vers. eksempelvis residency programmer, en frugtbar prøve periode, hvor man kan lerne til det nedlagte slagteri til workshops, midlertidige udstillings- to unge kunstnere (en af dem uddannet fra DJK), som initierer ET KUNSTNERHUS platforme, samarbejdsprojekter med eksperimentere og udvikle erfaring er for et åbent produktionsmiljø, Med afsæt i de gode erfaringer fra musikere eller teatergrupper, en arrangementer, workshops, Institut for (X) og med inspiration kunstnerdrevet café mm. et kunstnerhus. laboratorie-tilstande og meget fra især en række tske byer anbefa- andet på stedet. Projektet nyder stor national bevågenhed. les det at der etableres et kunstner- Et Kunstnerhus skal fngere som en Kunstnerstyrede udstillings- hus med et større antal værksteds- aktiv ressource for byen, og man må steder i København: En faciliteter under ét tag. Det kunne godt være ambitiøs og tænke stedet underskov af 40-50 forskellige for eksempel være de endnu ikke som et trækplaster for internatio- kunstnerstyrede udstillings- anvendte dele af det gamle Amts­ nale kunstnere og kuratorer, som steder har i mange år skabt en ung og dynamisk kunstscene.

10 GODSBANEN / RÅ HAL: Byggeriets største Præsentation produktionslokale, der oftest anvendes til markeder af forskellig karakter. Anvendelses planen for de knap 1.300 m2 kan med fordel gentænkes og om muligt bane vejen for en dedikeret udstillings- platform á la Den Åbne Scene. →

ANBEFALING 7 Aarhus Kommune opretter et åbent udstillings sted tilsvarende Den Åbne Scene på Godsbanen. Udstillings stedet Den Åbne Udstilling bliver målrettet vækstlaget og de professionelle kunstnere og bør ledes af Billed- Den Åbne Udstilling på Godsbanen kunst centret gennem ansættelse af

SYNLIGGØR BILLEDKUNSTMILJØET Selve udstillingsrummet kan place- KUNSTNERISK MANGFOLDIGHED en person i en ny stilling som daglig UDSTILLINGSSTEDET For at strke sin kulturproducerende res i Den Rå Hal som en udbygning Aarhus har kunstmuseet ARoS og KUNSTNERNES HUS: identitet må det være centralt, at i forlængelse af spillestedet Radar kunsthallerne Kunsthal Aarhus og leder. Udstilling erne skal udvælges Igennem næsten tyve år fra Aarhus får synligjort, hvad byens med en tribune på taget af rummet, Galleri Image, men der mangler et 1987 til 2005 støttede Aarhus Kommune Kunstnernes Hus kunstnere kan tilbyde ofentlighe- så Den Rå Hal får et nyt arkitekto- udstillingssted for vækstlaget og fra ansøgninger, der bedømmes af i Saltholmsgade. Det var den. Det vil derfor være en god ide nisk element, uden at det samlede de erfarne, professionelle kunst- sammen med Kunstbygningen at etablere et fast kunstnerstret areal bliver formindsket. nere, der ikke følger den gældende i Mørksgade det foretrukne udstillingssted, hvor vækstlaget og dagsorden, som bestemmer, hvad en kunstner jury. Udstillings rummet, udstillingssted for billedkunst- nerne i Aarhus. Begge steder de professionelle kunstnere kan eks- Denne løsning vil også være stærkt der skal vises på de kuratorstrede var drevet af foreninger som ponere byens kunstneriske mang- til gavn for Godsbanen, som i for- udstillingsinstitutioner og i de kom- en tilpas stor white cube der let kan åbne, kunstner styrede udstil- foldighed. Der fndes i dag mindre, vejen har to teatre og et spillested, mercielle gallerier. lingssteder, hvor man kunne kunstner strede udstillingssteder, men helt fejlagtigt ikke et udstil- ansøge om at udstille og blive mørklægges, etableres i den Rå Hal. udvalgt af en komité beståen- som alle gør det godt indenfor lingssted. Den Åbne Udstilling vil Det er usundt for udviklingen af de af kunstnere og kolleger, der særlige dele af kunstscenen, men blive et samlingspunkt for billed- det kunstneriske miljø, at byens sammensatte udstillingerne. der er behov for et mere etableret kunstnerne, der vil manifestere udstillingsliv mainstreames, og Men med fusionen af Kunst- nernes Hus og Kunstbygningen udstillingssted for en bredere del sig langt bedre på Godsbanen end man går glip af den kunstneriske i 2005 – og den senere op- af vækstlaget. tilfældet er i dag med arbitrære op- mangfoldighed, der fndes rundt gradering til Kunsthal Aarhus hængninger i problematiske ganga- om det særligt udvalgte og højt- med kunstfaglig kuratorstyring – er begge disse muligheder DEN ÅBNE UDSTILLING I DEN RÅ HAL realer. Udstillingsstedet vil desuden eksponerede, som udgør det meste forsvundet for kunstnerne. Det mest oplagte vil være et fngere som et tilbud for publikum af det, der vises. Aarhus har fere modstkke til den Åbne Scene på i dagtimerne, hvor der ellers ikke kunstnere, der arbejder på et højt Godsbanen: Den Åbne Udstilling! sker meget, da Godsbanens andre kunstnerisk niveau, og der må hele Ligesom den Åbne Scene skal den publikumsrelaterede begivenheder tiden gøres tiltag for at fastholde Åbne Udstilling basere sig på ansøg- på teatrene og spillestedet for det dem i byen, så den samlede kreative ninger og have en jury (bestående meste sker om afenen. masse er størst mulig. af billedkunstnere) til at vurdere ansøgernes kunstnerisk kvalitet, og den skal drives af Aarhus Billed- kunstcenter, som i så fald skal have de fornødne ekstra ressourcer til at gøre det. Drifsomkostningerne vil være begrænsede.

12 ART WEEKEND AARHUS er et netværks- Netværk og internationalisering skabende organ, der årligt er sammen- træknings kræft for lokale kunstnere og ud- stillingsplatforme i Aarhus. Kunstfestivalen afvikles i 2016 for 5. gang og har etableret sig som en weekend hvor mange af byens aktører målretter deres arbejde. →

ANBEFALING 8 Aarhus Kommune afsætter ekstra ressourcer til AABKC i form af minimum én ekstra fast stilling, der sikrer at stedet fortsat kan udvikle aktiviteterne. Der er behov for manpower og Aarhus Billedkunstcenter stabilitet, altså faste ansættelser. AABKC og Art Weekend Aarhus tildeles en pulje af frie ’seed-money’, som i form af små, ubureaukratiske bevillinger kan

BEHOV FOR NETVÆRK AIR BERLIN residency­ordningen Der er bred enighed om, at AABKC ud deles til fx kunstneres udlandsrejser, del- AIR BERLIN Billedkunsten har ligesom de øvrige for aarhusianske kunstnere i Berlin. er et vigtigt og helt centralt organ 1. september 2014 var start- kunstarter behov for institutioner På den måde er AABKC allerede et for billedkunstmiljøet i Aarhus. Men skuddet på det frugtbare og platforme, der understøter net- samlingspunkt og en ressource for for at centeret kan fngere optimalt tagelse i efteruddannelse mv. samarbejde mellem Aarhus Billedkunstscenter og den værksdannelse mellem de udøvende billedkunstmiljøet i regionen. og være mere udadvendt, er det nød- århusianske ejendomsudvikler, kunstnere og formidlere, publikum, vendigt med ekstra ressourcer. Jørn Tækker. I knapt halvandet gallerier, erhvervsliv og andre inte- AABKC samarbejder med de øvrige år har billedkunstnere fra hele ressenter. Men billedkunsten har et kunstneriske centre placeret på ART WEEKEND AARHUS regionen haft mulighed for at søge om arbejdsophold i en ekstra behov herfor, fordi den tpisk Godsbanen og andre steder i byen Art Weekend Aarhus er et initiativ, ANBEFALING 9 af Europas førende byer for er individuelt organiseret (i modsæt- og er således en vigtig brik i det der på kort tid er vokset, og som kunstnerisk produktion, Berlin. ning til de performative kunstarter, puslespil, der binder det kunstneri- forbinder og synligør kunstlivets Særligt ved denne mulighed er de simple og fleksible der ofe organiseres kollektivt om- ske og kulturskabende miljø i byen forskellige aktører med et festival- Aarhus Kommune understøtter Art Weekend rammer for ansøgning, hvor kring bands, orkestre, teatre osv). sammen. Men centret er underbe- program, der spænder fra ARoS til der stilles enkle krav og mandet. AABKC har potentiale til at små kunstnerstrede initiativer. Aarhus som er et tiltag, der allerede giver byen hvor udvælgelses processen To nyere og meget lovende tiltag udvikle sig yderligere. Tænke tanken Samtidig skaber Art Weekend Aar- håndteres indenfor få uger. Dette samarbejde tilgodeser i billedkunstmiljøet i Aarhus er vurderer, at specielt samarbejdet hus kontakt til den internationale kunsten i bred forstand og Aarhus Billedkunstcenter (AABKC) med DJK om at skabe et mere kunstscene i form af et omfatende national og international synlighed på det kul- fungerer som et glimrende og Art Weekend Aarhus. atraktivt miljø for de kunstne- besøgsprogram, hvor en række springbræt for udviklingen riske talenter samt arbejdet med internationale kuratorer gæster byen af kunstnerisk talent. turelle landkort. Festivalen har potentialet til AARHUS BILLEDKUNSTCENTER at udvikle nye tper af samarbej- og etablerer frugtbare kontakter til AABKC er en lille enhed med et der mellem kunst og erhverv er byens kunstnere og institutioner. at blive en endnu vigtigere begivenhed, der kan beskedent personale, men fngerer væsentlige områder. Desuden liger på trods heraf som et samlings- også strkelsen af de internationale Art Weekend Aarhus er – om gøre byen attraktiv for alle aktører, herunder punkt, der både forbinder det kontakter i naturlig forlængelse af ikke en publikumsmagnet som lokale med det internationale, de centerets aktiviteter. Det handler om Sculpture by the Sea – så dog godt unge med de gamle, kunst nere at få italesat Aarhus som et interna- besøgt trods et minimalt budget. også de kunstneriske talenter. med kunsthistorikere og til­ tionalt kunstnerisk miljø. Samtidig er Art Weekend Aarhus fytere med lokale aarhusboere. en vigtig netværksbegivenhed PROFESSIONELLE RAMMER for de forskellige aktører på den AABKC har i løbet af sin korte leve- En anden væsentlig rolle for AAB- aarhusianske kunstscene, fordi tid allerede igangsat en lang række KC vil være at binde aktiviteterne den netop stiller skarpt på Aarhus værdiflde initiativer: Rådgivning på Godsbanen bedre sammen med som kunstproducerende by. Art og eferuddannelse af billedkunstne- billedkunstmiljøet. Det kræver et Weekend Aarhus rummer et stort re, ansøgningshjælp, karrierevejled- godt udstillingssted på Godsbanen, potentiale og bør understøtes. ning, netværksskabelse, modtagelse der i øjeblikket fldstændig savner af udenlandske artists in residence i professionelle rammer for fremvis- Aarhus og administration af Tækker ning af billedkunst.

14 TÆKKER GROUP: En visuel skitse fra Byudvikling helhedsplanen for den nye og bæredygtige by-opførsel i , kaldt NYE. Her er Marie Markmann bla. involveret i projekte- ring omkring landskab. →

ANBEFALING 10 Aarhus Kommune integrerer kunstner iske processer i alle sine udviklings planer og projekter, og ansætter kunstnerisk ekspert ise til at matche byens kunstnere med større og mindre udviklingsprojekter. Aarhus Kommune etablerer derfor løbende stillinger de næste 10 år i partner skaber med regionens erhvervsliv, som kunstnere kan Kunst som udvikling søge, hvor kunstneren indgår som innovativ af erhvervsliv sparrings partner i diverse projekter hos virksomhederne. Stillingerne udvikles i sam- ET BREDERE KUNSTBEGREB OMVEJ MOD VÆKST OG VELFÆRD MØDET MELLEM KUNST OG ERHVERV Eksempler på samarbejder Billedkunstnere ernærer sig Aarhus Kommune er, ligesom Det forudsæter imidlertid, at arbejde med de pågældende virksomheder og

MARIE MARKMAN / TÆKKER traditionelt som selvstændige ved andre store byområder, udfordret parterne nærmer sig hinanden: GROUP: Billedkunstner og land- i enkeltmandsvirksomheder at af problemer med infrastruktur, Kunstnerne må orientere sig imod Aarhus Kommunes erhvervs afdeling. skabsarkitekt Marie Markman sælge deres kunstværker eller ved byplanlægning, klimatilpasning, projekternes eller virksomheder- er ansat hos Tækker Group i projektansætelser i forbindelse sundhed og kulturel integration. nes virkelighed, herunder deres forbindelse med udviklingen af et nyt byområde ved navn Nye i med større udsmykningsarbejder. Mange af disse problemer har vist øko nomisk bestemte rationaler, det nordlige Aarhus. Markman Billedkunsten har imidlertid de sig umulige at løse hensigtsmæs- ligesom virksomhederne eller bringer sin kunstneriske fag- sidste 15-20 år i stigende grad sigt ad traditionelle veje, der tpisk projekterne må indstille sig på, lighed ind i samarbejdet, hvor ANBEFALING 11 man er i gang med at udvikle en vendt sig mod et bredere kunst- adresserer udfordringerne ’lineært’ at hvis man køber en kunstners hel ny type landskab mellem begreb, hvor man ikke kun sælger (den kortest mulige vej fra problem ydelser, er man sikker på at få noget husene. Et landskab med fokus fsiske værker, men også kunst­ A til løsning B), mens kunsten andet end man forventede! Vestas, på fællesskab, bio diversitet, neriske processer. Mange kunstnere kan tilbyde ’krea tive omveje’, der Lego, Novo Nordisk og andre store, Aarhus Kommune sætter en visionær dags- regnvandshåndtering, dyr, kunst, spiselige planter, æste- har på den måde igangsat sociale gør det muligt at få øje på an- innovative virksomheder, som tik og overdrevsbeplantninger forandringer i fx. boligområder, dre løsninger og muligvis bedre satser på også at leve om 20 år, orden i forhold til erhvervsudvikling og kultur på parkeringspladserne – organisationer og virksomheder. løsninger, man slet ikke vidste har allerede indstillet sig på dete, blandt andet! eksisterede! Kunsten kan med andre mens en række små og mellemstore ved at udvide 1%-ordningen til en 1,5% Denne udvikling gør, at billedkunst- ord tilbyde en specifk innovations- virksomheder for modentligt har BALLERUP KOMMUNE / CAI-ULRICH VON PLATEN: en i dag kan tilbyde sin særlige krea- kraf, man ikke fnder mage til andre brug for rådgivning om, hvordan ordning – og lader ordningen omfatte større Som kunstkonsulent i Ballerup tivitet, praksis og tænkning til nye steder. Det kunne både kommu- den kunstneriske innovation kan Kommune er kunstner Cai-Ul- tper samarbejder mellem kunst, nen og regionens virksomheder tænkes ind i en virksomhed. rich von Platen ansat til at anlægsarbejder, således at kunst systematisk skabe de bedste betingelser for erhvervsliv og kommune. blive meget bedre til at udnyte. mødet mellem kommunen og Aarhus Kommune kan bidrage kunsten. Kommunen kan træk- Mange af de store udfordringer til denne udvikling ved en række indtænkes og integreres heri. ke på kunstnerens ekspertise arbejdes der allerede med i dag i strukturelle tiltag, som samtænker og fremsyn, og på den måde få langt bedre adgang til og ud- partnerskaber mellem ofentlige erhvervsudvikling og kulturpolitik. bytte af alle kunstens potentia- og private virksomheder og med Der er derfor behov for, at kom- ler. Det betyder nye græsgange det mål at opnå borgerinddragelse, munens forskellige magistrater for kunsten – og nye udvik- lingsområder for kommunen. social samskabelse og ’collaborative og afdelinger samarbejder, og der impact.’ I disse partnerskaber bør er behov for et kommunalt skif kunsten medtænkes i langt højere i mind-set og forståelse af, hvad grad, end det sker i dag. kunst (også) kan.

16 DET JYSKE KUNSTAKADEMI: Den velkend- Outro te facade med den orange dør. Den gamle bygning, som fortsat danner base for byens professionelle kunstneriske uddannelses miljø. En bygning med en stærk placering, men også en skrantende tilstand. →

TÆNKETANKENS ANBEFALINGER I KORT FORM Aarhus Kommune bør støtte: → etablering af BGK-tilbud eller egentlig kunstnerisk ungdoms uddannelse

→ at Det Jyske Kunstakademi bliver fuldt statsstøttet og får nye tids svarende faciliteter Vision og resumé → etablering af kunstner hus i ældre bygning af anbefalinger → etablering af Den Åbne Udstilling på Godsbanen BILLEDKUNSTNERISK VISION FOR Aarhus har med sin kreative, Tænketanken uddyber gerne rappor- Tænketanken har også AARHUS OM 15 ÅR: TALENTETS BY unge demograf potentiale til at gå tens indhold, svarer på spørgsmål og diskuteret Det aarhusianske kunstliv har vok- langt i Berlins retning og blive et tages med på råd. KUNSTRÅDET: Kunststøtten og set sig større, og det er atraktivt for stærkt regionalt samlingspunkt for → styrkelse af Aarhus Billedkunstcenter Kunstrådet er et særligt aktiv, der fungerer godt for kunst- de bedste billedkunstnere at slå sig billedkunst, som kan markere sig i livet i Aarhus. Det bør derfor ned her og blive en del af en dyna- dialog med Hamburg og København. og Art Weekend Aarhus fortsætte, og de frie midler til misk, producerende kunstscene. Aarhus kan blive Talentets By. kunstnerne kan med fordel forhøjes. Man må dog være op- mærksom på, at Kunstrådets Byen plejer sit kunstneriske talent FREMADRETTET PROCES faglige integritet og armslæng- helt fra folkeskolealderen, og et Tænketanken repræsenterer en → etablering af kunstneriske stillinger de fremover sikres ved at fldt statsstøtet kunstakademi med stor viden om billedkunstområ- undgå øremærkede puljer til faciliteter og ressourcer påkalder sig det, og denne rapport afspejler særlige (politiske) formål, samt i erhvervsvirksomheder og kommunale at proceduren for udvælgelse international opmærksomhed og mange timers engageret arbejde. af Kunstrådets medlemmer tiltrækker talent fra hele verden. Derfor håber vi også, at rapporten bør gøres mere transparent og med dens analyser og 11 anbefa- projekter gennemskuelig. Flere værkstedsklynger i ældre linger læses i den rete ånd: som DIGITALISERING: Aarhus bygninger og fere etablerede ud- en opfordring til at indgå i en Kommunes nuværende kulturpolitik peger allerede stillingssteder sikrer, at kunstnerne reel, konstruktiv og fremadretet på digitaliseringen og IT som fastholdes i et miljø, hvor der sker proces i samarbejde med billed- væsentlige fokuspunkter, men noget – også for publikum. Billed- kunstmiljøet. En proces, der sigter dette fokus har endnu ikke båret frugt. Aarhus Kommune kunstcenterets ansate har travlt på at strke billedkunstmiljøet i bør derfor overveje at nedsæt- med at formidle kunst til kuratorer Aarhus – til fordel for Aarhus. te en særskilt tænketank til og erhvervsliv fra nær og fern. at skitsere en kulturpolitik for Aarhus som digital by. Her bør billedkunsten indtænkes som en væsentlig medspiller.

18 » erfaringer fra en række byer viser at kreative ungdomsuddannelses- miljøer med en klar kunstnerisk profil stimulerer til iværksætteri blandt de unge, der resulterer i skabelsen af nye små og mellemstore virksomheder. «

Talentets by: Liv i kunsten – liv i Aarhus Rapport fra Billedkunstnerisk Tænketank 2015 ISBN (trykt udgave) 978-87-996114-2-3 (elektronisk udgave) 978-87-996114-3-0 Design: Ari Marteinsson, Haack_Marteinsson Udgivet af Kulturforvaltningen Aarhus Kommune Print: Narayana Press Oplag: 200