S V E N S K FILM ■■ ' V . S 0|

Svensk film nu

af Annika Gustafs s on

et lysner pludselig for svensk film her i dansen i 1983 ; klipper i øje­ D 1986. Års-produktionen har tidligere i blikket Ormens vag på hdlleberget baseret på 80’erne ligget på ca. 20 film, men nu er tallet Torgny Lindgrens roman; efter i flere år ude­ steget til 34- Desuden er den internationale lukkende at have arbejdet for tv laver Kjell opmærksomhed større end den har været me­ Grede igen spillefilm, nemlig den nordiske get længe. Kay Pollaks Elsk mig (Ålska Mej!) samproduktion Hip Hip Hurra om Skagens­ repræsenterede Sverige ved Berlin-festivalen. malerne; spiller med i Målar- I Cannes blev Andrej Tarkovskijs svensk/ pirater, som bygger på Sigfrid Siwertz’ klassiske fransk-producerede Offeret (Offret) belønnet drengeroman, og i august startede den flittige med juryens specialpris og fotografen Sven med Jim och piratema Blom, Nykvist fik prisen for bedste kunstneriske bi­ en børnefilm han har skrevet sammen med drag. I Karlovy Vary konkurrerede Lasse Hall- skuespilleren Stellan Skarsgård. stroms Mit liv som hund (Mitt liv som hund), Svenska Filminstitutet (SFI) er involveret i og i Venedig deltog Mai Zetterlings Amorosa. 30 af de 34 film. Suzanne Ostens komedie Dér kunne man også se den specialindbudte Brødrene Mozart (Broderna Mozart) finansie­ Dæmoner (Demoner) efter Lars Noréns skue­ redes næsten helt af instituttet, 95,2 procent spil i danskeren Carsten Brandts instruktion. af produktionsomkostningerne, resten kom Flere projekter, som i hvert fald på papiret vir­ fra tv. Et lignende forhold gælder Gunnel ker ambitiøse og vækker forventninger, er Lindbloms Några sommarkvållar på jorden ef­ klar til premiere eller i produktion. Jeg tænker ter Agneta Pleijels stykke. Men SFI søger også f.eks. på islændingen Larus Oskarssons Den nye finansieringspartnere. Probo hedder et af frusna leoparden - Oskarsson havde en lo­ instituttets datter-selskaber, som søger støtte i vende debut med den visuelt modne Andr erhvervslivet. Hidtil er industri gået

36 ind med penge i film som Bo Widerbergs Dokumentarfilmene Manden fra Mallorca, Allan Edwalls Å ke og I 1984 og 1985 var det frem for alt de uaf­ hans verden og Lasse Abergs Selskabsrejsen 11. hængige filminstruktører inden for dokumen­ Hovedparten af produktionskapitalen kom­ tarfilmen, der stod for de kvalitetsmæssigt mer imidlertid stadig fra de afgifter, ti procent bedste produktioner. Agneta Elers-Jarieman af hver solgt biografbillet og 40 kroner fra hver fik f.eks. et stærkt og velfortjent gennembrud videokassette, som blev fastsat i en aftale mel­ med Smertegrænsen, hvor hun berettede om lem på den ene side film-og videobranchen og sin trafikskadede samlever Jean og angreb de på den anden side staten. Det var daværende utilstrækkelige resourcer og det materialisti­ SFI-direktør Harry Schein der i begyndelsen ske menneskesyn, der er inden for revalide­ af 60’erne trak linierne op for dette finansie­ ringen. Ingela Romare skabte engagement ringssystem. med sin personlige Mod til at leve, om den Det er svært, for ikke at sige umuligt, at unge cancersyge Pias sidste tid. Filmen førte til finde en eller flere entydige årsager til, at pro­ en dybtgående diskussion af livets slutning duktionsforholdene har udviklet sig i denne og behovet for at tale om døden. Stefan Jarls gunstige retning. Måske anstrenger producen­ filosofiske essay om det vigtige i at kæmpe og terne sig mere for at finde præcis de rette aldrig give op, Sjælen er større end verden om og medproducenter til det aktuelle projekt. Der med diskoskasteren Ricky Bruch, nåede des­ er ikke kun én mulig vej, men flere forskel­ værre aldrig det rigtig store publikum, da den lige. vistes i biograferne i Sverige, men den var Kunstnerisk har Sverige også et vitalere uden tvivl et af sidste års mest interessante filmklima i dag end for bare et år siden. At værker. samtlige store A-festivaler i Europa har ud­ I denne sæson har dokumentarfilmen ikke valgt sig hver sit svenske konkurrence-bidrag haft samme fremtrædende plads. Men i et par bekræfter den tese. af de mest seværdige film er der en tone af D et er vigtigt, at instruktører som Bo W i- autenticitet. Individerne skildres i en bestemt derberg, , Gunnel Lindblom osv, social sammenhæng, og periodebillede og sam­ som for længst har dokumenteret deres kun­ fund lever og omgiver menneskene på en frugt­ nen, til stadighed har projekter i gang. Samti­ bar måde. Det gælder først og fremmest Ag­ dig må man satse på debutanter, lade dem lave neta Fagerstrom-Olssons Seppan, som des­ fejl og mislykkede ting og give dem nye værre kun er vist i tv. Og ganske vist står tv chancer igen. En øget produktion burde ri­ som producent og sendte filmen i to dele un­ meligvis give et rigere og mere varieret udbud der rubrikken tv-teater, men billedsproget er med plads til en række forskellige kunstne­ spillefilmens. riske temperamenter. Hidtil har vi i år kunnet Seppan handler om en gruppe børn, som glæde os over flere ambitiøse film, mens andre vokser op i begyndelsen af 60erne i et lille (naturligvis) ikke har levet op til for­ samfund syd for Stockholm. Dertil kommer ventningerne. indvandrere fra Europas forskellige hjørner for at arbejde i den svenske industri, og blandt T.v.: Erland Josephson og Stina Ekblad i dem gør overklassepigen Sara erfaringer om Amorosa; herunder: Anna Lindén i Elsk mig. livet uden for direktørvillaen. Filmen er lavet med en påfaldende indsigt, og i dens gen- der selvfølgelig alle børnene, frem for alt dren­ se Hallstrom. nemtænkte form er poetieske og drømme- gepigen Saga, som lidt stolt beklager sig over En helt anden fortællemåde har Kay Pollak, lignende billeder af et fjernt landskab og et de begyndende bryster og forsøger at vække som efter gentagne forsinkelser, sprængte stort vand et genkommende tema. Isen fryser Ingemars interesse for dem. De forhindrer deadlines og budgetoverskridelser endelig til, men kan ikke bære den oprørske Seppo og hendes fortsatte deltagelse på fodboldholdet kunne præsentere Elsk mig på Berlinfestiva- hans lillebror, da de begiver sig på vej hjem til og i boksekampene i laden, hvor hun kæmper len. Med sine to tidligere film, Elvis, Elvis Finland. Deres død bliver barnets bevis på, at som Floyd Patterson, Ingemar hedder jo al­ (1977), efter Maria Gripes børnebog, og Bar­ Gud ikke er til. lerede Johansson til efternavn. Lasse Hall- nets ø (1980), baseret på P. C . Jersilds roman, I slutningen er vandet skrumpet ind til en strom har fin fornemmelse for komikken i de har Pollak vist, at han er en begavet og ud­ mudderpøl, som arbejderbørnene trykker Sa­ situationer og ved, hvor grænsen går. Det ud­ tryksfuld filmskaber med et usædvanlig stærkt ras ansigt ned i og venskabet hører op. Agneta arter aldrig til mekanisk folkekomedie, som engagement, når han nærmer sig børn og unge Fagerstrom-Olsson gestalter med usædvanlig det eksempelvis gjorde i den tidligere Ene og smertefulde øjeblikke i deres liv. følsomhed og dyb indlevelse, hvordan bør­ hane i kurien (1981), men udstråler hele tiden Det bekræfter han endnu engang i denne nene går fra barndommens relativt trygge u- en varme og sympati for de forskellige perso­ historie om den 15-årige Sussie (Anna Lin­ skyld ind i puberteten og mod et voksenliv, ner og deres særheder. dén) , som har en dybt alkoholiseret mor, in­ hvor illusionerne om tilværelsen ikke er spe­ 50er-atmosfæren gennemsyrer filmen. De gen far, og er blevet flyttet rundt fra den ene cielt store. Her kan man virkelig tale om, at første sputniks og den russiske rumhund Lai- plejefamilie til den anden. Elsk mig rummer en det lille perspektiv, hverdagen blandt indvan­ ka inspirerer både til leg og hjælper Ingemar del udmærkede afsnit, hvor Pollaks visuelle drere og Saras møde med dem, spejler et stør­ med at hærde sig. Han forsøger at få distance fantasi er kraftfuld og effektiv. Han former bil­ re perspektiv, socialt, politisk og psykologisk. til det som først og fremmest sker inden i ham, leder af følelser og ideer som bliver siddende Alle slags følelser er aftegnet og giver skil­ og så er Laika derude blandt stjernerne god at på nethinden længe. Jeg tænker f.eks. på de se­ dringen en mange-dimensionel resonans­ ty til. Med jævne mellemrum klippes et sol- kvenser, hvor Sussie er flygtet fra plejefami­ bund. beskinnet og lykkeligt billede ind fra en bade­ lien og finder sin mor og nogle af hendes strand, hvor Ingemar hopper rundt og mode­ bekendtskaber sovende, døddrukne og umu­ ren ler. Han vil gøre sig fri af skyldfølelsen lige at komme i kontakt med. Om natten går Mit liv som hund

38 at svømme. Hun er som hun er og udvikles tense udtryk samt Mai Zetterlings visuelle Mai Zetterling har udnyttet Agnes von Kru­ ikke, hvad der gør identifikationen endnu sprog sammen vidner om filmmediets uhyre senstjerna eller ikke blevet diskuteret, senest i sværere. Det er til slut moderen og faderen, gennemslagskraft og rige muligheder for at julinummeret af det svenske filmtidsskrift som er blevet rystet, og forhåbendig har fun­ fortælle og skabe atmosfære. Bag det hele lig­ Chaplin. Der interviewes forfatteren og kul­ det en begyndelse til en ny måde at leve mere ger naturligvis en original og genuin kunst­ turskribenten Olof Lagercrantz, som dels har ærligt og åbent med hinanden på. nersjæl, Mai Zetterling, som med Amorosa i skrevet en litteraturhistorisk afhandling om Elsk mig har en lidt svulstig og påtrængende rigt mål bekræfter, at hun besidder billedfan- hende, hvilken bl.a. ligger til grund for filmen, fortællestil. Man anede dette træk i Barnets ø , tasi og billeddannende talent af usædvanlig og dels var i familie med hende. Men han er mens det overhovedet ikke fandtes i den me­ karat i svensk film. ikke, som visse andre, oprørt over Zetterlings re ligeud fortalte Elvis,Elvis. Pollak arbejder Allerede i instruktørdebuten Elskende par version. Lagercrantz siger, at for ham er der flittigt med symboler, som,når de fungerer,til­ (1964), baseret på Agnes von Krusenstjernas ingen absolut sandhed, og dermed bliver kra­ føj er filmen noget positivt, men indimellem romancyklus "Frøknerne von Pahlen” (1930- vene om historisk korrekthed irrelevante. Han bliver de kun vildledende og forvirrer. An­ 35), fremgik det at Mai Zetterling føler et nært ser Amorosa som et fritstående kunstværk og slaget er tungt og forhindrer ham i at nå frem slægtskab med den af familien og borgerska­ forklarer, at han har sit billede af Agnes von med sit sympatiske ærinde. Jeg kan ikke til­ bet strækt kritiserede og bespottede forfatter. Krusenstjerna, et andet menneske har et an­ slutte mig helheden, men engageres af dra­ Hendes romaner er bl.a. gentagne opgør med det billede, og at det er godt med mange bil­ matiske og visuelt vellykkede enkeltheder. overklassen og dens dobbelmoral og forløjet- leder. hed, ikke mindst hvad angår kvinderollen og Mai Zetterling har aldrig påstået, at hun har Amorosa seksualiteten. lavet en dokumentarskildring, lige så lidt som Rig på symboler, i visse scener på grænsen til Amorosa domineres helt af Stina Ekblad og P. O. Enquist gjorde det, da han skrev dra­ det overlæssede, det er også Mai Zetterlings hendes uudtømmelige evne til at variere sine maet "fribadernes nat” om August Strind- Amorosa. udtryk. Hun anvender øjnene, stemmen, an­ berg eller Kjell Grede, når han nu fortæller Optakten er magnifik! Der er festival i Ve­ sigtet, kroppen, huden, ja alt, i denne frem­ om Skagens-maleme i Hip Hip Hurra. Hun nedig og maskerade-klædte optog trækker gen­ ragende og helstøbte tolkning. har lavet sit eget værk, og det er godt. nem trange stræder og langs med og i både og Men det giver også filmen en vis slagside.

gondoler på kanalerne. Natten er dump og De øvrige bliver næsten reduceret til staffage­ Annika Gustafsson (f. 1943) ercand. phil. i drama, teater og film fra universitetet i Lund, journalist ved Sydsvenska figurer. Ikke engang Erland Josephsons næ­ skæbnesvanger, nu og da oplyses himlen af Dagbladet. den artificielle ilds knaldende og lysende kas­ sten androgyne David Sprengel kommer i kader. Allerede her gives et varsel om den nærheden af hende, så der kan opstå en spæn­ Mit Uv som hund (Mitt liv som hund) Sverige 1 985.1: degenerede overklasse og en truende, kvæ­ ding og vibration mellem dem. Han fremstil­ Lasse Hallstrom. M: Lasse Halls trom, Reider Jonsson. F: lende indestængthed. les som en tydelig faderfigur, og Agnes forsøger Jorgen Persson. Kl: Susanne Linmann, Christer Furubrand. Mu: Bjom Isfalt. Medv: Anton Glanzelius (Ingemar), Anki I dette folkemylder, hvor kameraet bevæger i en periode at frigøre sig fra ham. Hendes Lidén (moderen), Tomas von Bromssen (morbror), Me- sig uafbrudt som i en dans, dukker David egen personlighed er vaklende og har udfly­ linda Kinnaman (Saga), Kicki Rundgren (Ulla). Sprengel (Erland Josephson) og hans hustru dende grænser. Hun har ingen kvinde at iden­ Agnes von Krusenstjerna (Stina Ekblad) op, tificere sig med og hente livskraft fra. Hadet Elsk mig (Ålska mej!) Sverige 1986. I: Kay Pollak. M: også de med hvide masker for ansigterne. Ef­ til den hykleriske moder med de kolde øjne er Binnie Kristal-Andersson, Johnna Hald, Ola Olsson, Kay Pollak. F: Roland Sterner. Kl: Thomas Holewa. Mu: Allan ter et lille øjeblik forstår man, at disse to ikke stærkt, og på bunden af Zetterlings film aner Pettersson. Medv.: Anna Lindén (Sussie), Lene Granha­ tilhører nogen af de støjende selskaber, men man et uforløst Elektra-kompleks. Her skil­ gen, Tomas Laustiola, Tomas Fryk, Emst Giinther. at hun er nervesyg og føres på en båre til ho­ dres Agnes von Krusenstjerna helt ud fra et spitalet. individual-psykologisk perspektiv og får der­ Der er et bemærkelsesværdigt suggestivt, ved ikke det sociale relief, som kunne have Am orosa (Amorosa) Sverige 1986. I.: Mai Zetterling. M: næsten hypnotisk, sug i dette afsnit, hvor udvidet historien og tilføjet den en yderli­ Mai Zeterling. F: Rune Ericson. Kl: Darek Hodor, Mai Zetterling. Mu: Roger Wallis. Medv: Stina Ekblad (Agnes Rune Ericsons kameraarbejde, den akkom­ gere dimension. von Krusenstjerna), Erland Josephson (Davis Sprengel), pagnerende lyd og musik, skuespillernes — Som ofte, når en kunstner går ud fra en O lof Thundberg, Catherine de Seynes, Philip Zandén, Rico frem for alle Stina Ekblads — nøgne og in- autentisk person, er spørgsmålet om hvorvidt Ronnback, Lena T. Hansson

3 9