Horsens-

U D G I V E T A F F O R E N I N G E N H O R S E N S - R E N F J O R D Ren Fjord

N Y H E D S B R E V N R. 1 6 J U N I 2 0 1 5

Tema: Konferencen om Ålegræs 25. marts 2015

Eigil Holm: Fjordens geografi 451 Bettina Lerche: Vandplanerne og Horsens Fjord 460 Stig Wittrup/Eigil Holm: Wittrups muslingefiskeri 453 Eigill Holm: Muslingeopskrift 465 Flemming Gertz: Landbrugets indflydelse på ålegræsset Per Borup: Arkæologi i Horsens Fjord 466 og havmiljøet 457 Eigil Holm: Fremtiden med og uden ålegræs 472 Jan Karnøe: Observationer fra Horsens Fjord 459

Søkort over Horsens Fjord. Røde tal angiver pågældende dybdekurve i meter.

449 Bestyrelse ..men der mangler fisk i Horsens Fjord Formand Eigil Holm Horsens Fjord er som en patient, der har været i dyb depression, og som nu er ved Byskovsvej 4, 8751 Gedved at være rask, men med tydelige spor af sygdommen. Sygdommen var først ålegræs- Telefon 75 66 51 30, 22 40 51 25 sets død i 1932 og fremover, dernæst den store forurening, der nåede sit højdepunkt E- mail: [email protected] i 1970’erne, nemlig da spildevandet fra industri og boliger løb urenset ud, da vand- www.eigilholm.dk løbene blev brugt som kloakker, da lossepladsen strakte sig uafskærmet 1800 m ud i fjorden, da kvælstof og fosfor fra gødskning og rester af sprøjtegifte kom ud i vandet, Næstformand Hans Jørn Offersen og da det meste af livet i fjorden blev hårdt ramt. Bygholm Søpark 13D, I 1970’erne begyndte bygning af renseanlæg for kloakvand, tæmning af lossepladsen, 8700 Horsens start af forbrændingsanlæg, og i 1980’erne kom en række lovkrav til virksomheder og landbrug til at begrænse forureningen. Det hjalp, og efter ca. 40 års arbejde blev Telefon 20 22 26 01 fjorden næsten ren. E-mail: [email protected] Nu fik fuglene det godt, og ved vor konference i 2012 udtrykte jægere og ornitologer deres tilfredshed med resultatet. Selve fjordvandet var blevet næsten rent, og blåmus- Kasserer Hans Pinstrup linger, søstjerner og krabber stortrivedes. Badevandet var så rent, at man igen kunne Dalagervej 95, 8700 Horsens bade overalt undtagen i havnen. Alt i alt et godt resultat. Telefon 75 64 27 73 I dag er der godt muslingefiskeri, og havbrugenes ørreder trives. Men fiskeriet efter E-mail: [email protected] torsk, makrel, hornfisk, sild, skrubber og ål er ikke vendt tilbage. Derfor er der ingen erhvervsfiskere i Horsens, Sondrup Strand og Snaptun. Lige før forureningen var der Palle Koch 10 fiskere, der kunne leve af bundgarnsfiskeri, nu er der tre bierhvervsfiskere tilbage. Skovvej 29, Egebjerg, 8700 Horsens Ålegræsset, som denne konference drejer sig om, er heller ikke kommet sig. Telefon 40 63 62 94 Hvad er der galt? Tilsyneladende er alt gået den rigtige vej. Havdambrugenes ør- reder klarer sig godt, og det tyder på god vandkvalitet. Det samme gør muslingefiske- E-mail: [email protected] riet. Sportsfiskerne kan fiske havørreder og andet godt. Fjorden har fået naturgenopretning, men man kan ikke genskabe naturen, som den Flemming Nielsen var før ålegræsset døde i 1932 og årene derefter, eller før forureningen dræbte en Købmagervej 3, Stourup mængde dyr og planter. Alle påvirkningerne har ændret fjorden og dens bund, og kli- 8700 Horsens maændringen har gjort vandet varmere. Det er ikke muligt at pege på nogen bestemt Telefon 75 68 38 94 årsag. Måske er det tid der mangler? E-mail: [email protected] Konklusionen må være: Mere forskning, i det håb at vi kan få det rige fiskeliv til- bage. Jan Karnøe Fasanvej 9 Tak 8700 Horsens Foreningen takker oplægsholderne , se forsiden, for deres oplæg, som tilsammen gav en værdifuld beskrivelse af fjordens tilstand, samt botanikeren Birgit Olesen, Århus Telefon 21 70 49 13 Universitet, og Overfiskerikontrollør Søren Palle Jensen for værdifulde oplysninger E-mail: [email protected] under konferencen . Vi glædede os over tilstedeværelsen af politikere og natur- og mil- jøfolk fra Hedensted og Horsens Kommune, Landboforeningen -Skanderborg Kontingent og de ca. 50 tilhørere. 200 kr. for foreninger og institutioner. Vi takker Horsens Folkeblad for forhåndsomtalen og en god reportage. Sidst, mens 100 kr. for enkeltpersoner. ikke mindst takkes Horsens Rådhus for husly, og Ole Pilgaard Andersen, formand for udvalg for Teknik og Miljø i Horsens kommune, for økonomisk støtte til udgivelsen af Indmeldelse dette nummer af bladet. hos bestyrelsen Foreningen Horsens-Ren Fjord Publikationer Foreningens formål er at samle alle organisationer, interessegrupper og personer, der har interesse i, at Horsens Fjord har en tilstand, der er tilfredsstillende for alle, både Nyhedsbrevet udgives af set fra naturens, sportens, jagtens, fiskeriets og andre rekreative interessers samt er- Foreningen Horsens-Ren Fjord hvervslivets synspunkt. Foreningen skal virke som et bindeled mellem de interesse- Byskovsvej 4, 8751 Gedved rede på den ene side og myndighederne og politikerne på den anden side. Telefon 75 66 51 30, 22 40 51 25 Foreningen skal fremlægge forslag og ønsker for politikerne, myndighederne, er- E-mail: [email protected] hvervsorganisationer og foreninger, samt holde offentligheden orienteret. www.EigilHolm.dk Foreningen kan holde offentlige møder. Redaktør: Eigil Holm (ansvh.). Interesseområdet er Horsens Fjord og de landområder og vandløb, der har indflydelse på fjordens tilstand. www.naturhistoriskguide. dk/Horsens-Ren Fjord

Horsensegnen, Atlas, Na- Nyhedsbreve Nr. 1: Muslingefiskeri og muslingedyrkning. 1992 Nr. 9: Vorsø. 1999 tur, Miljø, Historie, Erhverv Nr. 2: Skarv og skarvforvaltning. 1993 Nr. 10. Horsens Fjord Status 2001 bog udgivet af Horsens-Ren Fjord år 2000. Nr. 3: Status over Horsens Fjord april 1993. Nr. 11: Arkæologi og geologi. 2003 232 sider, 951 illustrationer. Pris kr. 348,-. Nr. 4: Turisme. 1994 Nr. 12: Bygholm Ådal og dens arkæologi. 2004 Fås i Boghandelen og hos Eigil Holm Nr. 5: Bygholm Sø og Å.1994 Nr. 13: Havstigning. 2005 Nr. 6: Havnekonferencen. 1995 Nr. 14: Klimaændringer 2008 Nr. 7: Nørrestrand. 1996 Nr. 15: Status over Horsens Fjord 2012 ISSN 0907-7340 Nr. 8: Horsens Fjord Status 1997 Nr. 16: Ålegrøskonference 2015 450 Fjordens geografi

Eigil Holm, formand for Horsens Ren-Fjord

Fjorden er 20 km lang fra Gyllingnæs til Horsens, 13 km fra Snaptun til Horsens. Den inderste del er 3 km bred, den yderste 6 km, se kortet næste side. Vanddybden er ringe; 32% er mindre end 1 m dyb, og den dybeste del af Fjorden er den 7 m dybe sejlrende fra havnen til Sælgrund. Den er gravet og skal vedligeholdes. Den eneste del, der er rigtigt dyb, er Draget – Hjarnø Sund, der er op til 22 m dyb. Her sker udveksling af vand mellem Kattegat og Fjorden. Vandet mellem Alrø og Hjarnø er 1-3,5 m dybt og fyldt med store sten, så her er ingen sejlads. Dybdekurverne i Fjorden viser lange, smalle løb i fortsættelse af de større åer: Bygholm Å, der udmunder i Horsens, det smalle løb vest for Vorsø, der peger mod Haldrup Bæk, og løbet nord for Alrø. Det er de gamle åløb, der fungerede i Fastlandstiden indtil for ca. 9000 år siden. Den gang var Horsens Fjord tørt land, og man kunne gå til Samsø og Fyn. Vandet fra åerne samledes i den 22 meter dybe rende mellem Hjarnø og Snaptun. Det har været en dyb ådal, der mindede om Bygholm Ådal vest for Motorvejen i dag. Alle disse åløb blev oversvømmet for 8000-9000 år siden, da havet steg 30 meter på godt 1000 år. Der er tidevand i Fjorden; forskellen mellem flod og ebbe er gennem- snitligt 35 cm, men varierer meget. I Horsens havn er den op til 60 cm, fordi Fjorden snævrer ind her og tvinger vandstanden til at stige. Under stormflod kan vandet stige meget, rekorden kom 1. november 2006, hvor vandstanden i havnen nåede 1,86 m over normalen, hvilket medførte store oversvømmelser. Vandstanden kan falde helt ned til 90 cm under norma- len, og så tørlægges Vorsø. Der løber gennemsnitligt 15 millioner m3 vand ind og ud af Fjorden ved hver flod og ebbe. Der er 132,5 millioner m3 vand i Fjorden indenfor en linje fra Alrø til Borre Knob. Derfor er vandudvekslingen stor, og vandet blandes effektivt fra top til bund, hjulpet af vinden. Det betyder, at der altid er ilt nok i vandet til dyrene. Kun når iltfattigt vand kommer ind fra Kattegat, kan iltmangel optræde, men det sker meget sjældent. I 1970’erne blev livet i Fjorden næsten helt slået ihjel af forurening. Den er siden bekæmpet så effektivt, at vandet nu er rent, fuglene har det godt, og fiskene er ved at vende tilbage. Fjordens saltholdighed svinger afhængigt af strømmene i Kattegat. Hvis det er vand fra Østersøen, der kommer ind, kan saltholdigheden falde til under 20 promille. Er det vand fra Skagerak, kan saltholdigheden stige til 30 promille. Ikke alle fisk kan klare disse svingninger; oceaniske fisk, der foretrækker 35 promille, holder sig væk. Fjordens lavvandede dele kan blive op til 260 varme i solskin, altså næsten tropisk temperatur. Det sker f.eks. ved Vorsø og vest for Borre Knob. Temperaturen, den lette tilgang af ilt og næringsstoffer, giver stor pro- duktion af planter og dyr. (Efter E. Holm: Horsens set fra himlen). 451 Fig. 1. Søkort over Horsens Fjord. Inderfjorden afgrænses af linien Borre Knob-Alrø og Alrødæmningen (ses på foto neden- for). Røde tal: Dybdekurver i meter.

Fig. 2. Horsens Fjord, Alrø Polder i forgrunden; de 4 lange øer er dannet efter ålegræssets død, de vokser stadigvæk. De små øer var der i 1700-tallet. Desuden ses Alrø og Alrådæmningen, Jensnæs og Gyllingnæs. (14.8.2012. Eigil Holm fot.). 452 Wittrups muslingefiskeri

Stig Wittrup skrevet og illustreret af Eigil Holm på grundlag af interview med Stig Wittrup.

Blåmuslingens naturhistorie Blåmuslingen lever fra strandzonen og ud på 10 m dybt vand, undertiden et par meter dybere. I strandzonen kan den blive tørlagt ved lavvande; det generer den ikke, den lukker blot sine skaller tæt sammen, og således kan den holde sig i live i mange timer eller dage. Hos fiskehandleren kan man købe friske muslinger. Det er let at se, om de er friske, for så er de lukkede. Skulle der være åbne muslinger imellem, slår man let på skallen. Er de levende, lukker de sig. Hvis det ikke sker, er Fig. 1. En klump blåmuslinger. de døde og kasseres. De hæfter sig til hinanden med bys- sustråde og derfor flyttes de ikke af Nede i havvandet åbner muslingerne sig. Nu ses to åbninger, en frynset bølger eller strøm. og en med glatte rande (fig. 1). Inde i muslingen er der mængder af fimre- hår, der bølger som en kornmark i vinden. Fimrehårenes bevægelser ska- ber en strøm, der trækker vand ind gennem den frynsede åbning og videre gennem gællerne og ud ad den glatrandede åbning. Gællerne frafiltrerer planktonalger, larver af havdyr, bakterier og andet spiseligt, der er mellem 1 og 0,001 mm, og det ender i muslingens mund. Afføring, urin og uspise- lige dele forlader muslingen gennem den glatrandede åbning. Muslingen virker som en slags “støvsuger”, der holder mængder af plan- te- og dyreplankton nede. Derved medvirker en stor muslingebestand til at holde vandet klart. Fiskeri af blåmuslinger fjerner kvælstof fra vandet, for muslingekød er proteinrigt. Fiskerne fisker kun muslinger, der er over 5 cm lange; mindre vil virksomhederne ikke have. Blåmuslinger har en kirtel, der udskiller sorte tråde (byssustråde, fig. 1). De er klæbrige i enden og holder blåmuslingerne fast på sten, pæle, bol- værker og på andre muslinger. Derved undgår muslingerne at blive flyttet af bølgerne. Blåmuslingerne kan klatre op ad en pæl, idet de river de gamle

Fig. 2. Wittrups muslingefisker- båd ”SIF” af Snaptun. Den be- tjenes af en mand under fiskeriet efter blåmuslinger. (Wittrup fot.). 453 tråde over og placerer nye højere oppe. Det går langsomt, få mm eller cm på et døgn, men det er tilstrækkeligt De blåmuslinger, der fiskes, tages hovedsageligt fra banker på bunden. Bankerne indeholder mange tusinder muslinger af nogenlunde samme alder. Det hænger sammen med muslingernes formering. Hver musling afgiver 5-12 millioner befrugtede æg årligt. De svæver frit i vandet, og efter et par dage kan de tage næring til sig. Det er planktonalger, især diatomeer, krebsdyr- og andre larver, samt bakterier. Når larverne er 3-4 uger gamle, søger de et sted, hvor de kan sætte sig fast og vokse sig store. Det kan være sten og bolværker, hård bund af kalk, døde skaller af blåmuslinger eller andre muslinger. Søger larverne til en banke med ældre muslinger, bliver de suget ind og fordøjet. Derfor består en muslingebanke af dyr med omtrent samme alder, og det er praktisk både for fiskeriet, der vil have store muslinger, og for edderfugle, der vil have muslinger mindre end 5-6 cm lange.

Kontrol af muslingefiskeriet Blåmuslinger fiskes af fiskere, der har licens fra Fødevareministeriet, Na -turErhverv. Fiskeriet må ske i bestemte områder; i Horsens Fjord på dy- bere vand end 4 meter og indenfor bestemte grænser, se kortet på forsi- den. Bådens bevægelser og skraberens arbejde samt selve fangsten optages via GPS og video. Der må ikke fiskes, hvor der gror ålegræs, og det er fiskerne heller ikke interesserede i, for det fylder skraberen og skal sorteres fra. Overvågningen er så nøjagtig, at fiskerikontrollen (i Natur Erhverv) hele tiden kan se, om alle restriktioner er overholdt. Under fiskeriet må- les vanddybden hele tiden med ekkolod, så fiskeriet sker på lovlig dybde. Det ses på den ene halve del af en skærm, der anden halvdel viser ekkoet forstørret, hvorved havbunden kan bedømmes. På en anden skærm vises, hvor båden fisker i form af en tynd linje på et kort. Alle tidligere fiskerier i samme område vises. Således bliver det muligt at undgå at fiske samme sted to gange. Desuden fotograferes fangsten. Alt dette kan samtidigt ses hos Fiskerikontrollen. Reglerne er udformet sådan, at de kan ændres hurtigt, hvis der konstateres uforudsete skader på havbunden og dens planteliv.

Fig. 3. Blåmuslingerne ta- ges med denne skraber. Bå- den anvender to skrabere, en på hver side. Kun en er ude ad gangen. Skraberens net består af stålringe, der er hægtet sammen som i en ringbrynje. Fiskeren angiver størrelsen. 454 Fig. 5. Skraberens pose hænger nu over lastrummet, parat til at blive tømt. Fig. 4. Den fyldte skraber skylles fri for sand ved at blive hejst op og ned i vandet.

Wittrup muslingefiskeri Blåmuslinger er højt værdsat både i hjemmene og på restauranter. I Hol- land, Belgien, Frankrig, Tyskland og andre lande sælges de i store mæng- der. Over 95% af det danske muslingefiskeri afsættes i disse lande; dan- skerne har endnu kun i ringe grad fundet ud af, hvor gode muslinger er. (Se opskrift side 465). Wittrup fisker i Kattegat og har licens til halvdelen af pladserne. Desuden fisker de i Limfjorden, Horsens Fjord og Isefjord, også på licens. Wittrup har sine egne bygninger i Horsens Havn; herfra styres virksomheden, og muslingerne gøres klar til salg. Der er også mus- lingekogeri og fremstilling af konserves. En helt ny bygning i spidsen af Sydhavnshalvøen er ved at være færdig og tages i brug efter sommerfe- rien. Blåmuslinger fra Horsens Fjord (inderfjorden) er af særlig høj kvalitet og foretrækkes af kunderne, for miljøet er godt, og der er sikkerhed for føde Fig. 6. Lastrummet indeholder nu 26 tons muslinger. Båden er på vej mod havn. i rigelige mængder i vækstsæsonen. Skallerne bliver tykke, så muslingerne tåler fiskeri og transport uden at gå itu. Muslinger fra farvandet omkring vokser hurtigere end fjord- muslingerne. De får tynde skaller, fordi der næppe er standsning i væksten. Til gengæld går de lettere itu og er ikke så attraktive som dem fra Horsens Fjord. Der er hård konkurrence fra Tyskland, Frankrig, De britiske Øer, Hol- land, Belgien m.fl. Der stor forskel mellem flod og ebbe på kysterne omkring Vesterhavet (bortset fra Jylland Nord for Blåvandshuk), Frankrigs, Englands og Irlands kyster. Ved Mt. Saint Michel er tidevandsforskellen op til 12 meter, 6 meter ved Nordmandiets og 1,5 til 6 meter i Vadehavet fra Esbjerg til Holland. Fig. 7. Muslingerne overføres til en contai- Kilometerbrede strækninger af havbund blottes to gange pr. døgn, og blå- ner på Århus Havn. 455 muslingerne ligger tørt end del af tiden. Så lukker de sig, men åbner sig igen, når vandet kommer tilbage. Vandet er næringsrigt, og der komme rigelig næring til muslingerne. Muslingerne ligger i banker, og det er muligt at flytte dem til bedre leve- steder. I Holland kan det ske 4-6 gange i løbet af vækstsæsonen. De muslinger, der fiskes i landene syd for Danmark, skal kun transporte- res få timer til markedet. De danske muslinger skal rejse op til 24 timer til markedet i Sydfrankrig. Det lader sig gøre fra Horsens; de muslinger, der bestilles kl. 7-12 går med lastbil til Düsseldorf og de Sydfranske markeder, hvor de ankommer næste morgen. Fig. 8. Unge muslinger på tov (tv), og i dobbeltvægget strømpe af bomuld. De Muslingekulturer små muslinger holdes på plads af den Muslinger kan dyrkes på tovværk. Når larverne er parat til at sætte sig fintmaskede strømpe, senere er den grov- maskede nok og til sidst er strømperne fast, sætter de sig på tovværk i millionvis. Tovværket sættes i “strømper” overflødige, for muslingerne sidder helt fast af net, og der bindes snor om strømpen med mellemrum, så muslingerne på tovværket. ikke kan vandre op eller ned i strømpen og danne tætte klumper med un- derernærede muslinger inderst. Strømperne er af bomuld, der rådner bort efterhånden, så muslingerne bliver nemme a høste. Brdr. Wittrup har forsøgt at få gang i muslingedyrkning i Horsens Fjord i 1992 og senere, men måtte opgive det igen, fordi de tusinder af ederfugle, der overvintrer i fjorden, åd muslingerne. Wittrup har muslingedyrkning i gang tre steder i Limfjorden og et sted i Isefjorden. Der er 8 muslingeopdræt i Limfjorden, 3 i Skive Fjord ved Hvalpsund og ved Sallingsundbroen. Muslingekulturer giver tyndskallede muslinger på 5-6 cm’s længde på 1 år. Der er ingen kvoter. Kvaliteten er fin. Høsten sker fra midten af maj til 1. september. De unge muslinger holder sig kun få dage, for de er tynd- skallede og er ikke vant til at lukke sig. De, der ikke bliver solgt hurtigt, bliver kogt i Holland. De sælges i glas især i Frankrig, der aftager 1200 tons muslingekød årligt.

Fig. 9. Muslingetovene hænger i de øverste 3 meter af havet, båret af mængder af 40-liters bøjer. Sømærket til højre advarer den øvrige skibstrafik. 456 Landbrugets indflydelse på åle- græsset og havmiljøet

Flemming Gertz Landskonsulent, SEGES

Det er i dag videnskabeligt veldokumenteret, at en ensidig fokus på kvæl- stofreduktion, som middel til at nå de ønskede miljømål, herunder udbredt ålegræs, ikke er vejen frem. Der bør kigges efter andre alternativer.

Tætte bestande med ålegræs udgør en afgørende vigtig faktor for den bio- logiske fødekæde, og indgår i et system med komplicerede biologiske feed- back mekanismer. Enge med ålegræs har kraftigt udviklede rod-net, der stabiliserer kysten og via blade og stængler i vandsøjlen dæmper bølger og fastholder partikler. Endvidere har engene en høj primær produktion, og binder næringsstoffer gennem optagelse i biomasse, hvorved engene ud- gør naturlige filtre som medfører markante forbedringer af vandets klar- hed og kvalitet. Set ud fra en overordnet næringsstofsystembetragtning vil det derfor være ønskværdigt at få reetableret ålegræs i fjordene.

Landbruget har sammen med industrialiseringen bidraget med en histo- risk øget tilførsel af næringsstoffer til vandmiljøet. Med industrialiserin- gen i midten af 1800-tallet begyndte eutrofieringen af de indre danske farvande for alvor. Kloakering og udledning af by- og industrispildevand og en intensivering af landbruget. Store dræningsprojekter gennemføres, og forbruget af handelsgødning øges. Især efter anden verdenskrig inten- siveredes landbruget, og med den stigende produktion steg også tabet af næringsstoffer til vandmiljøet. Konsekvenserne af de forøgede nærings- stoftilførsler førte til iltsvind og decideret systemkollaps i mange fjorde og kystnære farvande, hvor produktionen af biomasse flyttede fra ålegræs og havgræsser mfl. til hurtigt voksende planktonalger, der kraftigt ned- satte vandets klarhed og medførte en ond cirkel af iltsvind og generel forarmelse af dyre- og planteliv. Op gennem 1980’erne blev spildevands- udledningerne for alvor reduceret og det samme skete for landbrugets tab af kvælstof især fra starten af 1990’erne. Efter gennemførelse af tre vandmiljøplaner er det oprindelige mål fra 1987 om en halvering af kvæl- stofudledningen i dag opnået.

Den betydelige kvælstofreduktion er opnået gennem faglig fokusering på en bedre næringsstofudnyttelse forstærket af generelle reguleringer af jordbrugsdriften, nedsat gødskningsmængde, vintergrønne marker, ef- terafgrøder mv., men især bedre styring og udnyttelse af husdyrgødningen har været af stor betydning for den reducerede udvaskning.

En betragtelig reduktion, som betyder, at markerne gødes under det øko- nomiske optimum. Det betyder også, at en yderligere reduktion med ge- nerelle virkemidler ikke synes mulig uden betragtelige udbyttetab for den 457 Fig. 1. Sejlende ”mejetærsker” til høst af ålegræsfrø. Maskinen er under udvikling og blev testet i Limfjorden 2014. De høstede frø skal sås få cm nede i havbunden, hvorved de får bedre rødder, end hvis de sås ud på havbunden. (Foto: Flemming Gertz)

enkelte landmand, og økonomisk forværrede konkurrencevilkår i forhold til landmænd i landene omkring Danmark.

De markante reduktioner i næringsstoffer til vandmiljøet, har ikke haft den ventede positive respons på åle-græssets udbredelse. Studier fra mange steder i verden, inkl. danske studier, har vist, at fysiske faktorer spiller en afgørende rolle for, at ålegræsset ikke indtager mange af de tabte habitater. I det danske forsk-ningsprojekt REELGRASS blev det påvist, at tabt for- ankringsevne (dyndbund), drivende makroalger og sandorme udgør nogle af de fysiske stressfaktorer, som betyder at bestande med ålegræs i mange områder breder sig meget langsomt og stort set kun via rodvækst, fordi det store spredningspotentiale fra frø ofte ikke kommer i spil.

Et kvantespring i restaurering af enge med ålegræs er taget på USA’s øst- kyst i området ved Chesapeake Bay, hvor det er lykkedes at høste frø, og senere med succes sprede eller så frø på lokaliteter, hvor der ikke havde været ålegræs siden det forsvandt i 1930’erne. Det har således været muligt i perioden 1999 til 2010 at etablere 1700 ha ålegræsenge ved frøspredning, hvilket er mere end 70% af det globale akkumulerede areal med restaure- rede bestande af ålegræs.

I det igangværende danske strategiske forskningsprojekt NOVAGRASS, er der netop taget udgangspunkt i den amerikanske succes med anven- delse af frø, i stedet for transplantering af planter, som har været an-vendt uden større succes i mange år verden over. Et af hovedformålene med NOVAGRASS er at udvikle teknikker til storskala reetablering af ålegræs. 458 Horsens Fjord er en af de mange danske fjorde, hvor ålegræsset ikke rig- tigt vil returnere, på trods af der ikke optræder iltsvind og på trods af at vandkvaliteten sikrer, at der er lys nok til bunden i størstedelen af fjorden. Der er formodentligt flere faktorer som gør sig gældende. Fysisk stress i form af sandflugt, samt makroalger og sandorme som påvist i REEL- GRASS og ikke mindst, at frøpuljen er kommet under en kritisk tærskel. For at overvinde disse fysiske faktorer er det afgørende, at en reetablering sker i stor skala. Dette forstået på den måde, at et specifikt område tilsås med frø intensivt, formentligt gennem 2 eller flere sæsoner for at sikre en samtidig opvoksende ålegræsbestand, som når over en kritisk tærskel, hvorved den bliver selvbeskyttende og selvproducerende. Observationer fra Horsens Fjord

Jan Karnøe

Bestyrelsesmedlem af Horsens Ren Fjord, Jan Karnøe, gennemgik nogle observationer fra Horsens Fjord, som kan have indflydelse på ålegræsud- viklingen. I yderfjorden er tilbagevendende opblandinger af bundsediment, der farver vandet kulsort med en sigtdybde på få centimeter. Fænomenet op- træder fortrinsvis ved hård østenvind, og tidevandet sørger for udbredelse over flere kvadratkilometer. Det har indenfor et år og 3 måneder optrådt ved 3 ud af 13 besøg mellem Snaptun og Hundshage og i mindre omfang 5 gange. Den faktiske voksedybde af ålegræsset i området registreres årligt af Naturstyrelsen, der opgiver disse tal:

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Brund 3,65 Borre 2,2 2,2 2,4 2,3 2,7 2,8 2,8 Gylling 2,2 2,6 4,7 3,8 1,5 3,1 4,4 4,2 Endelave NØ 5,6 5,1 5,3 4,8 Endelave SV 4,8 5,8 5,4 5,6 6 6 Snaptun 1,4 2,9 1,8 2,4 3,1 3,9 2,7 Vorsø 2,3 2,8 3,4 3,4 2,9 Skablund 2 2,7 2,6 2 Hjarnø S 3,2 3,8 3,2 3,5 3,7 3,7 3,5

Til sammenligning er målene for ålegræssets voksedybde i Vandplan 1: Horsens Inderfjord 6,4 m Horsens Yderfjord 8,5 m Endelave og kystvandene fra 9,0 m

Der er således en ganske stor forskel på den nuværende tilstand og det ønskede mål for god miljøtilstand. Det bemærkes, at voksedybden for ålegræs ved målestationen ved Brund er 3,65 meter. Der må skrabes muslinger her på ind til 4 meters dybde. Denne lille margin er åbenlyst et problem, når vandplanens mål er, at åle- græsset skal brede sig ud på større dybde. 459 Vandplanerne i relation til Horsens Fjord og ålegræs

Bettina Lerche Horsens Kommune

Baggrunden for statens vandplaner Man kan starte med at stille spørgsmålet: Hvorfor skal vi overhovedet have vandplanerne?

Det korte svar på spørgsmålet er, at Danmark (ligesom de øvrige med- lemsstater) har forpligtet sig til at implementere vandrammedirektivet fra december 2000 i den nationale lovgivning, hvilket vi opfyldte med vedta- gelsen af miljømålsloven i december 2003.

Miljømålsloven fastslår, at god tilstand er opnået, når der er både god øko- logisk tilstand og god kemisk tilstand til stede i søer, vandløb, kystvande og grundvand. Statens vandplaner anviser, hvilke indsatser der skal iværksæt- tes for at opnå disse mål.

Men hvis vi skal gå et skridt længere tilbage, kunne man spørge, hvorfor EU-medlemsstaterne vurderede, at der var behov for vandrammedirekti- vet. Mange af medlemslandene, inkl. Danmark havde i årene forud for år 2000 registreret uønskede effekter i vandmiljøet, hvilket kom til udtryk gennem algeopblomstringer, iltsvind, fiskedød og bundvending. Det var for både myndigheder og offentligheden nogle meget iøjnefaldende ef- fekter og Danmark iværksatte derfor allerede op gennem 1980’erne og 1990’erne sine egne vandmiljøplaner (VMP I, II og III).

Reduceret næringsstoftilførsel til kystvandene – virker det?

Ø get lagdeling

Klarere vand

M indre næ ring

Fig. 1. 460 Reduceret næringsstoftilførsel til kystvandene – virker det?

Bunddyr M akroalger

Ålegræ s

M ikroalger

Fig. 2.

Hvad nåede vi forud for vandplanerne? Vandmiljøplanerne resulterede i markante fald i næringsstoftilførslen, og kvælstoftilførslen blev mere end halveret fra ca. 106.000 tons i 1980’erne til 56.000 tons i 2011. Kvælstofbelastning er dog stadig ca. 3½ gange så høj som den var i år 1900, hvor den var omtrent 15.000 tons.

Reduktionerne blev opnået ved udbygning af renseanlæg, forbedret rens- ning af spildevand fra husholdninger i det åbne land og restriktioner i gødningsanvendelse på landbrugsarealer. Det har været dyrt og har skabt en ivrig debat, om det overhovedet virker.

Virker det at reducere næringsstoftabet til kystvandene? Fig. 1 viser den relative udvikling i de fysisk-kemiske parametre i perioden fra 1981 til 2013.

Der ses et markant fald i næringsstoftilførslen til kystvandene og den mål- te koncentration i vandet. Vandet er også blevet klarere. Lagdelingen (eller stratifikationen) af vandsøjlen har været stigende hen over perioden og det betyder, at opblandingen af bundvand og overfladevand har været rin- gere især i den sidste halvdel af perioden. Når lagdelingen bliver stærkere, reduceres ilttilførslen fra overfladen til bundvandet, og ilten i bundvandet kan blive opbrugt. På den måde øger lagdelingen risikoen for iltsvind og de afledte effekter på planter og dyr.

Det er en følge af den stærkere lagdeling, at vandets iltindhold er uændret i perioden på trods af reduktionen i indholdet af næringsstoffer. Lagde- lingen er desværre ikke noget, vi umiddelbart kan påvirke, den afhænger nemlig især af vindens retning, styrke og varighed, og varme vindstille somre styrker lagdelingen og gør derfor effekten af næringsstofreduktio- nerne mindre, end den ellers ville være. 461 VP1 vedtaget Indsatsprogram NST 30. okt. 2014 14. okt. 2014 Kom m unen VP2-udkast Vandråd i høring fra 22. dec. 2014

6 m dr. høring VH P1-udkast Senest i høring fra 30. april 2014

8 uger VP2-høring afsluttes høring 23. juni 2015 VHP1 godkendes senest 30. okt. 2015

VP2 vedtages senest 22. dec. 2015

VH P2-udkast i høring fra 22. juni 2016

VHP2 godkendes senest 22. dec. 2016 Fig. 3.

Den næste figur viser effekten på de biologiske parametre dvs. planter og dyr. Fig. 2.

På trods af den forøgede lagdeling ses et markant fald på ca. 40 % i ind- holdet af fytoplankton (mikroalger) samt en stigning i mængden af bund- dyr og makroalger (tang). Der ses også en svag forbedring for ålegræsset, men først indenfor de seneste få år (ca. efter 2010) Udviklingen kan opsummeres til, at der er sket en reduktion i nærings- stoftilførslen, og at det på trods af længere vindstille perioder, som kunne have forringet tilstanden, har haft en forholdsvis stor positiv effekt på de fleste målte parametre. VI SER DET BARE ENDNU IKKE I TIL- STRÆKKELIG GRAD PÅ ÅLEGRÆSSET!!

Vandplanerne for Horsens Fjord Den første vandplan (VP1) for Horsens Fjord dækker oplandet til hele kyststrækningen fra Norsminde til Juelsminde. Den blev efter flere for- sinkelser endeligt vedtaget d. 30. oktober 2014 og nærmer sig sin udløbs- dato i december 2015. Generation 2 af vandplanen (VP2) er derfor under udarbejdelse. Der er sket nogle ændringer i strukturen, som betyder at hovedvandoplandet Horsens Fjord nu indgår i en samlet vandområdeplan for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Fig. 3 viser en oversigt over de to sideløbende processer med VP1 og VP2

Tilstanden i Horsens Fjord – hvorfor er ålegræs vigtigt? I VP1 var ålegræs det eneste såkaldte biologiske kvalitetselement for Hor- sens Fjord. dvs. det er ålegræsset man måler på for at vurdere fjordens tilstand. 462 Tilstanden i Horsens Fjord – ålegræ s

M ål: 0,74

Yderfjord VP1: 0,20 Inderfjord VP1: 0,15

Fig. 4.

Følgende citat fra det såkaldte virkemiddelkatalog til VP2 beskriver, hvor- for ålegræs er valgt som indikator: Enge af ålegræs (Zostera marina) har flere økosystemfunktioner i det ma- rine miljø: 1) De optager, indbygger og lagrer næringssalte og kulstof, og producerer ilt, 2) De stabiliserer havbunden og øger sedimentation af partikler i vandet over engene, hvorved de dels bidrager til at gøre vandet klarere, og dels beskytter havbund og kyst mod erosion, og 3) de udgør fødekilde og levested for andre marine organismer og øger herved et områdes biodiversitet (Gutiérrez et al. 2011).

Ålegræs er dermed meget vigtigt for kystvandenes tilstand. Når ålegræs er blevet valgt som kvalitetselement, skyldes det også, at der er en tydelig sammenhæng mellem, hvor klart vandet er, og hvor dybt vand ålegræsset kan vokse på. Samtidig har man mange gamle data fra omkring år 1900, som viser, hvor ålegræsset voksede før den store stigning i næringsstofta- bet til fjorden. I Horsens Fjord voksede det dengang stort set overalt, med undtagelse af sejlrenden.

De gamle data er blevet brugt til at fastlægge den såkaldte referencetilstand for ålegræs, som skal beskrive tilstanden uden påvirkning fra menneskelig aktivitet, og den blev for Horsens Fjord fastsat til 8,6 meter i Inderfjorden og 11,5 meter i Yderfjorden.

EU har besluttet, at der kan accepteres en afvigelse på 26 % i dybdeud- bredelsen i forhold til referencetilstanden samtidig med, at målet om god tilstand er opfyldt.

På den måde er staten kommet frem til, at ålegræs skal kunne vokse ud til en vanddybde på 6,4 meters i Inderfjorden og 8,5 meter i Yderfjorden. 463 Før gennemførelsen af VP1 voksede ålegræsset ud til en gennemsnitlig vanddybde på 1,3 meter i Horsens Inderfjord, så der var desværre et stykke vej til det fastsatte mål på 6,4 meter. Det er marginalt bedre i Yderfjorden, men desværre langt fra målet i både Inder- og Yderfjorden. Fig. 4.

Der er mange forskellige årsager til at ålegræsset trods en stor indsats og markante reduktioner ikke er vendt tilbage endnu, det handler nemlig ikke kun om næringsstoffer, men også om substratets kvalitet og andre orga- nismer, som modvirker ålegræssets spredning.

Vandplan 1 – VP1 Indsatsbehovet beskriver, hvor meget N vandmiljøet skal spares for, før god tilstand kan opnås. Det er beregnet på baggrund af en model, som kan belyse forholdet mellem næringsstoffer i vandet og vandets klarhed og dermed ålegræssets dybdeudbredelse.

Staten valgte i VP1 at stille krav om realisering af ca. ½-delen af det be- regnede indsatsbehov og det resulterede i et indsatskrav til Horsens Fjord på i alt 115,6 tons N/år.

Reduktionen skulle findes ved brug af en kombination af de såkaldte ”ge- nerelle virkemidler”, som alle var relateret til landbrugets dyrkningspraksis. Alle de virkemidler blev implementeret gennem love og bekendtgørelser. De supplerende virkemidler var ekstra efterafgrøder og etablering af våd- områder og der var på det sidste punkt, at kommunerne kom ind i billedet. I oplandet til Horsens Fjord (dvs. arealer i Hedensted, Odder og Horsens Kommuner) var der krav om en samlet reduktion på 13,5 tons N/år gen- nem etablering af vådområder.

Status – hvor langt er vi nået? Horsens Kommune har i samarbejde med private lodsejere etableret våd- områderne: Hansted og Horsens Enge samt Bygholm Enge. De to projek- ter dækker tilsammen 77 ha og vil beregningsmæssigt reducere kvælstofta- bet til Horsens Fjord med ca. 12 tons N/år. Staten arbejder med etablering af vådområder i Tolstrup Enge og en gen- skabelse af Gedved Sø. Begge disse projekter er ligeledes en del af indsat- sen i 1. planperiode. Samlet set vil reduktionskravet via vådområder i VP1 derfor blive op- fyldt.

Hvilke opgaver ligger forude? Et udkast til VP2 er i høring, så indholdet af den endelige plan er ikke kendt endnu. I udkastet er der fastsat et indsatskrav på 74 tons N/år for så vidt angår vådområder i hele hovedvandoplandet Horsens Fjord.

Da der kun er ganske små arealer i Horsens Kommune, som er velegnede til at omdanne til vådområder, ser det umiddelbart ud til at blive meget svært for ikke at sige umuligt at opfylde det krav, medmindre reduktioner- ne kan realiseres i vores nabokommuner. I den sammenhæng er det meget interessant, om andre virkemidler kan bidrage til reduktionerne. 464 I det såkaldte virkemiddelkatalog til VP2 opremses en række kendte virke- midler, som videreføres fra VP1. Det drejer sig om: • Vådområder • Randzoner • Forbedret spildevandsrensning • Opkøb af dambrug Der nævnes også en række nye virkemidler i form af: • Udtagning af lavbundsarealer • Etablering af et dokumentationsstenrev • Gødskningsforbud (fra 2017) på beskyttede enge (§ 3-arealer)

Til slut nævnes en række potentielle virkemidler, hvis status er uafklaret. At de findes på listen må opfattes som et signal om, at effekten af dem skal undersøges nærmere. Herunder foreslås flere forskellige virkemidler, som har til mål at fjerne næringsstoffer fra fjordene ved f.eks. at dyrke tang eller muslinger, som høstes. Andre virkemidler som f.eks. skovrejsning og fjernelse af biomasse fra randzoner og naturarealer (enge) har til formål at reducere næringsstoftabet til vandmiljøet.

Horsens Kommune har hæftet sig ved, at naturgenopretning i form af ud- plantning af ålegræs også nævnes som et potentielt virkemiddel. Effekten er ikke kendt, men hvis vi skal nå vandplanernes mål om god tilstand må vi udnytte alle de virkemidler, som kan gavne Horsens Fjord. Vi ser derfor frem til, at effekten af de endnu uprøvede virkemidler kan blive undersøgt og dokumenteret.

Muslinger kogt i hvidvin 1,5 kg blåmuslinger 2 dl tør hvidvin 2 spsk. hakket skalotteløg 1 fed hvidløg 1 laurbærblad 1 kvist frisk timian 1 gren persille 10 peberkorn 50 g smør Sovs: 1-2 dl piskefløde

Muslingerne vaskes og børstes. Eventuelle åbne muslinger kasseres. De lukkede muslinger koges i 2 dl tør hvidvin med alle ingredienserne tilsat. Kog kraftigt under låg. Når muslingerne åbner sig, er de kogt. Tag dem op i en si og lad dem dryppe af ned i gryden. Suppen sies, helst gennem et stykke tøj. Bring den i kog og jævn den med fløde. Suppen serveres ved siden af muslingerne og spises med en muslingeskal som ske. Muslinger serveres som de er. Gæsterne tager selv skallerne af. Tilbehør: Flutes, smør og hvidvin. Hele tilberedningen kan ordnes på et kvarter. 465 Ålegræssets betydning for de submarine bopladser

Per Borup, museumsinspektør, Horsens Museum

Det er velkendt indenfor arkæologien, at ålegræs har en stor beskyttende effekt på de mange submarine bopladser, der kendes fra stenalderen. I Horsens Fjord findes disse bopladser talrigt i soppedybde langs kysterne. Når der alligevel gennem tiden har kunnet opsamles store mængder oldsa- ger herfra, skyldes det først og fremmest, at de gamle kulturlag, som i årtu- sinder har ligget beskyttet under havbunden, i en årrække har været udsat for bølgernes omlejring og ødelæggende effekt. Tidligere var kulturlagene dækket af sand, der var bundet til havbunden af det kystnære ålegræs, men sammen med ålegræssets forsvinden fra de danske kyster i første halvdel af 1900-tallet begyndte også en kraftig sandflugt og erosion i havbunden. For de eksponerede kulturlag har dette haft katastrofale konsekvenser, og med en øget mekanisk nedbrydning forårsaget af både kraftige storme og den moderne skibstrafik, bliver de i dag ødelagt hurtigere end på noget tid- ligere tidspunkt. Ålegræssets afgørende betydning som beskytter af vores fælles kulturarv på havbunden blev først for alvor åbenlys, da græsset var forsvundet fra vore kyster. Sandflugten på den eksponerede havbund har langs kysterne også for- årsaget synlige ændringer over havets overflade. Mange steder er sandet blevet aflejret som langstrakte rev, som med tiden er blevet permanent tørlagte og til stadighed vokser. Flere steder har store krumodder afskåret en del af det kystnære hav og dannet laguner, hvor indenfor havmiljøet og aflejringsforholdene er helt anderledes end ved den eksponerede kyst udenfor. Lagunen er beskyttet mod bølgernes erosion, og det rolige vand har betydet, at fine sand- og lerpartikler her kunne sedimentere blandet med naturligt organisk materiale. De dynd- eller gytjeaflejringer, som her- ved blev dannet, karakteriseres af et iltfattigt miljø, som forhindrer den normale nedbrydelse af organisk materiale.

Det fineste eksempel på en udviklet lagune ser vi på sydsiden af Hjarnø. Her lukker en krumodde næsten helt af mod havet, som endnu har adgang gennem en smal passage mod vest. Indenfor lagunen bevirker den ringe bølgeaktivitet, at der til stadighed dannes dynd, som på et tidspunkt helt vil omdanne lagunen til strandeng. Også langs nordsiden af Hjarnø er en la- gune under hastig udvikling. Her er den langstrakte krumodde for største- delens vedkommende dannet indenfor de sidste 50 år. Det aflejrede sand langs både Hjarnøs nord- og sydside stammer primært fra skrænterne på øens østkyst, hvor havets erosion har været betydelig. 466 Fig. 1. Små og større sandrev, der i dag er synlige efter mange års erosion og sandflugt på hav- bunden. Mens en gammel lagune er ved at lukke til på sydsiden af Hjarnø, har udviklingen af en ny lagune på øens nordøst-side (for oven) først for alvor taget fart indenfor de senere år (efter 1950). Nederste billede viser nye sandaflejringer på Hjarnøs vestspids 467 Fig. 2. Hjarnø vist på lidar-kort. Med sort streg er vist Hjarnøs udstrækning, da havet nåede sit maksimale niveau i subboreal tid for mindre end 6000 år siden. Efter at havet sidenhen faldt til sit nuværende niveau, påbegyndtes først dannelsen af den sydlige og, langt senere, den nordlige lagune. Rød streg: Klinten mod Kattegat, her angriber havet og den nøgne klint viser, at her bliver Hjarnø mindre.

Det er ikke kun i nyere tid, vi har set dannelsen af laguner i Horsens Fjord, og derfor er det naturligvis heller ikke kun ålegræssets forsvinden, som har haft betydning for hverken sandflugt eller opbygningen af store rev og krumodder. Disse processer ser ud til at have været særligt almin- delige i forbindelse med fjordens dannelse i atlantisk tid for mellem 7000 og 9000 år siden. Med afslutningen af fastlandstiden fulgte en kraftig stigning (30 meter) af verdenshavet, som formentlig allerede tidligt i atlantisk tid også trængte ind i Horsens Fjord-dalen. Fjorden blev, stort set som vi kender den i dag, dannet i løbet af den periode, der arkæologisk svarer til Kongemosekultu- ren (ca. 6400-5400 f.Kr.). Ved overgangen til Ertebøllekultur var fjorden fuldt udviklet, dog med et havspejl der lå ca. 1 m. lavere end det nutidige. Fund af østersskaller fra stor dybde i Stensballe Sund afslører, at havet omkring 5250 f.Kr. formentlig både var varmere og havde et højere salt- indhold end i dag, og et kraftigere tidevand bevirkede samtidig, at østersen allerede kort tid efter dens opdukken i fjorden kunne trives langt inde i Nørrestrand og Hansted Ådal. 468 Fig. 3. En træstub (rød prik) i havet udfor Brakør er med til at afsløre, at havspejlet her på et tidspunkt mellem 5315-5039 f.Kr. overskyllede kote - 0,9 m. Fund fra Stensballe Sund vi- ser, at det var på dette tidspunkt og i dette havmiljø, at østersen indvandrede i fjorden. Det gråbrune sand, som kan være tørlagt ved maksimal lavvande, må anses for at afspejle den tids omtrentlige kystforløb.

Den kraftige havstigning i atlantisk tid forårsagede samtidig en kraftig ero- sion af de danske kyster, som til stadighed blev overskyllet og udjævnet og ændrede udseende og karakter fra ny-eksponerede, åbne erosionskyster til beskyttende næs og krumodder eller store, lukkede laguner. Havets frem- rykning var ikke kontinuerlig, den foregik i etaper eller ”transgressionsfa- ser”, som også var karakteriseret af forskelligartede kystmiljøer. Vi kender ikke udseendet af stenalderens forskellige kystforløb i detaljer, men den hyppige forekomst af fin driftsgytje i de gamle havaflejringer, som i disse år afdækkes på havbunden af bølgernes erosion, tyder på, at beskyttede laguner med rolige aflejringsforhold forekom ganske almindeligt langs de danske kyster. Dette var også tilfældet på vestsiden af Hjarnø. I mere end et årtusinde eksisterede her et større ”lagune-kompleks”, som i næsten ligeså lang tid – gennem hele Ertebøllekulturen – også modtog affald fra nogle nærlig- gende kystbopladser. Siden 2010 har Horsens Museum, Moesgaard Mu- seum og Universitet her hver sommer lavet en fælles arkæologisk undersøgelse af nogle submarine udsmidslag, som i disse år ikke blot er erosionstruede men under kraftig nedbrydning. Undersøgelserne, som blev iværksat med støtte fra Kulturstyrelsen, har primært haft til formål at undersøge dels kulturlagenes tilstand og bølgernes indflydelse herpå, dels muligheden for at beskytte havbunden mod fremtidig erosion. Undersøgelserne har blandt andet været med til at forbedre vort billede af havets udbredelse og kystmiljøet ved overgangen fra Kongemosekultur til ældre Ertebøllekultur, hvorfra her foreligger dateringer fra ca. 5470- 5330 f.Kr. På dette tidspunkt blev der ved strandkanten, i kote ca. – 1 m, dannet en lille køkkenmødding med skaller af hovedsageligt østers. Lige- som Stensballe Sund udgjorde Hjarnø Sund dengang et af fjordens helt markante strømsteder og dermed bedst egnede levesteder for østers. Vi må derfor regne med, at dette østersskallag på Hjarnø kan repræsentere de allerældste østers fra fjorden, og at den pågældende datering derfor samti- dig svarer til tidspunktet for etableringen af østers i Horsens Fjord. 469 Fig. 4. Østersskallag under udgrav- ning under havbunden i Hjarnø Sund. Østersskallerne er 14C dateret til 5470-5330 f.Kr. svarende til den sene- ste del af Kongemosekulturen.

Skallaget har ligesom selve bopladsen ligget tæt ved havet, på en tange eller odde, som samtidig helt eller delvist lukkede af mod den nærliggende lagune. Mens bopladsen senere blev overskyllet, og stort set helt bortero- deret, af det stadigt stigende hav, lå mange af de kasserede genstande sam- men med andet affald herfra fortsat indlejret i lagunens gytje. Den sidste havstigningsfase, som i Horsens Fjord også var den højeste i postglacial tid, fandt sted i subboreal tid efter agerbrugets indførelse omkring 4000 f.Kr. Havspejlet nåede på dette tidspunkt op i et niveau på godt kote 1 m. På Hjarnø overskylledes og forsvandt hermed også de gamle næslaguner, hvorefter kysterne i højere grad var eksponeret for havets erosion.

Erosionen i havbunden ved Hjarnø har indenfor de sidste 5-10 år betydet, at meget store dele af et ca. 6500-7000 år gammelt kulturlag fra den da- værende lagune er blevet ødelagt. Store mængder af træ og andet organisk materiale er herved skyllet ud fra det, der indtil da havde henlagt som næsten frisk gytje under havbundens sand. Blandt de mange genstande har været nogle helt særlige og sjældne oldsager, men heraf er blot nogle få blevet reddet under de senere års undersøgelser, mens resten er gået til i bølgerne. Uden menneskets indgriben vil ødelæggelsen af de gamle gytjelag for- mentlig fremover fortsætte med uformindsket styrke. For at vi kan bevare de submarine bopladser mod fremtidig erosion vil en vigtig opgave i første omgang være at stoppe sandflugten og om muligt i stedet forøge den loka- le sedimentation. Den bedste og mest effektive måde ville være at benytte et af naturens egne midler, nemlig ålegræsset. Da ålegræs imidlertid ikke uden videre kan etableres og brede sig i det kystnære danske havmiljø, har arkæologer ved Tudse Hage ved Skelskør Fjord i disse år indledt et forsøg, hvor et tæppe af kunstigt ålegræs udlægges over nogle af stenalderens submarine kulturlag. ”Græssets” formål er her at binde sandet og dermed øge sedimentationen henover kulturlagene. Måske vil et lignende forsøg på et tidspunkt kunne udføres med naturligt ålegræs i Horsens Fjord. 470

Fig. 5. Træ som oprindeligt blev indlejret i driftsgytje i en beskyttet lagune for ca. 6500 år siden, men som havets bølger i dag igen har fremeroderet og ødelagt på havbunden.

Fig. 6. Små sandrevler, måske begyndelsen på større krumodder, skyder ved lavvande ud fra kysten på Hjarnø 471 Fremtiden - med og uden ålegræs Eigil Holm Formand for Horsens - Ren Fjord

Det fastslås i vandrammedirektivet, at der skal være ålegræs i Horsens Fjord. En væsentlig grund til kravet er, at ålegræs er en god indikator for vandets renhed. Det kan vokse fra 1 meters dybde og ned til ca. 15 meters dybde eller mere, hvis der er lys nok. Ålegræsset er altså afhængigt af klart vand i vækstsæsonen maj-oktober. Uklart vand kan skyldes overgødskning, især kvælstofgødning fra land; det fremmer mængden af plankton, der skygger for bundens planter. Ålegræs foretrækker stabil sandbund eller grusblandet sand; heri vokser dens jordstængler og rødder, og her overvin- trer de. Blød bund (mudderbund) duer ikke, og hård bund heller ikke. Ålegræs var almindeligt næsten overalt i Fjorden før 1932. Det år kom en sygdom, der dræbte ålegræsset næsten overalt i Europas saltvand. I danske farvande gik det bevoksede areal ned fra 7000 km2 til ca. 500 km2, ifølge Natu- ren i Danmark, Havet side 156. Kun i de brakke farvande (Østersøen, Roskilde Fjord m.m.) overlevede ålegræsset. Sygdomsforvolderen var muligvis en algesvamp, Labyrinthula. Ålegræs vokser på sandbund, der fandtes i store dele af Horsens Fjord. Men da sygdommen dræbte ålegræsset, kom der ingen nye skud, og da jordstængler og rødder var rådnet bort efter nogle år, blev sandbunden forsvarsløs. Nu kunne bølgerne arbejde i sandbunden, hvirvle den op og omlejre den. Et vidnesbyrd herom er de mange landtanger, revler og øer, der er dannet efter ca. 1950, se s. 452, 466-68. De vokser stadig. Nogle få steder eroderer bølgerne i selve landet og vedligeholder klinter: Sondrup, Jensnæs, Hjarnø. Ifølge Naturen i Danmark medførte ålegræssets død ikke en markant nedgang i bunddyrenes antal eller i fiskeriet. Dette er muligvis en kortsigtet betragtning, fordi ålegræszoner anses for vigtige for yngelopvækst. Ålegræs har svært ved at komme igen i Horsens Fjord og mange andre steder. Det kan have mange årsager. Planten ønsker sandbund, men der er sket så megen omlejring af sandet, så at bundforholdene er forskellige fra tilstanden før ålegræsset forsvandt. I sandet vokser de underjordiske dele, og planten breder sig. Det sker langsomt, der nævnes 20- 25 cm om året. Der er udplantet “tørv” med levende ålegræs 3 steder omkring Boller Mole. Planterne voksede videre. Man kunne således konstatere, at vandkvaliteten ikke stod i vejen for videre udbredelse. (Steen Schwærter) i Horsens Fjord omkring år 2000 (Vejle Amt). Som så mange andre planter producerer ålegræs mange frø, men de fleste bliver ædt eller falder et sted, hvor de ikke kan klare sig. Det skal man ikke undre sig over, for sådan går det alle planter, hvad enten de producerer 200 frø pr. kurv (mælkebøtte), 400.000 frø pr. plante om året (Grå Bynke), eller millioner frø pr. plante pr. år (Gøgeurterne). Uanset hvor mange frø, en plante producerer, er der succes, hvis en tvekønnet plante får en eneste efterkommer, som selv producerer frø. Dette gælder også ålegræs, den producerer mange frø; men de går næsten alle til spilde. Forsøg med såning er oftest mislykkede. Det kan skyldes: 1. Frøene lander ikke på den optimale jordbund. 2. Der sås for få frø. 3. Måske er frøene sådan indrettet, at de kun har stor spiringssucces i år med særlige livsbetingelser? 4. Særligt mange frøædende dyr et år. Se Gertz artikel i dette blad. Vi skal også finde ud af, hvorledes livsbetingelserne har forandret sig siden 1932. Er den sygdom, der dræbte åle- græsset, stadig virksom? Vides det, om svampen Labyrinthula er sygdomsforvolderen? DNA i nutidens ålegræs og i havbund fra før 1932 kunne måske undersøges?

Hvis ålegræsset kommer igen Så vil bølgernes påvirkning af havbunden blive mindre eller forsvinde. Ved vi, om det er ubetinget godt? Ved vi, om ålegræsset kan brede sig ud på blød bund? Hvilke ændringer vil der komme i dyreliv og plankton? Ålegræssets blade dør og afkastes om efteråret, mens de underjordiske dele spirer igen næste forår. De døde blade aflejres i store mængder på stranden. De kan ikke nå at rådne bort om vinteren, og den påfølgende sommer ligger de ofte som et tykt, undertiden metertykt rådnende lag, der stinker voldsomt af svovlbrinte. Det kan ødelægge strandene, og det vil medføre krav om rensning. Det bliver dyrt, men nødvendigt.

Ålegræs i opskyl på Ristinge Klints strand, Langeland. August 2010.

472