Isbjørne i Østgrønland

sjre Østgrønland i Isbjørne En interviewundersøgelse om forekomst og fangst, 1999 Teknisknr 2001 rapport 40,

Teknisk rapport nr 40, 2001 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Titel: Isbjørne i Østgrønland En interviewundersøgelse om forekomst og fangst, 1999

Forfatter: Hanne Tuborg Sandell, Birger Sandell, Erik W# Born, Rune Dietz & Christian Sonne-Hansen

Grønlandsk oversættelse: Aage Lennert

Engelsk oversættelse: Randall Reeves

Finansiering: Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Miljø og Natur Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland Miljøstyrelsen via Dancea (Danish Cooperation for Environment in the Arctic) Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelingen for Arktisk Miljø Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut

Serie: Teknisk rapport nr# 40, 2001

Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut

Forsidefoto: Ung fangerkone fra /Scoresbysund i færd med at skrabe skindet fra en isbjørn, der blev nedlagt i maj 1999# Foto: H#T# Sandell & B# Sandell

Layout: Kirsten Rydahl

Figurer: Louise Grøndahl

ISBN: 87-90024-71-0

ISSN: 1397-3657

Tryk: Oddi Ltd#, Reykjavik, Island

Oplag: 300

Reference: Sandell, H#T#, B# Sandell, E#W# Born, R# Dietz & C# Sonne-Hansen 2001# Isbjørne i Østgrønland# En interviewundersøgelse om forekomst og fangst, 1999# Teknisk rapport nr# 40# Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, Nuuk# 94 pp#

Rekvireres hos: Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Postboks 570 DK-3900 Nuuk Grønland Tlf: +299 32 10 95 Fax: +299 32 59 57 www#natur#gl Isbjørne i Østgrønland

En interviewundersøgelse om forekomst og fangst, 1999

af

HT Sandell1), B Sandell1), EW Born2), R Dietz3) & C Sonne-Hansen3)

1) Helligdomsvej 8, DK-3760 Gudhjem, Danmark 2) Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, Postboks 570, DK-3900 Nuuk, Grønland 3) Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelingen for Arktisk Miljø, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde, Danmark

Teknisk rapport nr 40, 2001 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 3 4 Indholdsfortegnelse

Eqikkaaneq  7 Summary  11 Sammenfatning  15 Baggrund og introduktion  19 Metoder  21 Rejseaktivitet og udvælgelse af interviewpersoner 21 Interviewform  22 Indhold af interviewene  22 Oplysninger om størrelsen af isbjørnefangsten  23 Behandling af data  23 Resultater  24 Samfundene i Ittoqqortoormiit/Scoresbysund og Ammassalik kommuner  24 Interviewede bjørnejægere i Ittoqqortoormiit/Scoresbysund og Ammassalik kommuner  25 Isbjørnens forekomst i Østgrønland  25 Generel forekomst  26 Udbredelse i Østgrønland  26 Hiområder i Østgrønland  28 Antallet af isbjørne i Østgrønlandsområdet  28 Regulativer for isbjørnefangsten i Grønland  29 Fangstområder og forekomst af isbjørne  29 Ittoqqortoormiit/Scoresbysund kommune  30 Områderne nord for Kangersuttuaq/ Scoresby Sund (Område I)  31 Områderne omkring Kangersuttuaq/Scoresby Sund (Område II)  34 Områderne syd for Kangersuttuaq/ Scoresby Sund (Område III)  35 Årsvariationen i fangsten  38 Alders-, køns- og sæsonfordeling i fangsten (1994-1999)  41 Fangstens fordeling i de 3 jagtområder i Ittoqqortoormiit/- Scoresbysund kommune 42 Områderne nord for Kangersuttuaq/Scoresby Sund (Område I)  44 Områderne omkring Ittoqqortoormiit/Scoresbysund (Område II)  45 Områderne syd for Kangersuttuaq/Scoresby Sund (Område III) 46 Supplerende oplysninger fra fangere  47 Ammassalik kommune  48 De nordlige områder (Område I)  49 De centrale områder (Område II)  49 De sydlige områder (Område III)  50 Årsvariationen i fangsten af isbjørne  50 Alders-, køns- og sæsonfordeling i fangsten (1945-1999)  52 Fangstens fordeling i de 3 jagtområder i Ammassalik kommune  55 Den samlede isbjørnefangst i Østgrønland  55 Hi og hiområder  56 Ittoqqortoormiit kommune  56 Ynglehi  56 Områderne nord for Kangersuttuaq/Scoresby Sund (Område I)  57 Områderne omkring Kangersuttuaq/Scoresby Sund (Område II)  58 Områderne syd for Kangersuttuaq/Scoresby Sund (Område III) 58 Hvilehi  59 Ammassalik kommune  60 Ynglehi  60

5 De nordlige områder (Område I)  60 De centrale områder (Område II)  60 De sydlige områder (Område III)  61 Hvilehi  61 Observationer af parringsadfærd 62 Ittoqqortoormiit/Scoresbysund kommune  62 Ammassalik kommune  62 Vandringer og ”lokale” bestande 63 Bjørnevandringer i Ittoqqortoormiit/Scoresbysund kommune 63 Områderne nord for Kangersuttuaq/Scoresby Sund (Område I)  63 Områderne omkring Kangersuttuaq/Scoresby Sund (Område II)  64 Områderne syd for Kangersuttuaq/Scoresby Sund (Område III) 64 ”Lokale” bestande i Ittoqqortoormiit kommune  64 Bjørnevandringer i Ammassalik kommune 65 De nordlige områder (Område I)  66 De centrale områder (Område II)  66 De sydlige områder (Område III)  66 ”Lokale” bestande i Ammassalik kommune  67 De nordlige områder (Område I)  67 De centrale områder (Område II)  67 De sydlige områder (Område III)  67 Spor af ”kæmpebjørne”  67 Ændringer i forekomst af isbjørne og i isforhold  68 Isbjørnens føde  69 Fangstmetoder, fangstpartdeling og anvendelse af isbjørneprodukter  70 Fangstmetoder  70 Jagt med hundeslæde 70 Åbentvandsjagten  71 Fangstpartdeling  72 Anvendelse af isbjørneprodukter  74 Diskussion  77 Interviews som metode  77 Fangstens størrelse og sammensætning  78 Forekomst af hi  81 Kæmpebjørne  81 Lokale bestande og vandringer  81 Ændringer i forekomst af isbjørne og i isudbredelse  82 Fødeemner  83 Fangstmetoder  83 Udnyttelse af isbjørneprodukter  83 Tak  84 Referencer  85 Appendiks 90 Tabel A  90 Tabel B  91 Tabel C 92

6 Eqikkaaneq

Tunumi nannut: Nanoqassusia pisarisartakkallu (2) Ittoqqortoormiit kommuniani piniartut nan- pillugit apersuilluni misissuineq, 1999 HT San- nuttaannit 100-t missaanniittunik ukiuni 1999- dell, B Sandell, EW Born, R Dietz, & C Sonne- 2001-imi pisarineqartunit ilumiuinik sannaanil- Hansen Pinngortitaleriffik, Teknikkikkut nalu- lu misiligutinik misissuinissat naarut nr 40, 2001 94 pp (3) Nannut niaquinik Tunumi katersanik qa- Tunngavia ngaanerusoq qaninnerusukkullu misissuinerni Ukiuni kingulliunerusuni pissutsit nunarsuarmi allaanerussutinik assersuussineq suliffissuaqarfiusunit aallaavillit nannut san- naannut pitsaanngitsumik kinguneqarnerlutsit- Nalunaarusiami matumani Imm 1-imut tunnga- sisartut apeqqutaanerat eqqartorneqaleraluttuin- sut ilaasa misissorneqarnerini paasisat eqikkar- narpoq Akuutissat tamakku – soorlu DDT aam- neqassapput, nanoqarnera ataatsimut isigalugu ma PCB – POP-nik taaneqartartut (Persistant Or- tunngasut pisarisartakkanullu tunngasut Tuttut ganic Pollutants); taaguummi innersuussutigine- iloqiaassuteqartut Dietz-ip allallu allaaserisaa- qarluni akuutissat tamakku tassaammata pin- niipput (2001) Tunumiut nannunniartartut nan- ngortitami sivisuumik kaaviiaartartuusut, ilaati- nut pillugit annertuunik sukumiisunillu ilisima- gut nerisareqatigiinnermi ”qummut” sakkortu- saqarnerat paasereerlugu – nannunniartarner- siartortarlutik Issittumi nerisareqatigiinnermi minnit ilisimasarilersimasaat –Tunumi piniartut nannut ”qullersaapput”, nerisamikkullu POP- nannut pillugit ilisimasaannik aaqqissuussamik nik orsumit arrortinneqarsinnaasunik annertuu- katersuinissaq aalajangerneqarpoq nik pissarsisarlutik, pingaartumik puisip orsui aqqutigalugit Nalunaarusiami apersuilluni misissuinermi inernerit ilaatinneqarput, 1999-imi Ittoqqortoor- 1990-imili Svalbard-imi nannut arnavissat qulit miit aamma Ammassallip kommuniani nannun- kinguaassiutimikkut annikitsunik iloqiaassute- niartartut akornanni ingerlanneqarsimasoq, qartut naammattoorneqarsimapput (taaneqartar- tassani paasiniarneqarsimallutik nannut pisari- tut pseudohermafrodit-it), soorlu utsuisa oqaa- sartakkat qanoq amerlatiginersut, suiaassutsik- saat allisimasut Nannut Svalbardimiittut Tunu- kut ukioqqortussutsikkullu katiterneri, nannut miittullu nunarsuarmi nannut akornanni anner- ileqqulersuutaat, nannut apisseqarfii kiisalu tunerpaamik POP-nik akoqarput, POP-millu taa- ingerlaartarfii, nannut Tunumiittut uumassuse- mak qaffasitsigisumik akoqarneq taamak allan- qarnerat pillugu paasisaqarnerunissanut atorne- nguuteqalersimanerannut patsisitut pasineqar- qartussat poq Suleriaatsit 1999-imi Danmarks Miljøundersøgelse’p Issittu- Piffissami 25 maj-imit 1 september 1999-imut mut Immikkoortortaqarfia aamma Pinngortitale- Ittoqqortoormiini nannunniartartut 30-t apersor- riffik Tunumi nannut sannaanik POP-t sunnii- neqarput Ammassallip kommuniani (nunaqar- sinnaanerat misissorlugu aallartippaat Misis- fiit Kulusuk, Isortoq, Sermiligaaq aamma Tasiilap suinerit Ittoqqortoormiit aamma Ammassallip illoqarfia) piniartut 22-t piffissami 2 september- kommuniani piniartut suleqatigalugit ingerlan- imit 25 september 1999-imut apersorneqarput neqartoq pingaarnernik pingasunik imaqartinne- Apersuinerit danskisut kalaallisullu nannun- qarpoq: niartartut eskimologillu ukiorpassuarni Tunumit misilittagallit akornanni oqaloqatigiinnikkut (1) Nanoqassusia pillugu tunumiut nannun- ingerlanneqarput Oqaloqatigiinnerni apeqqutit niartartut paasissutissaataannik katersineq, pi- immersugassat sukumertut aallaaviupput (ta- ngaartumik uumasut allatut pissusillit iloqiaas- Ilanngussaq 1) kiisalu tamatuma eqqaanit sutillilluunniit, kiisalu nannuttarneq pillugu nunap-assingi, taamatullu uumasut miluumasut paasissutissat imarmiut assigiinngitsut iloqiaassutaannik assi- giinngitsunik assilisat atorneqarlutik

7 Immersugassaq apeqqutinik arlalinnik imaqar- Piniartunit 30-usunit aqqaneq marluk apisseqar- poq, ilaatigut nannut iloqiaassutigisinnaasaan- finnik piaraqarfiusunik naammattoortakkatik nik maluginninniarsimasinnaanerit pillugit Ta- oqaluttuaraat, apisseqarfiillu taamaattut pillugit makku saniatigut paasissutissat arlallit apeqqu- paasissutissat ikittuinnaapput, piniartut malillu- tigineqarput, soorlu: nanoqassusia apisseqassu- git tamatumunnga peqqutaalluni apisseqarfinnik sialu kiisalu nuliarnerup nalaani pissusilersuu- ujaasisarneq soqutigineerukkiartormat, nannun- taat, ingerlaartarfii nannullu pisarineqartut utoq- niarnermik malittarisassat atuutilernerisa ki- qaassusiat suiaassusiallu, kiisalu piniariarnermi ngorna (nannut toquusartut piniaqqusaanngillat aqqutigineqartartut piniariaatsillu akornusersoqqusaanatilluunniit) Ittoqqortoomiit avannaani sumiiffinni makkunani apissit piaqqi- Paasissutissat pingaartumik makku katersorne- sarfiit naammattoorsimasat nalunaarutigineqar- qarput: (1) Nannut iloqiaassusillit allatulluun- put: Liverpool Land, Carlsberg Fjord, Fleming niit allaassuseqartut, (2) Nanoqassusia, ileqqu- Fjord, Vega Sund, Kejser Franz Joseph Fjord aam- lersuutaat siammarsimanerilu kiisalu apisseqar- ma Jackson Ø fiit, (3) Piniariarluni angalasarnerit aqqutigine- qartartullu kiisalu (4) Pisat amerlassusii, aam- Kangerluttuarmi immini apissit piaqqiorfiit nas- malu ukioqqortussutsimikkut, suiaassutsikkut saat ikittuinnaapput qangarnisaanerullutillu ukiullu qanoq ilinerani agguataarneri Sineriak Blosseville Kyst atuarlugu apissit piaq- qiorfiit piniartunit aamma ilisimasaqarfigineqar- Inernerit put, ilaatigut Ujaajitukajimmi/Kap Russel aam- Apersuinermi nannut 1110-t piffissami 1945-mit ma Tulutaajimmi/Barclay Bugt Apersuinikkkut 1999-imut pisarineqarsimasut pillugit paasissu- paasisat ilimanartinngilaat apissit piaqqiorfiit tissat saqqummiunneqarput (Ittoqqortoormiit: ataatsimut isigalugit allannguuteqarsimanerat, nannut 897-it, 1951-1999 Ammassalik: nannut kangerloqarfissuup Kangerluttuup kitaatungaa 213-it, 1945-1999) Ittoqqortoormiini paasissutis- eqqaassanngikkaanni, tamaani apissit ikilisima- sat 24%-ii 1994-ip kingornanit pissarsiaapput; gunarmata Qangaanerusoq toquusartarfiit amer- Ammassalimmi nannut pisarineqartut pillugit lanerit naammattoorneqartarsimapput paasissutissat 82%-ii 1980-imit ukiullu kingulii- nit pissarsiaallutik Ammassallip kommunia: Kommunimi tassani nannut pillugit paasissutissat Anorituup (61° 30’ Nanoqassusia, ileqqulersuutaat, N miss) aamma Kap Vedel-ip (68° 30’ N miss) siammaqqanerat apisseqarfiillu akornanni nannunniartarnernit pissarsiaapput Ittoqqortoormiit kommuniat: Kommunimi tassani Tamaani nannut marts-april-imi nunakkoorlutik nannut pillugit paasisat sumiiffimmi Kap Beau- sikukkoorlutillu avannamut ingerlaartarput, pré-p (68° 55’ N miss) Danmarkshavnillu akor- nannullu avannaanit juli-august ingerlaartarput nanni (76° 46’ N miss) nannunniarnerni pissar- sikorsuakkoorlutik siaapput Nannut ukiup sikuatigut nunakkullu avannanut ingerlaartarput, kujammukaraanga- Aasaanerani Søkongen ؒp aamma Deception millu sikorsuit iluaqutigisarlugit Immikkullu ؒp eqqaat amerlasuunik nanoqartarpoq Ka- ingerlaartarfii arlallit pillugit paasissutissiissu- ngerlussuup eqqaani immikkut nanoqatigiitto- tigineqarpoq, soorlu upernaajunerani ikerasak qarnerarpaat, taamatuttaaq Kialinerup, Kanger- Vega Sund-ikkut nannut ingerlaarfigingaatsiar- suttuatsiallu eqqaanni Tasiilallu kujataatungaa- tarnera oqaluttuarineqarluni ni sumiiffiit ilaanni Qangaanerusoq Sermillip eqqaani aamma immikkut nanoqatigiittoqarsima- Kejser Franz Joseph Fjordimi immikkut nanoqati- voq giittoqarpoq, taamatullu Gael Hamke Bugtimi taamaattoqarunarluni Ilaat isumaqarput nannut Piniartuni 22-usuni arfineq marluk apissit piaq- Kong Oscar Fjordip aamma Shannon Ø-p akor- qiorfiit namminneq naammattoortakkatik nalu- nanniittut Dove Bugtimi nannunit allaanerussu- naarutigaat Sumiiffiit inoqarfiusut eqqaanni teqartut Isumaqarnarpoq qangaanerusoq Ka- (Tasiilaq, Kulusuk, Sermiligaaq aamma Isortoq) ngersuttuup/Scoresby Sund-ip kitaani immikkut apisseqarfiit piaqqiorfiusut nalaatsornikkut nanoqatigiittoqarsimasoq naammattoorneqallatsiartarput Tamaangaan- niillu 100 km-inik avannarpasinnerusumi apis-

8 seqarfiit piaqqiorfiusut aamma takuneqartarlutik suup eqqaani, (II) sumiiffiit inoqarfiusut eqqaan- Toquusarfiit arlallit takuneqartarsimapput ni, tasalu Tasiilap nunaqarfiillu eqqaanni, aam- malu (III) Tasiilap kujataatungaani Saqqisikuik/ Piniariartarnerit aqqutillu Skjoldungen, Timmiarmiit aamma Anoritooq ku- Ittoqqortoormiit kommuniat: Nannunniartarnerit jammut tikillugit sumiiffinni pingasuni ingerlanneqarnerusarput: (I) Sumiiffinni Ittoqqortoormiit avannaani, tassa Upernaajunerani nannunniarnerit januar-maj- Tunup Nunattalu avannaarsuani Nunami Innar- imi ingerlanneqartarput, malunnaatilimmik an- litsaaligaasumi, (II) Kangersuttuup eqqaani su- nertunerpaaffigalugu marts-april (piffissami ta- miiffinni, aamma (III) tamatuma kujataatungaani, matumani affaasa missaat pisarineqartarput), tassalu sineriak Blosseville Kyst sinerlugu pisarineqartartut sisamararterutaasa missaat juli-september pisarineqartarlutik Angutivissat Ukiuni kingullerni 25-t missaanni piniartut arnavissallu pisarineqartarnerini ukiup qanoq marts-juni (annertunerpaaffiat april-maj) avan- ilineri assigiinngissuteqanngillat namut Sumiiffik I-imut qimussimik nannunniar- tarput Qaqutiguunerusoq allaat Danmarkshavn Nanoqassusiata allanngornera tikinneqartarpoq, nalinginnaanerusumilli nan- Nanoqassusia ataatsimut isigalugu malunnaati- nunniarfigineqartarput Liverpool Landip kangi- limmik allanngorsimaneranik maluginiartoqan- mut sineriaa, Traill ؒp kangimut sineriaa, su- ngilaq, amerlanerillu isumaqarput, nanoqassu- miiffinni Nordfjord-Kejser Franz Joseph Fjordimi sianut puiseqarnerup allanngorarnera pissusis- kiisalu Clavering ؒp eqqaani, tamaani nannut samisoortumik malinnaasoq, tamannalu sikoqas- naammattoornissaat ilimanarnerusarmat Ukiuni susiata allanngorarnera aamma pissusissami- kingulliunerusuni 20-ni ukiakkut (september- soortumik malinnaalluni november) Liverpool Land sinerlugu ilaatigullu Kong Oscar Fjordimut umiatsiaaqqamik aqutera- Kommuninili marluusuni oqaluttuarineqarpoq lalimmik nannunniartarnerit pingaaruteqarneru- ukiuni kingullerni 5-6-ini ukiup sikua allanngor- lersimapput simasoq Soorlu Ittoqqortoormiit kommuniani sikup sinaava tiffarsimavoq, tamatumalu nassa- Sumiiffik II-mi Kangersuttuup kitaatungaata tarisaanik nuuit saneqqunniaraanni nunap ti- iluani qimussimik nanunniartoqartarpoq Ta- maatigoortoqartariaqartarluni Assersuutigalugu maanga nannunniartarneq 1980-ikkut aallartin- 1999-ip aasaani imarujaarpoq, imaatigullu a- neranni taamaatinneqarpoq, Kangersuttuullu ngallatinik angalaarfik sivisusimalluni, sikup paavani nannunniarneq ingerlanneqarnerulersi- ajornartorsiutaannginnera peqqutigalugu Piffis- malluni Sumiiffik II-mi nannunniarneq sumiif- sami 1994-1999-imi nannut Ittoqqortoormiini finnut allanut sanilliullugu ukiup ingerlanera angallatinit pisarineqartartut amerlisimanerisa tamaat siammarlugu agguarneqarneruvoq (an- pasinarsitippaat sikoqartarnera annikillisima- nertunerpaaffigisarlugit februar-april aamma soq juli-oktober) Ammassalimmi ukiuni kingulliunerusuni sikui- Kujammut angalalluni nannunniartarneq (tassa aartarnera peqqutaalluni upernaakkut qimussi- sumiiffik III) Ittoqqortoormiit 1925-mili tunngavi- mik kujataatungaanut nannunniartarnerit ajor- lerneqarmalli ingerlanneqartarsimavoq Tamaa- nakusoornerulersimapput, paarlattuanilli ima- nga angalasarnerit nalinginnaasumik februar- rorsimanerata nalaani angallammik avannaa- aprilimi pisarput Nannut sumi pisarineqarsima- liartarneq ajornaannerulersimalluni neri aallaavigalugit naliliinermi sumiiffinni pi- ngasuusuni arlaannaaniluunniit angutivissat Piniartut maluginiartagaat maluginiartariaqar- arnavissallu agguarneri malunnaatilimmik assi- put, tamatumani peqqutaammat ilisimatuussut- giinngissuteqanngillat sikkut misissuinerit arlallit takutimmassuk Issit- tumi ukiup sikua saallisimammat, ukiunilu qu- Ammassallip kommunia: Ammassallip kommu- likkaani kingullerni siammarsimanera annikilli- niani nannunniartarnerit sumiiffinnut pingasu- simallunni nut siammarsimapput: (I) sumiiffiit inoqarfiusut avannaatungaanni, pingaartumik Kangerlus-

9 Nannut pisarineqartut amerlassu-siat, malunnaatilimmik ikilisimapput Piffissami kiisalu ukioqqortussutsikkut, 1925-1974-imi ukiumut pisarineqartartut aggua- suiaassutsikkut ukiullu qanoq qatigiisillugit nannut 43-t missaanniipput (am- ilineranut agguarneri mit tunisat malillugit) (sd = 22,5; allanngoraatit: Ittoqqortoormiit kommuniat: Piffissami Ittoqqor- ammit ukiumut 0-92-it; ukiuni 44-ni nalunaarsui- toormiit 1925-mi tunngavilerneqarneranit 1 ja- sarsimanerni), piffissamili 1975-1998-imi aggua- nuar 1975 aallarnerfigalugu nannunniartarner- qatigiissillugu ukiumut 30-t missaat pisarineqar- mik malittarisassat atuutilerneranut kommunimi tarput (sd = 18,1, allanngoraatit: nannut ukiumut nannut ukiumut pisarisartakkat malunnaatilim- 7-78; n = 19) mik ikilisimapput Ukiut tulleriit (1975-1999) ki- ngorna paarlattuanik ukiumut pisarineqartartut Apersuinerit nalaanni pisarineqartunit 213-iusu- amerlassusaat aalajangersimasumik ineriartuu- nit ukiuni pisaqarfiusuni 178-inut tunngasut teqanngillat Piffissanili taakkunani ukiumut nalunaarutigineqarput Taakkunannga 82%-ii pisarineqartartut agguaqatigiissinnerisigut assi- piffissami 1980-1999-imeersuullutik giinngissuteqanngillat Piffissami 1925-1999-imi Ittoqqortoormiit kommuniani ukiumut nannut Nannunit 213-iusunit 26%-ii Sumiiffik I-meer- 40-t missaat pisarineqartarput (assigiissaarilluni suupput, 52%-ii Sumiiffik II-meersuullutik kiisa- nikingassut, sd = 19,9; allanngoraatit: ukiumut lu Sumiiffik III-mi 22%-iullutik nannut 5-99-it; ukiuni 73-ini nalunaarusiortar- nernit) pisat pillugit nalunaarsuutit tunisallu Nannut 193-it eqqarsaatigalugit ukioqqortussusii aallaavigalugit naliliinerit nalunaarutigineqarput; taakkunannga 78%-ii inersimasuullutik (tassa imminnut attuumassu- Ukiuni 1994-1999-imut paasissutissat immikkut teqanngitsut) Inersimasut 151-it suiaassusiinik sukumiisuupput Piffissami tassani kommunimi nalunaarsorsimasuni 54%-iisa missaat anguti- nannunit pisarineqartunit 262-init 11%-ii Sumiif- viaapput, 46%-ii arnaviaallutik, tamannalu Ittoq- fik I-imi pisarineqarput, 42%-ii Sumiiffik II-mi kii- qortoormiinut sanilliullugu arnavissat pisarine- salu Sumiiffik III-mi 47%-ii 1994-1999-imi qanga- qartartut malunnaatilimmik amerlanerullutik mut sanilliullugu sumiiffinni avannaatungaa- Ammassallip kommmuniani angutivissat Sumiif- niit-tuni nannut ikinnerit pisarineqarput Tama- fik II-mi pisarineqartut amerlanerupput (tassa tumunnga peqqutaasinnaapput (a) avannaatu- sumiiffiit qitiunerusut inoqarfiusullu) ”avinnga- ngaani amerlavallaanik pisaqartoqartarsimane- rusimanerusunut” marlunnut sanilliullugit (I rit, imaluunniit (b) sivisuumik avannamut anga- aamma II) Imaassinnaavoq tamatumunnga ili- lanissaq ataatsimut isigalugu soqutigineeruk- sarnaataasoq, sumiiffinni inoqarfinnit ungasin- kiartornera nerusuni amerlanerusunik apisseqartoq piaq- qiorfiusunik Nannunit 262-iusunit 85%-ii inersimasuupput (tassa nannut imminnut attuumassuteqanngit- Ittoqqortoormiit Ammassallillu kommunii ataat- sut) Inersimasunit 222-iusunit 67%-it missaat simut isigissagaanni misissuinerup (a’p) takutip- angutiviaapput, arnavissat 33%-it missaanniit- paa, nannut inersimasut pisarineqartut suiaas- tut, suiaassusii ilanngullugit nalunaarutigine- sutsimikkut agguarneranni 62%-iisa missaat a- qarsimallutik Pisarineqartut suiaassutsikkut ag- ngutiviaasut, arnavissat 38%-iullutik (n = katillugit guataarneri sumiiffinni immikkoortuni pingasu- nannut 373-it) aamma (b), agguaqatigiissillugu ni assigiipput, taamatullu angutivissat arnavis- ukiuni 20-ni piffissami 1979-1998-imi nannut sallu sumiiffikkaani pisarineqartartut agguataar- 69-it missaat ukiumut Tunumi pisarineqartartut neri ukiup qanoq ilinera apeqqutaallutik assi- (sd = 26,9; allanngoraatit: 26-129; ukiuni 15-ini giinngissuteqanngillat nalunaarsuisarnerni, ukiut ilaanni Ammassalim- mi paasissutissat amigaateqarneri peqqutigalu- Ammassallip kommunia: Ammassalik 1894-imi gu) Pisanut taakkununnga ilanngunneqassap- ajoqersuiartorfittut niuertoqarfittullu tunngavi- put nannut pingasut missaat Kalaallit Nunaata lerneqarneranit ukiullu qulikkaat tulliuttut taku- Kujataani pisarineqartartut – Tunumi nannunut tippaat kommunimi pisarineqartartut amerlasi- ilaasut masut Piffissami 1925-1998-imi Ammassallip kommuniani nannut ukiumut pisarineqartartut Piffissami 1925-1999-imi Ammassallip Ittoqqor-

10 Summary Dove Bugt 6

Polar bears in East : An interview sur- vey about occurrence of polar bears and the hunt 5 HT Sandell, B Sandell, EW Born, R Dietz & C Grønland Sonne-Hansen Greenland Institute of Natural 4 Resources, Technical report no 40, 2001 94 pp 3 Gael Hamke Bugt Background Recently, there has been an increased focus on the negative effects on Arctic organisms of orga- nochlorines that originate in the industrialized parts of the world Long-lived substances such as DDT and PCB often referred to as “Persistent Or- ganic Pollutants” (POPs), become concentrated in food webs, from lower to higher trophic levels As apex predators in the Arctic marine ecosystem, 2 Kangersuttuaq/ polar bears (Ursus maritimus) acquire relatively Scoresby Sund large burdens of POPs, because their diet consists 1 primarily of seal blubber and meat Bears in Sval- bard and East Greenland have relatively high Isbjørne forekommer hyppigt ved såkaldte poly- concentrations of POPs, and their levels are high nier (dvs åbentvandsområder der er omgivet af enough to raise concern about effects on health is) - ses som mørke områder på billedet Inden for and reproductive performance Ten cases of fe- Ittoqqortoormiitfangernes jagtområde findes der male polar bears with deformities in their exter- polynier ved: (1) den nordlige del af Blosseville nal sex organs (pseudo-hermaphrodites) have Kyst, (2) Kangersuttuaq/Scoresby Sund, (3) Gael been recorded at Svalbard since 1990 These de- Hamke Bugt, (4) Wollaston Forland, (5) Shannon formities are suspected of being caused by high og (6) Store Koldewey NOAA satellitfoto i det levels of POPs infrarøde spektrum, 16 marts 1994 In 1999 the National Environmental Research Institute of (Department of Arctic Envi- ronment, Roskilde) and the Greenland Institute of toormiillu kommuniini nannut ukiumut pisari- Natural Resources (Nuuk) initiated a study to sartakkat ilorraap tungaanut assersuunneqarsin- assess the effects of POPs on internal and exter- naapput (r = 0,269, z = 2,121, p = 0,03), ima paa- nal organs of polar bears in East Greenland The sisariaqarluni, kommunip aappaani ukiumi study involved: ataatsimi pisat amerlagaangata, aamma ukiumi tassani kommunip aappaani aamma amerlasar- (1) obtaining information from the Greenland lutik subsistence hunters concerning their observa- tions of bears with aberrant organs or behavior, Piffissap 1925-1999-ip ingerlanerani Ammassal- lip Ittoqqortoormiillu kommuniini nannut ukiu- (2) analyzing organ and other tissue samples mut pisarisartakkat katillugit ikileriarsimapput, from 100 polar bears killed by hunters from the piffissap aallartinnerani ukiumut nannut 95-it municipality of Ittoqqortoormiit/Scoresbysund missaat, piffissallu naanerani nannut ukiumut in Central East Greenland, and 60-it missaat pisarineqarsimallutik Paasiumi- naappoq nannunik piniarpallaarsimaneq ikile- (3) comparing frequencies of morphological ano- riaatinut peqqutaasimanersoq, imaluunniit su- malies in a historic and a recent sample of polar miiffinni taakkunani nanoqassusia pissusissa- bear skulls from East Greenland misoortumik allanngoraatinut ersiutaanersut

11 To meet the first of these objectives, 52 hunters migration routes were reported (Figure 26) living in eastern Greenland were interviewed in 1999 Some of their information on aberrant polar Groups of bears showing site fidelity were bears is reported separately by Dietz et al (2001) thought to exist in the Kejser Franz Joseph Fjord However, during the interview survey the hun- area and perhaps in Gael Hamke Bugt Some ters were asked a variety of questions about polar hunters were of the opinion that bears in the bear distribution and occurrence, and about the Kong Oscar Fjord-Shannon area differ from those polar bear hunt In the present report, we include in the Dove Bugt area farther north A local group the information obtained from interviews with of bears was present in the western parts of Sco- the polar bears hunters living in Ittoqqortoor- resby Sund/Kangersuttuaq in 1925 when the miit/Scoresbysund and Ammassalik concerning settlements there were established However, this the distribution and occurrence of polar bears group has disappeared, probably having been and dens, local populations, migration, mating, extirpated by hunting foraging, and aspects of the hunt Twelve of the 30 hunters reported having seen Methods maternity dens Overall, however, little informa- Between 25 May and 1 September 1999, 30 polar tion was provided about such dens This reflect- bear hunters were interviewed in the town of ed a lack of interest in searching for dens because Ittoqqortoormiit/Scoresbysund Between 2 and denning polar bears are fully protected North of 25 September of the same year, 22 hunters were Scoresby Sund/Kangersuttuaq, maternity dens interviewed in the municipality of Ammassalik had been observed along Liverpool Land, in Two anthropologists with extensive experience Carlsberg Fjord, Fleming Fjord and Vega Sund, from similar studies in East Greenland (cf San- and at Jackson Island There had been few obser- dell & Sandell 1991, 1996) interviewed the hun- vations of maternity dens in the Scoresby Sund/ ters in Greenlandic and Danish Kangersuttuaq area, and those reported were not recent Several dens were reported from the Blos- Results seville coast south of Scoresby Sound/Kangersut- Information was obtained concerning a total of tuaq (Figure 24) According to the hunters, there about 1110 polar bears shot between 1945 and had not been any change in general abundance 1999 (Ittoqqortoormiit: c 887 bears, 1951-1999; or distribution of dens except in the western parts Ammassalik: 213, 1945-1999) About 24% of the of Scoresby Sund/Kangersuttuaq where they bear kills reported by Ittoqqortoormiit hunters apparently had become less frequent Several ob- were taken after 1993 and about 82% of those servations of temporary shelters/dens had been killed by Ammassalik hunters were taken after made at different places (Figure 24) 1980 Our description of the hunt is based main- ly on information from recent years The inter- Ammassalik municipality: In this municipality, viewed hunters in Ittoqqortoormiit were generally polar bears are hunted between Anoretooq (c 61° representative of the hunters living in that area, 30’ N) and Kap Vedel (c 68° 30’ N) (Figure 1) The but it is uncertain whether those interviewed in hunters reported that bears generally move north Ammassalik were representative of the hunters on the fast ice in March and April, and south living there with the pack ice in July and August (Figure 27)

Distribution of polar bears and dens Groups of bears with site fidelity were thought to Ittoqqortoormiit municipality: The hunters living exist in Kangerlussuaq, Kialineq, Kangersuttat- in the three settlements at the entrance of Scores- siaq, and certain unidentified areas south of the by Sund/Kangersuttuaq hunt polar bears in the town of Tasiilaq Søkongen and Deception is- area between Kap Beaupré (c 68° 55’ N) on the lands were said to be areas where bears were Blosseville coast and Danmarkshavn (c 76° 46’ abundant during the summer A local group of N) in Dove Bugt (Figure 1) They reported that polar bears was reported to be present in the fiord polar bears migrate mainly northward along the of Sermilik (Figure 27) land and on the land-fast ice, ie in the opposite direction of the southward-flowing pack ice Seven of the 22 hunters had seen maternity dens along the east coast of Greenland Several local Observations of maternity dens were sporadic

12 around the populated areas (ie at Tasiilaq, Kulu- Judging from the sites of kills, there appears to be suk, Sermiligaaq and Isortoq in the central parts no difference in the distribution of male and fe- of the municipality) and further north In addi- male polar bears in any of the sub-areas used by tion, several observations of temporary shelters hunters of the municipality of Ittoqqortoormiit had been made in different areas (Figure 25) Ammassalik municipality: This area was colo- Hunting areas nized by Denmark in 1894 By 1 January 1999, Ittoqqortoormiit municipality: This area was re- 2746 Greenlanders lived in the municipality of populated in 1925 by a group of about 72 Green- Ammassalik Polar bear hunting occur in three landers who came mainly from the Ammassalik sub-areas of this municipality: (I) Kangerlussuaq area By 1 January 1999, 558 Greenlanders were area north of the populated areas (Figure 19), (II) living in the settlements of Scoresbysund/Ittoq- central areas in the vicinity of the town of Tasii- qortoormiit, Kap Tobin/Uunartoq and Kap laq and nearby settlements (Figure 20), and (III) Hope/Ittaajimmiit - all situated at the entrance of areas south to approximately Anoretooq (61° 30’ Scoresby Sound (Figure 4) N) (Figure 21) Most polar bears are killed between January and May (with a pronounced Polar bears are hunted in three sub-areas: (I) the peak in March-April) and in July-September area north of Kangersuttuaq/Scoresby Sund to (Figure 23) As for Ittoqqortoormiit, there was no Danmarkshavn (c 76° 30’ N); ie mainly inside apparent sex-related difference in the the National Park of North and Northeast Green- geographical distribution of kills land; (II) the Kangersuttuaq area, mainly at the ice edge across the entrance of this fiord; and (III) Changes in distribution and hunting along the Blosseville coast south to approximate- patterns ly Kap Beaupré (68° 45’ N) (Figure 1) Generally, the hunters had not noticed any diffe- rences in distribution and abundance of polar In March-June (peak in April-May; figure 12) the bears Their overall opinion was that the abun- hunters go north on dog sleds to hunt polar bears dance of bears reflects natural fluctuations in the in Area I Usually they travel along the eastern abundance of prey (in particular seals), which in coasts of Liverpool Land and Traill Ø to the turn depends on natural variation in the extent Nordfjord–Kejser Franz Joseph Fjord–Clavering and seasonal distribution of ice Ø area During the last two decades, hunting with skiffs powered by 50-70 (100) Hp out-board However, in both municipalities it was noted that engines along Liverpool Land and sometimes ice conditions had changed within the last five or farther north has become increasingly important six years The zone of land-fast ice along the (Figure 5-7, 11, 18) coasts had become narrower, in some cases for- cing the hunters to drive their dog sleds on in- In Area II the dog sled trips for polar bears to the land passages to avoid passing around capes western parts of Kangersuttuaq/Scoresby Sund during the spring hunt In 1999 the unusually ceased at the beginning of the 1980s Nowadays, early break-up of the land-fast ice (June) allowed hunting activities are centered at the entrance to the hunters in Ittoqqortoormiit to commence the the fjord The polar bear hunt is more evenly di- boating season early Furthermore, light ice con- stributed through the year in Area II than in the ditions during the summer prolonged the boating other areas However, it peaks in February-April season The relatively high proportion of bears and July-October (Figure 12-14) taken during the open-water season in Ittoqqor- toormiit/Scoresbysund during 1994-1999 (c 30% The dog sled trips south along the Blosseville of all taken) may also reflect a general decrease in coast (ie Area III) are usually made in February- the ice cover In the Ammassalik area, the light ice April; figure 12 However, during some years conditions prevented the hunters from traveling some hunters and their families winter at Sulus- south by sled in the spring, but also made it ea- sugutikajik/Steward Ø As soon as ice conditi- sier for them to go north by boat during the sum- ons permit, but usually after 1 September, some mer polar bear hunting in boats takes place along the Blosseville coast (Figure 8, 15-16)

13 These observations should be interpreted in the The available data from 1994-1999 were particu- context of studies of ice conditions using remote larly detailed Of 262 bears that were shot during sensing According to such studies, the Arctic sea this period, 11% were taken in Area I, 42% in ice cover, and particularly that in the eastern At- Area II and 47% in Area III During this period, lantic Arctic region, has become both thinner and fewer bears were killed in Area I than previously less extensive The interview survey does not al- (Table 2) It is not clear to what extent this trend low for an evaluation of how such environmental reflects (a) that a group of bears with fidelity to changes will affect the East Greenland polar bear the northern areas had been over-exploited, or al- population, or the hunt However, studies in we- ternatively (b) that younger hunters have become stern Hudson Bay (Canada) have indicated that a less interested in making long sled trips north in shorter season of ice cover may result in a shorte- search of polar bears ning of the period in which polar bears can feed on seals The bears will be forced to spend pro- About 85% of the 262 bears were adults (ie non- portionally more time on land and less time hun- dependent 2+ bears) Males made up c 67% and ting seals, negatively affecting their body condit- females c 33% of 222 adult bears with informa- ion and reproductive success (lowered natality) tion on sex The sex ratio and the seasonal distri- Furthermore, it may be speculated that with less bution of the catch in the three sub-areas did not severe ice conditions in eastern Greenland and a differ statistically longer boating season, hunters may intensify their hunting of polar bears on land Ammassalik municipality: Historically, the catch of polar bears was significant in this area How- Magnitude of the catch, and its age/ ever, between 1925 and 1998 the annual catch de- sex and seasonal distribution creased markedly (Figure 22) Between 1925 and Ittoqqortoormiit municipality: Between 1925 and 1974 (ie before hunting regulations were intro- 1 January 1975 (when polar bear hunting regula- duced) an average of c 43 polar bears (sd = 225; tions were introduced in Greenland) there was a range: 0-92; 44 years with records) were caught statistically significant decrease in the number of annually in the Ammassalik area (based on trade bears taken annually (based on trade of pelts and and catch statistics), whereas the catch averaged catch reports) However, no trend was apparent c 30 bears per year (sd = 181; range: 7-78; 19 between 1975 and 1999 (Figure 9) The mean years with records) between 1975 and 1998 number of bears killed/year did not differ statisti- cally between the two periods, and during the Of 213 bears killed during the period 1980-1999, entire time from 1925 to 1999 the average annual 26% were shot in Area I, 52% in Area II and 22% catch in this municipality was around 40 bears in Area III (sd = 199; range: 5-99; 73 years with records)

Byen Tasiilaq i Ammassalik kom- mune August 1991 CM Glahder

14 Of 193 bears with information on age group, c Sammenfatning 78% were adults (ie non-dependent 2+ bears) Males made up 54% and females 46% of 151 adult bears with information on sex Females made up a significantly larger proportion of the HT Sandell, B Sandell, EW Born, R Dietz, & C catch in the northern (I) and southern (III) areas Sonne-Hansen Isbjørne i Østgrønland En inter- than in the more populated central area (II) This viewundersøgelse om forekomst og fangst, 1999 may be interpreted as suggesting that the more Grønlands Naturinstitut ,Teknisk rapport nr 40, “remote” areas are used by females for denning 2001 94 pp (Table 5) Baggrund The polar bear catch in eastern I de seneste år har der været øget fokus på den ne- Greenland gative betydning af organokloriner, der stammer If the information from the two municipalities in fra den industrialiserede del af verden Disse stof- this study is combined, the overall sex ratio in the fer – som feks DDT og PCB – benævnes oftest catch was c 62% males and c 38% females POP (Persistant Organic Pollutants); et udtryk (n = 373 adult polar bears) der refererer til det faktum, at disse stoffer cirkule- rer lang tid i miljøet, hvor de bla koncentreres op During the 20-year period 1979-1998, the annual igennem fødekæden Isbjørne er øverst i fødekæ- catch averaged c 69 bears in eastern Greenland den i Arktis, og modtager derfor forholdsvis store (sd = 269; range: 26-129; 15 years with records, mængder af de fedtopløselige POPer gennem fø- data missing for some years from Ammassalik) den, der især består af sælspæk, skind og kød To this number, an annual catch of about 8 bears in southwestern Greenland south of Paamiut (c Siden 1990 er der på Svalbard fundet 10 tilfælde 62° N) must be added The bears shot in this area af hunisbjørne med lettere deforme, ydre kønsor- arrive with the drifting pack ice from eastern ganer (såkaldte pseudohermafroditter), hvor klito- Greenland ris er forstørret Isbjørne på Svalbard, i Østgrøn- land, ved Franz Joseph Land og i Kara Havet har During 1925-1999, a period marked by a steady de højeste POP-niveauer blandt verdens isbjørne, increase in the human population in eastern og høje POP-niveauer mistænkes for at have frem- Greenland, the annual catch of polar bears has kaldt disse forandringer decreased significantly, from about 95 bears at the beginning of the period to about 60 at the end I 1999 indledte Danmarks Miljøundersøgelser, It is not clear whether this decrease indicates that Afdelingen for Arktisk Miljø og Grønlands Na- the bear population has been over-exploited, or turinstitut en undersøgelse af POPernes mulige alternatively reflects natural variability in ice påvirkning på ydre og indre organer hos isbjør- conditions and bear abundance within the hun- nene i Østgrønland Studierne, der foregår i sam- ting areas arbejde med fangere fra Ittoqqortoormiit/Scores- bysund og Ammassalik kommuner, har 3 hoved- During 1925-1999, there was a positive correla- elementer: tion between the catches reported annually from the two municipalities This suggests that the (1) at indsamle oplysninger fra de østgrønland- availability of polar bears in both areas has been ske isbjørnejægere om forekomsten af isbjørne, governed by the same overall factor(s), eg an- her især af afvigende eller deforme dyr, og om nual fluctuations in ice cover fangsten af isbjørne

(2) at undersøge organ- og vævsprøver fra 100 isbjørne nedlagt af fangere i Ittoqqortoormiit kom- mune i årene 1999-2001

(3) at sammenligne forekomst af evt anomalier i et historisk og i et nyindsamlet materiale af kra- nier fra Østgrønland

15 Denne rapport sammenfatter resultaterne af un- Forekomst, adfærd, udbredelse og dersøgelser af de dele af punkt 1, der berører den hiområder generelle forekomst af isbjørne og fangsten på Ittoqqortoormiit kommune: I denne kommune dem Forekomsten af afvigende isbjørne er beskre- stammede iagttagelser af isbjørne fra jagtrejser i vet i Dietz et al (2001) I erkendelse af, at de øst- områderne mellem Kap Beaupré (ca 68° 55’ N) og grønlandske jægere besidder en omfattende og Danmarkshavn (ca 76° 46’ N) Bjørnenes over- indgående viden om isbjørne - en viden de har ordnede bevægelsesmønster er, at de vandrer indhentet under bjørnejagter - besluttedes det at nordover på fastisen og på land, og kommer syd- foretage en systematisk indsamling af fangernes over med drivisen Der var desuden oplysninger viden om isbjørne i Østgrønland om flere ”lokale” trækveje, og beretning om et veritabelt træk af isbjørne ud af Vega Sund om Rapporten præsenterer resultaterne af en inter- foråret viewundersøgelse, som gennemførtes blandt is- bjørnejægere i Ittoqqortoormiit og Ammassalik Der skulle være en lokal isbjørnebestand i Kejser kommuner i 1999 for at skaffe oplysninger om Franz Joseph Fjord-området, og evt i Gael Hamke isbjørnefangstens størrelse, køns- og alderssam- Bugt Nogle mente, at bjørnene mellem Kong Os- mensætning, bjørnenes adfærd, forekomst af hi car Fjord og Shannon Ø udgjorde en bestand, der og vandringsveje til yderligere belysning af is- adskilte sig fra isbjørnene i Dove Bugt Der var bjørnens biologi i Østgrønland antageligt tidligere en lokal bestand i de vestlige dele af selve Kangersuttuaq/Scoresby Sund fjord- Metoder kompleks I perioden fra 25 maj til 1 september 1999 inter- Tolv af de 30 fangere meldte om egne iagttagelser viewedes 30 isbjørnejægere i Ittoqqortoormiit/ af ynglehi, og der var således kun få oplysninger Scoresbysund I Ammassalik kommune (bygder- om sådanne hi, hvilket i følge fangerne skyldtes ne Kulusuk, Isortoq, Sermiligaaq og Tasiilaq by) en dalende interesse for at opsøge hiområder, ef- blev 22 fangere interviewet i perioden fra 2 sep- ter bjørnefangstreglernes indførelse (bjørne i hi tember til 25 september 1999 Interviewene fore- må ikke fanges eller forstyrres) Nord for Ittoqqor- gik som samtaler på hhv dansk og grønlandsk toormiit/Scoresbysund var der melding om fund mellem isbjørnejægere og eskimologer med man- af ynglehi ved Liverpool Land, Carlsberg Fjord, ge års erfaring fra Østgrønland Som udgangs- Fleming Fjord, Vega Sund, Kejser Franz Joseph punkt for interviewene anvendtes et detaljeret Fjord og Jackson Ø Iagttagelser af ynglehi i selve spørgeskema (se Appendiks 1, tabel C), kort over Kangersuttuaq/Scoresby Sundområdet var få og områderne og fotos af forskellige deformiteter hos af ældre dato Fangerne kendte også til forekomst forskellige havpattedyr Skemaet rummede en af ynglehi flere steder langs Blosseville Kyst; det lang række spørgsmål bla om mulige iagttagel- gjalt bla områderne mellem Ujaajitukajik/Kap ser af deformiteter olign hos isbjørne Desuden Russel og Tulutaajik/Barclay Bugt Interviewop- efterspurgtes en række andre oplysninger om lysningerne antydede ikke, at der skulle være sket forekomst af isbjørne og hi og parringsadfærd, en generel ændring i forekomsten af ynglehi, med trækruter, alders- og kønsfordeling på nedlagte undtagelse af de vestlige dele af Scoresby Sund bjørne, fangstens størrelse samt fangstruter- og fjordkompleks, hvor sådanne hi muligvis er ble- metoder vet færre Der var tillige adskillige iagttagelser af hvilehi Resultater Under interviewene fremkom der oplysninger om Ammassalik kommune: I denne kommune stam- i alt 1110 isbjørne, der var nedlagt i perioden mede oplysningerne om isbjørne fra fangstrejser i 1945-1999 (Ittoqqortoormiit: 897 dyr, 1951-1999 områderne mellem Anoretooq (ca 61° 30’ N) og Ammassalik: 213 dyr, 1945-1999) I Ittoqqortoor- Kap Vedel (ca 68° 30’ N) I dette område foregår miit stammede ca 24% af oplysningerne fra åre- der i marts-april en vandring af isbjørne nordover ne efter 1993; i Ammassalik var ca 82% af oplys- på land og på fastisen, mens der i juli-august ninger om fangst af isbjørne fra 1980 og årene kommer isbjørne nordfra med drivisen efter Beskrivelsen af fangsten er især baseret på data fra de seneste år Om sommeren er der mange isbjørne ved Søkon-

16 gen Ø og Deception Ø Der skulle være en lokal Ammassalik kommune: Isbjørnejagten i Ammas- ”bestand” af isbjørne ved Kangerlussuaq, hvilket salik kommune foregår også i tre delområder: (I) også skulle være tilfældet ved Kialineq, Kanger- områderne nord for de beboede steder dvs især suttuatsiaq og visse steder syd for Tasiilaq Tidli- omkring Kangerlussuaq, (II) i områderne omkring gere skulle der også have været en lokal bestand de beboede steder dvs Tasiilaq og bygderne, og ved Sermilik (III) i området syd for Tasiilaq ned mod Saqqisi- kuik/Skjoldungen, Timmiarmiit og Anoretooq Syv af de 22 fangere meldte om egne iagttagelser Forårsfangsten foregår i perioden januar-maj med af ynglehi Der var oplysninger om sporadiske en markant top i marts-april (ca halvdelen var observationer af ynglehi i områderne omkring de skudt i denne periode), mens omkring en fjerde- beboede steder (Tasiilaq, Kulusuk, Sermiligaaq og del af fangsterne foregår i juli-september Der var Isortoq) Der var også observeret et enkelt ynglehi ikke sæsonforskel i fangst af hanner og hunner ca 100 km nord for disse områder Der var adskil- lige iagttagelser af hvilehi Ændringer i forekomst Som helhed var der ikke noteret nogen mærkbar Fangstrejser og ruter ændring i forekomst af isbjørne, og det var en ud- Ittoqqortoormiit kommune: Overordnet set foregår bredt opfattelse, at forekomsten af isbjørne afspej- isbjørnejagten i tre områder: (I) områderne nord ler den naturlige variation i forekomst af sæler, for Ittoqqortoormiit, dvs i Nationalparken i der igen afspejler den naturlige variation i isfore- Nord- og Nordøstgrønland, (II) i områderne om- komst kring selve Kangersuttuaq/Scoresby Sund fjord, og (III) i området syd herfor, dvs langs Blosseville I begge kommuner var der dog beretninger om, at Kyst isen havde ændret sig i de sidste 5-6 år Således var ”bræmmen” af fastis i Ittoqqortoormiit kom- I de seneste ca 25 år har fangerne i marts-juni mune blevet smallere, hvilket bevirkede, at man (top i april-maj) foretaget rejser med slæde nord- nogle gange måtte passere kap ved at køre via på efter isbjørne i Område I I sjældne tilfælde er indlandet Desuden var der feks i sommeren man nået helt op til Danmarkshavn, men ellers 1999 tidligt åbent vand og sejlsæsonen var lang foregår fangsten oftest langs Liverpool Lands øst- pga lette isforhold En tilsyneladende øgning i kyst, ved østkysten af Traill Ø, i Nordfjord-Kejser andelen af bjørne, der blev taget fra båd i perio- Franz Joseph Fjord og Clavering Ø områderne, den 1994-1999 i Ittoqqortoormiit kunne også an- fordi chancerne for at træffe bjørn er forholdsvis tyde, at isen var mindsket I Ammassalik havde gode der I de seneste 20 år har efterårsjagten lettere isforhold i de senere år bevirket, at man (september-november) vha joller med påhængs- havde vanskeligere ved at komme på bjørnejagt motor op langs Liverpool Land og i visse tilfælde med slæde om foråret i de sydligere områder, til Kong Oscar Fjord fået større betydning mens man derimod havde haft lettere ved at kom- me nordpå i båd i åbentvandsperioden I Område II tog man med slæde ind i Kangersut- tuaqs vestlige dele for at jage bjørn Denne jagt Fangernes iagttagelser er bemærkelsesværdige, ophørte i begyndelsen af 1980erne, og jagtaktivi- og skal ses i lyset af, at flere videnskabelige un- teten er nu koncentreret ved mundingen af Kan- dersøgelser har vist, at havisen i de østlige dele af gersuttuaq Fangstaktiviteten er jævnere fordelt Arktis og i området ved Østgrønland er blevet gennem året i Område II sammenlignet med de tyndere og er mindsket i udbredelse i de seneste andre områder (højest i februar-april og juli-okto- årtier ber) Betydningen for isbjørnebestanden og/eller fang- Rejserne efter bjørn sydpå (dvs i Område III) har sten af isbjørne af ændringerne i isforholdene foregået lige siden oprettelsen af Scoresbysund i lader sig vanskeligt vurdere på baggrund af inter- 1925 Disse rejser foregår som regel i perioden viewundersøgelsens oplysninger Med henvis- februar-april I ingen af de 3 områder var der mar- ning til indikationer fra Hudson Bugt i Canada, kante forskelle i udbredelsen af hanner og hun- vil en fortsat ringere isudbredelse og en kortere ner, bedømt ud fra, hvor bjørnene var blevet sæson i isforekomst eventuelt bevirke, at isbjørne- skudt ne må opholde sig længere tid på land og derved

17 få ringere kropskondition og eventuelt nedsat Under interviewene blev der oplyst fangstår for reproduktion (færre fødsler) De lettere isforhold 178 af 213 fangster (1945-1999) Af disse stam- vil muligvis også bevirke, at fangerne i Østgrøn- mede 82% fra perioden 1980-1999 land kan komme rundt i joller langs kysten på jagt efter isbjørne på land på tidspunkter, hvor Af 213 isbjørne var 26% taget i Område I, 52% i isen ellers forhindrede en sådan aktivitet Område II og 22% i Område III

Isbjørnefangstens størrelse samt Der var oplysninger om aldersgruppe for 193 alders-, køns- og sæsonfordeling bjørnes vedkommende; af disse var 78% voksne Ittoqqortoormiit kommune: I perioden fra anlæg- (dvs uafhængige dyr) Blandt 151 voksne dyr gelsen af Ittoqqortoormiit i 1925 og frem til isbjør- med oplysninger om køn udgjorde hanner ca nejagtreglernes indførelse pr 1 januar 1975 var 54% og hunner ca 46%, hvilket var en signifikant der et signifikant fald i de årlige isbjørnefangster i større andel af hunner sammenlignet med forhol- kommunen I årrækken efter (1975-1999) var der dene i Ittoqqortoormiit I Ammassalik kommune derimod ingen tendens i den årlige fangst Den var der forholdsmæssigt flere hanner i fangsten i gennemsnitlige årlige fangst adskilte sig dog ikke Område II (dvs de centrale, beboede områder) i i de to perioder I tidsrummet 1925-1999 blev der i sammenligning med de to ”yderområder” (I og Ittoqqortoormiit kommune fanget ca 40 isbjørne III) Det er tænkeligt, at dette afspejler, at der i om- pr år (sd = 19,9; variation: 5-99 dyr pr år; 73 år råder, som ligger længere væk fra de beboede om- med rapporter) vurderet ud fra fangstindberet- råder, i højere grad findes ynglehi ninger og indhandling Fangsten af isbjørne i Østgrønland Oplysningerne fra årene 1994-1999 var særligt Betragtes fangsten i Ittoqqortoormiit og Ammas- detaljerede Af 262 isbjørne, der blev skudt i kom- salik kommuner som en helhed antydede under- munen i denne periode, var 11% taget i Område I, søgelsen: (a) at kønsfordelingen blandt voksne 42% i Område II og 47% i Område III I 1994-1999 dyr i fangsten var ca 62% hanner og ca 38% hunner (n = 373 bjørne) og (b), at der i gennem- blev der skudt forholdsvis færre isbjørne i de total nordlige områder sammenlignet med tidligere snit i 20-års perioden 1979-1998 blev fanget ca Måske skyldes det (a) overudnyttelse i de nord- 69 isbjørne pr år i Østgrønland (sd = 26,9; varia- lige områder, eller (b) en generelt dalende interes- tion: 26-129; 15 år med registrering, idet der se for at tage på længere rejser nordpå manglede data fra Ammassalik for nogle år) Til denne fangst skal lægges en årlig fangst på ca 8 Af 262 isbjørne var 85% voksne (dvs uafhængige bjørne, der skydes i Sydvestgrønland, men som dyr) Hanner udgjorde ca 67% og hunner ca 33% stammer fra den østgrønlandske bestand af de 222 voksne dyr med oplysning om køn Kønsfordelingen i fangsten var den samme i de I perioden 1925-1999 var den årlige fangst af is- tre delområder, og der var heller ikke forskel mel- bjørne i Ammassalik og Ittoqqortoormiit kommu- lem områderne i sæsonfordelingen i fangst af ner positivt korreleret (r = 0,269; z = 2,121; p = hanner og hunner 0,03), hvilket vil sige, at når fangsten var høj i den ene kommune i et år, var den også høj i den an- Ammassalik kommune: Indhandlingstal fra an- den kommune i pågældende år læggelsen af missions- og handelsstationen i Ammassalik i 1894 og de følgende årtier viser, at I løbet af perioden 1925-1999 er der sket et fald i fangsten historisk set har været stor i kommunen den samlede, årlige fangst af isbjørne i Ammassa- I perioden 1925-1998 var der et signifikant fald i lik og Ittoqqortoormiit kommuner til sammen fra den årlige fangst af isbjørne i Ammassalik kom- ca 95 bjørne pr år i begyndelsen af perioden til mune I tidsrummet 1925-1974 lå den årlige ca 60 dyr pr år i slutningen Det er uklart, om fangst (el skindindhandling) i snit på ca 43 is- dette fald repræsenterer en overudnyttelse af be- bjørne pr år (sd = 22,5; variation: 0-92 skind pr standen eller afspejler naturlig variation i fore- år; 44 år med rapporter), mens den i perioden komsten af isbjørne i områderne 1975-1998 lå på ca 30 dyr pr år i gennemsnit (sd = 18,1; variation: 7-78 bjørne pr år; n = 19)

18 Baggrund og introduktion

Sprøjtegifte og kemikalier fra den industri- række aktiviteter: (1) der blev produceret aliserede verden føres med vind og hav- en grønlandsksproget informationsvideo, strømme til Arktis Selv om mange af stof- der oplyste om baggrunden for undersø- ferne er bragt i kredsløb i naturen for man- gelserne, og desuden indeholdt en instruk- ge år siden, forekommer de stadig i de ark- tion om, hvorledes fangerne skulle udtage tiske økosystemer på grund af komplekse de rette prøver fra de nedlagte isbjørne transportveje og deres meget langsomme Denne video blev præsenteret i forbindelse nedbrydning (se feks Nilsson 1998, Dietz med informationsmøder i Ittoqqortoormiit 1999) og Ammassalik foråret 1999 Ved samme lejlighed blev den planlagte indsamling I foråret 1999 indledte Danmarks Miljøun- præsenteret og diskuteret, og præfabrike- dersøgelser, Afdelingen for Arktisk Miljø rede ”sæt” til indsamling af prøver fra is- (Roskilde) og Grønlands Naturinstitut bjørne blev overdraget til den lokale ind- (Nuuk) en undersøgelse af isbjørne i Øst- samlingsansvarlige og til isbjørnejægerne grønland Formålet med undersøgelsen er Formålet var at indsamle prøver fra bjør- at afklare mulige fysiologiske effekter såvel nene, for at analysere dem for mulige POP- som mulige organskader hos isbjørnene af inducerede skader; (2) der blev påbegyndt de meget høje niveauer af POPer (Persis- en undersøgelse af et kraniemateriale i mu- tent Organic Pollutants), der er rapporteret seumssamlinger, som skulle sammenholdes fra Østgrønland, Svalbard, Franz Joseph med de kranier, der kom ind fra de igang- Land og Kara Havet Isbjørnene i disse om- satte indsamlinger Formålet var at vurdere råder er de mest forurenede bjørne i Arktis hyppigheden af kraniedeformiteter i for- (Norstrom et al 1998, de March et al hold til POP-forurening; (3) der blev gen- 1998, Andersen et al 2001) Det drejer sig i nemført en række systematiske interviews særlig grad om de langsomt nedbrydelige af østgrønlandske isbjørnejægere Formålet organiske miljøgifte (feks PCB og DDT), var at indsamle deres viden om isbjørne der koncentreres ”op” gennem fødekæden og især deponeres i dyrenes fedtvæv Is- Østgrønlandske fangere nedlægger hvert bjørnen, der næsten udelukkende lever af år omkring 70 bjørne, og de har en lang sæler og sælspæk, vil som et af de øverste tradition for bjørnejagt Der var derfor god led i fødekæden derfor være særlig udsat grund til at antage, at fangernes store fond Der er mistanke om, at et forhøjet POP-ni- af viden om isbjørne kunne medvirke væ- veau kan påvirke bjørnenes immunsystem sentligt til at belyse problematikken om for- og indre organer samt medføre misdannel- ureningen af isbjørnene Inddragelsen af ser af kønsorganerne herunder nedsat sådanne oplysninger i miljøvurderingen frugtbarhed og i værste fald sterilitet (Wiig imødekommer således AMAPs (Arctic et al 1998) I forbindelse med isbjørneun- Monitoring and Assessment Programme) dersøgelser på Svalbard var der indtil mid- anbefalinger om at benytte ”traditional ten af 2000 konstateret 10 tilfælde af hun- knowledge” (Nilsson 1998) bjørne med deformiteter i de ydre kønsor- ganer (dvs forstørret klitoris) Sådanne dyr Under interviewene kom der, udover op- karakteriseres som pseudohermafroditter lysninger om afvigende isbjørne, også en (Wiig et al 1998, Wiig pers komm 2000) række data frem om isbjørneforekomst og -fangst i almindelighed i Østgrønland Som et led i undersøgelserne af isbjørnene i Østgrønland blev der i 1999 iværksat en I denne rapport præsenteres de oplysnin-

19 ger fra interviewundersøgelsen, der om- En sammenfatning og kvantificering af alle handler forekomst og fangst af isbjørne fangernes svar på de enkelte spørgsmål, Oplysningerne om forekomsten af afvigen- der blev stillet, kan findes på Grønlands de isbjørne præsenteres i Dietz et al Naturinstituts hjemmeside (wwwnaturgl) (2001) og Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelin- gen for Arktisk Miljøs hjemmeside Rapporten sammenfatter og præsenterer, (wwwdmudk) under navnet: “Isbjørne- hvad 52 fangere i Ammassalik og Ittoqqor- interviews, 1999: Stort appendiks“ toormiit/Scoresbysund kommuner fortalte i 1999 om isbjørnenes udbredelse, bjørne- adfærd, forekomst af hi, vandringsveje og lokale bestande, samt om fangstens stør- relse og køns- og alderssammensætning ƒ1

* U¡ Q OD Q G VK D YH W ƒ

1DWLRQDOSDUNHQL 4DDQDDT 1RUGRJ 1RUG—VWJU—QODQG 'DQPDUNVKDYQ ƒ

'RYH %XJW ƒ 8SHUQDYLN , ƒ

8XPPDQQDT ,WWRTTRUWRRUPLLW ,, 6FRUHVE\VXQG ƒ

4HTHUWDUVXDT ,WWRTTRUWRRUPLLW ,,, ,OXOLVVDW $DVLDDW DS %HDXSUp 4DVLJLDQQJXLW

DS 9HGHO ƒ DQJDDWVLDT , DQJHUOXVVXDT 6LVLPLXW $PPDVVDOLN

0DQLLWVRT ,, ƒ 7DVLLODT H ,,, WU G 6 NV 1XXN ƒ PDU Figur 1 Kort over Grønland med DQ ' angivelse af kommunegrænser og 6NMROGXQJHQ

ƒ tre hovedområder for isbjørne- 3DDPLXW $QRUHWRRT ,YLWWXXW 1 fangst i hhv Ittoqqortoormiit/

1DUVDT         NLORPHWHU Scoresbysund og Ammassalik 4DTRUWRT 1DQRUWDOLN ƒ kommuner ƒ ƒ ƒ9

20 Metoder

Rejseaktivitet og udvælgelse af Ittaajimmiit/Kap Hope Aldersfordelingen interviewpersoner af de interviewede fangere fremgår af figur Interviewundersøgelsen fandt sted i Ittoq- 2 og tabel A (Appendiks 1) Fangernes al- qortoormiit/Scoresbysund i perioden 25 der, da de skød deres første isbjørn, frem- maj til 1 september 1999 og i Ammassalik går også af tabel A kommune fra 2 september til 25 septem- ber 1999 (figur 1) Interview af et udvalg af I Ammassalik kommune besøgtes byen Ta- isbjørnejægere blev foretaget af eskimolo- siilaq og bygderne Kuummiit, Kulusuk, gerne HT Sandell og B Sandell, der i kraft Isortoq og Sermiligaaq Interviewerne hav- af mere end 25 års tilknytning til Ittoqqor- de ikke samme lokalkendskab til Ammas- toormiit (se for eksempel Sandell & Sandell salik som til Ittoqqortoormiit I Ammassalik 1986, 1991, 1996, 1999), kendte befolknin- kommune blev interviewpersonerne derfor gen særdeles godt, og som begge kan klare fundet dels i forbindelse med de informati- sig på østgrønlandsk onsmøder omkring indsamlingen af bjør- neprøver, som HT Sandell og B Sandell Kun fangere, der havde nedlagt isbjørn, afholdt i bygderne Kulusuk, Isortoq og Ser- blev interviewet Der blev gennemført in- miligaaq, og dels gennem en række person- terview med 30 fangere, der primært blev lige kontakter Interviewerne opsøgte de udvalgt efter interviewernes personlige fangere, de kunne træffe, og om hvem de i kendskab til antallet af bjørne, de havde øvrigt af andre havde fået at vide, havde skudt 23 af de interviewede boede i Ittoq- skudt bjørn qortoormiit, 4 i Uunartoq/Kap Tobin og 3 i EW Born EW Byen Ittoqqortoormiit/Scoresbysund ligger på nordkysten ved mundingen af Kangersuttuaq/Scoresby Sund I 1999 var der 483 grønlandskfødte indbyggere i byen 27 september 1994

21 Bygden Sermiligaaq i Ammassalik kommune havde ca 200 indbygge- re i 1999 September, 1999 HT Sandell & B Sandell B & Sandell HT

I alt blev 22 fangere interviewet i Ammas- et ”erindringsværktøj” salik kommune Disse jægere fordelte sig således pr by/bygd: 6 personer i Tasiilaq, 7 I Ittoqqortoormiit foregik interviewene u- i Kulusuk, 6 i Isortoq samt 3 i Sermiligaaq den brug af tolk, og de varede typisk et par Fangernes aldersfordeling fremgår af figur timer, men kunne i øvrigt variere betydeligt 3 og tabel B (Appendiks 1) Fangernes al- i tid Desuden blev flere af fangerne inter- der, da de skød deres første isbjørn, frem- viewet mere end en gang Umiddelbart ef- går også af tabel B ter interviewene blev noter og spørgeske- maer renskrevet og oplysninger checket Alle de interviewede var mænd For at sik- med tidligere informationer om alle bjørne, re deres anonymitet, er ingen nævnt ved der var blevet nedlagt i Ittoqqortoormiit i navn i rapporten perioden 1993-1998 Disse oplysninger havde HT Sandell og B Sandell indsamlet Interviewform under tidligere ophold i Ittoqqortoormiit Interviewene foregik som samtaler på dansk og/eller grønlandsk med udgangs- I Ammassalik kommune havde interviewe- punkt i et spørgeskema (se afsnit: Indhold ne også form af strukturerede samtaler, af interviewene), som udfyldtes af enten hvorunder der anvendtes spørgeskemaer, fangeren eller interviewerne Ved siden af billeder og kort Der blev benyttet tolk un- spørgeskemaerne udleveredes kort, hvor der instruktionsmøderne i bygderne, samt i fangerne kunne afmærke, hvor de havde forbindelse med interviewene i Kulusuk nedlagt bjørne, observeret hi, vandringsru- Ellers foregik interviewene som samtaler ter etc samt angive egne fangstrejseruter på grønlandsk og dansk mm Indhold af interviewene I forbindelse med spørgsmålene om defor- Spørgsmål og spørgeskemaer, der var ud- miteter og sygelige forandringer blandt is- færdiget af undersøgelsens biologer (EW bjørne fik interviewpersonerne også fore- Born & R Dietz) og veterinær (C Sonne- vist en række farvefotos af blandt andet Hansen) i samråd med interviewerne, in- ringsæl (Phoca hispida), gråsæl (Halichoe- deholdt en række spørgsmål, der pga af rus grypus) og hund (Canis familiaris), der undersøgelsens karakter i et vist omfang viste deformiteter og abnormiteter Formå- tog udgangspunkt i biologiske og veteri- let med fremvisningen af disse fotos var at nærmedicinske begreber (se Dietz et al give fangerne mulighed for at forholde sig 2001) Skemaerne indeholdt desuden en visuelt til spørgsmålet, og dermed give dem række spørgsmål angående forekomst af

22 isbjørne og fangsten på dem Samtlige gen i den årlige fangst af isbjørne i denne spørgsmål, der søgtes besvaret under inter- kommune i det 20 århundrede beskrevet viewene, fremgår af tabel C (Appendiks 1) ved hjælp af antallet af indhandlede skind (undtaget i årene 1993-1998) Hovedpar- Fangerne blev bedt om at kategorisere bjør- ten af skindene er i løbet af perioden blevet nene i følgende aldersgrupper: ”gammel” solgt til KGH og KNI, og indhandlingen (utoqqaq); ”voksen” (inersimasoq); ”ung” beskriver således tilnærmelsesvis størrelsen (inuusuttoq) og ”unge” (piaraq) (dvs 1- og af den årlige fangst For årene 1993-1998 2-årige unger) Hvad angik 2-årige blev det er der som nævnt anvendt fangsttal fra præciseret, hvorvidt de var sammen med ”Piniarneq” deres mor (dvs i familiegruppe) eller evt var alene Sidstnævnte unger, der går i de- Alle oplysningerne fra interviewundersø- res 3 leveår, er således ”uafhængige” og gelsen blev efterfølgende sammenholdt kan dermed betragtes som ”voksne” i de- med tidligere undersøgelser og oplysninger mografisk forstand (Born & Rosing-Asvid om isbjørne og isbjørnefangsten i Østgrøn- 1989) land (Vibe 1967, Born 1983, Dietz et al 1985, Robert-Lamblin 1986, Born & Ro- Oplysninger om størrelsen af sing-Asvid 1989, Rosing-Asvid & Born isbjørnefangsten 1990, Robbe 1994, Glahder 1995, Wiig et For at beskrive fangstens størrelse historisk al 1995, Sandell & Sandell 1991, 1996), set er der inddraget oplysninger fra skrift- samt upublicerede oplysninger fra Ittoq- lige kilder om den årlige fangst af isbjørne i qortoormiit (HT Sandell og B Sandell, Ittoqqortoormiit/Scoresbysund kommune upubl) siden stedets grundlæggelse i 1925 frem til og med 1999 Disse kilder opfatter (1) ind- Behandling af data handlingstallene fra det tidligere KGH I forbindelse med c2-tests for forskel i antal (Kongelig Grønlandske Handel), nu KNI pr sæson valgtes denne inddeling af året (Kalaallit Niuerfiat), (2) fangstrapporterin- ud fra generelle oplysninger om vejr- og gen via ”Grønlands Fangstlister” og ”Pini- isforhold: vinter (november-februar); forår arneq” fangstrapportering (for forklaring (marts-juni); sommer (juli-august); efterår og vurdering af sidstnævnte 2 kilder se evt (september-oktober) Der anvendes lineære Kapel & Rosing-Asvid 1996, Teilmann & regressioner til beskrivelse af fangstens ud- Kapel 1998), og (3) data indsamlet under vikling gennem årene, og Pearson´s korre- HT Sandell og B Sandells ophold i Ittoq- lationsanalyser til afklaring af sammen- qortoormiit 1993-1998 og 1999 (upubl) hænge mellem (1) fangst og år og (2) fang- Desuden ekstraheredes oplysninger om sten i hhv Ittoqqortoormiit og Ammassalik fangst af isbjørne fra en række andre kilder kommuner (Mikkelsen & Sveistrup 1944, Borchersen 1950, Born & Rosing-Asvid 1989, Sandell & Sandell 1991) Størrelsen af den årlige fangst i Ammassalik blev beskrevet dels ud fra indhandlingen af isbjørneskind i før- Følgende symboler anvendes: nævnte kilder, og for årene 1993-1998 også p sandsynlighedsniveauet fra fangsttal rapporteret i ”Piniarneq” (Di- r korrelationskoefficienten rektoratet for Erhverv, Nuuk, in litt januar sd standardafvigelsen på fordelingen 2001) n antal observationer z testværdien i Pearson’s korrelations- analyse På grund af en generel mangelfuld rappor- c² testværdien i c²-analysen tering af fangsten i Ammassalik kommune df testens frihedsgrader via ”Grønlands Fangstlister” blev udviklin-

23 Resultater

Samfundene i Ittoqqortoor- havde tidligere levet mennesker langs stør- miit/Scoresbysund og stedelen af Østgrønlands kyster, men de var forsvundet og formentlig uddøde (se Ammassalik kommuner Sandell & Sandell 1991) Kun området fra Ammassalik og sydover var endnu befol- For vurdering af interviewundersøgelsens ket Ved kolonisationens begyndelse var resultater opridses den samfundsmæssige affolkningen af denne kyststrækning imid- baggrund for de østgrønlandske bjørnejæ- lertid i fuld gang (Mikkelsen & Sveistrup gere 1944, Robert-Lamblin 1986, Gulløv 2000) Nedgangen i befolkningstallet var især en Østgrønland har været befolket i perioder følge af udvandring til Vestgrønland, men siden 2500 fKr, men man kender meget også i nogen grad et resultat af sygdom, lidt til udbredelsen og størrelsen af de skif- hungerperioder og blodfejder Efter koloni- tende forhistoriske bosættelser (se Sandell ens oprettelse, øgedes folketallet imidlertid & Sandell 1991, 1999) Man ved selvsagt hurtigt igen, dels på grund af tilbagevan- tilsvarende lidt om omfanget og betydnin- dring, dels som følge af naturlig befolk- gen af bjørnejagten i de forskellige perio- ningsvækst (Mikkelsen & Sveistrup 1944) der Først med Holms kontakt med befolk- I 1925 var befolkningstallet i Ammassalik ningen i Ammassalik i årene 1883-85 øget til 744 personer (Mikkelsen & Svei- (Holm 1887), og den senere anlæggelse af strup 1944) en handels- og missionsstation ved Tasiilaq i 1894 (Rüttel 1917, Mikkelsen & Sveistrup I 1925 flyttede i alt 89 personer, heraf 72 1944) blev der regelmæssigt indhentet op- fra Ammassalik området og de øvrige fra lysninger om østgrønlændernes liv, færden andre dele af Grønland, til det nyoprettede og ressourceudnyttelsesmønstre samfund Scoresbysund/Ittoqqortoormiit i mundingen af fjorden Scoresby Sund/ Ved handelsstationens oprettelse boede der Kangersuttuaq (Mikkelsen & Sveistrup i hele Sydøstgrønland i alt knap 475 perso- 1944; figur 1) Der er en kyststrækning på ner (Mikkelsen & Sveistrup 1944) Der omkring 900 km mellem Ittoqqortoormiit

To generationer af isbjørnefangere fra Ittoqqortoormiit/Scoresbysund Maj 1999 HT Sandell & B Sandell B & Sandell HT

24             $QWDO $QWDO                                 $OGHUVJUXSSH nU $OGHUVJUXSSH nU Figur 2 Aldersfordeling af 30 bjørnejægere, der Figur 3 Aldersfordeling af 22 bjørnejægere, der blev interviewet i Ittoqqortoormiit/Scoresbysund blev interviewet i Ammassalik kommune i 1999 kommune i 1999 og Tasiilaq I 1938 gennemførtes endnu en af Grønland for eksempel Nuuk (Anon udflytning til Saqqisikuik/Skjoldungen ca 1998a) 300 km syd for Tasiilaq (figur 1) Ved Saq- qisikuik boede omkring 100 personer frem til 1965, da det blev administrativt beslut- Interviewede bjørnejægere i tet at ”nedlægge” stedet (Robert-Lamblin 1986) Siden 1966 og frem til begyndelsen Ittoqqortoormiit/Scoresby- af 1990erne har fangere og deres familier sund og Ammassalik kom- næsten hvert år overvintret ved bopladsen muner Ittaasiarteq/Skærgården i Kangerlussuaq (c 68° 05’ N), der ligger ca 375 km nord De 30 fangere, der blev interviewet i Ittoq- for Tasiilaq by (figur 1) I dette område har qortoormiit kommune, udgjorde rent al- der i gennemsnit været omkring 30 perso- dersmæsigt et bredt udsnit af den er- ner under hver overvintring (Glahder hvervsaktive del af befolkningen (figur 2) 1995) Alle de interviewede var endnu aktive og indregistreret som enten erhvervs- eller fri- I Ittoqqortoormiit/Scoresbysund kommune tidsfangere I 1999 var 30 registreret som var der pr 1 januar 1999, 558 personer fuldtids- og 60 som fritidsfangere, men da født i Grønland; i Ammassalik kommune mange fangere skifter mellem perioder, boede der på samme tidspunkt i alt 2746 hvor de er registreret som erhvervsfangere, personer født i Grønland (Anon 1999) og perioder hvor de er fritidsfangere, er det I takt med at befolkningstallet er øget, har vanskeligt præcist at angive, hvor stor en den almindelige samfundsudvikling bety- del af kommunens aktive fangere, de inter- det, at de 2 østgrønlandske kommuner fra viewede rent faktisk udgjorde Aldersfor- at have været traditionelle fangersamfund, delingen af de 22 fangere, der blev inter- har udviklet en ”europæiseret” og meget viewet i Ammassalik var bredere end i It- mere varieret erhvervs- og socialstruktur toqqortoormiit (figur 3) Fangst er således ikke længere det eneste - eller det økonomisk bærende erhverv Ikke desto mindre indgår fangst som en integre- Isbjørnens forekomst i ret del af mange menneskers hverdag Bå- de socialt - og ikke mindst økonomisk - er Østgrønland fangst og jagt stadig af betydning i de 2 samfund, der ellers rent indkomstmæssigt Som baggrund for de oplysninger om is- ligger meget lavt sammenlignet med resten bjørneforekomst og -udbredelse, der frem-

25 kom under interviewene, gives en sam- bjørne (Koch 1928, Pedersen 1942) menfatning af isbjørnens forekomst og ud- bredelse i Østgrønland, som det kendes fra Observationer foretaget af østgrønlandske andre kilder fangere (Born & Rosing-Asvid 1989) og af tidligere europæiske fangstmænd i Nord- Generel forekomst østgrønland (Dietz et al 1985) antyder, at Isbjørne kan forekomme overalt i Østgrøn- der foregår en generel isbjørnevandring land og i drivisen ud for kysten Fordi isen nordover på fastisen langs land i forårsmå- ligger i længere tid af året langs land og ud nederne Imidlertid viste sporing af isbjør- for kysterne i områderne nord for Kanger- ne ved hjælp af satellitradiosendere i driv- suttuaq/Scoresby Sund, forekommer is- isen i Nordøstgrønland (1993-1995) og ud bjørne hyppigere i disse områder end læn- for de centrale dele af Østgrønland (1994- gere sydpå i Østgrønland (Born 1995) 1997), at isbjørne er i stand til over længere tid at opholde sig i drivisen og at bevæge Isbjørne lever i nær tilknytning til isdække- sig mod isens sydgående hovedbevægelse de områder - både fastisen langs kysten og (Born et al 1997, Wiig et al 2000) Studier drivisen i Østgrønlandsstrømmen, der be- i Nordøstgrønland har vist, at isbjørne er i væger sig sydover langs Østgrønlands kyst stand til at bevæge sig med en gennem- gennem Fram Strædet, Østgrønlandshavet snitshastighed på over 40 km i døgnet på og Danmarks Strædet (Dietz et al 1985, tværs af og endog mod isdriften, der kan Born & Rosing-Asvid 1989, Born 1995) nå hastigheder på op til 30 km i døgnet Årsagen til, at bjørnene især findes i isdæk- (Larsen et al 1983) kede områder er, at de her kan finde deres hovedbytte - ringsælen (eg Smith 1980) Forekomst af nogenlunde lige høje niveau- Isbjørne har tendens til især at optræde er af organokloriner (POP) i isbjørne fra ved iskanter og i randen af pakisen, fordi Østgrønland og fra Svalbard (Norstrom et den biologiske produktion er forholdvis høj al 1998) viser, at isbjørnene i disse 2 områ- i sådanne områder (Larsen 1986, Stirling der overordnet set lever i samme økosy- 1988) Vinter og forår forekommer enlige stem, hvad angår udefra kommende for- hanner, hunner og hunner med 1- og 2- urening årige unger især langs kanterne af den landfaste is og i den tætte pakis, mens hun- Udbredelse i Østgrønland ner med nyfødte foretrækker fastisområ- Mærkningsstudier har antydet, (1) at der der, der ligger mere beskyttet – feks i bun- kun er begrænset tilvandring af isbjørne den af fjordene (Stirling et al 1993, Born et fra Svalbard øgruppen til Østgrønland, al 1997) men at der kan komme isbjørne til Øst- grønlandsområdet fra fjernere dele af Ark- Polynier er områder med åbent vand i el- tis Sporing ved hjælp af satellitradiosen- lers isdækkede områder (side 11) Bjørnene dere har vist, at der kan foregå en van- forekommer hyppigt ved polynier og langs dring af isbjørne fra Nordøstgrønland øst- skæringszonen mellem den landfaste is og over mod de isdækkede havområder nord drivisen, fordi her er forholdsvis let adgang for Svalbard-Franz Joseph Land regionen til ringsæler (Stirling et al 1981) I Østgrøn- og (2) at der i dele af Østgrønland perio- land findes der polynier ved mundingen af devis kan findes mere eller mindre ”lokale” Scoresby Sund og Young Sund, ved Shan- eller ”stedfaste” bestande af isbjørne non, Store Koldewey og Île de France samt ud for Nordostrundingen (”Nordøstvan- (1) I perioden 1966-1993 blev 389 isbjørne det”) (Born & Rosing-Asvid 1989, Born et mærket ved Svalbard Af disse er kun 2 al 1997) Især om foråret er polynierne i (0,5%) blevet genmeldt fra Østgrønland Østgrønland særligt tiltrækkende for is- (Wiig et al 2000)

26 I årene 1988-1994 er i alt 172 isbjørne ble- Nordøstgrønland (Durner & Amstrup vet forsynet med satellitradiosendere i de 1995) sydlige og sydøstlige dele af Svalbard Yderligere 50 hunner er blevet sporet vha Genfangst af mærkede isbjørne har vist, at satellitradiosendere på øen Hopen i det nogle dyr bevæger sig sydover med isen i sydlige Svalbard i perioden 1994-1999 In- Østgrønlandsstrømmen Blandt 7 dyr, der gen af disse hunner sporedes til Østgrøn- blev mærket ud for Nordøstgrønland (81°- land (Wiig et al 2000) I 1993 og 1994 blev 83° N) i april-maj 1979 (heraf 4 med satel- der sat satellitradiosendere på i alt 10 hun- litsendere), bevægede 3 sig sydover En ner i hhv Nordøstgrønland (Born et al blev skudt ved Kangersuttuaq/Scoresby 1997) og ved Traill Ø i det centrale Øst- Sund; en anden ved Ammassalik (Larsen grønland (Born & Wiig 1995) Disse dyr et al 1983, Born & Rosing-Asvid 1989, blev sporet i 2 år eller længere tid, hvor de Born 1995) Af 21 isbjørne, der blev mær- opholdt sig langs land og i drivisen ved ket ved Nordostrundingen i foråret 1993 Østgrønland (Born et al 1997, Wiig et al (Born & Thomassen 1994), blev en voksen 2000) han skudt i 1995 (Born et al 1997) og en voksen hun i 1998 (Born upubl data) – Mærkningsstudierne viste således, at der begge ved mundingen af Scoresby Sund kun foregår en meget begrænset vandring af isbjørne fra selve øgruppen Svalbard Genetiske studier antydede, at der kun er mod Østgrønland En modsatrettet van- ringe forbindelse mellem isbjørne fra hhv dring til selve Svalbard er ikke konstateret Østgrønland og fra Svalbard-Franz Joseph Selv om studierne antydede, at der kun er Land regionen Desuden var der kun lille ringe forbindelse mellem isbjørnebestande- genetisk forskel mellem isbjørne fra Øst- ne ved hhv Østgrønland og Svalbard, bør grønland og isbjørne fra Beaufort Havet og det understreges, at konklusionen bygger Berings Strædet ved Alaska (Paetkau et al på mærkning og genfangst af dyr, der i 1999) begge områder hovedsageligt blev mærket i kystområderne Det er imidlertid ikke af- (2) Visse oplysninger antyder, at der i Øst- klaret, i hvilket omfang der er en forbindel- grønland er en tendens til, at isbjørne kan se mellem dyr, der optræder i drivisen i optræde i længere tid i visse områder Man havområderne mellem Svalbard og Øst- kan måske tale om en tendens til periode- grønland Observationer af isbjørne og de- vis forekomst af ”lokale” eller ”stedfaste” res spor forår og sommer antyder, at isbjør- bestande Mærkningsstudier i fjordområ- nenes udbredelse langs randen af drivisen i derne mellem Scoresby Sund og ca 77° N Framstrædet og Grønlandshavet er et kon- (1973-1974) og i drivisen ud for denne tinuum mellem Østgrønland og Svalbard kyststrækning (Vibe 1976a, b) antydede, at (Larsen et al 1983, Dietz et al 1985) der i 1975 fandtes ca 180 isbjørne på strækningen Kong Oscar Fjord og Dove Der er tegn på, at der kan foregå en vis, Bugt (se Born & Rosing-Asvid 1989) Gen- formentlig ligeledes begrænset, bevægelse fangster af bjørne i de samme områder, af isbjørne fra fjernere dele af Arktis mod hvor de var mærket et år før, antydede, at Østgrønland En bjørn, der blev mærket i der var tale om en gruppe bjørne med ten- isen ud for de nordvestlige dele af Franz dens til at opholde sig i området over læn- Joseph Land, blev senere skudt ved Am- gere tid - eller havde en tendens til at ven- massalik (Larsen 1986) Der er også meldt de tilbage til samme område på samme tid om genfangst i Kangersuttuaq/Scoresby af året i flere år (Born & Rosing-Asvid Sund af en isbjørn, der blev mærket ved 1989, Born 1995) Senere mærkninger i Baffin Island (Born 1995), og en hun med samme område har bekræftet denne ten- satellitradiosender vandrede fra Alaska til dens (Born & Wiig 1995) 2 bjørne (en han

27 og en hun), der blev mærket i september af ynglehi: Kangerlussuaq og Blosseville 1994 i Traill Ø området, blev skudt i hhv Kyst, de indre dele af Scoresby Sund fjord- Kempes Fjord (1996; side 29) og Kejser komplekset, områderne mellem Kong Os- Franz Joseph Fjord (1999) (Born upubl car Fjord og Kejser Franz Joseph Fjord data) (især Traill Ø), Shannon, Dove Bugt, og områderne mellem Île de France og Ingolf Andre typer studier har også antydet, at Fjord ved Nordostrundingen (Born & Ro- isbjørnene i Østgrønland kan forekomme i sing-Asvid 1989, Born 1995) Satellitspo- mere eller mindre veldefinerede ”grup- ring af voksne hunner i Nordøstgrønland per”, der muligvis holder til i forskellige viste, at disse gik i hi langs kysterne af områder i Østgrønland i nogen tid: Nordvandpolyniet (Born et al 1997)

(1) Isbjørne, der var skudt nord for 72° N Antallet af isbjørne i (1983-1990) havde signifikant forskellige Østgrønlandsområdet koncentrationer af visse tungmetaller Antallet af isbjørne i hele Østgrønlandsom- (feks kviksølv og kadmium) i deres væv rådet kendes ikke (Anon 1998) Baseret på end bjørne, der var skudt syd for denne (1) et skøn over den østgrønlandske bjør- breddegrad (Dietz et al 2000) nefangsts størrelse (fra 60 til 120 dyr pr år) og kønssammensætning (50% hunner i (2) Studier af visse kraniekarakterer (feks fangsten; oplyst fra tidligere prøveindsam- forekomst eller fravær af afvigende tæn- linger i Ittoqqortoormiit), og (2) den forud- der) antydede, at isbjørne i Nordøstgrøn- sætning, at denne fangst er bæredygtig, land (nord for Scoresby Sund) adskilte sig beregnede IUCNs Isbjørnespecialist Grup- fra dem i Sydøstgrønland Bjørnene i sidst- pe i 1993, at der i Østgrønland og i de til- nævnte område var desuden forskellige fra liggende isdækkede områder bør være en bjørne ved Svalbard (Henrichsen & Sjøvold bestand på 2000-4000 dyr for at oppebære 1986, Henrichsen 1988) den østgrønlandske fangst på bæredygtig vis – dvs uden at bestanden går tilbage (3) Satellitradiosporing i Nordøstgrønland (Born 1995, Anon 1995: 24) Ved sit møde 1993-1995 afslørede, at hunisbjørne gen- i 1997 kom arbejdsgruppen dog til den nem et par år opholdt sig i samme områ- konklusion, at oplysningerne om isbjørne i der mellem 78° og 81° N og mellem kysten Østgrønland i realiteten var så mangelful- og 10° V, og at dyrene desuden var i stand de, at det ikke var muligt at give et skøn til at bevæge sig i drivisen, uden at blive over antallet af bjørne i Østgrønlandsom- ført sydover med dennes hovedbevægelse rådet, og at det derfor heller ikke var mu- (Born et al 1997) ligt at vurdere bestandens (eller bestand- enes) velbefindende (Anon 1998) Hiområder i Østgrønland Selv om der ikke har været nogen studier, Sammenfattende fra disse kilder kan det der decideret har fokuseret på identifika- konkluderes, (1) at isbjørne forekommer tion af hiområder, tyder forskelige oplys- overalt langs kysterne af Østgrønland og i ninger på, at ynglehi kan forkomme i alle drivisen ud for kysten, (2) at der foregår områder af Østgrønland; måske med en en overordnet bevægelse af isbjørne syd- større tæthed nord for ca 68° N (Born over med drivisen og en nordgående van- 1995) Denne konklusion baseredes på ob- dring langs land, (3) at der er tegn på, at servationer af hi og af hunner med nyfødte isbjørne periodevis kan forekomme mere unger (Pedersen 1945, Born 1983, Dietz et eller mindre ”stedfast” i visse områder i al 1985, Born & Rosing-Asvid 1989, Glah- Østgrønland, men (4) at der foregår en be- der 1995) Det er tænkeligt, at der i de føl- grænset vandring til Østgrønland af isbjør- gende områder er relativt større forekomst ne fra andre dele af Arktis, (5) at man ikke

28 Ca 6-årig hanbjørn, der blev bedø- vet og mærket den 9 september 1994 på Scott Keltie Øer i mundin- gen af Vega Sund (Born & Wiig 1995) Bjørnen blev skudt af en fan- ger i Kempes Fjord den 6 april 1996 omkring 100 km fra mærk- ningsstedet (Born upubl data) EW Born EW

kender afgrænsningen af den(de) bestan- mellem de 2 kommuner går gennem Kan- d(e?), som man jager på i Østgrønland, gerlussuaq; figur 1) Voksne enlige samt (6) at man ikke kender antallet af is- hanbjørne må dog skydes hele året, mens bjørne i Østgrønland, i drivisen i Grøn- hunner med unger op til 1 år til gengæld er landshavet eller i naboområderne i øst totalfredet Jagt på eller forstyrrelse af bjørne i hi er forbudt overalt i Grønland (Anon 1994) Regulativer for isbjørnefangsten i Grønland Ved oprettelsen af Nationalparken i Nord- og Nordøstgrønland i 1974 (figur 1) blev fangst af isbjørn totalforbudt inden for I Grønland er fangst af isbjørn underlagt parkens grænser (Anon 1976) Denne be- en række bestemmelser og begrænsninger, stemmelse blev dog ophævet (Anon 1981), der influerer på fangstaktiviteten og og det blev i 1976 således tilladt fangere fra fangstmønsteret Derfor bringer vi en sum- Ittoqqortoormiit/Scoresbysund og Qaa- marisk oversigt over vigtige bestemmelser i naaq kommuner at jage isbjørne i national- bjørnefangstreglerne Reglerne for fangst parken Det er dog ikke tilladt jægerne at af isbjørn i Grønland, der trådte i kraft pr slå sig permanent ned i nationalparken el- 1 januar 1975 (Anon 1974), ændredes se- ler under jagten at søge støtte fra stationer nest i 1994 (Anon 1994): Det er kun tilladt eller ekspeditioner i området (for udviklin- folk med fangst som hovederhverv - og gen af de grønlandske regler for fangst af gyldigt fangstbevis - at drive bjørnejagt isbjørne se Born & Rosing-Asvid 1989) Det er ikke tilladt at benytte fly, helikopte- re, motordrevne køretøjer eller større fartø- jer (> 40 BRT) under bjørnejagt - eller til befordring til og fra fangstområdet Be- Fangstområder og forekomst stemmelserne søger således at sikre, at is- af isbjørne bjørnejagten fortsat udøves med traditio- nelle metoder (dvs især vha hundeslæde) Under interviewene fremkom der oplys- For Østgrønland gælder, at isbjørne i Am- ninger om i alt 1110 isbjørne, der var ned- massalik kommune er fredet fra 1 august lagt i perioden 1945-1999 (Ittoqqortoor- til 30 september, og i Ittoqqortoormiit miit: 897 dyr, 1951-1999 Ammassalik: 213 kommune fra 1 juli til 31 august (grænsen dyr, 1945-1999) I Ittoqqortoormiit stam-

29 narhvaler med unger. Områderne omkring rejse til Dove Bugten i begyndelsen af Traill Ø, Geographical Society Ø og Ymer 1990erne så langt nordpå som til Dan- Ø med de vestfor liggende fjorde anses af markshavn (ca. 76° 46’ N; figur 1). mange af fangerne som optimale bjørne- jagtområder (figur 5 og 6). Normalt følges 2-3 slæder ad på de lange bjørnejagter nordover. Hvis der deltager Kun få fangere fortsætter videre nordpå flere slæder, vil man som regel dele sig i mod Clavering Ø (figur 6 og 7). Hvis for- mindre slædehold undervejs, både for at holdene tillader det, kører man helst rundt øge chancerne for fangst som helhed, og om Kap Broer Ruys og op langs yderkysten for at sikre den enkelte deltager størst mu- til Gael Hamke Bugt. Ofte er isforholdene ligt udbytte. Enkelte meget erfarne bjørne- imidlertid så vanskelige, at man i stedet jægere, som igennem mange år har gjort foretrækker ruten over land fra Myggbukta isbjørnejagt til deres speciale, plejede at og op gennem Loch Fyne. Områderne om- tage afsted alene. Når disse ”specialisere- kring Clavering Ø betragtes som et godt de” bjørnejægere, der ofte er ungkarle, ikke bjørneområde. Få fangere havde været på kører alene, har de som regel følgeskab af bjørnejagt nord for Wollaston Forland. 3 af et par yngre fangere, der på den måde bli- de dygtigste bjørnejægere fra Ittoqqortoor- ver lært op. De unge bjørnejægere kører i miit nåede dog under en udbytterig fangst- begyndelsen altid sammen med erfarne

:ROODVWRQ NLORPHWHU &ODYHULQJ ‘ )RUODQG  1 )DQJVWUXWHU RJ QHGODJWH EM¡UQH 

ƒ1 K  ) 6O GHUXWH \ Q H  %\ HOOHU E\JG  *    H R OR J I MR  .DS %URHU U .H G  MVH   5X\V  U) *DXVV +DOY¡ UD Q] -R VH SK )M RUG 

ƒ1 W .DS %LRW UV KR G DW 1 MRU ) UG LQJ MR P JI OH HU ) E 0XUUD\ ‘ ,WLOOHT UOV &D ,PPLNNRRUWXNDMLLW 0DUWLN Figur 6. En 38-årig isbjørnejæger

 tegnede et kort (vist i udsnit) over 7UHNDQWHQ området nord for Ittoqqortoormiit/ UG 6WRUHIMR

6 Scoresbysund med angivelser af F .DS *UHJ

R

U

H 4DDOLDUWDOLN V rejseruter, placering af hytter, gode E

\

 6

X Q &RQVWDEOH 3\QW  .DS +¡HJK lejrsteder, og hvor han havde skudt G G U  R  M  I . D + 6FRUHVE\VXQG isbjørne i perioden 1985-1998. En Q X J U H U U \ ,WWRTTRUWRRUPLLW  V , Q  X  rentegning af hele jægerens hånd- WW O XD H ¡QIMRUG T W  ) tegnede kort ses til venstre. ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9

32 Områderne nord for Kangersuttuaq/ ge at køre ind i Kong Oscar Fjord for at Scoresby Sund (Område I) komme ind til områderne omkring Ella Ø Område I strækker sig fra Kiammut Noo- og de bagvedliggende fjorde' Herfra kører rajiva/Kap Hodgson (70° 30’ N) til Dove man enten videre op gennem Antarctic Bugt (ca' 76° 30’ N); figur 1 og 4' Fangst- Sund til Kejser Franz Josephs Fjord og ud rejserne, der foregår med hundeslæde, går langs Gauss Halvø, eller man kan vælge nordpå fra Ittoqqortoormiit/Scoresbysund den kortere rute via Sofia Sund ud til yder- by samt bygderne Ittaajimmiit/Kap Hope kysten' En anden mulighed er at køre og Uunarteq/Kap Tobin' Disse rejser fore- nordpå fra Kap Biot og følge iskanten op tages i reglen i perioden marts-juni' Den langs yderkysten af Traill Ø' Her kan man hyppigst benyttede rute går nordpå gen- så enten køre vestover ind gennem Vega nem Kangersaajiva/Hurry Inlet og videre Sund eller Kejser Franz Joseph Fjord og over land via Kangersaajivap Ilinnera/ tilbage til Kap Biot via Ella Ø, eller man Klitdalen til Carlsberg Fjord (figur 4 og 5)' kan fortsætte længere nordover' Ruten Herfra krydser man Canning Land ved langs yderkysten og iskanten har den for- Itilleq til Nathorst Fjord, og kører derfra del, at man som regel kan regne med at videre på havisen forbi Kap Brown op til fange sæler undervejs, og flere steder bl'a' Kap Biot' Fra Kap Biot kan man f'eks' væl- ud for Vega Sund er der om foråret ofte

QG  D6X  6RIL 6XHVV *HRJUDSKLFDO ƒ1 /DQG  6RFLHW\‘ MRUG (OOD‘ ) HV S HP    7UDLOO‘ /\HOO/DQG 9HJD6XQG

RQ J2 VF 0HVWHUV9LJ DU )M RUG 1DWKRUVW  /DQG G RU )M  NLORPHWHU J ƒ1 LQ 1 +L OHP  1HGODJWEM¡UQKDQ )  1HGODJWEM¡UQKXQPXQJHU   /HMUSODGV +XQPHG UG 6O GHUXWH XQJHU MR JI HU %M¡UQHVSRUDQGUHEM¡UQHRJKL OVE +XQPHG DU  %\HOOHUE\JG & XQJH Figur 5 Eksempel på tre Ittoqqor-  toormiit-fangeres slæderute under 7Y–UVXQG en bjørnejagt i april 1998 i Område -DPHVRQ /DQG I Turen varede knap en måned og /LYHUSRRO /DQG udbyttet var: 1 hanbjørn syd for

Ymer Ø til en af fangerne, og en ƒ1

0LOQH +

X hun med to 2-årige unger i Vega /DQG U  U

\



, Sund til en af de andre På kortet er Q O

H

W





 endvidere angivet de områder,  6FRUHVE\VXQG

D Q ,WWRTTRUWRRUPLLW J hvor de observerede spor, andre H 

U  V  )—QIMRUG D bjørne og hi, og fangernes lejrplad- D M

L

Y ser D ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9

31 narhvaler med unger' Områderne omkring rejse til Dove Bugten i begyndelsen af Traill Ø, Geographical Society Ø og Ymer 1990erne så langt nordpå som til Dan- Ø med de vestfor liggende fjorde anses af markshavn (ca' 76° 46’ N; figur 1)' mange af fangerne som optimale bjørne- jagtområder (figur 5 og 6)' Normalt følges 2-3 slæder ad på de lange bjørnejagter nordover' Hvis der deltager Kun få fangere fortsætter videre nordpå flere slæder, vil man som regel dele sig i mod Clavering Ø (figur 6 og 7)' Hvis for- mindre slædehold undervejs, både for at holdene tillader det, kører man helst rundt øge chancerne for fangst som helhed, og om Kap Broer Ruys og op langs yderkysten for at sikre den enkelte deltager størst mu- til Gael Hamke Bugt' Ofte er isforholdene ligt udbytte' Enkelte meget erfarne bjørne- imidlertid så vanskelige, at man i stedet jægere, som igennem mange år har gjort foretrækker ruten over land fra Myggbukta isbjørnejagt til deres speciale, plejede at og op gennem Loch Fyne' Områderne om- tage afsted alene' Når disse ”specialisere- kring Clavering Ø betragtes som et godt de” bjørnejægere, der ofte er ungkarle, ikke bjørneområde' Få fangere havde været på kører alene, har de som regel følgeskab af bjørnejagt nord for Wollaston Forland' 3 af et par yngre fangere, der på den måde bli- de dygtigste bjørnejægere fra Ittoqqortoor- ver lært op' De unge bjørnejægere kører i miit nåede dog under en udbytterig fangst- begyndelsen altid sammen med erfarne

:ROODVWRQ NLORPHWHU &ODYHULQJ ‘ )RUODQG  1 )DQJVWUXWHU RJ QHGODJWH EM¡UQH 

ƒ1 K  ) 6O GHUXWH \ Q H  %\ HOOHU E\JG  *    H R OR J I MR  $DS %URHU U H G  MVH   5X\V  U) *DXVV +DOY¡ UD Q] -R VH SK )M RUG 

ƒ1 W $DS %LRW UV KR G DW 1 MRU ) UG LQJ MR P JI OH HU ) E 0XUUD\ ‘ ,WLOOHT UOV &D ,PPLNNRRUWXNDMLLW 0DUWLN Figur 6 En 38-årig isbjørnejæger

 tegnede et kort (vist i udsnit) over 7UHNDQWHQ området nord for Ittoqqortoormiit/ UG 6WRUHIMR

6 Scoresbysund med angivelser af F $DS *UHJ

R

U

H 4DDOLDUWDOLN V rejseruter, placering af hytter, gode E

\

 6

X Q &RQVWDEOH 3\QW  $DS +¡HJK lejrsteder, og hvor han havde skudt G G U  R  M  I D + 6FRUHVE\VXQG isbjørne i perioden 1985-1998 En Q X J U H U U \ ,WWRTTRUWRRUPLLW  V , Q  X  rentegning af hele jægerens hånd- WW O XD H —QIMRUG T W  ) tegnede kort ses til venstre ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9

32 D Lund D

Fra en bjørnejagt i Kejser Franz Joseph Fjord i foråret 1995 ”Holdet” bestod af 4 fangere på 2 slæder med hhv 14 og 10 hunde i spandene Turen varede 1 måned, og udbyttet blev på i alt 3 isbjørne fangere, som kender det område de skal Det blev nævnt, at ”bræmmen ” af land- igennem, og som ved, hvor der er flest fast is i de seneste fem-seks år var blevet bjørne, og hvor man kan finde fangsthyt- smallere end tidligere, således at fastiskan- ter i tilfælde af dårligt vejr osv' ten som regel lå meget tæt ved land' Dette havde bl'a' betydet, at det både var van- Selv om chancerne for bjørn er gode om skeligere at tage på bjørnejagt oppe nord- foråret langs Liverpool Lands yderkyst (fi- på, og at der af samme grund måske heller gur 4), benytter fangerne sig kun sjældent ikke var så mange bjørne deroppe' Især ud af denne rute, da vejret ofte er ustabilt og for Traill Ø skulle iskanten om foråret ligge isforholdene vanskelige herude' Er isfor- så nær ved land, at mange ikke længere holdene imidlertid gode, kan denne rute kørte langs yderkysten, men i stedet tog dog benyttes på hjemvejen fra en rejse til ruten ind gennem Kong Oscar Fjord' Område I' En fanger, der i slutningen af maj 1999 tog på en 5-dages tur op langs Med den øgede anvendelse af joller med Liverpool Land kysten sammen med sin påhængsmotor i de sidste 20 år har Liver- kone, begrundede beslutningen med, at pool Land kysten til gengæld fået stigende der havde været storm i længere tid, så is- betydning i åbentvandsperioden, hvor kanten langs Liverpool Land lå nær ved man tager i båd op langs yderkysten på land' Chancerne for her at træffe en af de decideret bjørnejagt' Med fangsthytterne bjørne, som på denne årstid afsøger fjor- på Ukaleqarteq/Kap Høegh og Qaaliarta- dene, var derfor store' Han skød da også lik/Kap Greg (figur 6) som støttepunkter en bjørn i Tværsund bag øen Trekanten kan man tage på dagsture op langs kysten (figur 5)' i de hurtige joller og i kraft af den store mobilitet til dels undgå problemer med

33  NLORPHWHU 1

 1HGODJW EM¡UQ  XNHQGW N¡Q :ROODVWRQ )RUODQG 6O GHUXWH  'DQHERUJ   %\ HOOHU E\JG &ODYHULQJ ‘

/

ƒ 1 R F K  ) \ Q H  HMV *DXVV +DOY¡ HU) UDQ 0\JJEXNWD ) ]- MRU RVH G SK

(OOD ‘

7UDLOO ‘

 RQ J2 VF DU 0HVWHUVYLJ )M RUG 1DWKRUVW /DQG

 6\GNDS ƒ 1 &DQJHUVXWWXDUPLLW -DPHVRQ  /DQG

6 /LYHUSRRO

F

R /DQG

U

H

V

E

\   6 6FRUHVE\VXQG 0LOQH /DQG X  Q  G ,WWRTTRUWRRUPLLW        RUG   )—QIM D  Q Figur 7 Slæderuter, som en 52-  J 9 HU R VX OT WWXDT  årig Ittoqqortoormiitfanger har an- UG XD  IMR UW %   nVH RRQ * &\VW vendt i perioden 1970-1999 i Om-  råde I og II Han havde nedlagt i alt  20 isbjørne ƒ 9 ƒ 9 ƒ 9 ƒ 9 hastigt skiftende vejr- og isforhold langs Kangersuttuarmiit/Sydkap (figur 4 og 7)' I yderkysten' Enkelte af bjørnejagterne med de perioder i 1940erne og 1950erne, hvor båd er nået så langt nordpå som til Mes- man overvintrede ved Kangersuttuarmiit/ tersvig i Kong Oscar Fjord (figur 7)' Sydkap, havde bjørnejagten inde i fjorden større betydning end fangstturene nordpå' Områderne omkring Kangersuttuaq/ Årsagen til, at man ophørte med at gå på Scoresby Sund (Område II) bjørnejagt inde i fjordkomplekset, var efter Under interviewene blev det oplyst, at fleres mening, at antallet af bjørne i disse man ikke længere tager på deciderede bjør- områder gik ned' Bjørne, der skydes inde i nejagter ind i selve Kangersuttuaq/Scores- de vestlige dele af Scoresby Sund fjord- by Sund' Frem til begyndelsen af 1980erne kompleks, er dyr man møder tilfældigt, når var der næsten altid nogle fangere, der om man f'eks' er på moskusoksejagt i Kanger- foråret tog på slæde ind i fjorden efter saajira/Hurry Inlet eller langs Jameson bjørn' En ofte anvendt rute gik ind i Nertiit Lands kyst' Kangersuat/Gåsefjord og derfra via U- juaakajiip Nunaa/Danmark Ø, hvor der Det vigtigste fangstområde er imidlertid er en hytte, som nu er i forfald (side 35)' polyniet dvs' åbentvandsområdet i mun- Rejserne fortsatte videre ind gennem dingen af Scoresby Sund (side 11), og den Ujuaakajiip Kangersua/Fønfjord og rundt vigtigste “fangstrute” er selve iskanten i om Ilimananngiip Nunaa/Milne Land til fjordmundingen' Her tages ca' 40% af den

34 Hytten ved Ujvaakajiip Nunaa/ Danmark Ø Tidligere gik bjørne- jagterne ind til dette område 21

september 1994 Born EW

årlige fangst af bjørne' Fra slutningen af nævnes, at flere af fangerne gav som be- oktober til omkring midten af juni foregår grundelse for valget af en bestemt rute til de fleste daglige fangstaktiviteter langs is- en konkret bjørnejagt, at de havde drømt, kanten, hvor mange bjørne bliver nedlagt i de ville få bjørn, hvis de fulgte denne rute' forbindelse med anden fangst, eller når man tilfældigt møder dem' Da bygden It- Områderne syd for Kangersuttuaq/ taajimmiit/Kap Hope i 1970erne havde en Scoresby Sund (Område III) større befolkning, og der var mere trafik Fangsten syd for Kangersuttuaq/Scoresby mellem bygden og Ittoqqortoormiit/Scores- Sund - dvs' langs Blosseville Kysten – fore- bysund, skete det ikke helt sjældent, at går i et område, der strækker sig fra Kangi- man mødte en bjørn langs slædesporet' En kajik/Kap Brewster (ca' 70° 10’ N) sydpå fanger fortalte, at mens familien i 1950erne til Barclay Bugt området (ca' 69° 15’ N; fi- overvintrede på Kangikajik/Kap Brewster, gur 8); nogle rejser er dog gået endnu læn- skød hans far et år 8 bjørne undervejs på gere sydpå' Allerede i februar måned, når juleindkøbsturen til Ittoqqortoormiit/Sco- mørketiden er ved at være forbi (solen resbysund' kommer tilbage 9' februar), indledes bjør- nejagterne langs Blosseville Kysten' Det Hvilket område, man tager på bjørnejagt i, første stykke følger man iskanten i mun- og hvilken rute man vælger, afhænger af dingen af Kangersuttuaq mod Kangikajik/ en række faktorer, men mange af fangerne Kap Brewster' Hvis islægget ved Kap foretrækker det samme område, hver gang Brewster er pålideligt, foretrækker de fleste de tager på fangsttur, og kun sjældent eller at køre øst om Savoia Halvø og følge ky- aldrig jager de i andre områder' En mid- sten ned til fangsthusene på Sulussuguti- aldrende fanger, der havde skudt i alt 139 kajik/Steward Ø (figur 8)' I de seneste år bjørne, havde således skudt 9 af disse på har isforholdene omkring Kap Brewster fangstture nordpå i sin tidlige ungdom, imidlertid været ret ustabile, og er der omkring 20 stykker i mundingen af selve åbent vand ved dette kap benyttes en alter- fjorden, mens de resterende 110 var skudt i nativ rute, der via Ilinnikajik/Roma Glet- området syd for Kangikajik/Kap Brewster' scher ved Volquart Boons Kyst fører direk- Svaret på, hvorfor man foretrak at jage i et te ned bag Sulussugutikajik/Steward Ø' Et område fremfor i et andet, var som regel, par fangere oplyste dog, at den yderste del at det var en tradition i familien, og at man af bræen ved Steward Ø nu er så fuld af således var oplært i det område, og derfor revner, at det er blevet for farligt at køre ad var kendt med forholdene og vidste, hvor denne rute' der plejede at være bjørne' Det skal også

35 De fleste bruger fangsthusene på Sulussu- Amdrup-ekspeditionens (Amdrup 1902) gutikajik/Steward Ø, som udgangspunkt gamle hus efter sigende endnu – og i brug- for bjørnejagt, for derfra på kortere ture at bar stand Rejserne efter isbjørn går meget afsøge iskanten nord og syd for øen Det sjældent længere sydpå end til Tulutaajik/ var efter fangernes mening der, at chancer- Kap Barclay Således fortalte en fanger, at ne for møde bjørn er størst, fordi bjørnene mens hans familie i hans barndom i 1950- foretrækker at følge zonen mellem pakisen erne og 1960erne overvintrede ved Kangi- og den faste is på deres træk nordpå I pe- kajik/Kap Brewster, strakte faderens og en rioden marts-maj ses ret mange bjørne ude anden fangers fangstområde sig ned til i drivisen De lader sig dog ikke fange på Kap Beaupré Her tog de ned på bjørnejagt grund af vanskelige isforhold For eksem- hver vinter pel blev der i foråret 1998 på mindre end 3 uger observeret i alt 55 formentlig forskel- Et slædehold fra Ittaajimmiit/Kap Hope lige individer, som passerede Ilinnikajiip var engang i 1960erne på bjørnejagt så Nuua/Kap Pillans (figur 8) langt mod syd som til Kap Tupinier – ca 20 km syd for Kap Beaupré (figur 8) – og Hvis fangstrejserne går længere sydpå ca 300 km syd for Ittoqqortoormiit langs Blosseville Kysten, følger man som regel fastiskanten, der ligger nær land, På bjørnejagterne langs Blosseville Kysten mens man undervejs foretager afstikkere foretrækker fangerne også kun at være få ind i fjordene Afhængig af isforholdene slæder sammen På den måde øges chan- kører man med hundeslæde enten uden cen for, at den enkeltes udbytte bliver stør- om Pukkitsukajik/Manby Halvø eller kryd- re Men det sker af og til, at større grupper ser over land ned i Pukkitsukajiip Kanger- - op til 5 slæder - følges ad på bjørnejagt til sua/Deichmann Fjord Derfra tager man, Sulussugutikajik/Steward Ø i det tidlige atter afhængig af forholdene, enten øst el- forår Disse fangere, der som regel ikke er ler vest omkring Immikkeertikajik/Turner erfarne bjørnejægere, foretrak sikkerheden Ø og videre mod Kap Dalton Her findes ved at køre mange sammen og mente i øv-

     NLORPHWHU UG 1

6O GHUXWH 9 ROT XDU DS%UHZVWHU W% DQJLNDMLN RRQ \VW 6DYRLD+DOY¡ 5RPD *OHWVFKHU

ƒ1 DS5XVVHO 8MDDNLWXNDMLN

6WHZDUG‘ DS3LOODQV 6XOXVVXXWLNDMLN ,OLQQLNDMLS1XXD

7XUQHU‘ 0DQE\+DOY¡ ,PPLNNHHUWLNDMLN 3XNNLWVXNDMLN 'H LFKPDQ Q)MRUG

+HQU\ 5—PH /DQG U)MRUG

W \V DS'DOWRQ H LOO HY DS(ZDUW VV OR % DS%DUFOD\ QLJKWR 7XOXWDDMLN Q)MRUG H Figur 8 Fangstruter som isbjørne- %DUFO G D\%XJW WU 6 DS5\GHU N jægerne fra Ittoqqortoormiit benyt- DU P DQ ter om foråret langs Blosseville Ky- '

ƒ1 DS sten (Område III) Baseret på inter- %HDXSUp view med 30 jægere fra Ittoqqor- toormiit, 1999 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9

36 Iskanten over mundingen af Kan- gersuttuaq/Scoresby Sund I bag- grunden ses Volquart Boons kyst med Kangigajik/Kap Brewster og Ilinnikajik/Roma Gletscher En gruppe fangere bugserer en skudt hvalros tilbage til iskanten 3 juni 1986 SE Joensen SE

rigt, at de på denne måde havde større Fangerne havde bemærket, at bræmmen af chancer for at få bjørn Her, som på andre fastis langs land var blevet smallere i løbet lange rejser efter isbjørn, er der normalt af de sidste 5-6 år, og omkring Kangikajik/ mellem 10-13 hunde i hvert hundespand Kap Brewster var der nu så ofte åbent vand, at det flere gange havde afholdt folk Når folk overvintrer ved Sulussugutikajik/ fra tage ned langs Blosseville Kysten på Steward Ø, motiverer det ofte andre fan- bjørnejagt En af de erfarne fangere med gere fra Ittoqqortoormiit til at tage sydover kendskab til isforholdene udnyttede dette på bjørnejagt I 1994 overvintrede f eks 2 ved at „smutte“ derned og tilbage igen i de familier ved Sulussugutikajik/Steward Ø, perioder, der var islæg Han havde dog en og i løbet af foråret tog flere andre slæde- gang måtte tilbringe en hel måned alene hold ned langs Blosseville Kysten, hvor de på Sulussugutikajik/Steward Ø på grund fik god fangst I 1995 overvintrede de sam- af åbent vand me familier ved Sulussugutikajik/Steward Ø, og i februar tog en gruppe på 5 slæder Så tidligt som muligt i åbentvandsperioden til Blosseville Kysten på bjørnejagt De 5 - ofte allerede i begyndelsen af juni – tager fangere fik i alt 21 bjørne i løbet af de knap fangerne til Sulussugutikajik/Steward Ø halvanden måned, turen varede Mens de området i båd Selv om det ikke specielt er ventede ved iskanten ud for Sulussugutika- for at gå på bjørnejagt, nedlægges der alli- jik/Steward Ø, så de i løbet af en enkelt gevel isbjørne langs de nordlige dele af dag i begyndelsen af marts 15 bjørne, der Blosseville Kyst i løbet af sommeren – dvs bevægede sig nordover Et par dage senere før “sommer“fredningen Men især om ef- så de fra iskanten yderligere 3 bjørne ude i teråret efter fredningstidens ophør skydes drivisen der en del isbjørne her

Slæderejserne efter isbjørne mindskes i an- Siden man i begyndelsen af 1980erne be- tal i løbet af april, og de familier, der har gyndte at jage bjørne i åbentvandsperio- overvintret ved Kangikajik/Kap Brewster den, har man anvendt stadig kraftigere eller Sulussugutikajik, vender som regel påhængsmotorer Hvor fangerne dengang tilbage til by og bygder hen mod slutnin- sædvanligvis havde joller med 15-30 Hk gen af april motorer, var den foretrukne motor i 1999 på 50-70 Hk; og flere fritidsfangere havde

37 



 Figur 9 Fangst af isbjørne i Ittoq-  qortoormiit/Scoresbysund kom- $QWDO  mune, 1925-1999 Det var for nogle af årene ikke muligt at finde data  for bjørnefangsten Kilder: se af-

 snittet om Metoder     cU motorer på over 100 Hk De kraftigere mo- bytte (r = 0,19; p = 0,37; z = 0,90; n = 25 torer giver som helhed en langt større akti- år) Siden 1975 har fangsten ligget på gen- onsradius og dermed øget mulighed for nemsnitligt 41,5 dyr pr år (sd = 13,2; va- udbytte, da man kan nå hurtigere og læn- riation: 19-64 dyr pr år) I perioden 1925- gere omkring på kort tid 1999 blev der i Ittoqqortoomiit kommune fanget 40,3 isbjørne pr år (sd = 19,9; varia- Selv om man i dag har hurtigtgående bå- tion: 5-99 dyr pr år; 73 år med rapporter) de, så holder de fleste sig under jagterne vurderet ud fra fangstindberetninger og langs Blosseville Kyst inden for området indhandling mellem Sulussugutikajik/Steward Ø og Immikkeertikajik/Turner Ø På grund af Den årlige fangst af isbjørne påvirkes af vanskelige isforhold jager kun yderst få flere faktorer: (1) antallet af isbjørne i om- længere sydpå Nogle år (f eks i 1993) kan rådet, (2) is- og vejrforhold, (3) bosæt- isen endda være så besværlig, at få eller ningsmønstre og anvendelse af moderne ingen fangere overhovedet når ned til Su- teknologi, samt (4) skindpriserne lussugutikajik/Steward Ø i sommerperio- den Andre år - som 1999 hvor der kun var (1) Fangsten af isbjørne i Ittoqqortoormiit lidt is - kan der sommeren igennem være kommune har blandt andet været påvirket en del bådtrafik til og fra stedet af, at der tidligere formentlig var en grup- pe ”stedfaste” bjørne i området I 1926, Årsvariationen i fangsten året efter kolonien Scoresbysunds oprettel- Antallet af bjørne, der blev skudt i Ittoq- se, blev der således indhandlet 99 bjørne- qortoormiit kommune i perioden 1994- skind, det højeste antal til dato, mens der i 1999, varierede mellem 27 og 58 dyr pr år; 1934 kun blev indhandlet 12 skind (figur men også i tidligere år har fangsten vist 9) Årsagen til at der kunne nedlægges så store årlige udsving (figur 9) mange bjørne i koloniens første år skyldes antageligt, at de nyankomne fangere jage- I perioden fra anlæggelsen af Ittooqqor- de i et område, hvor der i lang tid ikke var toormiit/Scoresbysund i 1925 til effektue- blevet drevet jagt Det er tænkeligt, at ud- ringen af fangstregulativerne i januar 1975 byttet derefter faldt, fordi en oprindelig (dvs til og med 1974) har der været et fald gruppe bjørne blev bortskudt, eller fortrak i den årlige fangst af isbjørne Denne ten- på grund af forstyrrelse og jagt Under in- dens var statistisk signifikant (r = -0,34; terviewene gav flere fangere udtryk for p = 0,02; z = -2,30; n = 48 år med rappor- den opfattelse, at der tidligere eksisterede tering) Antallet lå i gennemsnit på 39,7 en ”fast” isbjørnebestand i de vestlige, in- dyr pr år (sd = 20,0; variation: 5-99 dyr pr derste dele af Kangersuttuaq/Scoresby år) I perioden 1975-1999 har der derimod Sund, hvor der også forekom ynglehi ikke været nogen tendens i det årlige ud-

38 Der er som regel 10-13 hunde i et spand, når man er på bjørnejagt langs Blosseville Kyst 30 marts 2000 S Andersen S

Under jagtrejserne langs Blosse- ville Kyst ligger fangerne i lejr ved Immikkeertikajik/Turner Ø 30

marts 2000 Andersen S

Fangere på udkig efter flere bjørne under en bjørnejagt langs Blosse- ville Kyst ved Qalaatsiviip Qin-

ngua/Rømer Fjord 30 marts 2000 Andersen S

39 (2) Fangsten af isbjørne er meget afhængig I vintrene 1955/56 og 1957/58 boede en af klima- og isforhold (Vibe 1967) Isforhol- gruppe fangere med deres familier ved dene har ikke alene betydning for isbjørn- Kangikajik/Kap Brewster, der er kendt enes forekomst i området, men påvirker som en god bjørnelokalitet Disse overvin- også fangstaktiviteten, fordi isforholdene tringer afspejles i fangsttallene fra de på- influerer på fangernes muligheder for at gældende år, idet antallet af nedlagte is- drive bjørnejagt En medvirkende årsag til, bjørne steg hhv fra 21 til 54 og 23 til 61 at der blev skudt få isbjørne i 1934, var de (figur 9) vanskelige is- og vejrforhold det år (Peter- sen 1957) I midten af 1980erne var det i et I vinteren 1971/72 begyndte nogle at over- par somre meget vanskeligt at sejle ned vintre ved Sulussugutikajik/Steward Ø, og langs Blosseville Kysten på grund af store efter denne sæson blev der indhandlet 69 mængder storis, der pakkede i mundingen bjørneskind I vinteren 1975-1976 var der af Kangersuttuaq/Scoresby Sund i hele atter en større gruppe fangere ved Sulussu- åbentvandsperioden, hvilket afspejles i de gutikajik/Steward Ø, bl a nogle af bjørne- forholdvis lave fangsttal for denne periode jægerne fra Ittaajimmiit/Kap Hope, og Modsat var en af grundene til, at der i dermed steg antallet af indhandlede bjør- åbentvandsperioden 1999 kunne skydes et neskind til 64 De meget lave indhand- usædvanligt stort antal bjørne, at de lette lingstal for 1978 og 1979 kan måske forkla- isforhold tillod sejlads hele sommeren res ved, at ingen overvintrede ved Sulus- sugutikajik/Steward Ø i disse 2 vintre; og (3) Ændringer i bosætningmønstre påvir- af grunde vi ikke kender, var der i 1979 ker også størrelsen af isbjørnefangsten Fra heller ingen bjørnejægere, der tog nordpå 1934 til midten af 1950erne boede der i pe- rioder flere familier ved Kangersuttuar- (4) Ændringer i f eks indhandlingspriser miit/Sydkap (figur 4), og derfor blev der i på skind influerer formentlig også på begyndelsen af denne periode skudt en del fangstindsatsen, og dermed på antallet af bjørne i Kangersuttuaq/Scoresby Sunds bjørne, der bliver skudt En forøgelse i ind- vestlige områder For eksempel nedlagde 2 handlingsprisen for isbjørneskind fra 500 fangere tilsammen 10 bjørne i løbet af en kr pr skind i 1967 til 1500 kr i det følgen- uge i 1936 (Anon 1925-40) De gode fang- de år (Robert 1970) kan være årsag til den ster i de første år, man boede ved Sydkap, markant øgede isbjørnefangst i 1968 Lige- skyldtes antagelig, at der blev jaget på en ledes kan stagnerende sælskindspriser fra gruppe af bjørne, der holdt til i området slutningen af 1970erne til midten af 1980-

Nogle år, som det f eks var tilfæl- det omkring midten af 1980erne, kommer der meget drivis fra Grøn- landshavet ind i mundingen af Kangersuttuaq/Scoresby Sund Således pakkede isen tæt ved Ittoq- qortoormiit i august 1983, hvilket gjorde det vanskeligt at komme rundt med båd “Oppe“ t v ses Uunartoq/Kap Tobin, bagest ses Kangikajik/Kap Brewster på Vol-

EW Born EW quart Boons Kyst

40 Tabel 1 Køns- og aldersfordeling af 262 isbjørne, der var nedlagt i Ittoqqortoormiit kommune i perioden 1994-1999 Kilde: Interview af 30 fangere i kommunen, 1999



à à à à —Q 7RWDO9RNVHQ *DPPHO 9RNVHQ 8QJ 8QJH 8QJH 8QJH XGHQNHQGW nULJ nULJ 8NHQGW  DOGHUVJUXSSH 

ÃÃÃà +DQ          +XQ          8NHQGW         7RWDO         1) Heri inkluderet fem 2-årige, der forekom alene; 2) Inklusive fire 2-årige, der var alene  erne (Sandell & Sandell 1986) have øget dygtig fangst - er overlevelsen af de voksne interessen for bjørnejagt hunner Jo flere voksne hunner, der overle- ver, jo bedre er bestandens mulighed for at Alders-, køns- og sæsonfordeling i vokse Andelen af voksne hunner i fang- fangsten (1994-1999) sten bliver således af betydning for, hvor Af 262 isbjørne, der blev skudt af fangere mange dyr man kan bortskyde fra en is- fra Ittoqqortoormiit i perioden 1994-1999, bjørnebestand Hvis andelen af voksne var ca 85% (n = 222) ”voksne” eller ”uaf- hunner i fangsten er høj er den bæredyg- hængige” dyr (heri medregnet 5 han- og 4 tige fangst fra bestanden forholdvis mindre hununger, som var 2 år gamle men fore- (Taylor et al 1987, 1988) kom alene) (tabel 1) De resterende ca 15% (n = 39) var unger, der var sammen Blandt 222 voksne isbjørne med oplysning med deres mor To-årige unger (n = 23), om køn (inkl omtalte 9 enlige 2-års bjørne) der var sammen med deres mor (dvs i fa- i fangsten fra Ittoqqortoormiit udgjorde miliegruppe), udgjorde ca 9% af alle dyr hanner 67,1% og hunner 32,9% (tabel 1 og (n = 254; unger med ukendt alder udeladt; 2) Forholdet mellem hhv voksne hunner tabel 1), og 1-årige unger (n = 8) ca 3% og hanner i fangsten i 3 delområder (jvf figur 1) af Ittoqqortoormiitfangernes jagt- En vigtig faktor for en isbjørnebestands revir adskilte sig ikke statistisk set (p = vækst - og dermed for størrelsen af bære- 0,19; c2 = 3,33; df = 2), tabel 2

Ca 15 bjørneskind hænger til luft- ning i Ittoqqortoormiit, maj 1983 Det år blev der skudt i alt 40 is-

bjørne i kommunen (figur 9) Born EW

41 Fangsterne foregik især i perioden februar- der blev rapporteret fangst af i alt 6 enlige april, hvor ca 46% af 222 voksne isbjørne hunner i fredningstiden (figur 10) var blevet nedlagt (figur 10) Der var dog nogen forskel fra område til område i, Derimod var der statistisk set forskel mel- hvornår hovedfangstindsatsen lå (uddybes lem, hvornår isbjørnene var blevet skudt i i det følgende) de 3 delområder (se senere) (p = 0,001; c2 = 40,6; df = 6) Sæsonfordelingen i fang- I Ittoqqortoormiit er alle isbjørne (undtaget sten var indbyrdes forskellig for alle 3 om- enlige, gamle hanner) fredet i juli-august råder (uddybes senere) (Anon 1994) Omkring 14% (n = 30) af fangsten af voksne dyr var taget i septem- Fangstens fordeling i de 3 jagtom- ber efter fredningstidens ophør Færrest råder i Ittoqqortoormiit kommune bjørne var nedlagt i december-januar (fi- Med basis i interviewene kan isbjørnejag- gur 10) Det er vanskeligt at fange isbjørne ten (1994-1999) bekrives for 3 fangstområ- i denne periode, idet en kombination af der: henholdsvis nord for (Område I), om- mørke, lave temperaturer og hyppige stor- kring (Område II) og syd for Kangersut- me begrænser fangstaktiviteten Desuden tuaq/Scoresby Sund (Område III) ligger mange bjørne i hi i disse måneder (Pedersen 1942, 1945, Messier et al 1992) Af de 262 bjørne, der blev nedlagt i Ittoq- Det forholdsvis lave fangsttal i juni skyldes qortoormiit/Scoresbysund kommune formentlig, at isen på denne tid som regel (1994-1999), var 11% (variation: 1,7-20,4% er for dårlig til slædekørsel, mens på den af den samlede årsfangst) skudt under anden side sejlsæsonen endnu ikke er be- fangstrejser i områderne nord for Kanger- gyndt suttuaq/Scoresby Sund; 42% (variation: 18,4-68,0% pr år) var nedlagt i selve Kan- Sæsonfordelingen i fangst af hhv hanner gersuttuaq/Scoresby Sund fjordkomplek- og hunner var ikke forskellig (p = 0,11; set - og langs iskanten i mundingen af fjor- c2 = 5,90; df = 3) Der var dog fanget flere den (Område II), mens 47% (variation: hanner end hunner i fredningperioden 26,0-61,2% pr år) var taget i området syd (juli-august) (p = 0,001; c2 = 10,33; df = 1) for Kangersuttuaq/Scoresby Sund (områ- Det skyldes, at det kun er tilladt at nedlæg- de III) Den betydelige årsvariation i fang- ge hanner i denne periode (Anon 1994) stens områdefordeling skyldes til dels va- Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at riationer i fangstindsatsen i de pågældende

Tabel 2 Køns- og aldersfordeling af 262 isbjørne, der var nedlagt i Ittoqqortoormiit kommune i perioden 1994-1999 fordelt på 3 fangstområder (se teksten) Kilde: interview af 30 fangere i kommu- nen, 1999

2PUnGH 9RNVQH 9RNVQH 8QJHU 8NHQGW 7RWDO KDQQHU KXQQHU Q   Q   Q   QQ

, QRUG         ,, PLGW         ,,, V\G         7RWDO        

1) Beregnet som procent af sum af voksne hanner og hunner; 2) Beregnet som procent af alle dyr undtaget gruppen ”ukendt”

42 

 +XQ  +DQ





Figur 10 Sæsonfordeling af fang-  sten af 222 voksne isbjørne, der var $QWDO  skudt i Ittoqqortoormiit/Scoresby-  sund kommune, 1994-99 Han: n = 149; hun: n = 73 Kilde: Inter-  view af 30 fangere i kommunen,  1999  -)0$0--$621' 0nQHG

 NLORPHWHU &ODYHULQJ ‘ < 1  RXQ J6XQ   G 1HGODJWH EM¡UQH   +XQ  LQGLYLGHU *DHO+DPNH%XJW  +XQ  LQGLYLGHU  XQJHU  ƒ1  +DQ  LQGLYLGHU 

   *DXVV +DOY¡    HMV HU

  RQ J2 VFD U) MR UG  MRUG ƒ1 DS %LRW J) LQ P OH ) J)MRUG VEHU0XUUD\ ‘ DUO & ,PPLNNHHUWLNDMLLW 0DUWLN

-DPHVRQ  /DQG Figur 11 Steder for fangst af 28 6\GNDS isbjørne i områderne nord for Ittoq- DQJHUVXWWXDUPLLW  /LYHUSRRO  DS *UHJ qortoormiit/Scoresbysund (Områ- 4DDOLDUWDOLN /DQG  de I), 1994-1999 Hanner: n = 14; ƒ1  hunner: n = 10; unger: n = 4 ƒ9 ƒ9

43 

,1RUGIRU6FRQ   ,,0XQGLQJHQDI6FRQ 

 ,,,%ORVVHYLOOH\VWQ 

 Figur 12 Sæsonfordeling af 262  nedlagte isbjørne (1994-1999) i de $QWDO  tre områder, som fangere fra Ittoq- qortoormiit/Scoresbysund kom-  mune jager i Sæsonfordelingen i fangsten i de tre områder var ind-  byrdes signifikant forskellig (se  teksten) -)0$0--$621' 0nQHG

områder, og dels faktorer som is -og klima- fra midten af 1970erne og op gennem forhold, der både påvirker forekomsten af 1980erne førte an i disse lange fangstrejser isbjørne og fangstaktiviteten 3 af disse meget erfarne bjørnejægere har flere gange været på fangst i Dove Bugt Områderne nord for Kangersuttuaq/ området, hvor de i 1993 nåede op til Dan- Scoresby Sund (Område I) markshavn (figur 1) Under interviewene fremkom der oplys- ninger om 28 isbjørne, der var skudt i Om- Da der, bl a som følge af stagnerende sæl- råde I i perioden 1994-1999 (figur 11) Af skindspriser fra slutningen af 1970erne disse var 50% voksne hanner, 36% voksne (Sandell & Sandell 1996), kom en øget inte- hunner, og de øvrige unger der var ca 2 år resse for bjørnejagt, begyndte stadig flere eller yngre (tabel 2) Der var ikke nogen unge fangere at tage på længere fangstrej- iøjnefaldende forskel mellem, hvor hhv ser efter bjørn Der blev skønsmæssigt fan- hanner og hunner var nedlagt (figur 11) get 15-20 isbjørne i de nordlige områder i begyndelsen af 1980erne (Born 1983) Bjørnefangsten i Område I foregår hoved- sageligt i april og maj (71% af de rapporte- I årene 1994-1999 blev der imidlertid kun rede fangster; figur 12), når det igen er ble- nedlagt ganske få isbjørne i det nordlige vet lyst, og vejret som regel er mere stabilt område Flere af de interviewede fangere gav udtryk for, at chancen for at få bjørn Fangsterne var koncentreret i 4 områder: heroppe var blevet mindre, fordi man i en (1) Liverpool Lands østkyst, (2) østkysten årrække havde skudt for mange af Traill Ø, (3) Kejser Franz Joseph Fjord og Nordfjord, og (4) Clavering Ø området At tage på bjørnejagt i områderne nord for (figur 11 Se også figur 5, 6, 17 og 18) Ittoqqortoormiit kræver en større erfaring af den enkelte fanger, da det ikke er tilladt Blandt fangerne er der prestige forbundet at bo i længere tid eller at overvintre inden med de nordgående slæderejser, der nogle for nationalparkens grænser (Anon 1981) gange kan vare flere måneder Ud over et ønske om at fange bjørn har der ligget en Fra slutningen af 1970erne begyndte man udfordring i at udforske nyt land og se, også at drive efterårsjagt på bjørn fra båd hvor langt mod nord man kunne komme op langs yderkysten af Liverpool Land Det var især en lille gruppe ungkarle, som Bjørnene, der blev taget i perioden septem-

44 + +

X X U U U U \ \   , , Q Q O O H H W W      

D D Q Q J J H H U U V V D D D D M M L L Y Y D D  6FRUHVE\VXQG 6FRUHVE\VXQG DS +RSH DS +RSH Ä,WWRTTRUWRRUPLLW   Ä,WWRTTRUWRRUPLLW ,WWDDMLPPLLW   ,WWDDMLPPLLW ƒ 1 Ä  ƒ 1 Ä     DS 7RELQ DS 6ZDLQVRQ  DS 7RELQ DS 6ZDLQVRQ  Ä   Ä  8XQDUWHT 1DSSDUXXWLOLNDMLN  8XQDUWHT 1DSSDUXXWLOLNDMLN                 

6FRUHVE\6XQG DQJHUVXWWXDT  6FRUHVE\6XQG DQJHUVXWWXDT  ƒ 1 ƒ 1 DS %UHZVWHU DS %UHZVWHU NLORPHWHU DQJLNDMLN NLORPHWHU DQJLNDMLN 1 1 1HGODJWH KDQEM¡UQH 1HGODJWH KXQEM¡UQH !  LQGLYLG XNHQGW N¡Q    LQGLYLGHU    LQGLYLGHU     LQGLYLGHU     LQGLYLGHU   KXQ  XQJH    LQGLYLGHU   KXQ  XQJHU Ä Ä %\ HOOHU E\JG %\ HOOHU E\JG

ƒ 9 ƒ 9 ƒ 9 ƒ 9 ƒ 9 ƒ 9 ƒ 9 ƒ 9 ƒ 9 ƒ 9 ƒ 9 ƒ 9 ƒ 9 ƒ 9 ƒ 9 ƒ 9

Figur 13 Steder for fangst af hanisbjørne ved Figur 14 Steder for fangst af hunisbjørne og mundingen af Kangersuttuaq/Scoresby Sund unger ved mundingen af Kangersuttuaq/Scores- (Område II), 1994-99 Hanner: n = 59; ukendt køn by Sund (Område II), 1994-99 Hunner: n = 35; n = 2 unger: n = 14 ber-november, blev nedlagt på stræknin- forår (februar-april) og ca 45% i åbent- gen mellem Kiammut Noorajiva/Kap vandssæsonen (juli-oktober); de resterende Hodgson og Qaaliartalik/Kap Greg langs var skudt i årets øvrige måneder Den mere Liverpool Lands østkyst jævne fordeling af fangsten i dette område skyldes bl a , at langt de fleste af bjørnene Områderne omkring Ittoqqortoor- bliver skudt, når man tilfældigt træffer på miit/Scoresbysund (Område II) dem i forbindelse med den daglige sæl- I område II, som omfatter hele Kangersut- fangst og ikke under deciderede bjørne- tuaq/Scoresby Sund fjordkomplekset, var fangstrejser Isbjørne, der var nedlagt inde der data vedrørende i alt 110 isbjørne, der i selve Kangersuttuaq/Scoresby Sund blev skudt i perioden 1994-1999 Blandt fjordkomplekset, var som regel skudt, når 108 dyr med oplysning om køn og alders- man traf på dem i forbindelse med anden gruppe var ca 54% voksne hanner, ca fangstaktivitet eksempelvis moskusokse- 32% voksne hunner og ca 14% unger un- jagt Tidligere blev der drevet egentlig bjør- der 2 år (tabel 2) nejagt i fjordkompleksets vestlige dele om vinteren og om foråret Disse fangstture Langt de fleste bjørne blev skudt i selve fortsatte frem til midten af 1980erne, hvor- mundingen til Kangersuttuaq/Scoresby efter de ophørte Sund enten ved iskanten om vinteren eller i det åbne vand om sommeren Der var På grund af lette isforhold blev der skudt ikke nogen iøjnefaldende forskel mellem et forholdsvis stort antal isbjørne (n = 31; udbredelsen af hanner og hunner (figur 13 heraf 7 hunner) i åbentvandssæsonen (juli- og 14) september) 1999 I begyndelsen lå fastis- kanten så nær land, at fangerne allerede i Fangsten af isbjørne i område II var jævne- slutningen af juni kunne trække bådene ud re fordelt igennem året end fangsten i de til åbent vand ved Uunarteq/Kap Tobin og andre 2 delområder (figur 12) Omkring dermed indlede sejlsæsonen mindst 3 uger 34% af 110 bjørne var nedlagt i det tidlige tidligere end normalt Dernæst var der i

45 NLORPHWHU 6FRUHVE\ 6XQG  DQJHUVXWWXDT    NLORPHWHU 6FRUHVE\ 6XQG  DQJHUVXWWXDT

1 1 1HGODJWHKDQEM¡UQH 1HGODJWHKXQEM¡UQH    LQGLYLGXNHQGWN¡Q    LQGLYLGHU   LQGLYLGHU DS%UHZVWHU   KXQXQJH DS%UHZVWHU  LQGLYLGHU  KXQXQJHU 5RPD LQGLYLGHU 5RPD *OHWVFKHU *OHWVFKHU LQGLYLGHU DS5XVVHO DS5XVVHO 6WHZDUG‘ DS3LOODQV  6WHZDUG‘ DS3LOODQV ƒ 1 ƒ 1   6XOXVVXJXWLNDMLN   6XOXVVXJXWLNDMLN       0DQE\+DOY¡ 0DQE\+DOY¡  7XUQHU‘  7XUQHU‘ ,PPLNNHHUWLNDMLN ,PPLNNHHUWLNDMLN   W  VW ' V ' \  H \ HLF LFK KP H PD H DQ OO QQ OO  Q ) L  ) YL  MR HY  MRU H UG VV  G VV   R 5 R 5 O — O — % P %  P H  H U U

) ) M MR R U U G G ƒ 1 ƒ 1   H H DS'DOWRQ G DS'DOWRQ G – – WU  WU 6  6 N N U U D D P P Q Q D   D  DS%DUFOD\ ' DS%DUFOD\ ' % %D DUFO UFO D\ % D\ % XJW XJW

ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9

Figur 15 Steder for fangst af hanisbjørne langs Figur 16 Steder for fangst af hunisbjørne og Blosseville Kyst (Område III), 1994-1999 Hanner: unger langs Blosseville Kyst (Område III), 1994- n = 76; ukendt køn: n = 4 1999 Hunner: n = 28; unger: n = 16

hele sejlsæsonen åbent vand uden nævne- Antallet af isbjørne, der nedlægges i Områ- værdig storis i Kangersuttuaq/Scoresby de III, afhænger i høj grad af, om der er Sund, mens der et stykke ud for yderky- familier, som overvintrer ved Kangikajik/ sten lå et bælte af drivis, der dæmpede Kap Brewster eller Sulussugutikajik/Ste- dønningerne Dermed var forholdene ide- ward Ø I vintrene 1996 og 1997 var der elle for sejllads ingen, der boede fast på de 2 overvin- tringspladser, og de bjørne, der blev ned- Områderne syd for Kangersuttuaq/ lagt i området, blev taget af fangere, som Scoresby Sund (Område III) uden familie var på deciderede bjørnejag- I områderne syd for Ittoqqortoormiit/Sco- ter I disse 2 år blev der iøvrigt i hele Ittoq- resbysund (dvs i Område III) blev der i pe- qortoormiit kommune kun skudt hhv 28 rioden 1994-1999 skudt i alt 124 bjørne og 27 isbjørne Heraf var ca 63% voksne hanner; ca 23% voksne hunner og ca 13% unger under 2 I 1940erne og 1950erne, hvor flere familier år, mens køn ikke var oplyst for 4 dyr (ta- boede fast ved Kangikajik/Kap Brewster, bel 2) Denne køns- og aldersgruppeforde- blev der efter fangernes oplysninger årligt ling adskilte sig ikke signifikant fra forde- skudt mellem 50 og 70 bjørne langs Blosse- lingerne i Område I og II (p = 0,50; ville Kyst Angivelsen af en så stor fangst c2 = 3,35; df = 1) er ikke i overensstemmelse med fangsttal- lene baseret på de officielle statistikker (fi- I Område III blev omkring 60% af isbjørne- gur 9), der antyder en gennemsnitlig ne nedlagt i perioden februar-april og ca fangst på ca 36 dyr pr år (variation: 18-64 28% i perioden august–oktober (figur 12) bjørne pr år) for hele kommunen i de nævnte 2 årtier Som i de øvrige områder varierede fang- sten i Område III betydeligt fra år til år Steder, hvor der i perioden 1994-1999 er Der blev i 1996 og 1997 f eks kun skudt fanget isbjørne i området syd for Scoresby- hhv 14 og 12 bjørne i dette område, men sund fremgår af figur 15 og 16 Der var 32 i 1995 heller ikke i det område nogen iøjnefalden-

46 de forskel mellem, hvor hhv hanner og teq/Kap Tobin og Kangikajik/Kap Brew- hunner var skudt ster og 9 stk i perioden 1979-1987 på fangstture nordpå Sidstnævnte fangstrej- Supplerende oplysninger ser havde været ungdomsture, hvor han fra fangere havde kørt med ældre fangere, mens hans Mens mange af jægerne ikke var i stand til bjørnefangst sydpå havde været baseret på at præcisere, hvor og hvornår de havde overvintringer ved Sulussugutikajik/Ste- nedlagt de mange bjørne, var der dog nog- ward Ø le, der besad meget detaljerede oplysninger om deres fangster Disse oplysninger brin- En anden bjørnejæger (57 år gammel), der ges i figur 17 og 18 og i det følgende havde skudt i alt 63 bjørne, kunne angive fangststed for 57 af dem Han havde ned- Nogle af bjørnejægerne har ”specialiseret” lagt 6 bjørne på yderkysten ud for Traill Ø sig i at jage i et af de 3 delområder For ek- og Geographical Society Ø i nordområdet, sempel havde en af de mest erfarne bjør- 38 under overvintringer i sydområdet (28 i nejægere (42 år gammel), der siden midten 1950erne ved Kangikajik/Kap Brewster, af 1970erne havde skudt i alt 139 bjørne, og 10 i 1970erne ved Sulussugutikajik/ nedlagt 110 af disse i området syd for Kan- Steward Ø) I perioden 1950-1965 havde gersuttuaq/Scoresby Sund Han havde få- han under forårsslædeture inde i Kanger- et 20 bjørne langs iskanten mellem Uunar- suttuaq/Scoresby Sund fjordkomplekset

En voksen isbjørn parteres under en fangstrejse langs Blosseville Kyst ved Immikkeertikajik/Turner

Ø 30 marts 2000 Andersen S

47 skudt 5 bjørne i Røde Fjord og 8 på stræk- Fangerne fra Ammassalik kommune driver ningen mellem Danmark Ø og Kap Ste- bjørnejagt i et område, der strækker sig fra venson (for lokaliteter se figur 17 og 18)% Anoretooq (61° 30’ N) til omkring Kap Ve- del (ca% 68° 30’ N) – en strækning på ca% To bjørnejægere, der hver havde skudt me- 800 km i lige linje (figur 1) Strækningen re end 100 bjørne, havde begge fået de mellem Kap Vedel og Kap Beaupré (ca% 68° største bjørne (hanner) nede langs Blosse- 55' N) langs Blosseville Kysten bliver såle- ville Kysten ved henholdsvis Pukkitsuka- des ikke berejst af fangere fra Ammassalik jik/Manby Halvø og i Rømer Fjord% eller Ittoqqortoormiit kommuner% Et par slæder fra Ittoqqortoormiit skulle dog på Ammassalik kommune en bjørnejagt i 1960erne være nået så langt Som helhed var mængden af oplysninger- mod syd som til Kap Tupinier (68° 45’ N)% ne fra fangerne i Ammassalik vedrørende forekomst af isbjørne og fangstaktiviteten Isbjørnejagt i Ammassalik kommune kan ikke så omfattende som den fra Ittoqqor- beskrives for 3 delområder: (1) nord for toormiit% Ammassalik i Kangerlussuaq (Område I),

      NLORPHWHU 'DQPDUNVKDYQ

1 'RYH%XJW 6WRUH ROGHZH\ RPUnGHU PHG QHGODJWH EM¡UQH

6KDQQRQ ƒ1

*DHO+DPNH%XJW

 HMV HU) UDQ ]- RVH ƒ1 SK )M RUG 9HJD6XQG

 RQ J2 VF DU )M RUG

/LYHUSRRO /DQG ƒ1 6 0LOQH /DQG F R

U ,OLPDQDQQJLLS 1XQDD H VE \6 XQGDQJHUVXWWXDT UG 9 IMR RO VH TX n DUW Figur 17 Områder hvor en 56- * %RRQ \VW årig bjørnejæger fra Ittoqqortoor- miit siden sit 14 år havde skudt i alt 112 isbjørne i perioden 1960-99 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9

48 (2) de centrale dele omkring de permanent 38 bjørneskind (Robert-Lamblin 1986)% Dis- beboede steder (Område II), (3) områderne se overvintringer både nord og syd (i 1968 syd for de beboede steder (Område III)% var der nogle familier, som tilbragte vinte- ren ved Umiivik) for de permanente bosæt- De nordlige områder (Område I) ninger er siden fortsat frem til i hvert fald Isbjørneforekomst og -fangst omkring Kan- midten af 1990erne% Der var dog ingen, gerlussuaq nord for Ammassalik er beskre- der overvintrede i Kangerlussuaq i perio- vet udførligt af Glahder (1995) i forbindel- den 1980-1986 (Siegstad 1989, Robert- se med en interviewundersøgelse i 1991 af Lamblin 1999)% Steder for fangst af isbjørne fangstforholdene i dette område% i Område I fremgår af figur 19%

I 1966 genoptog man traditionen, hvor ud- De centrale områder (Område II) flyttere fra byerne overvintrede i ”yderom- I de centrale dele af området, dvs% omkring råder”% På kort sigt var det lukrativt at flyt- de beboede steder, foregår fangsten af is- te andetsteds hen og overvintre% 13 fange- bjørne som regel i forbindelse med anden re, der vendte tilbage til Tasiilaq sommeren fangstaktivitet% Hovedparten af bjørnene 1967, havde efter en overvintring i Kanger- bliver nedlagt nær de beboede steder (figur lussuaq blandt andre fangstprodukter også 20)%

 NLORPHWHU 'RYH%XJW 1 1HGODJWH EM¡UQH 6WRUH ROGHZH\     LQGLYLGHU     LQGLYLGHU     LQGLYLGHU

6KDQQRQ ƒ1

&ODYHULQJ ‘   



       HMV  HU    )UD

ƒ1 Q ]- RVH SK )MR  UG

 RQ J2 VFD U) MRU Figur 18 Placering af fangstste- G der for 66 bjørne, som en 37-årig fanger fra Ittoqqortoormiit havde /LYHUSRRO  /DQG ƒ1 nedlagt (1981-1999), foruden 8 som 0LOQH /DQG 6 DS *UHJ F ,OLPDQDQQJLLS 1XQDD R U H  hans kone og 1 som hans søn hav- V DS +RGJVRQ G E RU DS \ )M 6X  de ”fået” i denne periode Fange- H 6WHYHQVRQ QGDQJHUVXWWXDT —G 5 9  ren havde, siden han skød sin før- R OTX DUW ste bjørn i 1981, omhyggeligt note- %RRQ \VW  ret stederne for alle deres bjørne-  fangster  ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9

49 De sydlige områder (Område III) 80-110 isbjørne om året i Ammassalik om- I det sydligste fangstområde er fangstakti- rådet (tabel 3)% viteten gået betydeligt tilbage siden ned- læggelsen af bopladsen Saqqisikuik/Skjold- I tidsrummet 1925-1998 har fangsten i ungen i 1965% Oplysninger fra interviewe- Ammassalik kommune vist store årlige ud- ne om forekomsten af isbjørne fra området sving% Den årlige fangst har dog vist en sig- syd for Ammassalik (område III) fremgår nifikant nedadgående tendens over hele af figur 21% perioden (r = - 0,376; z = -3,04; p = 0,002; n = 63 år)% Opdeles fangsten imidlertid i Årsvariationen i fangsten af tidsrummet ”før bjørnefangstreglerne blev isbjørne indført” (dvs% 1925-1974) og ”årene efter” Missions- og handelsstationen i Ammassa- (1975-1998), er der ikke nogen signifikant lik blev oprettet i 1894 (Rüttel 1917), hvor- tendens i den årlige indhandling i den før- efter der foregik en registrering af ind- ste delperiode (1925-1974: r = -0,134; z = handlede fangstprodukter% I perioden -0,853; p = 0,39; n = 43 år med registre- 1898-1925 blev der i gennemsnit nedlagt ring), mens der ses en nedgang i anden pe-

ƒ 1 

  D 1 Q D  J Q LY H V L  U H R O 6N UJnUGHQ Q T X    V ) )  V ,WWDDVLDUWHT  MR MR X U U D   6¡NRQJHQ‘ G  G T          ƒ 1          'HFHSWLRQ‘  NLORPHWHU

1 Figur 19 Steder for fangst af 56  ƒ 1  1HGODJWHEM¡UQH isbjørne, der var nedlagt i Kanger-  +XQLQGLYLGHU lussuaqområdet (Område I), 1986-   +XQLQGLYLGHUXQJH  +XQLQGLYLGHUXQJHU 1999 Hanner: n = 16; hunner:   +DQLQGLYLGHU n = 21; unger: n = 13; køn ikke op-   8NHQGWN¡QLQGLYLGHU lyst: n = 6 ƒ9 ƒ9 ƒ9

 NLORPHWHU 1 1HGODJWHEM¡UQH +XQLQGLYLGHU

ƒ 1 +XQLQGLYLGHUXQJH  0LGJnUGVJOHWVFKHU  +DQLQGLYLGHU  8NHQGWN¡QLQGLYLGHU   %\HOOHUE\JG



LN ƒ 1 LO P U H 6  7LQLWHTLODDT 

XXPPLLW T  D   D

J  $PPDVVDOLN L  O 6HUPLOLJDDT L 

P Figur 20 Steder for fangst af 111 ,NNDWWHT U  ,VRUWRT H     6  7DVLLODT    ƒ 1         isbjørne, der var nedlagt i de cen-     XOXVXN       trale dele af Ammassalik kommu-  ne (område II), 1950-1999 Hanner: n = 54; hunner: n = 32; unger:

ƒ 1 n = 15; køn ikke oplyst: n = 10 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9

50 riode (1975-1998: r = -0,454; z =-1,961; Tabel 3 5-årlig gennemsnitsfangst af isbjørne i p = 0,049; n = 19 år med registrering)% I Ammassalik kommune, 1898-1930 (kilde: Mikkel- perioden 1925-1974 lå indhandlingen i sen & Sveistrup 1944) gennemsnit på 42,9 skind pr% år (sd = 22,5; variation: 0-92 skind pr% år; n = 44 år); til- 3HULRGH $QWDO EM—UQH svarende værdier for perioden 1975-1998 JHQQHPVQLW var: 29,7 dyr pr% år i gennemsnit (sd = 18,1;   variation: 7-78 skind pr% år; n = 19)%     Imidlertid påvirkes isbjørnefangstens stør- relse også af Ammassalikbefolkningens   mobilitet og bosætningsmønstre% Et mar-   kant fald i fangsten efter 1926 (tabel 3)   skyldtes formentlig oprettelsen af Scoresby- 1) Et fald i fangsten fra 1926-1930 skyldtes formentlig udflytningen til sund i 1925% Det medførte, at antallet af Ittoqqortoormiit/Scoresbysund i 1925 (se teksten)# udøvende fangere i Ammassalik blev redu-

     NLORPHWHU 1  % ƒ1 1HGODJWH EM¡UQH   +XQ  LQGLYLGHU  +XQ  LQGLYLGHU  XQJH     +XQ  LQGLYLGHU  XQJHU   +DQ  LQGLYLGHU  8NHQGW N¡Q  LQGLYLGHU       %\ HOOHU E\JG

8PLLYLN  

ƒ1   



* UD DS 0ROWNH D K )  MR 6NMROGXQJHQ UG 6DTTLVLNXLN ƒ1

*ULIIHQIHOG ‘ 8XPPDQQDT      7L PP LDU PL Figur 21 Steder for fangst af 42 7LPPLDUPLLW LW) MRU isbjørne, der var nedlagt i Timmiar- G  miitområdet (Område III syd), 1945-1999 Hanner: n = 12; hun-  ner: n = 16; unger: n = 14; køn ikke  ƒ1 oplyst: n = 4 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9

51 ceret med de 12-14 fangere, som flyttede Samme år var der også forholdsvis høje nordpå til mundingen af Kangersuttuaq/ isbjørnefangster i Kangersuttuaq/Scoresby Scoresby Sund men måske også, at nogle Sund% af de isbjørne, der tidligere var kommet med drivisen nordfra, efter udflytningen Alders-, køns- og sæsonfordeling i blev nedlagt ved Kangersuttuaq/Scoresby fangsten (1945-1999) Sund (se figur 34 i Vibe 1967)% De 22 interviews resulterede i oplysninger om fangst af 213 isbjørne i Ammassalik Hvor mange bjørne, der er blevet nedlagt kommune i perioden 1945-1999% Fangstste- under overvintringer, og hvorledes det har det blev oplyst for alle dyrene, men fangst- påvirket de samlede årlige fangster, er van- året blev kun husket i 178 tilfælde% Af disse skeligt at præcisere, da oplysningerne bag stammede ca% 82% fra perioden 1980-1999, talmaterialet er yderst mangelfulde% Nogle hvilket afspejler undersøgelsens karakter, år har det dog været et betragteligt antal% hvor præcisionen i oplysningerne var af- Eksempelvis er der i Kangerlussuaq fanget hængig af de interviewedes hukommelse% følgende: 1966/67: 38 bjørne; 1967/68: 52; 1968/69: 18; 1986/87: 44 og 1987/88: 14 Af 213 isbjørne (1945-1999) var der oplys- bjørne (Siegstad 1989, Glahder 1995)% Fra ning om aldersgruppe og køn for 193 (ta- områderne syd for Ammassalik blev der bel 4 og 5)% Omkring 78% (n = 151) var f%eks% i 1962/63 meldt om 15 nedlagte bjør- ”voksne” eller ”uafhængige” dyr, og de ne i Timmiarmiit og 16 i Saqqisikuik/ resterende ca% 22% (n = 42) var unger, der Skjoldungen i 1971/72 (Robert-Lamblin var sammen med deres mor% Andelen af 1986)% unger i forhold til den samlede fangst var således højere i Ammassalik end i Ittoqqor- Nogle af disse udflytninger afspejler sig toormiit kommune (13,3% unger)(p = 0,02; formentlig i oversigten over den samlede c2 = 5,63; df = 1)% Det skyldes, at fangsten i fangst% Overvintringerne i Kangerlussuaq i Ammassalik i højere grad bestod af voksne perioden 1966-1970 ses som en stigning i hunner (uddybes i det følgende)% indhandlingen (figur 22)% Ligeledes var nogle få familiers overvintring ved Nuuaa- Fangstens fordeling pr% by og bygder i Am- lik (67° 15’ N) i 1938/39 efter al sandsyn- massalik kommune fremgår af tabel 4% Ma- lighed medvirkende til en øget indhandling terialet tillader ikke den inddeling i alders- i 1939 (figur 22)% Ikke alle stigninger i fang- grupper som er foretaget for Ittoqqortoor- sten kan dog forklares på denne måde, miit, da oplysningerne fra Ammassalik hvilket gælder de meget markante ind- som helhed ikke havde denne detaljerings- handlingsstoppe i 1958 og 1982 (figur 22)% grad og præcision%













$QWDO 

 Figur 22 Bjørnefangsten i Am-

 massalik kommune i perioden

 1925-1998 Kilder: se afsnittet om

 Metoder     cU

52 Den nordøstlige del af mundingen af Kangerlussuaq ved bopladsen Ittaasiarteq/Skærgården 21 juli 1991 C M Glahder

Bopladsen Ittaasiarteq/Skærgår- den, der ligger på nordkysten ved mundingen af Kangerlussuaq I baggrunden ses fjeldet „Kajak- vanten“ 26 juli 1991 CM Glahder

Den tidligere boplads ved Tim- miarmiit (ca 62° 32’ N) August

1999 Møhl J

Kraftig drivis føres med Østgrøn- landsstrømmen sydpå langs Grøn- lands østkyst Fangerne i Ammas- salik kommune fortalte, at isbjørne kommer til området med denne is i juli-august En ung klapmyds på isen lidt syd for Tasiilaq Begyndel- sen af august 1999 J Møhl J

53 Af 151 voksne bjørne med oplysning om p < 0,01)% Forklaringen på denne forskel køn udgjorde hanner 54,3% og hunner fremgik ikke klart af interviewene, men 45,7%% Forholdet mellem hhv% voksne hun- den kunne være, at man i område I og III, ner og hanner i fangsten i de 3 delområder der ligger fjernt fra befolkede områder, i i Ammassalikfangernes jagtrevir (tabel 5) højere grad støder på hunner, fordi disse var næsten signifikant forskelligt (p = områder er hiområder% 0,055; c2 = 5,80; df = 2)% Kønssammensæt- ningen i det nordlige (Område I) og sydlige Forholdet mellem voksne hanner og hun- område (Område III) adskilte sig ikke ind- ner i fangsten i Ammassalik adskilte sig byrdes (p = 0,97; c2 = 0,001; df = 1), hvor- signifikant (p = 0,012; c2 = 6,26; df = 1) fra imod kønsforholdet i disse områder var forholdet i fangsten i Ittoqqortoormiit kom- signifikant forskelligt fra kønsforholdet i mune (67% hanner, 33% hunner)% Alders- det midterste jagtområde (Område II) (p = og kønssammensætningen i fangsten ad- 0,01; c2 = 5,80; df = 1)% Som helhed var der skilte sig også, når unger (< 2 år) blev in- således overvægt af voksne hanner i fang- kluderet (p = 0,003; c2 = 11,78; df = 2)% sten i det midterste område i modsætning til i de 2 andre områder (tabel 5)% Dette for- Blandt 151 voksne isbjørne med oplysning hold gav sig ligeledes udslag i, at der var om køn kunne fangsten af 119 tidsfæstes til signifikant forskel i andelen af unger i en bestemt måned% Hovedparten var skudt fangsten i de 3 områder (tabel 9) (c2-tests; i perioden januar-maj% Omkring 48% var

Tabel 4 Køns- og aldersfordeling af 213 isbjørne, der var skudt i perioden 1945-1999, fordelt på by og bygder i Ammassalik kommune Antallet af hunner med kuld er angivet Kilde: Interview af 22 fangere i kommunen, 1999

%\E\JG 9RNVQH 8QJHU 7RWDO XOG +DQQHU +XQQHU 8NHQGW +DQQHU +XQQHU 8NHQGW KXQP QQQ QQQQXQJHU Q 7DVLLODT         ,VRUWRT    XOXVXN         XXPPLLW    6HUPLOLJDDT         7RWDO        

Tabel 5 Køns- og aldersfordeling af 213 isbjørne, der var nedlagt i Ammassalik kommune i perioden 1945-1999 Kilde: Interview af 22 fangere i kommunen, 1999

2PUnGH 9RNVQH 9RNVQH 8QJHU 8NHQGW 7RWDO KDQQHU KXQQHU Q   Q   Q   QQ , QRUG         ,, PLGW         ,,, V\G         7RWDO        

1) Beregnet som procent af sum af voksne hanner og hunner; 2) Beregnet som procent af alle dyr undtaget gruppen ”ukendt”#

54 nedlagt i marts-april og ca% 25% i perioden Fangstens fordeling i de 3 jagt-områder juli-september (figur 23)% i Ammassalik kommune Af 213 isbjørne (1945-1999) var ca% 26% Der var ikke signifikant forskel i sæsonfor- blevet skudt i områderne nord for Ammas- delingen i fangsten af hanner og hunner salik (dvs% i Område I) - hovedsageligt om- (p = 0,43; c2 = 2,78; df = 3)% De resterende kring Kangerlussuaq (tabel 5)% Omkring 32 voksne isbjørne (19 hanner og 13 hun- 52% var fanget i det centrale område, hvor ner) kunne kun erindres som værende by og bygder ligger (Område II), mens ca% skudt enten sommer eller vinter (dvs% enten 22% var nedlagt i området syd for Ammas- under slæderejse eller fra båd)% salik ned mod Saqqisikuik/Skjoldungen og Timmiarmiit (Område III)% I Ammassalik kommune er alle isbjørne (undtaget enlige, gamle hanner) fredet i august-september (Anon% 1994)% Omkring Den samlede isbjørnefangst i 15% (n = 23/151) af fangsterne var taget i august-september inklusive 10 voksne hun- Østgrønland ner (figur 23), der alle var skudt efter 1975% Fangsten af disse hunner blev ikke indbe- Betragtes fangsten i Ittoqqortoormiit og rettet, og skindene blev ikke indhandlet% Ammassalik kommuner som en helhed an- tydede interviewundersøgelsen, at kønsfor-

Bjørneskind ligger til blegning i solen ved bopladsen Ittaasiarteq/

Skærgården 26 juli 1991 CM Glahder



 +XQ +DQ 

Figur 23 Sæsonfordeling af  fangst af 119 voksne isbjørne, der  var skudt i Ammassalik kommune $QWDO  i perioden 1945-1999 Han: n = 63; hun: n = 56 Kilde: Interviews af 22  fangere i kommunen,1999  -)0$0--$621' 0nQHG

55 delingen blandt voksne dyr i fangsten var hun til at føde sine unger i, og hvilehi, der 61,9% hanner og 38,1% hunner (n = 373 kan benyttes i kortere tid af begge køn og total bjørne)% Der var i 20-års perioden 1979- alle aldersgrupper (Pedersen 1942, 1945)% 1998 gennemsnitligt blevet fanget 69,2 is- bjørne pr% år i Østgrønland (sd = 26,9; va- Ittoqqortoormiit kommune riation: 26-129 bjørne pr% år; kun data fra 15 år inkluderet fra begge kommuner, idet Ynglehi der manglede data fra Ammassalik fra pe- Blandt de 30 isbjørnejægere i Ittoqqortoor- rioden 1988-1992)% Som helhed viste fang- miit havde 12 set ynglehi (apitseq/apis- sten i denne periode en nedadgående ten- seq), mens halvdelen aldrig havde set et hi, dens, der dog ikke var statistisk signifikant% og 3 undlod at besvare spørgsmålet% Halv- Vurderet særskilt var fangsten i Ammassa- delen af de interviewede havde set hvilehi lik signifikant dalende (r = -57; z = - 2,23; (toquusarpik)% At så relativt få fangere p = 0,03; n = 15 år), mens der i pågælden- havde set ynglehi, mente de selv skyldtes, de periode ikke var nogen tydelig tendens dels at mange af dem kun havde skudt i fangsten i Ittoqqortoormiit kommune bjørne, når de havde mødt dem tilfældigt (r = 0,144; z = 0,60; p = 0,55; n = 20 år)% ved iskanten og dels, at man, efter det var blevet forbudt at skyde bjørne i hi, ikke En del bjørne, der skydes hvert år i Syd- længere opsøgte de områder, hvor hiene vestgrønland syd for Paamiut, kan lægges forekommer% En af de meget erfarne yngre til den fangst, der er rapporteret fra Øst- bjørnejægere, der siden 1976 havde ned- grønland% For 5-års perioden 1993-1998 lagt over 100 bjørne hovedsageligt langs blev der i “Piniarneq” rapporteret en gen- Blosseville Kysten, havde således aldrig set nemsnitlig fangst på 8,4 bjørne pr% år (sd = et bjørnehi% Før 1976, mens det endnu var 5,3; variation: 1-14 bjørne pr% år)% Fangsten lovligt at nedlægge bjørne med unger un- i dette område var steget i pågældende pe- der et år, opsøgte fangerne om foråret de riode (r = 0,85; p = 0,03) (Born 2001)% kendte hiområder omkring Sulussugutika- jik/Steward Ø eller inde i Kangersuttuaq/ I perioden 1925-1998 var den årlige fangst Scoresby Sund fjordkomplekset% Det hænd- af isbjørne i Ammassalik og Ittoqqortoor- te, at man dengang fangede ungerne le- miit kommuner positivt korreleret (r = vende for senere at sælge dem til zoologi- 0,269; z = 2,121; p = 0,03), hvilket vil sige, ske haver i Danmark% at når fangsten i et år var høj i den ene kommune, var den også høj i den anden Hvad angår eventuelle ændringer i fore- kommune i pågældende år% komsten af hi gennem årene, mente hoved- parten af de adspurgte fangere ikke, at de I løbet af perioden 1925-1999 er der sket et havde tilstrækkelig erfaring til at kunne be- signifikant fald i den samlede, årlige fangst svare spørgsmålet, mens 5 af dem var sikre af isbjørne i Ammassalik og Ittoqqortoor- på, at der ingen forandringer var sket% Der miit kommuner fra ca% 95 bjørne pr% år i be- var lige så mange hi som tidligere, og det gyndelsen af perioden til ca% 60 dyr pr% år i var nogenlunde de samme steder, man slutningen (antal dyr = 1053 – 0,497 · år, kunne finde dem% Der var dog en ud af de F = 7,36; p = 0,01)% 30 interviewede der mente, at der var sket forandringer% Det var hans opfattelse, at der nok var færre hi inde i Kangersuttuaq Hi og hiområder fjordsystemet nu, end da han var ung, men han tilføjede dog, at det ikke kunne I det følgende præsenterer vi oplysninger vides med sikkerhed, da man ikke længere fra interviewene om forekomst af to typer tager på isbjørnejagt derinde om foråret% hi: ynglehi, der benyttes af den drægtige Desuden opsøgte man generelt heller ikke

56 mere de steder, hvor der kunne findes hi% ringsæler på sådanne steder om foråret, Man var i det hele taget ikke så opmærk- når hunnen forlader hiet med de nye un- som på bjørnehi, som dengang man måtte ger% skyde bjørne i hiene, og man så derfor ikke så mange hi som tidligere% Områderne nord for Kangersuttuaq/ Scoresby Sund (Område I) Der var almindelig enighed blandt de in- I områderne nord for Ittoqqortoormiit/ terviewede om, at ynglehiene altid var Scoresbysund er der på Liverpool Land nedgravet i snefaner med hård sne, oftest kysten observeret ynglehi ved både Kan- på land og tit på stejle fjeldskråninger i 50- gersuatsiaajik/Lillefjord, Kangersuat Angi- 100 m højde% En sagde, at de ofte lå under nersaat/Storefjord og ved Trekanten, lige- en fjeldhammer% En fanger understregede som der i Carlsberg Fjord flere gange er set dog at have set ynglehi på isen også% Hiene hi på vestsiden af fjorden (figur 24)% Fra kunne være af forskellig størrelse, men fle- Fleming Fjord var der en observation fra re fangere fremhævede, at de som regel var april 1998 af et (nyligt) forladt ynglehi 50 store, “som små huse med plads til en hun m oppe i en snefane ved Solfaldsdal% Det og 3 unger”% En af fangerne havde i øvrigt var ifølge fangerne ikke så sjældent enten engang fundet en hun med 3 unger i et hi% at se hunner med ganske små unger eller 2 fangere oplyste, at de havde set hi, der spor af dem om foråret i Carlsberg Fjord% målte 7-10 kvadratmeter i grundplan og som havde haft ståhøjde (ca% 170 cm)% En I april ses ofte spor af helt små unger ved af fangerne kunne fortælle, at bjørne ofte mundingen af Vega Sund, i Kejser Franz går i hi i nærheden af gletschere, fordi der Joseph Fjord og i de indre fjorde i dette på grund af gletscherens bevægelser dan- område (figur 24)% Disse spor går i retning nes revner i fjordisen og følgeligt er mange af det åbne vand%

A De østlige dele af Traill Ø er et hi- område A: Sydøstsiden af Traill Ø, 12 september 1994 B: En hunbjørn var begyndt at grave hi ca 75 m oppe ad fjeldsiden på denne kyst- strækning, 12 september 1994 C: Nogle hundrede meter oppe ad fjeldsiden på sydsiden af Traill Ø fandtes en indgang til et gammel B C

hi 12 september 1994 Born EW

57 Endvidere blev der i begyndelsen af 1990- Områderne syd for Kangersuttuaq/ erne set et ynglehi på sydsiden af Jackson Scoresby Sund (Område III) Ø% Hiet blev beskrevet som “ret stort“ og De fleste observationer af ynglehi var gjort beliggende et stykke op ad en fjeldskrå- langs Blosseville Kysten% Fra dette område ning% stammede de udførligste iagttagelser fra en 59-årig fanger, der som barn havde over- Områderne omkring Kangersuttuaq/ vintret her, og senere var fortsat med at Scoresby Sund (Område II) drive bjørnejagt i dette område% I selve Kangersuttuaq/Scoresby Sund er der i interviewmaterialet kun en enkelt ob- Især på strækningen mellem Ujaajitukajik/ servation af ynglehi fra Vikingbugt, anta- Kap Russell ned til Tulutaajik/Barclay gelig fra begyndelsen af 1980erne, men Bugt er der ofte fundet hi% 2 fangere, der derudover ingen andre oplysninger% En an- begge var i slutningen af halvtredserne, den fanger havde i årene 1950-1965 gen- kunne uafhængigt af hinanden fortælle, at tagne gange set ganske små bjørnespor i de i tidens løb langs denne kyst havde set Nertiit Kangersuat/Gåsefjord om foråret i “mindst 10 ynglehi“% En tredje fanger hav- april-maj og sluttede deraf, at der så også de gennem årene “ofte“ set ynglehi i dette måtte have været ynglehi derinde% område (figur 24)%

J XQG

 )LQVFK‘HU -DFNVRQ‘  * H R OR J I MR DS%URHU U G 5X\V   0\JJEXNWD HMV HU )UD Q] -RV HSK  )M RUG

     NLORPHWHU 7UDLOO‘ 9HJD6XQG 1    RQ +LRPUnGHU J2 VFD 

6

F DQJHUVXDW R 

U

H V  E

\ 0LOQH/DQG  6 /LOOH)MRUG X ,OLPDQDQQJLS1XQDD Q DQJHUVXDWVLDDMLN G     D   QJ  9LNLQJH HUV  XWWXD Figur 24 Observationer af hi, EXJW T DS%UHZVWHU tidligere hiområder og steder, hvor    DS5XVVHO ƒ1  der er blevet observeret spor af ny-  DS3LOODQV VW  fødte bjørne i områderne nord for, \    H LOO  omkring, og syd for Kangersut- VHY  RV  %O  tuaq/Scoresbysund (Områderne I,  DS'DOWRQ DS%DUFOD\ II og III) Baseret på interview af 30 fangere i Ittoqqortoormiit, 1999 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9

58 I april ses ofte spor af hunner med små unger ved mundingen af Vega Sund, i Kejser Franz Josef Fjord og i de indre fjorde i dette område Hunner med unger under 1 år er totalfredet i Grønland J Thomassen J

Fra Ilinnikajiip Nuua/Kap Pillans var der Dalton, men flere af fangerne kunne gen- adskillige observationer af hi: en fanger give andenhånds oplysninger om fore- havde således i både februar 1995 og 1999 komst af ynglehi fra disse områder% set ynglehi her% Hiene, der i begge tilfælde var tomme, blev beskrevet som “meget sto- Spor af helt små unger som indikation af re“% Størrelsen skulle angiveligt være om- forekomst af ynglehi i området er blevet set kring 3 x 3 m og med knap ståhøjde for en så godt som overalt langs den nordlige del voksen mand% Begge hiene lå i en dyb sne- af Blosseville Kysten i marts-maj og ligele- fane på en stejl fjeldskråning i omtrent 100 des langs iskanten i mundingen af Kanger- m højde over havet% Yderligere 2 observa- suttuaq/Scoresby Sund samt i de nordlige tioner af ynglehi var gjort ved Ilinnikajiip områder (figur 24)% Nuua/Kap Pillans% Hvilehi Der er fundet ynglehi en enkelt gang på Nogle af jægerne fortalte, at det oftest var Sulussugutikajik/Steward Ø, og en bjørne- de voksne bjørne, der anvendte hvilehi i jæger havde, uden at han oplyste detaljer, perioder med dårligt vejr, og at de kunne “flere gange“ set hi på Immikkeertikajik/ forblive i disse hi i op til en måneds tid% Det Turner Ø% var ofte hanbjørne, man fandt i disse hvile- hi, og de var tit meget fede - således havde Fire gange er der fundet ynglehi på Kap en af fangerne engang skudt en han i et hi% Dalton, men kun i et af tilfældene kunne Dyret havde et spæklag på 10-15 cm% En de nærmere omstændigheder erindres% I fanger havde kun set midlertidige hi om det tidlige forår 1980 fandt en bjørnejæger sommeren i juli-august, men ellers var det et hi på fjeldskråningen lige over Amdrups hovedsageligt vinter og forår, man fandt hytte på Kap Dalton% Hiet, der var gravet dem% ned i en dyb snefane, var beboet af en hun- bjørn med 2 unger (pingajoqqat)% På Nord for Kangersuttuaq/Scoresby Sund er spørgsmålet om hiets størrelse svarede fan- der fundet hvilehi med en 10 år gammel geren, at det var stort, men han havde jo hanbjørn på en lille ø ved Ukaleqarteq/ ikke været inde i det% Kap Høegh% Længere mod nord var der set hvilehi (voksen hunbjørn) på nordsiden af Det har ikke været muligt at stedfæste ob- Kap Parry et forår i begyndelsen af 1980- servationer af ynglehi sydligere end Kap erne%

59 NLORPHWHU

1

7LGOLJHUHKLRPUnGHU 0LGJnUGVJOHWVFKHU ƒ 1 +LRPUnGHU 



ƒ 1 7DVLLOD UWLN

7LQLWHTLODDT LN LO P U XXPPLLW H  T

6 D $PPDVVDOLN D J L Figur 25 Observationer af hi, tid- O L

P ,VRUWRT U ,NNDWWHT H ligere og nuværende hiområder    6 7DVLLODT     ƒ 1  omkring de beboede steder i Am-  XOXVXN massalik kommune (Område II) Baseret på interview af 22 fangere i kommunen, 1999 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9

På en lille ø i mundingen af Geologfjord Ammassalik kommune var der observeret et forladt hvilehi, der efter sporene at dømme havde været be- Ynglehi nyttet af en voksen han, og et andet ligele- Blandt 22 interviewede personer i Ammas- des tomt hvilehi blev observeret på Finsch salik kunne 7 fortælle, at de havde set yng- Øerne (figur 24)% En af de interviewede lehi% fangere havde aldrig set hvilehi syd for Kap Brewster men til gengæld adskillige i De nordlige områder (Område I) nordområdet% Det havde altid været fra Det fortaltes, at der i Kivioq Fjord lidt nord voksne dyr, og lige så ofte havde det været for Kangerlussuaq i foråret 1988 blev set hunner som hanner% En anden fanger en hunbjørn med en misdannet unge i et hi havde til gengæld kun oplevet voksne han- (Dietz et al 2001) Samme fanger kunne ner i de midlertidige hvilehi% En fanger oplyse, at det ikke var ualmindeligt at se havde 2 gange med års mellemrum set spor af helt små unger i både Kivioq og hvilehi i november ved Ilinnikajiip Nuua/ Nansen Fjord i april-maj% I 1979 blev der Kap Pillans% I begge tilfælde var hiet blevet ved Kangertuarsuk (Kangersuttuatsiaq?) - benyttet af en gammel hanbjørn% omtrent 100 km nord for Tasiilaq – på land fundet et hi, der indeholdt en hunbjørn Ved Aappalaaqisaajik/Gule Fjelde ganske med en nyligt født unge (figur 25)% tæt ved byen Ittoqqortoormiit/Scoresby- sund blev der for mindre end 5 år siden De centrale områder (Område II) fundet en hanbjørn i hi% Der fremkom flere oplysninger om hi i de centrale, beboede områder% En fanger fra Hvilehi er blevet set flere gange “syd for Kulusuk havde omkring 1960 set et forladt Kap Brewster“ dvs% langs Blosseville Ky- ynglehi højt oppe i sneen på en stejl og sten, på land på Pukkitsukajik/Manby ujævn fjeldskråning på øen Eqqiligaarteq Halvø (gammel han), i Qalaatsiviip Qin- (ved Qinngarnalik?) nordøst for Kulusuk% ngua/Rømer Fjord (enlig, voksen hun) og i Han erindrede ikke år eller måned for iagt- Aappalaartoqarteq/Krabbedal (voksen tagelserne men huskede, at det i begge til- han) i foråret 1980% fælde havde drejet sig om en hunbjørn

60 med en unge% sidst kan nævnes, at der ganske tæt ved Tasiilaq, på en lokalitet der i folkemunde Fra Kulusuk er der yderligere en observa- kaldes ”Monte Cristo”, i midten af 1970- tion af et ynglehi (hun med en unge) på en erne blev fundet et ynglehi med en hun- anden af småøerne mod øst i indsejlingen bjørn og unge% til Sermiligaaq Fjord% Denne observation kunne ikke tidsfæstes% De sydlige områder (Område III) En ældre fanger havde i 1940 set et ynglehi En 65-årig mand, ligeledes fra Kulusuk, ved Saqqisikuik/Skjoldungen, og huskede fortalte, at man i hans barndom kunne fin- også beretninger fra nu afdøde personer de både ynglehi og hvilehi på vestsiden af om forekomst af hi i dette område% En an- Kulusuk øen omkring en lokalitet kaldet den fanger, som i flere år har boet ved Saq- Apitsiqaajulu, dvs% stedet hvor der er bjør- qisikuik/Skjoldungen, havde et par gange nehi (anført som Apissitsivialik i Born & om foråret set spor fra hunbjørne med helt Rosing-Asvid 1989)% Her skulle bjørnene gå små unger ved Akorninarmiit (dvs% selve i hi om efteråret i de år, hvor iskanten lå Skjoldungenområdet uden nærmere præci- langt ude% Det var kun unge bjørne, der sering), og i marts måned 1987 så en fan- gik i hi ved Apitsiqaajuluk, de store gamle ger, der var på bjørnejagt i dette område, bjørne fortsatte altid nordover% Han havde små bjørnespor ved Timmiarmiit% Disse selv set adskillige ynglehi, der altid var pla- spor gik mod nord% ceret højt oppe på fjeldskråningen i sne- faner lige under bratte fjeldvægge% Områ- Hovedparten af de interviewede mente ik- det anvendes nu ikke længere af bjørnene ke, at der var sket forandringer i forekom- som hiområde, angiveligt på grund af den sten af hi, eller vidste ikke noget om det% øgede trafik omkring Kulusuk% Der var dog 3 fangere som nævnte områ- der, hvor der ikke længere blev fundet hi: En fanger kunne fortælle, at spor fra meget (1) på øerne syd for Sermiligaaq fandt små unger (af størrelse som hundespor - man tidligere ynglehi, (2) i bunden af Ser- dvs% nyfødte isbjørne) er blevet set et par milik fjorden (der findes dog en enkelt op- gange allerede i januar måned på isen syd lysning om observation fra nyere tid af et for Kulusuk og omkring øerne i mundin- hvilehi i Tasiilartik, en sidefjord til Sermi- gen af Sermiligaaq% lik), (3) området vest for Kulusuk (Apitsi- qaajulu) benyttes ikke længere som hiområ- I 1995 blev der observeret et ynglehi på en de på grund af øget trafik% lille ø nær Isortoq% Hiet var optaget af en hunbjørn med 2 unger% Også tidligere er Hvilehi der fundet ynglehi “syd for Isortoq“, men Seks af de 22 fangere havde på et eller an- beklageligvis huskede fangeren ikke de det tidspunkt set et hvilehi, 11 havde aldrig nærmere omstændigheder vedrørende tid set et sådant, og for de øvrige gav spørgs- og sted% En fanger fra Isortoq kunne for- målet tilsyneladende ingen mening% tælle, at han engang i 1990erne havde set spor af bjørneunger ved Ikertuat sydvest Fra Kangerlussuaq blev et hvilehi med en for Isortoq i april måned, mens en anden hanbjørn beskrevet som en 2-3 m dyb og mente, at bjørne kun undtagelsesvis yng- rummelig hule, der lå for enden af en ca% 3 lede i området, og at unger derfor var meter lang snoet indgang% Udover at hiet sjældne omkring Isortoq% lå på land højt oppe i en snefane, huskede fangeren ikke sted eller andre detaljer% Et tomt ynglehi blev set i 1985 ved fangst- hytten Mannginnertseerpik nær Nogle bjørne (både hunner og hanner) på østsiden af indsejlingen til Sermilik% Til kunne gå midlertidigt i hi ved Apitsiqaajulu

61 ved Kulusuk for igen senere i den tidlige resby Sund havde en fanger flere gange set vinter at fortsætte nordover% parringer eller spor fra par i brunst i marts måned på strækningen Sulussugutikajik/ I februar 1993 blev der skudt en hanbjørn, Steward Ø-Kap Dalton i perioden 1950- der lige var gået i hi på land ved fangsthyt- 1980% En af de ældre bjørnejægere havde i ten Mannginnertseerpik nær Ikkatteq på perioden 1975-1998 ligeledes ofte set spor østsiden af indsejlingen til Sermilik% Tæt efter parring i marts-april overalt mellem ved Tasiilaq på Monte Cristo blev der ob- Kangikajik/Kap Brewster og Immikkeerti- serveret et hvilehi% En fanger fra Kulusuk kajik/Turner Ø, og tidligere desuden også havde 2 gange set hvilehi på isen øst for inde i selve Kangersuttuaq/Scoresby Sund% Kulusuk% Der var desuden en observation Han havde også flere gange set spor efter fra de senere år af et hvilehi i Tasiilartik - parring ude på yderkysten mellem Nappa- en sidefjord til Sermilik fjorden% ruutilikajik/Kap Swainson og Immikkoor- tukajiit Martik/Murray Ø, i Carlsberg En 39-årig fanger havde, da han som barn Fjord og inde i fjordene bag Traill Ø og boede ved Saqqisikuik/Skjoldungen, en Geographical Society Ø% En af de intervie- vinter fundet et midlertidigt hvilehi, men wede, der flere gange i marts-april havde huskede ingen detaljer% set bjørne parre sig i området syd for Su- lussugutikajik/Steward Ø, fortalte, at selve parringen ofte fandt sted et stykke oppe på Observationer af land% Han mente, det var for at parret kun- ne være i fred for andre bjørne% Han tilfø- parringsadfærd jede med et smil: “Bjørne er som menne- sker% De kan heller ikke lide at blive forstyr- Isbjørnens parringssæson strækker sig fra ret i sådanne situationer“% Han fortalte marts til juni (Lentfer 1982, Lønø 1970)% I desuden, at det er de kønsmodne og par- Nordøstgrønland er der blevet observeret ringsvillige bjørne, der i marts-april træk- parring i april-maj (Born 1983)% ker nordpå langs Blosseville Kysten, og som hen i maj når frem til Daneborg områ- Ittoqqortoormiit/Scoresbysund det% Det er derfor mange fangere foretræk- kommune ker at tage nordover på denne årstid% Seks fangere fra Ittoqqortoormiit havde set parring eller spor, som kunne tyde på par- Under en overvintring ved Sulussugutika- ringsadfærd% Det er bemærkelsesværdigt, jik/Steward Ø i 1975 blev der i april må- at 3 særdeles erfarne bjørnejægere, der ned skudt en hunbjørn i brunst, og knap havde skudt hhv% 138, 81 og 47 bjørne, ikke en halv time senere kunne fangeren også havde observeret bjørneparring% nedlægge en hanbjørn, som kom sydfra i hunnens spor% I de nordlige områder blev der ved Kap Broer Ruys (figur 26) i april 1983 set tegn I februar 1999 blev der ved Kangikajik/ på parring, idet en han- og en hunbjørn Kap Brewster skudt en hunisbjørn, der var havde taget rutscheture ned ad en skrå- sammen med en stor unge (han, over 2 år)% ning% Flere fangere havde set lignende spor Hunnen var angiveligt i brunst% efter parringer i marts-april måned mange steder i de indre fjorde omkring Kejser Ammassalik kommune Franz Joseph Fjordkompleks% Der var tale I Ammassalik havde 4 af de 22 interviewe- om adskillige observationer i perioden de set parring eller spor, som kunne tyde 1984-1999% på parringsadfærd%

I områderne syd for Kangersuttuaq/Sco- I Kangerlussuaq området havde en fanger

62 “vinteren“ 1997 set spor efter parring på Vandringer og ”lokale” land nær bræen i bunden af Wiedemanns bestande Fjord nord for Kangerlussuaq%

Under interviewene fremkom forskellige Fra de centrale dele af kommunen havde oplysninger om isbjørnenes vandrings- en af de interviewede hørt, at der engang mønster% var blevet skudt 2 bjørne under parring, men han kunne ikke huske, hverken hvem der havde skudt bjørnene, eller hvor og Bjørnevandringer i Ittoqqortoor- hvornår det var sket% I nærheden af Isortoq miit/Scoresbysund kommune er der antageligt i midten af 1980erne i Et citat fra en af de interviewede bjørnejæ- april eller maj observeret spor af parring i gere sammenfatter hovedmønsteret i bjør- fjorden Ussutussoq nordvest for Isortoq% nenes bevægelser og vandringer inden for Sporene fra 3 bjørne viste, at der havde Ittoqqortoormiit/Scoresbysundfangernes været slagsmål på isen, og at en hunbjørn jagtområde: “Om foråret går isbjørnene fulgt af 2 hanner var flygtet op i land% Man langs iskanten mod nord, og om sommeren havde fulgt sporene, men måtte opgive for- driver de sydpå igen med isen“% De fleste følgelsen på grund af en piteraq (dvs% fangere mente, at bjørnene under normale føhnstorm)% Samme fanger havde ved en forhold vil opholde sig ude i drivisen om anden lejlighed nord for øen Simiitaajik sommeren, men at de går på land, hvis der (ca% 65° 25’ N) også set tegn på et voldsomt en sommer ikke er megen storis% 3 bjørne- bjørneslagsmål på isen% Her var der spor jægere nævnte specifikt området omkring efter en hunisbjørn og 4 hanner% Turner Ø-Henry Land syd for Steward Ø, hvor man om sommeren ofte kunne træffe En ældre fanger havde fået fortalt af en nu bjørne på land, og hvor de selv flere gange afdød fanger, at denne et forår i 1950erne havde nedlagt bjørne på land% ved Saqqisikuik/Skjoldungen havde set 2 bjørne parre sig% Desuden var der på sydsi- Områderne nord for Kangersuttuaq/ den af Kamøen ved Timmiarmiit i marts Scoresby Sund (Område I) måned 1983 blevet skudt en gammel hun- Trækket nordover fra Kangersuttuaq/Sco- isbjørn i brunst sammen med en voksen resby Sund foregår sædvanligvis langs han% yderkysten af Liverpool Land; nogle bjørne følger dog ruten over land gennem Kan- gersaajivap Ilinnera/Klitdalen til Carlsberg

Mundingen af Vega Sund set mod øst, 9 september 1994 Fangerne fortalte, at der i april kan foregå et

veritabelt bjørnetræk ud af fjorden Born EW

63 Fjord, hvorfra de vandrer videre op i Kong Idet der ofte er åbent vand omkring Kan- Oscar-Kejser Franz Joseph Fjord områder- gikajik/Kap Brewster, kan trækkende bjør- ne (figur 26)% Tilsyneladende følger en stor ne passere bagom kappet enten via Ilinne- del af bjørnene iskanten og yderkysten på rajiva eller over Ilinnikajik/Roma Glet- vej nordover, mens andre trækker ind i scher, hvor der for øvrigt for en snes år si- fjordene% I Vega Sund omtalte man et veri- den blev fundet en død bjørn% tabelt bjørnetræk ud af sundet i april må- ned% Nogle bjørne fortsætter vandringen Man mente også, at en del bjørne via dal- længere mod nord til Gael Hamke Bugt, strøgene langs den nordlige del af Blosse- der også betragtes som en god sommerlo- ville Kyst krydser op over land og ind- kalitet for bjørne% Der var kun ganske få landsisen til Nertiit Kangersuat/Gåsefjord% fangere der kendte til forholdene fra Shan- Bjørnejægerne rapporterede om hyppige non til Dove Bugten, men det blev fortalt, iagttagelser af bjørnespor, der førte ind i at her var mange bjørne, og at der tværs dalene på Blosseville Kyst, men de vidste over Store Koldewey gik en “bjørnevej” ikke, hvor sporene derefter gik hen% (det drejer sig formentlig om den lave dal ”Trækpasset”)% Med hensyn til det nordgående forårstræk langs Blosseville Kysten og videre nordpå Områderne omkring Kangersuttuaq/ var det nogle af fangernes opfattelse, at det Scoresby Sund (Område II) kun er de individer, som enten er i - eller er Især i marts-april er der tendens til, at is- på vej i - brunst, som trækker mod nord% bjørnene passerer langs iskanten i fjord- Her skulle hovedtrækket passere den nord- mundingen af Kangersuttuaq/Scoresby lige del af Blosseville Kysten i februar- Sund, hvorfra de fortsætter nordpå% I maj marts% I maj-juni skulle dyrene være nået derimod er der en del bjørne, der efter at op omkring Daneborg, hvor de efter nogles have rundet Kangikajik/Kap Brewster mening tilbringer sommeren% sydfra, i stedet følger Volquart Boon Kyst vestover ind i selve Kangersuttuaq/Scores- ”Lokale” bestande i Ittoqqortoor- by Sund, hvor de kan forblive sommeren miit/Scoresbysund kommune over (figur 26)% Flere bjørnejægere mente, at den inderste del af Kejser Franz Joseph Fjord samt Geo- Områderne syd for Kangersuttuaq/ logfjord og Nordfjord udgør et fast vinter- Scoresby Sund (Område III) opholdssted for et mindre antal bjørne (fi- I februar-marts begynder bjørne at komme gur 26)% Fangerne oplyste også, at der altid trækkende sydfra langs iskanten forbi Su- var bjørne oppe i Kong Oscar Fjord-Kejser lussugutikajik/Steward Ø op mod Kangi- Franz Joseph Fjord området% Som belæg kajik/Kap Brewster (figur 26)% Fra fangst- for at bestanden i dette område var statio- hytten ved Ujaajitukajik/Kap Russell så nær, fortalte en af fangerne, at han engang man “et forår for ikke mange år siden“ i havde skudt en 18 år gammel bjørn ved alt 55 isbjørne i løbet af 3 uger% Dyrene var Broch Øerne, hvor den var blevet mærket på vej nordover% Ingen af disse isbjørne som etårig (antagelig bjørn nr% 4 i Born & blev nedlagt, fordi der ikke var nogen is- Rosing-Asvid 1989)% Efter jægernes oplys- kant det år, og bjørnene derfor alle passe- ninger skulle en del af bjørnene forblive rede ude i pakisen% Oplysningen fremkom, sommeren over i fjordkomplekset omkring da en fanger ville illustrere, hvordan de Kejser Franz Joseph Fjord; men oplysnin- ændrede isforhold omkring Kap Brewster ger som: “Men der er altid bjørne i fjorde- påvirkede udbyttet af bjørnejagten% I de ne bag Traill Ø og Ymer ؓ antyder, at is- senere år har der i området ofte ikke været bjørnene også opholder sig i dette område nogen stabil fastis, som bjørnene har kun- om vinteren% Nogle mente, at bjørnene i net bevæge sig på% hele området mellem Kong Oscar Fjord og

64 Shannon Ø udgjorde en egen bestand, der hele Nordøstgrønland udgjorde en samlet til dels var adskilt fra en anden stor be- bestand, der til gengæld var næsten uden stand oppe i Dove Bugt% Som nævnt tidli- kontakt med bjørnene på Svalbard% gere har der antageligt også tidligere været en lokal bestand i Kangersuttuaq/Scoresby Bjørnevandringer i Ammassalik Sund komplekset (se side 34)% Flere fortalte kommune iøvrigt, at bjørne i almindelighed ofte kan Der var enighed blandt fangerne om, at være meget stedbundne og forblive i det bjørnene i det store og hele vandrer mod samme område i lange perioder - “med nord i marts-april måned, og at de kom- mindre de da bliver taget af isen“% mer nordfra med storisen i juli og august% Flere af fangerne mente, at hvis man i It- En enkelt fanger mente, at bjørnene nord toqqortoormiit ikke havde skudt ret mange og syd for Kangersuttuaq/Scoresby Sund isbjørne i et forår, så ville der om somme- udgjorde 2 adskilte bestande% En anden ren samme år komme flere med isen ned til var af den opfattelse, at bjørnebestanden i Ammassalik%

 NLORPHWHU ƒ1 1 'RYH%XJW %M¡UQHORNDOLWHWHU 6WRUH ROGHZH\ %M¡UQHYLQWHURSKROG %M¡UQHWU NUXWHU ƒ1

6KDQQRQ

, GULIW PHG LVHQ ƒ1 RP VRPPHUHQ

*DHO+DPNH %XJW

* 1 H

ƒ1 R R U OR G J   ) ) M M R R U U G DS %URHU G 5X\V  HMV HU )UD Q] ƒ1 -RV HSK )M RUG 9HJD6XQG  RQ 0HGLR DSULO J2 VFD U) MR UG UG ƒ1 MR ) UJ H VE UO D -DPHVRQ &

6 /DQG

F

R

U

H ƒ1

V

E

\ Figur 26 Bjørnetrækruter, gode 0LOQH /DQG  6 /LYHUSRRO X ,OLPDQDQQJLLS Q /DQG G bjørnelokaliteter og vinteropholds-  UG   MR 9 DQJHUVXWWXDT H) R steder i områderne omkring Kan- nV OT * XD UW % gersuttuaq/Scoresby Sund (dvs RRQ \VW ƒ1 Områderne I, II og III) Baseret på interviews med 30 fangere i Ittoq- qortoormiit, 1999 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9

65 % 1 D  NLORPHWHU  Q D VH 1 Q Q J ) H M U R O U %M¡UQHVSRU X G V 6¡NRQJHQ‘ V X DS1DQVHQ %M¡UQHYDQGULQJVYHMHRJWU NUXWHU D T

ƒ1 'HFHSWLRQ‘

6SRU PDUWV LDOLQHT 0LGJnUGVJOHWVFKHU - R K D N Q OL %M¡UQH ) 3 L H P WLGOLJWIRUnU MR U W T 6SRU U H H G U D V 6 PDUWV H D 7LQLWHTLODDT J Q L O L

P

U 6Pn H 6SRU 7DVLLODT 6 Figur 27 Bjørnetrækruter og ste- ,VRUWRT VSRU XOXVXN KXQPHGXQJH GH +RUQHPDQQ‘ – 6M OGHQW WU EM¡UQH 6 der med bjørnespor i områderne ƒ1 N 3LNLXWWHT  PSH DU VSRU P nord for og omkring de beboede 6SRU DQ PDUWV ' steder i Ammassalik kommune 8PLLYLN (dvs Områderne I, II) Baseret på interviews af 22 fangere i kommu-

K nen, 1999 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9 ƒ9

De nordlige områder (Område I) for derfra at fortsætte videre nordpå langs Nord for Kangerlussuaq kunne man fra iskanten% Kap Nansen (figur 27) ofte se spor, som fortsatte over isen mod nordøst; og fra det- Det almindeligste er imidlertid, at bjørne- te område var der oplysninger om, at man ne, der kommer trækkende sydfra, går ud engang fra midten af marts til midten af fra land ved Pikiutteq omkring Horne- april havde talt over 100 bjørne, der var på mann Ø, hvor der meget ofte ses spor i vej nordover% Hvis der er dyb sne, følger marts-april% Sporene går i nordøstlig ret- bjørne i hinandens spor, så der ligefrem ning direkte mod sydenden af Kulusuk dannes en vej% Fangere fra Ittoqqortoor- Øen, som passeres øst om på den videre miit/Scoresbysund rapporterede iagttagel- færd nordover (figur 27)% Fjorden Kanger- se fra foråret om samme adfærd ved mun- suttuatsiaq omkring 100 km nord for Tasii- dingen af Vega Sund (side 63)% laq betragtes som en god bjørnelokalitet, hvor der i en afgrænset periode i det tidlige De centrale områder (Område II) forår kan træffes bjørne, som raster under På vandringen nordover følger bjørnene deres vandring mod nord% som regel iskanten, men ofte skyder de genvej over land fra en fjord til den næste, Flere fangere fortalte, at bjørne ofte gik i som f%eks% ved Isortoq, hvor det sker, at land ved Kialineq for at fælde% Man mente bjørne om foråret går over land til Johan at årsagen til at de gik i land netop her var, Petersen Fjord (figur 27) og derfra fortsæt- at der på dette sted altid var sne til at køle ter videre ind i Sermilik, hvor de oversom- dem under fældningen, mens havet til gen- rer% Det blev nævnt, at en hanbjørn i janu- gæld som regel var isfrit% Det hævdedes i ar 1999 fra bunden af Sermilik via Mid- øvrigt af flere fangere, at det var det eneste gårdsgletscheren var krydset over til bun- sted, hvor bjørnene gik i land for at tilbrin- den af Sermiligaaq Fjord, hvor den senere ge sommeren% I området omkring Tasiilaq blev skudt% Det fortaltes, at nogle bjørne så man aldrig bjørne på land om somme- trækker ind i Ammassalik Fjord og derfra ren% vandrer videre ind gennem Ikerasak og Ikkatteq ind i Sermiligaaq Fjord, hvor de De sydlige områder (Område III) krydser over land bag bygden Sermiligaaq To fangere, der begge havde boet i Saqqisi-

66 kuik/Skjoldungen, fortalte, at der i mod- Kialineq også have været en lille stationær sætning til længere nordpå var isbjørne, bestand i Kangersuttuatsiaq og tidligere som trak sydover om foråret for at over- også i bunden af Sermilik Fjord% somre på Griffenfeldts Ø ved Timmiarmiit% En af fangerne havde engang “for mange De sydlige områder (Område III) år siden“ i marts måned ved Ikermiit (Tim- Det blev fortalt, at der syd for Ammassalik miarmiit) nedlagt 2 hunner, den ene med skulle have været små lokale ”isbjørnebe- unge, der var på vej sydpå% Langt de fleste stande” i enkelte af fjordene, men pågæl- bjørne hernede begyndte dog at trække dende fanger vidste dog ikke, hvilke fjorde nordover i marts-april måned% det drejede sig om% Griffenfeldts Ø ved Timmiarmiit og Deception Ø skulle i øvrigt Omkring Umiivik så man på denne årstid efter en fangers udsagn være de 2 eneste hyppigt bjørnespor, der gik nordover, ofte steder, hvor isbjørnene går i land for at med afstikkere ind i småfjordene undervejs spise planter% (figur 27)% Det blev imidlertid understreget af flere fangere, at bjørnene aldrig trak ind En enkelt nævnte Pikiutteq som et område i eller opholdt sig i Pikiutteq% med lokal bjørnebestand, men flere andre fangere gjorde specifikt opmærksom på, at ”Lokale” bestande i Ammassalik der aldrig var bjørne her% I forbindelse med kommune de lokale bjørnebestande troede man i øv- rigt ikke, at disse var isolerede eller adskilte De nordlige områder (Område I) fra andre bestande% Et par af fangerne un- Ifølge fangerne tilbragte langt de fleste derstregede dog, at de ikke mente, at is- bjørne sommeren ude i isen, men det blev bjørne fra Svalbard nogensinde kom til nævnt, at der som regel fandtes mange Ammassalik% bjørne i området omkring Søkongens Ø nord for Kangerlussuaq% Nogle mente, at der stadig er en fast bestand af bjørne i Spor af ”kæmpebjørne” Kangerlussuaq% De fleste af de erfarne bjørnejægere fortal- Lidt sydligere skulle et andet sommerop- te, at de alene ud fra sporene kunne afgø- holdsområde være Deception Ø, hvor der re, om de var afsat af en han- eller en hun- ofte er mange isbjørne i den isfri periode - bjørn% Hanner skulle være tilbøjelige til at en fanger havde således i august 1998 set gå med tæerne indad, mens hunners hæl 12 isbjørne i dette område% til gengæld var mere spids end hanners%

De centrale områder (Område II) Ingen af fangerne i Ittoqqortoormiit/Sco- Kialineq blev nævnt som oversomringsom- resbysund fortalte om usædvanligt store råde, hvor bjørnene går på land for at fæl- bjørnespor% Derimod blev det i Ammassalik de% Efter nogles mening skulle der tilmed flere gange nævnt, at man af og til havde findes en lokal bjørnebestand her% Efter at set spor af kæmpebjørne% Sporene af så- have tilbragt sommeren på land søger bjør- danne ekstraordinært store bjørne er gen- nene igen ud i isen i slutningen af septem- nem tiden observeret mange steder i kom- ber% Da man i 1970erne overvintrede ved munen fra Kangerlussuaq i nord, hvor en Kialineq, skulle en fanger på en sæson ha- fanger havde set dem for en snes år siden, ve skudt 40 bjørne der; de fleste på vej fra til Saqqisikuik/Skjoldungen i syd, hvor der land ned på kystisen i september% Det blev er blevet set kæmpespor tilbage i 1940erne% nævnt, at der i somrene 1998 og 1999 hav- Fra Kulusukområdet var der mindst 3 uaf- de været betydelig færre bjørne ved Kiali- hængige observationer af kæmpespor, og neq end tidligere% Der skulle udover ved desuden er spor af kæmpebjørne i mindst

67 et tilfælde blevet set i nærheden af Isortoq% meget mindre gennem årene og nu antage- 5 af fangerne i Ammassalik havde i løbet af lig var helt forsvundet% Den ene fanger deres liv set spor af kæmpebjørne% Sporene syntes desuden, at der i dag var færre bjør- blev beskrevet forbløffende ens af de fange- ne i området nord for Ittoqqortoormiit/ re, der havde set dem: ”De ser ud som al- Scoresbysund end tidligere% mindelige bjørnespor, bortset fra størrelsen, idet de er så dybe, at et barn kan gemme I Ammassalik mente et par af de intervie- sig i sporet, og så store, at en voksen mand wede, at den øgede motorbådstrafik uden besvær kan stå med begge ben i et skræmte bjørnene bort, og at der derfor aftryk (dvs% diameter 40-45 cm)% generelt blev fanget færre bjørne om som- meren% Her nævnte en fanger specielt Ser- I øvrigt mente man, at sådanne kæmpe- miligaaq Fjord, hvor der efter hans mening bjørne, som ingen nulevende har set, er netop på grund af motorbådstrafik i dag solitære og aldrig går på land% En af de kun sjældent ses bjørne om sommeren% fangere, der selv havde set spor af kæmpe- Man mente også, at bjørnetrækruten syd- bjørne (tunipaajivitseq?) kunne yderligere fra op mod Kulusuk havde ændret sig, ef- fortælle, at disse bjørne altid har et åbent ter at lufthavnen med fyret var blevet op- sår ved haleroden, fordi ravnene hele tiden rettet% Bjørnene passerede nu forbi Kulu- spiste af bjørnens kød% suk betydeligt længere ude i drivisen% Det blev også nævnt, at man ved Kialineq, der betragtes som et godt bjørneområde, slet Ændringer i forekomst af ikke havde set bjørne i somrene 1998 og 1999% isbjørne og i isforhold Med hensyn til hvorvidt eventuelle æn- Langt den overvejende del af de intervie- dringer i isforholdene kunne have påvirket wede i begge kommuner mente, at der ikke fangstmønsteret, havde man i Ittoqqortoor- var sket nogen forandringer i hverken fore- miit/Scoresbysund bemærket, at bræmmen komst eller udbredelse af isbjørne% Man af fastis langs land var blevet smallere i lø- kunne træffe bjørne de samme steder som bet af de sidste 5-6 år% Dette påvirkede rej- tidligere, og der var nok lige så mange som seruternes placering% En af de dygtigste før% De variationer i forekomsten, man op- bjørnejægere fra Ittoqqortoormiit omkom levede, skyldes efter de fleste fangeres me- ved Sulussugutikajik/Steward Ø i novem- ning, at bjørnene var nødt til at følge bytte- ber 1999 under en bjørnejagt, sandsynlig- dyrene – dvs% sælerne% Da sælerne var af- vis også på grund af de usædvanlige og hængige af isforholdene, og da disse sjæl- ændrede isforhold% dent var ens fra år til år, måtte antallet af bjørne nødvendigvis også variere% Nogle få De fleste mente dog ikke, at de ændrede nævnte også, at større eller mindre jagtind- isforhold havde nogen særlig indflydelse, sats havde indflydelse på, hvor mange hverken på forekomsten af bjørne eller for bjørne man så eller nedlagde fra år til år% jagten, for “alle ved jo, at isforholdene De mente, at hvis der blev skudt færre veksler fra år til år, og dermed antallet af bjørne, var det ikke fordi der var færre bjørne, vi kan fange%“ bjørne, men fordi der var færre bjørnejæ- gere% I Ammassalik blev det fremhævet, at der i de senere år havde været betydeligt mindre To af de interviewede fangere i Ittoqqor- storis nordpå om sommeren, så det var nu toormiit mente, at den lokale bestand af blevet lettere at sejle til Kangerlussuaq, og bjørne, der tidligere havde levet inde i det bevirkede, at flere fangere tog derop på Kangersuttuaq/Scoresby Sund, var blevet bjørnejagt% Til gengæld havde de seneste

68 Ringsælen er isbjørnens foretrukne bytte Bjørnen æder især sælens energirige spæk På denne voksne sæl havde en hunbjørn og hendes unger ædt spæklaget Hunnen havde derefter forsøgt at dække sælen vha sne, som var gravet ud

tv Maj 1995 Born EW

års mindre isdække om vinteren i området blevet fundet rester af moskusokse% syd for Isortoq hindret folk i at tage syd- over på bjørnejagt% Omkring Kulusuk skul- Der var desuden observation af rester af le der i de seneste 10-15 år være langt mere havkal (niialiaq) og hvalros, (aaveq) i ma- storis end tidligere, og det betød, at bjør- ven på bjørne% Af anden bjørneføde blev nene var blevet vanskeligere at komme til% nævnt fugle - specielt ederfugl (malersor- Derfor blev der ikke længere fanget så teq) og fjeldørred (kaporniagaq)% Hverken mange bjørne herude om sommeren% de øvrigt forekommende sælarter eller småhvaler som f%eks% narhval (qilalugaq) blev omtalt som isbjørneføde af nogen af Isbjørnens føde fangerne%

Efter alle de interviewede fangeres mening, I august 1999 blev der ved Sulussugutika- er isbjørnens vigtigste føde så ubetinget jik/Steward Ø skudt en gammel hanbjørn, ringsælen - på østgrønlandsk: mikikattaq% mens den gik på land og spiste planter% Det Det blev fremhævet, at det først og frem- var almindelig kendt i Ittoqqortoormiit, at mest var sælernes spæk, isbjørnen åd; der- bjørne ofte går på land i området omkring næst kom skindet, mens kødet ofte blev ef- Sulussugutikajik/Steward Ø om somme- terladt til glæde for ræve og ravne% Kun ren% En anden bjørn skudt ved Kap Dalton hvis bjørnene var sultne åd de hele sælen% havde spist fjeldsyre (nutsugaq), og syre En fanger i Ittoqqortoormiit, der har skudt var i det hele taget den plante, som hyp- over 100 bjørne, havde lagt mærke til, at pigst blev omtalt som bjørnenes foretrukne bjørnene tilsyneladende foretrak hansæler i vegetabilske fødeemne, selv om også bær af brunst (tipeqartiit)% Det blev fra flere sider fjeldrevling (mulaataq) nævntes af flere% nævnt, at bjørne også kunne æde moskus- Det var heller ikke ualmindeligt at finde okse (umimmak), som de enten selv ned- tang i maven på bjørne: bladtang (tsarpii- lagde eller fandt som ådsler% Således havde laq/sarpiussaq), og enten bule- eller blære- en meget fed bjørn skudt ved Sulussugu- tang (misaqqat)% Tang og planter er flere tikajik/Steward Ø i 1986 maven fuld af gange set i maven på fede isbjørne, hvoraf moskushår og skind% Det skulle især være en af fangerne sluttede, at bjørnene ikke de bjørne, som opholdt sig inde i Kanger- kun åd planterne på grund af sult% På den suttuaq/Scoresby Sund, der åd moskusok- anden side blev det fra Ammassalik fortalt, ser, men i maveindholdet fra en bjørn, der at en gammel, meget mager bjørn, der an- blev skudt i Vega Sund, var der ligeledes giveligt ikke havde kunnet svømme, var

69 blevet nedlagt på isen en vinter, og at den suttuaq/Scoresby Sund% udelukkende havde haft tang i maven% I Ammassalik området blev det fortalt, at Bortset fra at fredningsbestemmelserne ik- isbjørne kunne gå på land for at æde bær ke længere tillader fangst ved hi, og at tek- og planter i Kangerlussuaq og ligeledes var nologien med tiden er blevet ændret, så Deception Ø syd for Kangerlussuaq og foregår jagten på isbjørne i princippet sta- Uummannaq/Griffenfeldts Ø ved Tim- dig på samme måde i dag som for hundre- miarmiit kendt som lokaliteter, som isbjør- de år siden% Under slædejagterne vil man, nene opsøgte for at spise planter% Men ud- når man opdager en bjørn, søge at stoppe over disse steder var det yderst sjældent, at den ved at slippe nogle hunde løs, for at man traf bjørne, der åd på land% Også i lade dem indhente og omringe bjørnen, så Ammassalik blev tang nævnt som en af de fangeren kan komme på skudhold% Nogle planter, bjørne kunne spise, men ligesom i fangere har en særlig “bjørnehund“ i span- Ittoqqortoormiit mente man, at fjeldsyre det, dvs% en hund, der er trænet til og har var den foretrukne plante på bjørnenes erfaring med bjørnejagt, der som den før- menu% ste slippes for at sinke bjørnen% Nogle af disse hunde hævdes ligeledes at være sær- Flere fortalte, at sultne isbjørne er meget ligt gode til at spore bjørn% Det sker ikke så lidt kræsne; de vil æde næsten alt de finder sjældent, at hunde kommer til skade eller på stranden eller i havet af mere eller min- bliver dræbt under en bjørnejagt, men in- dre spiselige ting, så som ådsler o%a% gen af de interviewede i Ittoqqortoormiit og Ammassalik kunne fortælle om episoder Det blev flere gange fortalt, at isbjørne under jagter eller tilfældige møder, hvor kunne dræbe og æde artsfæller og især åd bjørne havde forvoldt skader på menne- voksne hanunger% Kun en af de interviewe- sker% de, en fanger fra Tasiilaq, havde selv set rester af bjørneskind i maven på en isbjørn% I Ammassalik bliver der hvert år nedlagt bjørne på deciderede bjørnejagter, men langt de fleste bliver dog skudt, når man Fangstmetoder, fangstpart- tilfældigt støder på dem% I åbentvandssæ- deling og anvendelse af sonen bliver isbjørnene hovedsageligt ned- lagt i forbindelse med anden jagt, dog of- isbjørneprodukter test under fangstture efter narhval og sæl i Kangerlussuaq-området% Fangstmetoder Slædejagterne foregår tit som sporing, hvor Jagt med hundeslæde man følger et bjørnespor frem til bjørnen, I Ittoqqortoormiit/Scoresbysund er de de- somme tider over lange strækninger% Nogle ciderede fangstture, hvor bjørnen er det fangstture fra Ittoqqortoormiit og Ammas- primære mål, langt mere almindelig - både salik kan illustrere den typiske sporings- vinter og sommer - end i Ammassalik% jagt:

I Ittoqqortoormiit kommune kan bjørnejagt Ÿ I februar 1999 sporede man en hunbjørn foregå på 3 forskellige måder: (1) bjørne med unge fra bunden af Sermilik fjorden bliver skudt, når de opdages i nærheden af op over Midgårdsgletscheren og Kârale beboede steder, (2) de bliver nedlagt, når Gletscher ned i Sermiligaaq Fjorden% Her- man tilfældigt træffer på dem under fra fulgtes sporene videre ud over fjordisen fangstture f%eks% langs iskanten i fjordmun- og over landtangen bag bygden Sermili- dingen, (3) bjørne nedlægges på de decide- gaaq, indtil de 2 bjørne blev nedlagt på rede bjørnejagter nord og syd for Kanger- havisen et stykke nordøst for bygden%

70 Ÿ En fanger i Ittoqqortoormiit tog i maj hen mod et isfjeld, men den blev indhentet 1999 med sin kone på slæde op langs Li- af hundene, inden den nåede derhen% Da verpool Lands yderkyst% Det havde blæst den ikke kunne skræmme hundene væk, stærkt i en periode, så kanten af den land- flygtede den igen og gik i vandet i en våge% faste is lå tæt ved land% De regnede derfor Der var i mellemtiden kommet andre slæ- med at have gode chancer for at træffe der til, og da bjørnen ikke ville ud af van- bjørn, som under sådanne omstændighe- det, besluttede man sig for at fange den der ofte søger ind i fjordene på jagt efter med lasso, før man skød den, for at den sæler - men ellers ville parret i øvrigt bruge ikke skulle synke% Fangeren, der havde tiden til at fange søkonger% Ved Qaaliarta- sporet bjørnen havde kun fritidsjagtbevis, lik/Kap Greg traf de friske bjørnespor, som så en af de andre fangere skød bjørnen% de fulgte nordover% Efter en halv snes kilo- meter tabte de imidlertid sporene i et om- Åbentvandsjagten råde med blankis, så de fortsatte nordpå I åbentvandsperioden, når jagten foregår ude langs iskanten, mens de med mellem- fra joller med påhængsmotor eller mindre rum afsøgte isen med kikkert% Da de nåede både, vil man, for at lette den efterfølgende op til Kap Smith ved Trekanten fik de øje partering, så vidt muligt prøve at få bjør- på bjørnen, der var bag dem og på vej ind i nen op på en isflage eller på land, før man Tværsund% Et par hunde blev sluppet løs, skyder den% og jaget af disse søgte bjørnen ind under land, hvor den snart efter blev nedlagt% Specielt i Ittoqqortoormiit har isbjørnefang- sten i åbentvandsperioden fået større be- Ÿ Vinteren 1998 fandt en fanger bjørnespor tydning i de senere år% Tidligere blev bjør- på isen lidt nord for Kulusuk% Sammen nene nedlagt om sommeren, når man til- med 2 andre slæder fulgte han sporene ind fældigvis mødte dem, men i den sidste snes til land% Da sporene førte over en stejl stig- år er det blevet almindeligt, hvis isforhol- ning, vendte de 2 andre slæder om, mens dene tillader det, at tage på deciderede fangeren fulgte bjørnen alene tværs over bjørnejagter i åbentvandsperioden både øen% På den anden side af øen fik han øje sydpå ned omkring Sulussugutikajik/Ste- på bjørnen et stykke ude på isen, og så ward Ø og nordpå langs Liverpool Land snart hundene havde fået færten af bjør- kysten (Sandell & Sandell 1996)% nen, slap han et par stykker løs% Da bjør- nen opdagede hundene, søgte den først

Sporinger vha satellitsendere har vist, at isbjørne kan bevæge sig omkring i drivisen i lang tid også mod isens bevægelse sydover langs østkysten af Grønland EW Born EW

71 Tabel 6 Fordeling efter jagtmetode (hhv slæde- eller bådjagt) af 262 isbjørne, der var skudt i Ittoqqortoormiit (1994-1999) Baseret på interview af 30 fangere i kommunen, 1999

6NXGWIUDVO–GH 6NXGWIUDEnGH %M—UQHLDOW cU $QWDOG\U Q  Q  Q

                                    ,DOW      

Omkring 30% af i alt 262 isbjørne, der blev en enkelt person - dets “ejer“% Ved mindre skudt i Ittoqqortoormiit kommune i 6-års vildt som sæler, fugle etc% tilhører det ned- perioden 1994-1999, blev nedlagt fra båd i lagte dyr uden begrænsning den, der sky- åbentvandsperioden (tabel 6)% Antallet, der der eller fanger det% Ved større vildt (f%eks% blev nedlagt under bådjagt, svingede dog hvalros, isbjørn og narhval), hvor der ofte betydeligt fra år til år afhængigt af isfor- deltager flere i jagten, tilskrives byttet gan- holdene% Som nævnt tidligere var 1999 et ske vist også en enkelt person, men her har usædvanligt år, idet fangerne allerede fra dyrets “ejer“ kun begrænset ret til byttet, midten af juni kunne få bådene i vandet og en stor del fordeles blandt de øvrige til- fra Uunarteq/Kap Tobin, og sommeren stedeværende efter vedtagne fangstpart- igennem var der så godt som ingen storis regler (Sandell & Sandell 1991)% til at hindre sejlads% Til gengæld var der både i somrene 1995 og 1998 så meget For isbjørnefangst i Østgrønland gælder, at storis i hele åbentvandsperioden, at det det er den, der først ser bjørnen, og har ad- ofte var vanskeligt at komme ud at sejle% viseret andre ved at råbe “nanu”, som reg- nes for dyrets “ejer”% Dette er også tilfæl- I Ammassalik kommune har der været det, uanset om man senere deltager i selve samme tendens til, at der i de senere år nedlæggelsen af dyret% Tidligere gjaldt det- nedlægges flere isbjørne fra båd end tidli- te også, hvis man blot havde set spor af gere% Af 213 isbjørne, hvor fangstmetoden bjørn i hi og underrettede andre om funde- var oplyst, var ca% 25% skudt fra båd% En ne af sporene% Disse fangstpartregler ad- fanger fra Kulusuk, som havde skudt i alt skiller sig fra reglerne i Nordvestgrønland 12 bjørne, havde kun nedlagt 2 med hun- (Rosing-Asvid & Born 1990) og er unikke deslæde% 8 havde han fanget fra kajak, og for Østgrønland (Petersen 1972)% Det mu- de 2 sidste fra motorbåd% Den seneste på liggør bl%a%, at kvinder, børn og folk, der en bådtur til Kangerlussuaq sammen med ikke er fangere, også kan få bjørn% “Nan- 3 andre i august 1999% Adskillige af de in- ninneq” kan således både betyde ”at have terviewede havde inden for de seneste 10 dræbt en bjørn” og ”at have første ret til år været på fangsttur til Kangerlussuaq om eller eje bjørnen”% Det ”at eje” bjørnen vil sommeren% sige, at man har retten til skindet og be- stemte dele af kødet% For at få ret til fangst- Fangstpartdeling part skal man (bortset fra “ejeren”) enten For alt nedlagt bytte gælder, at det tilhører have skudt på byttet eller rørt det, og det

72 Tabel 7 Fordeling af fangstparter fra 213 isbjørne, der blev nedlagt i Ittoqqortoormiit kommune, 1994-1999 Kilde: Interview af 30 fangere i kommunen, 1999

$QWDO ,VEM—UQH nU  SDUWHU      ,DOW DIG\U                                     !    ,DOW       

1) Dyret tilfaldt ”ejeren” og blev ikke delt

er rækkefølgen, i hvilken dyret bliver skudt fra bygden% Alligevel havde han givet fulde eller berørt, der er afgørende for forde- parter af alle 3 bjørne dvs% i alt hele 15 par- lingsrækkefølgen% I Ittoqqortoormiit/Sco- ter, selvom han egentlig ikke var forpligtet resbysund har nogle en håndfuld småsten efter gældende regler% med i båden om sommeren, for i påkom- mende tilfælde at have noget at kaste på Af 213 isbjørne, der blev skudt i Ittoqqor- bjørnen for at sikre sig part% toormiit/Scoresbysund kommune (1995- 1999), tilfaldt 31% ubeskåret en enkelt per- Hvis en isbjørn ledsages af en unge, deles son, “ejeren”, mens de øvrige deltes mel- den voksne bjørn, og den, der skød eller lem flere (tabel 7)% rørte bjørnen først, får ungen% Ungen bli- ver så delt efter de samme regler som for Som eksempel på fangtspartdelingens so- voksne% Er hunbjørnen ledsaget af 2 unger, ciale funktion kan nævnes, at en fanger, får den der skyder eller rører bjørnen den der i et år ikke selv havde nedlagt bjørn, i største unge, og den næste får den anden% kraft af dette ”system” i løbet af samme år Drejer det sig om flere voksne bjørne sam- havde fået tildelt kød svarende til mere men, deles hver enkelt som var det en enlig end en hel bjørn (4 forben, 2 bagben, 2 bjørn% Bjørneunger, der er alene, deles som lændestykker + 4 sider ribben, foruden voksne isbjørne% skindet og halvdelen af kødet fra en 2-års unge% Når bjørnen er parteret eller gjort klar til transport (f%eks% læsset på slæde), er der I tvivlstilfælde vil det være de ældre fange- imidlertid ikke længere pligt til at give re der afgør, hvordan fangstpartreglerne fangstparter% Har man været alene om at skal tolkes, som det fremgår af følgende ek- nedlægge en isbjørn og selv transportere sempel: Under 3 fangeres jagt i Vega Sund den hjem, ejer man hele bjørnen og kan frit opdagede de en hunbjørn, der var ledsaget disponere over den% Her var det dog tidli- af en meget stor unge% Fangerne fik bjørne- gere velset, at man, for at vise sin gavmild- ne jaget op på en isskosse, og den yngste hed, tilbød andre fangstparter% Om en nu fanger, som ikke havde fået bjørn før, blev afdød bjørnejæger fortaltes, at han engang af sin bror opfordret til at skyde for at få ene mand havde skudt 3 bjørne tæt ved første part og dermed bl%a% ret til ungens Uunarteq/Kap Tobin og havde gjort dem skind% Da bjørnene var skudt, konstatere- klar til transport, før der kom andre folk til des det imidlertid, at hunbjørnen var i

73 brunst% På tilbageturen stoppede man i til at håndtere denne konflikt mellem gam- Mestersvig, hvor den unge fanger solgte le og nye regler i Ittoqqortoormiit/Scores- ungens skind% Efter hjemkomsten til byen bysund, hvor man har valgt fortsat at be- blev en af de ældre fangere imidlertid råd- nytte de traditionelle delingsregler på trods spurgt, og han afgjorde, at når en hun- af, at det kun er fuldtidsfangere, som har bjørn er i brunst, blev ledsagende unger retten til at nedlægge bjørnene% I de seneste traditionelt ikke længere betragtet som år har de specielle østgrønlandske fangst- dens “familie“, og der havde derfor i dette partregler dog på anden vis været årsag til tilfælde været tale om 2 “individuelle” lokale konflikter% Vestgrønlandske fangere, bjørne, og ikke om en hun med en fangst- der har bosat sig i området, har i nogle til- partgivende unge% De 2 bjørne tilfaldt såle- fælde haft meget svært ved at acceptere, at des begge den fanger, der først så dem% isbjørne, som de selv har skudt (og hvor Pengene fra salget af ungens skind blev skindet i følge vestgrønlandske regler var overdraget til denne fanger, og den eneste deres) slet ikke tilfaldt dem, men folk, der kommentar var, at han burde have gjort sit havde opdaget bjørnene, og som måske krav gældende, allerede da bjørnene blev endog ikke selv var fangere% nedlagt% Den ældre fangers kompetence blev ikke draget i tvivl, og hans afgørelse Samtlige af de interviewede fangere i beg- blev fuldt accepteret% I Ammassalik, hvor ge kommuner gav udtryk for nødvendig- vi forelagde nogle af fangerne samme pro- heden af at bevare de traditonelle fangst- blematik, var opfattelsen den samme: en partregler som en vigtig del af deres kultur hunbjørn i brunst, der ledsages af en stor og et værdifuldt symbol på østgrønlandsk unge, var at betragte som 2 individuelle fangeridentitet% I Ittoqqortoormiit/Scores- bjørne% bysund kommune, og formentlig også i Ammassalik, har man da heller ikke næv- Ved ændringen af de officielle fangstregler neværdige problemer med at administrere i 1980, hvorefter det kun blev tilladt er- disse regler, som i Ittoqqortoormiit strækker hvervsfangere at skyde isbjørne (Anon% sig så vidt, at selv fremmede, der kun op- 1980), kom de officielle fangstregler i kon- holder sig kort tid på stedet, er berettiget til flikt med de gamle østgrønlandske regler% fangstparter% Efter de hævdvundne regler tilhører isbjør- nen den person, som ser den, og ikke nød- Anvendelse af isbjørneprodukter vendigvis den, der skyder den% Man har Ud over den prestige, der er forbundet ved dog hidtil i det store og hele været i stand at “få bjørn”, er der også en forholdsvis

Skindene fra 6 isbjørne, der var ud- byttet af to Ittaajimmiit/Kap Hope- fangeres fangsttur langs Blosse- ville Kysten i maj 1976, blev renset

HT Sandell & B Sandell B & Sandell HT af kvinderne

74 stor økonomisk gevinst, der især har haft op til en tredjedel af skindene blev solgt til betydning i de perioder, hvor sælskinds- private (Sandell & Sandell 1991)% priserne har været dårlige% Hverken i Ittoqqortoormiit eller i Ammas- Ved indhandling af isbjørneskind til KNI salik er der, som i f%eks% Qaanaaq kommu- betales skindet pr% løbende meter alt efter ne (Rosing-Asvid & Born 1990), tradition kvalitet (dvs% hårtæthed, sommer- versus for lokal anvendelse af bjørneskind til buk- vinterskind, evt% huller i skindet etc%)% ser% Længden på isbjørneskindene måles fra snudespids til halerod% I 1999 indbragte Folk sætter stor pris på bjørnekød og fore- skind af første kvalitet 3465 kr% pr% m, kva- trækker det fremfor importeret kød% Derfor litet 2: 2188 kr%, og kvalitet 3: 1089 kr% pr% går det meste af isbjørnekødet i dag til lo- m% Et stort og flot vinterskind vil i dag ind- kal konsum, enten til eget forbrug eller det bringe mellem 8000 og 10000 kr% (Bernlow bliver solgt privat% Nyrerne spises som re- pers% komm% 1999)% gel rå, mens de endnu er varme% De bliver betragtet som en delikatesse og skulle, ud- Det private salg af bjørneskind er i dag be- over at fremkalde varme i kroppen, også tydeligt mindre end tidligere, hvor måske modvirke gigt% Leveren kan derimod ikke

Isbjørnekød er en værdsat spise Ittoqqortoormiit/Scoresbysund maj

1999 Sandell B & Sandell HT

75 Tabel 8 Mængden af indhandlet isbjørnekød og I et forsøg på at støtte fangererhvervet har priserne, der blev betalt for det, i Ittoqqortoormiit/ man fra sommeren 1994 i Ittoqqortoormiit Scoresbysund, 1994-1999 Kilde: E Brønlund kunnet indhandle isbjørnekød (tabel 8)% pers komm 1999 Øget turisme i Vestgrønland har bevirket en efterspørgsel på isbjørnekød til hoteller cU —GLQGKDQGOHW 8GEHWDOW og restauranter, der giver så gode priser, at NJ NU det kan betale sig at flyve kødet ud og alli-    gevel give fangerne en pris på 50 kr% pr% kg%    for køller og ryg (E% Brønlund pers% komm%    1999) Vi kan ikke umiddelbart give en for-   klaring på, hvorfor der ikke blev indhand-      let bjørnekød i 1997 og 1998% Indhandling af isbjørnekød med videresalg for øje blev ,DOW    indstillet i 2000 på grund af manglende mulighed for veterinærkontrol af produk- tet (Sandell & Sandell, upubliceret)% spises på grund af for højt A-vitamin ind- hold (Rodahl 1949a, b)% Kødet bliver altid Salg af bjørnekranier kan yderligere ind- kogt, og hjertet samt de rensede tarme ko- bringe fangeren mellem 500 og 1000 kr% pr% ges ofte med% Efter sigende fremmer bjør- kranium afhængig af størrelse og efter- nekød forbrændingen og giver varme i spørgsel% I de seneste år er det blevet mode kroppen, så det foretrækkes frem for sæl- blandt udsendte danskere og turister, at kød, når man skal på fangst i de kolde vin- bruge hjørnetænder og kløer fra isbjørne termåneder% Isbjørnekød kan indeholde som smykker% Da så godt som alle skind trikiner (Born & Henriksen 1990, Henrik- imidlertid bliver solgt med kløer, og hele sen et al 1993)% For at undgå trikinose bli- kranier uden besvær også kan sælges, er ver bjørnekødet derfor kogt omhyggeligt% der her ingen mulighed for yderligere bi- Det bliver altid skåret i små stykker, før det indtægter ved salg af tænder og kløer, som koges, så man er sikker på, det bliver gen- det kendes fra andre dele af Grønland (Ro- nemkogt% En af fangerne i Ittoqqortoor- sing-Asvid & Born 1989)% Endelig bør det miit/Scoresbysund fortalte, at man tidlige- nævnes, at der i forbindelse med biologiske re helst undgik at spise isbjørne, hvis de undersøgelser siden 1984 har været betalt var magre, fordi man var bange for, at de for prøver (inklusive kranier), der er blevet kunne have trikiner% indsamlet af isbjørnefangerne%

Isbjørnepartering i Ittoqqortoor-

HT Sandell & B Sandell B & Sandell HT miit/Scoresbysund, marts 1976

76 Diskussion

Interviews som metode fordel, at der pga% interviewernes store lo- kalkendskab ikke var problemer med at Vi valgte at skaffe oplysninger om østgrøn- vælge egnede personer til interview% Der- landske isbjørne gennem interviews med ved kunne interviewformen justeres gen- grønlandske isbjørnejægere% En sådan un- nem interviews med fangere, som var for- dersøgelse har den indlysende fordel, at trolige med interviewerne% der indsamles oplysninger fra en række personer, der i kraft af deres erhverv har I begge kommuner viste det sig desuden, at en stor fond af viden fra egne – og andres – kortene var et bedre udgangspunkt for iagttagelser; iagttagelser, der er gjort under samtalerne end spørgeskemaerne% Med mange rejser i flere områder% Der er dog støtte i kortene var fangerne ofte langt bed- også visse svagheder ved interviewunder- re i stand til at besvare de mange spørgs- søgelser i denne sammenhæng% mål, som skulle afklares under hvert inter- view% Interviews med meget erfarne bjørnejæge- re blev prioriteret højest% Sådanne inter- I Ittoqqortoormiit, hvor undersøgelsen views viste sig imidlertid ofte at være van- strakte sig over 3 måneder, var der til- skelige at gennemføre% Det skyldtes dels, at strækkelig tid til at afbryde interviewene, disse fangere tilbragte lange perioder ude hvis folk mistede interessen, for at genop- på fangst og kun var i byen i ganske korte tage dem på et senere tidspunkt% Desuden perioder og dels, at de som regel havde var der mulighed for at gennemføre mere skudt så mange bjørne, at de havde van- uformelle samtaler i løbet af sommeren, og skeligt ved at skelne de enkelte hændelser dermed indhente supplerende oplysninger fra hinanden% Derfor kunne f%eks% køn, al- og uddybe spørgsmål, der ikke i første om- der, tid og sted for en stor del af de skudte gang var blevet besvaret% bjørne ikke oplyses% Som regel kunne fan- gerne dog huske tid og sted for den første Som forventet varierede den enkeltes evne og den største bjørn, såvel som spændende til at huske detaljer om fangsten betydeligt% eller usædvanlige hændelser i forbindelse Nogle bjørnejægere havde nedlagt så man- med jagten% Kun en enkelt fanger havde ge isbjørne, at de udover antallet, som re- ført liste over sine nedlagte bjørne% gel kun var i stand til at sige, i hvilke områ- der de havde nedlagt dem% Til gengæld sad Undersøgelsens primære formål var at ind- de ofte inde med mere generelle oplysnin- hente oplysninger om forekomst af isbjørne ger om yngle- og hiområder, vandrings- med deformiteter (Dietz et al 2001), men veje, adfærd etc% De fangere, der ikke var ønsket var også at få belyst en lang række udprægede isbjørnejægere og ikke havde andre forhold angående forekomst af is- skudt så mange isbjørne, kunne derimod bjørne og fangsten% Det viste sig i flere til- næsten altid præcisere både tid, sted og fælde at blive et problem, idet de intervie- køn for hver eneste bjørn, de havde skudt% wede tit fandt, at der var alt for mange og Til gengæld havde de kun sjældent nogen for ejendommelige spørgsmål% Det betød, større viden om isbjørne og isbjørneadfærd at en del af dem mistede interessen i løbet i al almindelighed% Beklageligvis døde en af af samtalen% Interviewene resulterede der- de nok største bjørnejægere i Ittoqqortoor- for ofte i oplysninger af meget uensartet miit/Scoresbysund gennem tiderne – Isak karakter% Ved at indlede interviewundersø- Danielsen – for få år siden uden at efterla- gelsen i Ittoqqortoormiit opnåedes dog den de sig skriftlige optegnelser% Selv om mange

77 af hans erfaringer lever videre blandt de forskellige kilder vurderede Born (1995: fangere, han har oplært, henviste adskillige tabel 1), at fangsten i Østgrønland ligele- af de interviewede til den store viden om des var ca% 69 bjørne om året i gennemsnit bjørne og bjørnejagt, der var gået tabt med i den undersøgte 10-års periode 1983-1992 ham% Flere af de andre af distriktets tidli- (sd = 27,3; variation: 23-111 dyr pr% år)% I gere store bjørnejægere var for øvrigt ved begge tilfælde er der dog stor usikkerhed at lægge op på grund af alder og svigtende om præcisionen af data i kilderne% For ek- helbred% sempel beroede oplysningerne om fangsten i Born (1995) i høj grad på skøn% I Ammassalik var det et problem, at vi ikke på forhånd kendte befolkningen og derfor Mens interviewundersøgelsens data vedrø- ikke vidste, hvem der havde skudt isbjørne% rende fangsten i de senere år (1994-1999) i Det betød, at disse folk ikke direkte kunne Ittoqqortoormiit kommune var dækkende, opsøges% Der blev som helhed interviewet var det uklart, hvor repræsentative data færre fangere i Ammassalik kommune end fra Ammassalik var% Glahder (1995) vurde- i Ittoqqortoormiit% Det skyldtes, at befolk- rede, at der i Kangerlussuaq blev fanget ningen lever mere spredt i Ammassalik 25-30 dyr om året og 10-15 om året ved de kommune, og at det derfor i den forholds- beboede steder i Ammassalik området (dvs% vis korte interviewperiode ikke lod sig gøre 35-45 dyr pr% år i kommunen)% Oplysninger at besøge alle kommunens 6 bygder og i ”Grønlands Fangstlister” antyder, at der fangstpladser% De bygder, hvor man kunne blev fanget ca% 37 pr% år i perioden 1970- forvente at møde bjørnejægere, blev derfor 1987 (Born & Rosing-Asvid 1989)% Fang- prioriteret% Det lykkedes at gennemføre de- sten som angivet i ”Piniarneq” for de sene- taljerede interviews med 22 vidende fange- re år var imidlertid betydeligt lavere% Om re, der i høj grad huskede detaljer vedrø- det repræsenterer en egentlig nedgang i rende de skudte bjørne% Det skyldtes, at antal eller afspejler mangelfuld rapporte- fangerne i Ammassalik området hver især ring er ikke klart% Nogle af opgivelserne om skyder forholdsvis færre bjørne% antallet af bjørnefangster i de forskellige skriftlige kilder er behæftet med en vis u- Som helhed var resultatet, at undersøgel- sikkerhed på grund af mangelfulde eller sen i Ittoqqortoormiit kommune blev dæk- divergerende oplysninger i fangstlister og i kende og repræsentativ for den samlede indhandlingstal% Det har blandt andet viden om isbjørne% Interviewene med de 22 medført, at antallet af fangster i nogle år er jægere i Ammassalik kommune resulterede skønnet i sammendragene i fangstlisterne i en række værdifulde oplysninger om is- (se evt% Kapel & Rosing-Asvid 1996)% For bjørnefangsten i området især i de centrale nogle år mangler fangsttallene helt% Nogle dele af kommunen% Det er dog ikke helt isbjørneskind er desuden blevet solgt lokalt klart, i hvor høj grad beskrivelsen af for- til udsendte eller folk på kortvarigt ophold holdene i Ammassalik kommune er dæk- i kommunerne% I kraft af gode officielle pri- kende for den samlede isbjørnefangstakti- ser på bjørneskind er dette salg dog næsten vitet der% ophørt i de senere år, da private købere of- te har fundet prislejet for højt (Sandell & Sandell, upubl% data)%

Fangstens størrelse og Indhandlings- og fangstdata fra perioden sammensætning 1925-1999 antyder, at der er sket et signifi- kant fald i den samlede, årlige fangst af Undersøgelsen antydede, at der i perioden isbjørne i Ammassalik og Ittoqqortoormiit 1979-1998 i gennemsnit blev fanget ca% 69 kommuner% Desuden viste det sig, at fang- isbjørne pr% år i Østgrønland% Med basis i sten i de 2 kommuner var positivt korrele-

78 ret% Såfremt der eksisterer den enkle sam- jagttryk er sket et fald i den årlige fangst% menhæng mellem fangsten i de 2 områder, Dette kan eventuelt udlægges, som at der at en høj fangst i den ene kommune mod- er sket en overudnyttelse af bestanden over svares af en lav fangst samme år i den an- en længere periode% den - og vice versa - skulle man forvente, at den årlige fangst i de 2 kommuner var Uklarheder vedrørende (1) hvor dækken- negativt korreleret% At fangsten i de 2 kom- de data er for den egentlige fangst (Kapel muner er positivt korreleret antyder såle- & Rosing-Asvid 1996, Teilmann & Kapel des, at en overordnet faktor (f%eks% varia- 1998) både hvad angår ”De Grønlandske tion i isforekomst) styrer forekomst af is- Fangstlister“, ”Piniarneq“ og indhandlin- bjørne og dermed fangsten som helhed% gen, og (2) ukendskab til dynamikken mel- Nogle oplysninger antyder, at fangsten er lem isudbredelse og isbjørneforekomst, gør afhængig af isforholdene% For eksempel var det imidlertid vanskeligt at fortolke tids- der i perioden fra 1898 til ca% 1910 en top i mæssige tendenser i fangsten% Det er såle- den årlige isbjørnefangst i Ammassalik (fi- des ikke usandsynligt, at der er sket en gur 34 i Vibe 1967)% Denne øgning i fang- nedgang i andelen af fangster, som indbe- sten faldt sammen med en øget forekomst rettes% Born & Rosing-Asvid (1989) viste af drivis (figur 36 i Vibe 1967)% dog, at antallet af fangstlister, der hvert år indleveredes i de de 2 østgrønlandske kom- Imidlertid er faldet i den samlede fangst muner tilsammen, ikke viste nogen tendens siden 1925 sket i en periode, hvor der har i perioden 1970-1987 (en periode, hvor an- været kraftig befolkningsøgning% Det vil tallet faldt i Vestgrønland)% Det antyder sige, at der i en periode med formodet øget måske, at nedgangen i fangsten er reel%

En voksen “gennemsnitsbjørn“ giver omkring 160 kg kød til hus- holdningen Ittoqqortoormiit/ Scoresbysund maj 1999 HT Sandell & B Sandell B & Sandell HT

79 Kønsfordelingen blandt voksne dyr i den Interviewundersøgelsen bekræftede oplys- samlede fangst i interviewundersøgelsen ninger i Born (1983), at det først fra midten adskilte sig signifikant (p = 0,03; c2 = 4,61; af 1970erne blev almindeligt at tage på df = 1) fra kønsfordelingen blandt 88 voks- bjørnejagt i de nordlige områder% Intervie- ne isbjørne (55% hanner; 45% hunner), der wene antydede også, at der i de senere år blev skudt i Ittoqqortoormiit kommune i var sket en nedgang i fangsten i det nord- perioden 1983-1991 (Born 1995)% Der var lige område i Ittoqqortoormiit kommune% således forholdsmæssigt flere hanner i Dette understøtter Born & Rosing-Asvids fangsten i nærværende undersøgelse end i (1989) formodning om, at den øgning i Born (1995)% Data i Born (1995) var baseret isbjørnefangsten i de nordlige områder, der på biologiske prøver fra et antal bjørne, der fandt sted fra slutningen af 1970erne og skønnedes at udgøre ca% 29% af den sam- igennem 1980erne betød, at en gruppe is- lede fangst i nævnte årrække% Forskellen i bjørne, der holdt til i områderne mellem kønsratio i de 2 undersøgelser skyldes mu- Kong Oscar Fjord og Kejser Franz Joseph ligvis, at interviewundersøgelsen repræsen- Fjordområdet, muligvis var udsat for over- terede et større antal dyr og havde en bed- udnyttelse% En anden grund til, at der i de re geografisk repræsentation af fangsten% seneste år er blevet skudt færre bjørne i det nordlige område, kan imidlertid være, at Interviewundersøgelsen viste, at fangster- der har været en betydeligt ringere fangst- ne i Ittoqqortoormiit kommune især foregik aktivitet i de områder i denne periode% Det i perioden februar-april, hvilket er i over- skyldes antageligt, at den gruppe bjørne- ensstemmelse med angivelsen af sæsonfor- jægere, som var initiativtagere til og driv- delingen i Born & Rosing-Asvid (1989) og kraft bag bjørnefangstrejserne nordpå, er Born (1995), hvis data var baseret på hhv% blevet ældre% Det har medført, at de er oplysninger fra ”Grønlands Fangstlister” holdt op med at tage på lange fangstture, og indsamling af biologiske prøver fra og dermed også er holdt op med at inspi- fangsten (1983-1991)% rere andre fangere til at tage afsted%

Interviewundersøgelsen viste, at fangsten I modsætning til Kangersuttuaq/Scoresby langs Blosseville Kyst (Område III) er be- Sund, hvor man boede - og bor - forholds- tydningsfuld% Born (1983) anslog, at ca% vis permanent i nogle enkelte bygder, der 50% af isbjørnene blev nedlagt ved mun- ligger nær hinanden, har isbjørnefangsten dingen af Kangersuttuaq/Scoresby Sund i Ammassalik området gennem tiden været og ved Sulussugutikajik/Steward Ø (dvs% i meget påvirket af bosætningsmønsteret% I områderne benævnt II og III i herværende denne kommune boede man traditionelt undersøgelse); ca% 25% langs den nordlige betydeligt mere spredt% Desuden har man i del af Blosseville Kyst (Område III); ca Ammassalik i langt højere grad flyttet 12,5% i Kangersuttuaq/Scoresby Sunds rundt for at opsøge gode fangstområder% indre dele (dvs% Område II) og ca% 12,5% Denne ”nomade”tilværelse aftog gradvist i langs Liverpool Land og områderne nord årene efter ”kolonisationen” i 1894 (Rüttel herfor (dvs% Område I)% Sølberg (1980) an- 1917, Petersen 1957), og samtidig koncen- slog, at fangsten (ca% 50 dyr pr% år) indtil treredes en stigende del af befolkningen på midten af 1970erne geografisk fordelte sig færre og færre bopladser i kommunen (Ro- således: Blosseville Kyst 50%; Kangersut- bert-Lamblin 1986, 1999)% Denne tendens tuaqs munding 30%; de indre dele af Kan- til koncentration blev dog delvis modvirket gersuttuaq 10%; Liverpool Land 10%% Til ved oprettelsen af Scoresbysund i 1925 og trods for den noget anderledes opdeling af ved udflytningen til Saqqisikuik/Skjoldun- delområder i de 2 undersøgelser, er der al- gen, hvor 152 personer bosatte sig i 1938 ligevel overensstemmelse mellem de 3 sæt (Mikkelsen & Sveistrup 1944)% I perioden oplysninger% umiddelbart efter 2% verdenskrig frem til

80 midten af 1950erne var der desuden folk, kysten er der tilsyneladende ingen skrift- som i visse år overvintrede i områderne lige oplysninger om fund af ynglehi (Dietz omkring Kangertuatsiaq ca% 50 km nord et al 1985)% Born & Rosing-Asvid (1989) for Sermiligaaq% Interviewundersøgelsen mente dog, at der måske kunne findes hi antydede, at hovedparten af bjørnefang- langs hele sydøstkysten syd for Tasiilaq% sten foregår omkring de beboede steder i Ammassalik - og i områderne nord herfor% Det er muligt, at det forholdvis lille antal observationer vedrørende hi i Ammassalik Herværende undersøgelse viste, at isbjør- området, der kom frem i denne undersø- nene i Ammassalik kommune bliver skudt i gelse, afspejlede, at der som helhed ikke perioden januar-maj med markant top i findes så mange hi der% En medvirkende marts-april% Dette sæsonmønster er i gene- årsag til de forholdsvis få observationer rel overensstemmelse med tidligere oplys- kan dog være jagtformen% Hovedparten af ninger fra Ammassalik kommune som hel- de bjørne, der nedlægges i Ammassalik hed (Dietz et al 1985, Born & Rosing- kommune, bliver skudt, når de tilfældigt Asvid 1989, Robbes 1994) og fra Kanger- træffes under daglige fangstture i nærom- lussuaq i den nordlige del af kommunen rådet% En forholdsvis større andel af voks- (Glahder 1995)% ne hunner og unger i ”yderområderne” kan således antyde, at der er ynglende hunner i de mere ”menneskefjerne” egne% Forekomst af hi

Angiveligt var interessen for at opsøge hi- Kæmpebjørne områder og spejde efter hi dalet efter ind- førelsen af fangstreglerne i 1975% Der frem- Undersøgelsen berørte iagttagelser af kom derfor ikke så mange specifikke oplys- ”kæmpebjørne”% Kæmpebjørnen eller ninger om hi under interviewene% Alligevel troldbjørnen (Nanortuakajik) er kendt i antydede undersøgelsen, at der jævnligt den østgrønlandske mytologi og beskrives i findes hi og spor efter nyfødte langs Blosse- litteraturen bl%a% fra Konebådsekspeditio- ville Kyst og Liverpool Land kyst og i om- nen i 1883-85 (Holm 1972)% I sagnene hø- råderne omkring Traill Ø-Kejser Franz Jo- rer man også om, at mennesker kan blive sef Fjord% Dette er i generel overensstem- forvandlet til bjørne (Rosing & Havsteen melse med tidligere oplysninger (Born & Mikkelsen 1963)% Rapporterne om meget Rosing-Asvid 1989)% store spor, som kun meldtes fra Ammassa- lik kommune, kan muligvis udlægges som Der er fra tidligere kun meget få informa- iagttagelser af spor fra særligt store han- tioner om hi i Ammassalik kommune - og ner% især fra den sydligste del af østkysten% Det formodedes dog, at hele strækningen langs Blosseville Kysten fra omkring 69° N ned Lokale bestande og til Kangerlussuaq (68° 05’ N) er et mere eller mindre sammenhængende hiområde vandringer (Born & Rosing-Asvid 1989)% Glahder (1995) fik under sin interviewundersøgelse Oplysningerne fra interviewene om, at der i Kangerlussuaq kun oplysninger om 2 sik- er en generel bevægelse nordover langs re ynglehi, begge lokaliseret i mundingen land, og at isbjørnene bringes sydover med af J%C% Jakobsen Fjord, men ud fra andre drivisen, er i overensstemmelse med tidli- informationer bl%a% om spor efter unger an- gere oplysninger indhentet fra forskellige gav han 6 potentielle hiområder omkring kilder (Dietz et al 1985, Born & Rosing- Kangerlussuaq% Længere sydover langs øst- Asvid 1989)% Interviewundersøgelsen anty-

81 dede dog, at forholdene kan være anderle- Rothrock et al 1999, Parkinson 2000)% des i de sydligste dele af Ammassalik kom- ”Tyndingen” har været mest markant i det mune% østlige, atlantiske Arktis (Rothrock et al 1999) f%eks% i Grønlandshavet (Parkinson Ligeledes bekræftede interviewoplysnin- 2000)% gerne oplysninger fra bl%a% mærkningsstu- dier (Vibe 1976 a, b, Born & Rosing-Asvid De lettere isforhold kan få væsentlig ind- 1989), at isbjørne kan have en tendens til virkning på bjørnebestanden% Et tidligt is- at opholde sig i visse områder (eller alter- opbrud og lettere isforhold vil eventuelt nativt vende tilbage til samme områder) tvinge bjørnene på land tidligere i sæso- flere år% Der var således flere, der mente, nen% Det kan bevirke, at de når at æde fær- at bjørnene var ”stedfaste” i Kong Oscar re sæler (især ringsæler) med deraf følgen- Fjord-Kejser Franz Joseph Fjord områder- de forringet kropskondition% I Hudson ne% Bugten i Canada har sådanne isvilkår tilsy- neladende nedsat bjørnenes kondition og bestandens reproduktionsevne (Stirling et Ændringer i forekomst af al% 1999)% Lettere isforhold vil sandsynligvis også påvirke fangstmønstret (se diskussion isbjørne og i isudbredelse i afsnittet Fangstmetoder)%

De fleste interviewede mente, at der ikke var sket en ændring i udbredelsen af is- Fødeemner bjørne, men at denne som regel afspejlede en naturlig variation i isforekomst og der- Oplysningerne fra interviewene om isbjør- med i byttedyr% Undtagelserne var dels en nenes ernæringsvaner var i overensstem- tidligere rapporteret nedgang i bjørne i de melse med tidligere oplysninger (eg Pe- indre dele af Kangersuttuaq (Born 1983, dersen 1945, Stirling & McEwan 1975, Sandell & Sandell 1991) og opfattelsen af, Stirling & Archibald 1977, Stempniewics at bådtrafik og anlæg af lufthavn i Tasiilaq 1993, Lunn & Stirling 1985, Derocher et al% området havde skræmt isbjørnene bort% 1993)% Dette omfatter også dyrenes anven- Imidlertid er det bemærkelsesværdigt, at delse af moskusokse (Pedersen 1945) og man i begge kommuner rapporterede om vegetabilske fødeemner (Ryder 1895, Pe- ændrede isforhold i de seneste år% Angive- dersen 1945, Derocher et al 1993)% ligt skulle der være blevet mindre is (både fastis og drivis) i løbet af de sidste 5-6 år% Det betød ændrede rejseruter i Ittoqqor- toormiit kommune, og i Ammassalik kom- Fangstmetoder mune havde man haft vanskeligt ved at tage på jagt sydpå med hundeslæde om En øget anvendelse gennem de sidste ca% foråret, men derimod lettere ved at komme 25 år af joller o%lign% med øget motorkraft i båd nordover% har givet fangerne større mulighed for at komme hurtigt omkring i områderne, og Fangernes oplysninger om, at isforholdene har dermed øget deres chancer for at støde er blevet lettere i de senere år, er i overens- på bjørn% Det har betydet, at flere isbjørne stemmelse med oplysninger fra satellitbase- kan nedlægges i åbentvandsperioden% Un- ret overvågning om, at isen i de arktiske dersøgelsen antydede således, at en stigen- have både er blevet mindre i udstrækning de andel af bjørnene skydes under jagt og tyndere i løbet af 1990erne i forhold til med jolle eller båd% Anvendelse af kraftige- 2-4 årtier før (eg Parkinson et al 1992, re motorer vil som helhed give fangeren en Johannessen et al 1996, Maslanik 1996, større aktionsradius inden for kort tid, og

82 Udviklingen i længden af den år- lige periode med islæg mellem 1979 og 1996 Blå og grøn antyder, at sæsonen med isdække er blevet kortere i pågældende årrække (an- givet som antal dages afkortning pr år) Satellitbaserede målinger af passiv udtråling 30% cutoff = ba- seret på antal dage, hvor koncen- trationer af isdække var lig med eller mere end 30% Kilde: Parkin- son et al (2000)

derved øgede muligheder for at møde is- for tænkes, at den svindende is betyder, at bjørn% Med andre ord, man kan nå hurti- en større del af isbjørnene opholder sig på gere og længere omkring på kortere tid% land – og i længere tid – samtidigt med, at fangerne får øget mulighed for at komme Baseret på oplysningen om fangstmetode rundt i et stort område (og i en større del af for 84 isbjørne, der blev nedlagt af Ittoq- året) for at lede efter isbjørne% Alt andet qortoormiitfangere (1983-1991), vurderes lige vil det betyde et øget jagttryk på isbjør- det, at isbjørne nedlagt fra motorbåd ud- nebestanden% gjorde ca% 5% af den samlede fangst i Ittoq- qortoormiit (Born 1995), hvilket er betyde- Bjørnefangstregulativernes bestemmelser ligt mindre end oplysningerne fra 1994- om, at det kun er fangere med erhvervsbe- 1999% Der kan være tale om en tilfældig vis, der kan nedlægge isbjørne, forekom- forskel forårsaget af forskellig databag- mer vanskelige at efterleve i et udpræget grund, men det kan også udtrykke en reel fangerdistrikt som Ittoqqortoormiit/Scores- ændring forårsaget af ændrede isforhold% bysund - og til dels også Ammassalik - Tidligt isopbrud (f%eks% som tilfældet i Ittoq- hvor mange af de voksne mænd i perioder qortoormiit) og en længere periode med skifter mellem at være fuldtids- og fritids- lette isforhold (dvs% længere åbentvandspe- fangere (jf% Robert-Lamblin 1986)% Ser en riode) bevirker, at bådsæsonen er længere% fritidsfanger en bjørn, så skal han have fat I perioder med ingen eller lidt is vil isbjør- i en person med erhvervsjagtbevis til at nene opholde sig mere på land, som også skyde bjørnen for sig% udtrykt af nogle af fangerne% Det kan der-

83 Udnyttelse af Tak isbjørneprodukter

I de senere år blev det muligt at indhandle Denne undersøgelse blev støttet økonomisk isbjørnekød i Ittoqqortoormiit kommune% af Kommissionen for Videnskabelige Un- Dette gav fangerne mulighed for at supple- dersøgelser i Grønland (KVUG), Direktora- re indtjeningen fra fangst af isbjørn% Der er tet for Miljø og Natur (Nuuk), Grønlands i gennemsnit ca%160 kg kød og andet for- Naturinstitut og Danmarks Miljøundersø- døjeligt væv pr% bjørn (Born 1983)% Antages gelsers Afdeling for Arktisk Miljø, samt det, at omkring halvdelen af dette kan ind- Miljøstyrelsen via miljøbistandsprogram- handles i form af kød, kunne værdien af en met DANCEA (Danish Cooperation for nedlagt bjørn i heldigste fald forøges med Environment in the Arctic)% Rapportens ca% 4000 kr% ved indhandling af kødet% Ind- resultater og konklusioner afspejler ikke handling af isbjørnekød blev imidlertid nødvendigvis Miljøstyrelsens eller de andre ikke længere mulig i 2000 (Sandell & San- involverede instansers holdninger, men er dell, upublicerede data)% forfatternes egne% Der rettes en varm tak til de grønlandske fangere, der tålmodigt lod sig interviewe og delte ud af deres store vi- den om isbjørne% Befolkningen i Ittoqqor- toormiit og Ammassalik kommuner takkes for deres store gæstfrihed% Desuden takker vi Louise Grøndahl (Danmarks Miljøun- dersøgelser, Afdelingen for Arktisk Miljø) for at have rentegnet figurer, Kirsten Ry- dahl (Grønlands Naturinstitut) for layout af rapporten og Arild Landa for kritisk gennemlæsning af den% Fotograferne, der velvilligt stillede deres fotos til rådighed for rapporten, takkes også: Steen Andersen, Christian M% Glahder, Sigga E% Joensen, Dennis Lund, Jeppe Møhl og Jørn Thomas- sen% Randall R% Reeves polerede vores en- gelsk, og Aage Lennert oversatte til grøn- landsk%

84 Referencer

Amdrup, G 1902 Carlsbergfondets Expedition til Serie D, nr 20 Østgrønland, udført i aarene 1898-1900 under ledelse af G Amdrup Meddelelser om Grønland Anonym 1995 Polar Bear Population Status, p 27 (1, 2, 4 & 7) 24 I: Wiig, Ø, EW Born & GW Garner (red) 1995 Polar Bears Proceedings of the Eleventh Andersen, M, ELic, AE Derocher, SE Belikov, Working Meeting of the IUCN/SSC Polar Bear A Bernhoft, AN Boltunov, GW Garner, JV Specialist Group 25-27 January 1993, Copenha- Skaare & Ø Wiig 2001 Geographic variation of gen, Denmark Occasional Paper of the IUCN PCB congeners in polar bears (Ursus maritimus) Species Survival Commission No 10 192 pp from Svalbard east to the Chuckchi Sea Polar Biology 24: 231-238 Anonym 1996 Prisliste for grønlandske skind 1 maj 1996 KNI (Grønlands Handel) Anonym 1925-1940 Grønlands Styrelse Indbe- retning fra Scoresbysund, 1925-40 Rigsarkivet Anonym 1998a Grønland 1998/Kalaallit Nu- Journal Gr 64 & 90 naat 1998 Grønlands Statistik, Statistisk Årbog 612 pp Anonym 1950 Grønlandskommissionens Be- tænkning nr 6 Angmagssalik, Scoresbysund og Anonym 1998b Polar Bears Proceedings of the Thule København, februar 1950 73 pp Twelfth Working Meeting of the IUCN/SSC Polar Bear Specialist Group 3-7 February 1997, Oslo, Anonym 1974 Fredning af isbjørne i Grønland Norway Occasional Paper of the IUCN Species Nalunaarutit/Grønlandsk Lovsamling, Serie A, Survival Commission No 19 159 pp nr 3, Jnr 1701-08: 509-510 Anonym 1999 Grønland 1999/Kalaallit Nunaat Anonym 1976 Executive Order on the National 1999 Grønlands Statistik, Statistisk Årbog 620 Park in Northern and Eastern Greenland (25 juni pp 1976) Ministeriet for Grønland, Jnr 1780-06, p 53-57 I: Polar Bears Proceedings of the Eight Borchersen, J 1950 Brev fra Lene Borchersen med Working Meeting of the IUCN/SSC Polar Bear J Borchersens indberetning fra Scoresbysund Specialist Group, January 1981 Gland, Switzer- 1950 Upubliceret land 1985 185 pp Born, EW 1983 Havpattedyr og havfugle i Sco- Anonym 1980 Bekendtgørelse om ændring af resby Sund: Fangst og forekomst 1983 Rapport til bekendtgørelse om fredning af isbjørne i Grøn- Råstofforvaltningen for Grønland og Grønlands land Nalunaarutit/Grønlandsk Lovsamling, Fiskeri- og Miljøundersøgelser fra Danbiu ApS Serie A, nr 2: 331 (Biologiske konsulenter), Hellerup 112 pp

Anonym 1981 Consultative Meeting of the Con- Born, EW 1995 Status of the polar bear in Green- tracting Parties to the Agreement on the Conser- land I: Wiig, Ø, EW Born & GW Garner (red) vation of Polar Bears, Oslo 20-22 January 1981 Polar Bears Proceedings of the Eleventh Work- Report of the Meeting: Summary and Conclu- ing Meeting of the IUCN/SSC Polar Bear Specia- sions Oslo 1981 76 pp list Group Occasional Paper of IUCN/SSC No 10: 81-103 Anonym 1994 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr 20 af 11 maj 1994 om fangst af isbjørne i Grøn- Born, EW 2001 The Greenland catch of polar land Nalunaarutit/Grønlandsk Lovsamling, bears from the Davis Strait, Baffin Bay and Kane

85 Basin areas, 1993-99 Working paper to the Cana- land og Grønlands Fiskeri- og Miljøundersøgel- dian Polar Bear Technical Committee Meeting, ser fra Danbiu ApS (Biologiske konsulenter), Edmonton, 4-5 February 2001 7 pp Hellerup 277 pp

Born, EW & A Rosing-Asvid 1989 Isbjørnen Dietz, R, C Sonne-Hansen, EW Born, HT San- (Ursus maritimus) i Grønland: en oversigt Grøn- dell & B Sandell 2001 Forekomst af ”afvigende” lands Hjemmestyre, Miljø- og Naturforvaltning, isbjørne i Østgrønland: En interviewundersøgel- Teknisk Rapport nr 8, november 1989 129 pp se, 1999 Danmarks Miljøundersøgelser Rapport- serie I trykken Born, EW & SvAa Henriksen 1990 Prevalence of Trichinella sp in polar bears (Ursus mariti- Durner, GM & SC Amstrup 1995 Movements of mus) from northeastern Greenland Polar Re- a female polar bear from northern Alaska to search 8: 313-315 Greenland Arctic 48: 338-341

Born, EW & Ø Wiig 1995 Polar bear and walrus Glahder, C 1995 Hunting in Kangerlussuaq studies in Central East Greenland I: HW Hub- Meddelelser om Grønland, Man & Soc 19: 1-86 berten (red) The Expedition ARKTIS-X/2 of RV “Polarstern” in 1994 Berichte zur Polarfor- Gulløv, HC 2000 100-året for Sydøstgrønlands schung 174: 103-107 affolkning i 1900 - og en skitse til et forsknings- program ved Nationalmuseets Center for Grøn- Born, EW, MP Heide-Jørgensen & RA Davis landsforskning Tidsskriftet Grønland 6-7: 189- 1994 The Atlantic walrus (Odobenus rosmarus 202 rosmarus) in West Greenland Meddelelser om Grønland, Bioscience 40: 1-33 Henrichsen, P 1988 Preliminary results of stu- dies of non-metrical cranial traits in polar bears Born, EW, Ø Wiig & J Thomassen 1997 Seaso- Report to the Tenth Working Meeting of the nal and annual movement of radio-collared polar IUCN/SSC Polar Bear Specialist Group, 24-30 bears (Ursus maritimus) in Northeast Greenland November 1988, Sochi, USSR 2 p + kort Journal of Marine Systems 10: 67-77 Henrichsen, P & T Sjøvold 1986 Appendix II DeMarch, BGE, C de Wit, DCG Muir, B Preliminary report on population differentiation Braune, DJ Gregor, RJ Norstrom, M Olsson, JU of polar bears based on non-metrical traits I: Pro- Skaare & K Stange 1998 Chapter 6: Persistent ceedings of the Ninth Working Meeting of the Organic Pollutants: 183-372 I: AMAP Assess- IUCN/SSC Polar Bear Specialist Group, 9-11 ment Report: Arctic Pollution Issues Arctic Moni- August 1985, Edmonton, Canada IUCN, Gland toring and Assessment Programme Oslo, Nor- 152 pp way Henriksen, SvAa, EW Born & L Eiersted 1993 Derocher, AE, D Andriashek & I Stirling 1993 Infections with Trichinella in polar bears (Ursus Terrestrial foraging by polar bears during the ice- maritimus) in Greenland: Prevalence according free period in western Hudson Bay Arctic 46(3): to age and sex, p 565-567 I: Campbell, WC, E 351-354 Posio & F Bruschi (red) Trichinellosis Procee- dings of the Eight International Conference on Dietz, R 1999 Forurening, p 381-402 I: Born, Trichinellosis, 7-10 September 1993, Orvieto, Italy EW & J Böcher (red) Grønlands Økologi: En Instituto Superiore di Sanita Press Rome grundbog Atuakkiorfik, Nuuk 431 pp Holm, G 1887 Den danske Konebaads-Expedi- Dietz, R, MP Heide-Jørgensen & EW Born 1985 tion til Grønlands Østkyst Populært beskrevet af Havpattedyr i Østgrønland (en litteraturundersø- G Holm & V Garde Forlagsbureauet, Kjøben- gelse) Rapport til Råstofforvaltningen for Grøn- havn Nyudgivet i redigeret form som Holm, G

86 1972 Konebådsekspeditionen Etnologisk skitse Geophysical Research Letters 23: 1677-1680 af Angmagssalikerne Rhodos, København 1972 248 pp Messier, F, MK Taylor & MA Ramsay 1992 Seasonal activity patterns of female polar bears Johannessen, OM, MW Miles & E Bjørgo 1996 (Ursus maritimus) in the Canadian Arctic as Global sea-ice monitoring from microwave satel- revealed by satellite telemetry Journal of Zoology lites Proc 1996 IGARSS: 932-934 (London) 218: 219-229

Kapel, FO & A Rosing-Asvid 1996 Seal hunting Mikkelsen, E & PP Sveistrup 1944 The East statistics from Greenland 1993 and 1994, accor- Greenlanders Possibilities of Existence, their Pro- ding to a new system of collecting information, duction and Consumption Meddelelser om compared to the previous Lists-of-Game NAFO Grønland 134(2) 244 pp Scientific Council Studies 26: 71-86 Nilsson, A 1998 Arktisk forurening: Tilstands- Koch, L 1928 Dansk Arbejde i Østgrønland rapport om det arktiske miljø Miljø- og Energi- ”Ymer” Tidskrift för Svenska Sälskabet för Antro- ministeriet, Miljøstyrelsen, København 188 pp pologi och Geografi 3: 253-281 Norstrom, RJ, S Belikov, EW Born, GW Garner, Kwok, R & DA Rothrock 1999 Variability of B Malone, S Olpienski, MA Ramsay, S Schliebe, Fram Strait ice flux and North Atlantic Oscilla- I Stirling, MS Stishov, MK Taylor & Ø Wiig tion Journal of Geophysical Research 104: 5177- 1998 Chlorinated hydrocarbon contaminants in 5189 polar bears from eastern Russia, North America, Greenland and Svalbard: Biomonitoring of Arctic Larsen, T 1986 Population biology of the polar pollution Archives of Environmental Contami- bear (Ursus maritimus) in the Svalbard area nation and Toxicology 35(2): 354-367 Norsk Polarinstitutts Skrifter 184 55 pp Paetkau, D, SC Amstrup, EW Born, W Calvert, Larsen, T, C Jonkel & C Vibe 1983 Satellite ra- AE Derocher, GW Garner, F Messier, I Stirling, dio-tracking of polar bears between Svalbard and M Taylor, Ø Wiig & C Strobeck 1999 Genetic Greenland International Conference on Polar structure of the world´s polar bear populations Bear Research and Management 5: 230-237 Molecular Ecology 8: 1571-1585

Lentfer, JW 1982 Polar Bear (Ursus maritimus), Parkinson, C 1992 Spatial patterns of increases p 557-566 I: Chapman, JA & GA Feldhammer and decreases in length of the sea-ice season in (red) Wild Mammals of North America: Biology, the north polar region, 1979-1986 Journal of Management and Economics The John Hopkins Geophysical Research 97(14): 14377-14388 University Press, Baltimore, London 1146 pp Parkinson, CL 2000 Variability of Arctic sea ice: Lunn, NJ & I Stirling 1985 The significance of The view from space, an 18-year record Arctic supplemental food to polar bears during the ice- 53(4): 341-358 free period of Hudson Bay Canadian Journal of Zoology 63: 2291-2297 Pedersen, A 1942 Säugetiere und Vögel Medde- lelser om Grønland 128(2) 119 pp Lønø, O 1970 The polar bear (Ursus maritimus) in the Svalbard area Norsk Polarinstitutts Skrif- Pedersen, A 1945 Der Eisbär (Thalarctos mariti- ter 149 103 pp mus Phipps) Verbreitung und Lebensweise Bruun & Co, København 166 pp Maslanik, JA, MC Serreze & RB Barry 1996 Recent decreases in Arctic summer ice cover and Petersen, J 1957 Ujuaats Dagbøger Grønlandske linkages to atmospheric circulation anomalies Selskabs Skrifter 19 168 pp

87 Petersen, R 1972 Aquisition and Sharing of the culture of Northeast Greenland Meddelelser om Bag in East Greenland Inter-Nord 12: 282-286 Grønland, Man & Society 15 150 pp

Robbe, P 1994 Les d’Ammassalik, Chas- Sandell, HT & B Sandell 1996 Polar bear hun- seur de l’Arctique Paris 389 pp ting and hunters in Ittoqqortoormiit/Scoresby- sund, NE Greenland Arctic Anthropology 33 Robert, J 1970 Anthropologie démographique et (2): 77-93 socio-économique de la population du Scoresby- sund Faculté des lettres et sciences humaines Sandell, HT & B Sandell 1999 Paleo-Eskimo Académie de Paris 147 pp Settlements in Scoresby Sund, Northeast Green- land Dansk Polar Centre Report No 6 150 pp Robert-Lamblin, J 1986 Ammassalik, East Green- land - end or persistance of an isolate? Anthropo- Siegstad, H 1989 Kangerlussuaq - en aktiv logical and demographical study on change fangstplads Tusaat/Forskning i Grønland 1-2/ Meddelelser om Grønland, Man & Society 10 89: 55-59 168 pp Smith, TG 1980 Polar bear predation on ringed Robert-Lamblin, J 1999 La famille, le village, la seals and bearded seals in the land-fast ice habi- ville: Dynamique du changement social au tat Canadian Journal of Zoology 58: 2201-2209 Groenland oriental de 1960 à 1990 Études/ Inuit/Studies vol 23: 35-54 Stempniewicz, L 1993 The polar bear Ursus ma- ritimus in a seabird colony in Frans Josef Land Rodahl, K 1949a The toxic effects of polar bear Polar Research 12(1): 33-36 liver Norsk Polarinstitutts Skrifter 92: 1-90 Stirling, I 1988 Polar bears The University of Rodahl, K 1949b The toxicity of polar bear liver Michigan Press 220 pp Nature, London 164: 530-531 Stirling, I & EH McEwan 1975 The caloric Rosing-Asvid, A & EW Born 1990 Fangst af value of whole ringed seals (Phoca hispida) in isbjørn (Ursus maritimus) i Avanersuaq og Uper- relation to polar bear (Ursus maritimus) ecology navik kommuner: en interviewundersøgelse Tek- and hunting behaviour Canadian Journal of nisk rapport, Grønlands Hjemmestyre, Miljø- og Zoology 53:1021-1027 Naturforvaltning, Rapport nr 23, december 1990 67 pp Stirling, I & WR Archibald 1977 Aspects of predation of seals by polar bears Journal of the Ryder, L 1895 Beretning om den Østgrønlandske Fisheries Research Board of Canada 34(8): 1126- Expedition 1891-92 Meddelelser om Grønland, 1129 17: 1-158 Stirling, I, D Andriashek & W Calvert 1993 Rüttel, FCP 1917 Ti Aar blandt Østgrønlands Habitat preferences of polar bears in the western Hedninger Gyldendalske Boghandel, Kjøben- Canadian Arctic in winter and late spring Polar havn og Kristiania 254 pp Research 29(168): 13-24

Sandell, HT & B Sandell 1986 Kap Hope: A sett- Stirling, I, NJ Lunn & J Iacozza 1999 Long-term lement and its resources Arctic Anthropology trends in the population ecology of polar bears in 23(182): 281-298 western Hudson Bay in relation to climatic change Arctic 52(3): 294-306 Sandell, HT & B Sandell 1991 Archaeology and environment in the Scoresby Sund fjord Ethno- Sølberg, F 1980 Jagten i Scoresbysund Borgens archaeological investigations of the last Thule Forlag 292 pp

88 Taylor, MK, DP DeMaster, FL Bunnell & RE Schweinsburg 1987 Modelling the sustainable harvest of female polar bears Journal of Wildlife Management 51(4): 811-820

Taylor, MK, FL Bunnell, DP DeMaster, RE Schweinsburg & J Smith 1988 ANURSUS: a po- pulation analysis system for polar bears (Ursus maritimus) International Conference on Bear Re- search and Management 7: 117-125

Teilmann, J & FO Kapel 1998 Exploitation of ringed seals (Phoca hispida) in Greenland NAMMCO Scientific Publications 1:130-151

Vibe, C 1967 Arctic Animals in Relation to Cli- matic Fluctuations Meddelelser om Grønland 170(5) 227 pp

Vibe, C 1976a Preliminary report on the First Danish Polar Bear Expedition in North East Greenland, 1973, p 74-76 I: Polar Bears Procee- dings of the 5th Working Meeting of the Polar Bear Specialist Group, Le Manoir St-Prex, Swit- zerland, 3-5 December 1974 IUCN Publications New Series Supplementary Paper No 42

Vibe, C 1976b Preliminary report on the Second Danish Polar Bear Expedition in North East Greenland, 1974 Ibid: 91-97

Wiig, Ø, EW Born & EW Garner (red) 1995 Polar Bears: Proceedings of the Eleventh working meeting of the IUCNISSC Polar Bear Specialist Group IUNC, Gland, Switzerland and Cam- bridge, UK 192 pp

Wiig, Ø, AE Derocher, MM Cronin & JU Skaa- re 1998 Female pseudohermaphrodite polar bears at Svalbard Journal of Wildlife Diseases 34(4): 792-796

Wiig, Ø, AE Derocher, I Gjertz & JO Scheide 2000 Kunnskapsstatus for isbjørn ved Svalbard og fremtidige behov for kartlegging, overvåkning og forskning Norsk Polarinstitutt Meddelelser nr 160 34 pp

89 Appendiks 1

Tabel A

Alder og erhvervsmæssig status blandt 30 1999% Tabellen angiver også fangernes al- isbjørnejægere, der blev interviewet i der, da de fik deres første bjørn, og hvor Ittoqqortoormiit/Scoresbysundområdet mange bjørne de havde nedlagt%

Tabel A Interviewede fangere i Ittoqqortoormiit

1U $QWDO EM—UQH $OGHU (UKYHUYV (  $OGHU YHG I—UVWH VNXGW L DOW nU IULWLGV ) IDQJHU EM—UQ nU  "( #! @ ( ! "' $! @ 4 " ! $% @ # # ' $$ A 4 $ %% "& @ $ % %" $& A ' & #& #' @ 4 ' " " @ " ( ! "! @ %  ! "' @A (  ! $! @ 4 ! ( $! A 4 " ' #! A !# # ' "( @A # $ " "$ @ & % $ A !! & #! @ "' ' ( !# @ !! ( ( "& @ ! ! ' "% A 4 !  & "& @A ( !! $ $& @ $ !" # # @ "' !# " #% A ## !$ "€htr $ @A 4 !% ! ! A % !& ! "' A !' !' 4€htr $& @A $ !( !# @A !# " % $' A@ 4

90 Tabel B

Alder og erhvervsstatus blandt 22 isbjørne- gernes alder, da de fik deres første bjørn, jægere, der blev interviewet i Ammassalik- og hvor mange bjørne de havde nedlagt i området, 1999% Tabellen angiver også fan- alt%

Tabel B Interviewede isbjørnejægere i Ammassalik kommune

1U $QWDO EM—UQH VNXGW L DOW $OGHU nU (UKYHUY (  %RS–O $OGHU YHG I—UVWH IULWLGV ) IDQJHU EM—UQ nU  XQJHU  ( 7DVLLODT 

 XQJHU  ) ¨

 XQJHU  )( ¨     )( ¨      ( ¨     ) ¨  ,DOW   YRNVQHXQJHU

   ( XOXVXN     )( ¨     ) ¨   XQJHU  ) ¨ "    ) ¨     ( ¨     ) ¨ ,DOW YRNVQHXQJHU

 XQJHU  ( 6HUPLOLJDDT   XQJHU  ( ¨     ) ¨  ,DOW YRNVQHXQJHU

 XQJHU  )( ,VRUWRT "  XQJHU  ( ¨     ( ¨   XQJHU  ) ¨     ( ¨     ) ¨  ,DOW YRNVQHXQJHU VWNVWHGWLGDOGHUN—QPDQJOHU

* Ung hun fanget august 1999 ved Deception Ø af nr# 4´s 14 årige søn# Til disse tilsammen 210 bjørne fra interviewene kom desuden 1 hun med 2 unger nedlagt af en fanger fra Kuumiit, som desværre ikke blev interviewet# Det totale tal fra Ammassalik, hvor tid, sted, alder og køn for fangsten tilnærmel- sesvis er angivet i tabellen# For yderligere 25 bjørne fra Isortoq var det ikke muligt at skaffe data#

91 Tabel C

Oversigt over spørgsmål, der søgtes besva- der blev stillet, findes på Grønlands Na- ret under interviews af i alt 52 bjørnejæge- turinstituts hjemmeside (www%natur%gl) og re i Ittoqqortoormiit/Scoresbysund og Am- Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelingen massalik kommuner, 1999% for Arktisk Miljøs hjemmeside (www%dmu%dk) under navnet: “Isbjørne- En sammenfatning og kvantificering af alle interviews, 1999: Stort appendiks“% fangernes svar på de enkelte spørgsmål,

)RUHNRPVW IDQJVWUHMVHU RJ ¥UXWHU

 +DUGXIDQJHWLVEM—UQH DQWDOnU "  +DUGXY–UHWPHGWLODWIO–QVHLVEM—UQH DQWDOnU "  +DUGXIDQJHWEM—UQSnHQLNNHIDQJVWUHMVHLQGWLO"  +YRU NRUW "  +YRUPDQJH"  +YRUQnU"  #—Q"  $OGHU"  9DUEM—UQHQVDPPHQPHGDQGUHEM—UQH"  +YRUGDQYDUIDPLOLHVDPPHQV–WQLQJHQ DQWDOnULJHnULJH "  %OHYGHIDQJHW KYLVMDDIKYHP "  +YHPYDUGXVDPPHQPHG"  +DUGXIDQJHWEM—UQWLGOLJHUHnU"  +DUGXIDQJHWEM—UQSnIDQJVWUHMVHU"  +YRURJKYRUQnU"  +YRUPDQJHIDQJHUHYDU,DIVWHG"  +YRUPDQJHVO–GHUYDU,DIVWHG"  +YRUPDQJHKXQGHKDYGHPHG"  +YRUIRUY–OJHUGXGHQUXWH"  (UGHUIDQJHUHIUDDQGUHRPUnGHUHQG,WWRTTRUWRRUPLLW6FRUHVE\VXQGRJ $PPDVVDOLNVRPIDQJHUGHU"  +YRUPDQJHEM—UQHWURUGXGHUHUIDQJHWL,WWRTTRUWRRUPLLW6FRUHVE\VXQG RJ$PPDVVDOLN"  +YHPKDUIDQJHWGLVVHEM—UQH"  +YRUPDQJHEM—UQHWURUGXGHULDOWHUIDQJHWL,WWRTTRUWRRUPLLW6FRUHVE\ VXQGRJ$PPDVVDOLNWLGOLJHUH"

)DQJVWPHWRGHU

 +YRUGDQIRUHJnUMDJWHQ VSRULQJKXQGHYnEHQ "  )DQJHUGX,IOHUHHOOHUI–UUHEM—UQHHQGWLGOLJHUH"

9DQGULQJHU RJ ¨ORNDOH¨ EHVWDQGH

 2SKROGHUEM—UQHQHVLJLV–UOLJHRPUnGHUDGVNLOWIUDKLQDQGHQ"  (UGHLVEM—UQH,VHUIDQJHUEOHYHWPLQGUH"  +DUGXLDJWWDJHW–QGULQJHULXGEUHGHOVHRJIRUHNRPVW" Fortsættes####

92 Fortsat  +DUGXLDJWWDJHW–QGULQJHULLVIRUKROGRDVRPSnYLUNHUKYRUMDJWHQ XG—YHV"  'HIDQJHGHEM—UQHKYLONHQUHWQLQJJLNGH"  +YRUKDUGXVHWEM—UQHVSRU"  +YLONHQUHWQLQJRJSnKYLONHQnUVWLG"  +YLONHWN—Q"  (UGHUIDVWHYDQGULQJVYHMH NRUW "  +DUGXVHWKHOWVPnEM—UQHVSRU +YLVMDKYRURJKYLONHQPnQHG "  +YRUWURUGXEM—UQHQHYDQGUHUKHQRPVRPPHUHQ"

+LRJKLRPUnGHU

 +DUGXVHW\QJOHKL"  +YRUPDQJHRJKYRUQnU"  6W—UUHOVH"  %HOLJJHQKHGLWHUU–QHW"  +DUGXVHWPLGOHUWLGLJHKYLOHKL"  +YRUYDUKLHW"  +YRUJDPPHOYDUEM—UQHQ"  .HQGHUGXQRJHQGHUKDUVHWKL"  (UGHUVNHW–QGULQJHULIRUHNRPVWHQDIKLJHQQHPnUHQH"

2EVHUYDWLRQHUDISDUULQJVDGI–UG

 +DUGXVHWSDUULQJHUSDUULQJVDGI–UGHOOHUHYWVSRUVRPW\GHUSnGHWWH"  +YRURJKYRUQnU"

(UQ–ULQJ

 +YDGVSLVHUEM—UQHXGRYHUULQJV–O PDYHLQGKROGREVHUYDWLRQDIMDJW "

)RUXUHQLQJRJHIIHNWHUKHUDI

 +DUGXLDJWWDJHWXQGHUOLJWXGVHHQGHLVEM—UQH"  +DUGXLDJWWDJHWXQGHUOLJLVEM—UQHDGI–UG"  1RUVNHLVEM—UQHIRUVNHUHKDUIXQGHWLVEM—UQHKXQQHUPHGIRUVW—UUHW NOLWRULVSn6YDOEDUG+DUQRJOHDIGHKXQEM—UQHGXKDUY–UHWPHGWLO DWIO–QVHKDIWP–UNHOLJHN—QVRUJDQHUVRPIHNVGHWSnELOOHGHW"  +DUQRJOHDIGHKDQEM—UQHGXKDUIDQJHWKDIWP–UNHOLJH N—QVRUJDQHU WHVWLNOHUHOOHUSHQLV "  9HGGXRPGHUHUQRJOHVRPKDUJHPWHOOHUVRPVDPOHUSnLVEM—UQH SHQLVEHQ QDYQRJDGUHVVH "  +DUGXVHWG\UPHGNU–IWNQXGHUVRPIHNVSnGHWWHELOOHGH"  +DUGXVHWIRVWUHKRVEM—UQHRPHIWHUnUHW"  +YRUGDQVnGHXG"  +YRUODQJHYDUGH"  6nGHQRUPDOHXG"  +DULVEM—UQHKXQQHUQHGHWVDPPHDQWDOQ\I—GWHXQJHU HYWnULJH VRP WLGOLJHUH" Fortsættes####

93 Fortsat  +DULVEM—UQHKXQQHUQHGHWVDPPHDQWDOQ\I—GWHXQJHU HYWnULJH VRP WLGOLJHUH"  +DUGXVHWLVEM—UQHPHGP–UNHOLJHNO—HUVRPGHWSnELOOHGHW"  ,VWHUV—HQKDUPDQSnYLVWGHIRUPLWHWHULNUDQLHURJN–EHUIUDV–OHU+DU GXVHWEM—UQHPHGP–UNHOLJHNUDQLHU"  +DUGXVHWEM—UQHPHGIRUDQGULQJHULVNLQGHQH"  +DUGXVHWEM—UQHPHGPDQJHSDUDVLWWHU IHNVLQGYROGVRUPHOOHU WULNLQHU "  +DUGXVHWEM—UQHPHGDQGUHGHIRUPLWHWHU"  1RJOHIRUVNHUHK–YGHUDWYLVVHNHPLVNHVWRIIHUNDQ–QGUH N—QVIRUGHOLQJHQLDINRPPHWLUHWQLQJDIIOHUHKXQQHU+DUGXHQ IRUQHPPHOVHDIIRUGHOLQJHQDILVEM—UQH(UGHQOLJHOLJHOOHUHUGHUVNHW –QGULQJHUPRGIOHUHKXQQHU"

6\JGRPVP–VVLJH IRUDQGULQJHU L VO–GHKXQGH

 9LKDUK—UWRPHQKDQKXQGIUD6FRUHVE\VXQGI—GWVRPPHUHQKYLV SHQLVLNNHYDUYRNVHWVDPPHQRJVRPWLVVHGHEDJXGRYHQIRUWHVWLNOHUQH K\SRVSDGL +DUQRJOHDIGLQHHOOHUDQGUHVKDQHOOHUKXQKXQGHKDIW P–UNHOLJHN—QVRUJDQHU"  +DUQRJOHDIGLQHHOOHUDQGUHVKXQKXQGHVY–UWYHGDWEOLYHGU–JWLJH"  +DUQRJOHDIGLQHHOOHUDQGUHVKDQKXQGHKDIWP–UNHOLJHN—QVRUJDQHU"  (UQRJOHDIGLQHHOOHUDQGUHVKXQGHG—GHDINU–IWHOOHUKDIWNU–IWNQXGHU"  +DUQRJOHDIGLQHHOOHUDQGUHVKXQGHKDIWP–UNHOLJHNO—HU"  +DUQRJOHDIGLQHHOOHUDQGUHVKXQGHKDIWP–UNHOLJHNUDQLHU"  +DUQRJOHDIGLQHHOOHUDQGUHVKXQGHKDIWDQGUHGHIRUPLWHWHU"  +DUQRJOHDIGLQHHOOHUDQGUHVKXQGHKDIWIRUDQGULQJHULKXGHQ"  +DUQRJOHDIGLQHHOOHUDQGUHVKXQGHKDIWPDQJHSDUDVLWWHU"  +YRUOHGHVHUN—QVIRUGHOLQJHQDIVO–GHKXQGHQHVDINRP"(UGHQOLJHOLJ HOOHUHUGHUVNHWIRUDQGULQJHUPRGIOHUHKXQKXQGH"

94