FUGLEMALEREN OG JÆGEREN JOHANNES LARSEN: Kertemindes
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
FUGLEMALEREN OG JÆGEREN JOHANNES LARSEN: Kertemindes Tekst: Niels Peter Tornbjerg Foto: Niels Peter Tornbjerg og berømte søn Johannes Larsen Museet og nærstudier af fuglenes farver og fjerdragt med efterfølgende udarbej- delser af skitser. Allerede som otteårig var han faktisk i stand til at karakteri- sere fugle med sin meget anvendte rørpen, som han selv formede af tag- rør, ligesom han malede sit første olie- maleri allerede som 10-årig. Jagten på hønsefugle Efter bestået præliminæreksamen fra universitetet i København, hvor Jo- hannes Larsen allerede var begyndt at modtage opmærksomhed som por- trætmaler, banede talentet vejen til uddannelsen som kunstmaler ved de frie studieskoler, hvor han i 1885 fik Johannes Larsen Museet er – meget passende – indrettet i den afdøde kunstners bolig. Kristian Zahrtmann som lærer. En underviser, der blev skelsættende for den unge kunstner, da han der fik øj- nene op for især bevægelse og farver i PORTRÆT: Selv om fuglemaleren, også til udførelsen af de smukke akva- modelobjekterne. Det var ligeledes via grafikeren og jægeren Johannes Lar- reller, der indgår i et fint samspil med opholdet hos Zahrtmann, at begre- sen fra Kerteminde i det forgangne år forfatteren og vennen Johannes V. berne ”Den Fynske Skole” og ”Fyn- kunne have fejret sin 150-års fødsels- Jensens lyriske tekster i de to blok- bomalerne” tog sit begyndende afsæt dag, vækker kunstnerens navn stadig- bøger ”Aarstiderne.” Når man så oven grundet deltagelse af flere andre fyn- væk genklang hos mange med hang til i alt dette tillægger de berømte træsnit ske elever, blandt andre den kom- billed- og illustrationskunst af høj til St. St. Blichers ”Trækfuglene” fra mende landskabsmaler Fritz Syberg klasse. Og ikke mindst Johannes Lar- 1914, der for mange står som det mest og maleren Peter Hansen. Disse be- sens bogillustrationer findes da også vellykkede bogarbejde af sin art fra greber var et opgør med tidens tradi- både her og der og næsten alle vegne i den tid, forstår man til fulde Larsens tionelle stilarter indenfor malerkunst- den ældre lekture med naturalistiske internationale berømmelse. en og et opgør med det københavnske islæt. Deriblandt også i adskillige jagt- akademi. bøger udført med en artistisk akkura- Rørpen af tagrør Senere kunne man trække en parallel tesse, så det er lige før, man som jæger Han kom til verden i købmandsgården til gruppen af jyske forfattere med Jo- dukker hovedet for de bølgende ræk- i Kerteminde, hvorfra faderen udover hannes V. Jensen som frontfigur. En ker af trækkende ænder og gæs. sit købmandskab også drev rederi. gruppe, der ligeledes havde vendt ho- Men Johannes Larsen var også Samme fædrene ophav havde ligeledes vedstadens parnas ryggen. kunstneren, der med en fin stilisme med sigte på indkøb og hjemtransport Kernen af Fynbomalerne udviklede udførte farveplancherne til ornitolog- af billigt tømmer og udøvelse af jagt sig på sigt til ikke bare livsvarige ven- en E. Lehn Schiølers pragtværk ”Dan- gennem 1870’erne erhvervet sig gård- skaber, men også kunstneriske og marks Fugle,” 1925-1931 samt illustra- en Båxhult i Småland. Og det var jagtlige fællesskaber med udfoldelser tionerne til værker som for eksempel netop her i den svenske natur, at både på den fynske østkyst og ikke ”De Danskes Øer” samt ”De Islandske Johannes Larsen indledte både sine mindst på købmandens svenske sko- Sagaer.” Talentet og energien rakte jagtlige udfoldelser samt iagttagelser vejendomme. Det var jagten på snep- 2 PORTRÆT Jæger 3 / 2018 ”På Andetræk.” 1896-1897. Olie. Statens Museum for kunst. Maleriet viser kunstnerens broder sammen med jagthunden Tjalfe på aftentræk ved Tårnbystranden. per, ænder og hønsefugle, især tjur, der var i højsædet deroppe, og hvor det ikke var unormalt, at der hver sæ- son blev nedlagt omkring 40 stykker af denne store skovfugl. Og apropos det svenske islæt kan der i øvrigt bin- des en lille sløjfe, for det var nemlig også i Småland, at Boganis (kaptajn Dinesen) på samme tid (1890) ligele- des jagede tjur, og det er derfor ikke særligt overraskende, at det netop er Johannes Larsens illustrationer, der levendegør den samlede udgivelse af Dinesens jagtbreve, der udkom på Gyldendal i 2001. Studier af døde fugle Portrætmaleriet kastede Larsen sig over i begyndelse af karrieren. Det var fuglenes farver og bevægelser i luften. En tam odder først omkring 1910, efter at have eta- På turene til Filsø opholdt Johannes Så Johannes Larsens kunstneriske bleret familie og købt boligen på Møl- Larsen sig på Henne Kirkeby Kro, holdepunkter tog altså et slags tre- lebakken i Kerteminde, som i dag er hvorfra der i nutiden arrangeres gui- punktsafsæt med opholdene i hen- identisk med Johannes Larsen Museet, dede vandreture i Johannes Larsens holdsvis Småland, Filsø og hjemmet at han landede på den rigtige kunst- fodspor ved netop Filsø. på Møllebakken i Kerteminde. Derfra, > neriske hylde. Det var også i den peri- ode, han blev introduceret til Filsø i Vestjylland, da han blev inviteret på jagt ved den daværende naturperle. Det skulle efterfølgende blive til tilba- gevendende ophold gennem en 30-års periode, hvor han drev jagt på både gæs og ænder og ligeledes deltog i svanejagterne sammesteds. I øvrigt ofte sammen med brygger Jacobsen fra Carlsberg. Han intensiverede fugleskildringer- ne i et nyt og større format, der netop spejlede de store vidder i det vestjyske, og her producerede han en række af sine absolutte hovedværker, eksem- pelvis ”Sangsvanerne letter.” I det fan- tastiske maleri fornemmer man klart kunstnerens rige evne til at gengive ”Edderfuglejægere.” Oliemaleri. 1923. Johannes Larsen Museet. Dette maleri er stort set identisk med værket af samme titel, der indgår i Edderfugletrilogien, der hænger på Christiansborg. Det er Johannes Larsen, man ser som jægeren til højre i billedet. 3 / 2018 Jæger PORTRÆT 3 Kunstnerens værksted med de fine værker ”Åen” og ”Morgensol” på væggene samt ikke mindst ”Kredsende Storke” som loftsudsmykning. > hvor der også blev gjort regelmæssige åbne for besøg af en lang række kunst- altid rummede ikke mindre end 16 op- afstikkere til øen Romsø og Fyns Ho- nere. Ikke blot dem fra gruppen af redte senge, så gæstfriheden må siges ved med gevær og skitseblok. Det var i Fynbomalerne, men også en bred at have været omfattende. det hele taget et meget modtageligt skare af tidens kunstnere i det hele ta- Det samme kan også siges om Lar- kunstnerhjem, hvor dørene altid var get. Det var faktisk sådan, at hjemmet sens menageri af dyr på Møllebakken. Johannes Larsen med nyskudt tjur og sin ”Tjur og sortspætte.” Oliemaleri. 1898. Johannes Larsen Museet. Nedlagt bytte fra en jagttur jagthund fra svenske Båxhult omkring 1920. på de svenske ejendomme. 4 PORTRÆT Jæger 3 / 2018 I havens bassiner var et bredt udvalg af både ænder og gæs og endda en sæl, ligesom Johannes Larsen også havde en tam odder med navnet Jokum, der fulgte ham overalt på grunden. Og så var der jo rævene, påfuglene og alle ande- fuglene, især spids- og pibeænder, som ofte blev hentet hjem fra fuglekøjerne på Fanø, hvor de efter landingen i det fynske domicil fungerede som levende studieobjekter. En naturlig autoritet Johannes Larsen dyrkede altså naturalismen, ligesom han også var en udpræget impressionist, der tilsidesatte den subjektive ekspressionisme og andre af tidens retninger. I Jagtselskabet fra Filsø efter en vellykket svanejagt. Johannes Larsen stedet for var han fascineret af virkeligheden og udarbej- ses som nummer to fra højre. dede med stor flid og akkuratesse tusindvis af skitser, der senere blev konverteret til tegninger, oliemalerier, akvarel- ler, træsnit og bogillustrationer. Kunstværker, som i dag Det smukke freskomaleri udover den naturlige majoritet på museet i Kerteminde og Skal man fremhæve enkelte monumentale eksempler på søstermuseet i Faaborg også kan betragtes på en stor del af Larsens kunstværker udover de allerede nævnte, kommer landets øvrige kunstmuseer. man ikke uden om værker som “Blomstrende pæretræ”, Rent privat var Johannes Larsen en beskeden mand med “Bygevejr i April”, “Tårnbystranden”, ”Andetræk”, “Grågæs en fåmælt natur, men dog med en naturlig autoritet. Når ved mose” samt ikke mindst den berømte edderfugletrilogi endelig Larsen fik munden på gled, lyttede man. Som for med den stærke kolorisme, der blev skænket til rigsdagen i eksempel, når han advokerede for naturbevarelsen, som lå 1924 af en kreds af Larsens beundrere. ham meget på sinde. Ikke mindst bevarelsen af Filsø, der Nævnes må også udsmykningsarbejderne på Odense Råd- efterhånden var begyndt at mærke produktionens pris. Og hus og det smukke freskomaleri, der kan iagttages på væg- så var der også det specielle ved kunstneren, at han udover gen i kunstnerhjemmet i Kerteminde. Med de smukke mo- en stærk fysik og en enorm kunstnerisk virketrang – frita- tiver af trækkende knortegæs og vildænder på væggene, og get for det prætentiøse – også besad en eminent hukommel- hvor man stadigvæk fornemmer ”den Larsenske ånd.” Lar- se, der var til stor hjælp ved de tusindvis af fuglestudier, der sens hjemsted gennem mere end 50 år, indtil æresborgeren skulle indprentes i hukommelsen, indtil han ved hjemkomst- i den lille købstad døde i 1961. en fik fat i malergrejet og fik ild i sin elskede pibe. [email protected] 1/2 ann 3 / 2018 Jæger PORTRÆT 5.