Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Økonomer strides om prognoserne for velfærd

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] UGEBREVET A4 19 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier 01 I 06 I 2004

Vi skal i de politiske og faglige organisationer blive bedre til at lukke medlemmerne ind og bruge deres holdninger og ideer til noget. Vi skal ’ ikke være bange for, at flere medlemmer og holdninger vil skabe kaos i de politiske beslutnings- lag. Udfordringen ligger jo under alle omstændig- heder ikke i, hvem man gerne vil holde ude, men hvem man gerne vil i kontakt og dialog med.

INTERVIEW MED ERIK HARR, FORFATTER TIL NY BOG SIDE 5

Alarm imod kommunal jobformidling

STRUKTUR En stribe eksperter og de økonomiske vismænd Ja eller nej til EU afgør sender nu en kraftig advarsel til regeringen: Det vil være en al- vorlig fejltagelse at flytte jobfor- fortsat parlamentsvalg midlingen og beskæftigelsesind- satsen ud til kommunerne som Efter 32 år i EU betragter mange danskere stadig et valg til Europa-Parlamentet som en et led i strukturreformen. Sam- folkeafstemning. Fire ud af ti vælgere stemmer ud fra, om kandidaten er for eller imod EU. me toner har gennem flere må- neder lydt fra både arbejdsgi- SPLITTELSE Når danskerne 13. juni skal vælge stadig handler om ja eller nej til EU. ver- og lønmodtagerorganisa- 14 nye medlemmer til Europa-Parlamentet, vil »Det er udtryk for en polarisering i Danmark i tioner. Den væsentligste anke er, flertallet stemme ud fra, om kandidaten er til- forhold til EU, som bliver meget mere udtalt op at kommunerne tænker for hænger eller modstander af EU, eller ud fra den til et EU-valg end til et folketingsvalg. Og det er snævert i lokale interesser og for enkelte kandidats gennemslagskraft. Kun 15 pro- synd og skam, for Europa-Parlamentet er en po- lidt i, hvad der generelt er bedst cent vægter partifarven højest, viser ny Gallup- litisk kampplads akkurat som Folketinget. Euro- for virksomhederne og de ledi- undersøgelse. For 41 procent af vælgerne vil par- papolitikken burde handle mere om politisk ge. Det giver ikke det bedste tiets eller kandidatens holdning til EU være mest overbevisning end for eller imod EU,« siger hun. match mellem virksomheder og afgørende for, hvor de sætter deres kryds. Blandt Samtidig viser en ny opgørelse, at EU-parla- ledige – til skade for beskæfti- venstrefløjens vælgere bruger 55 procent EU- mentarikerne stort set er usynlige i den danske gelsen og konkurrenceevnen. holdningen som pejlemærke, mens det blandt debat. I gennemsnit har de skrevet 59 debatind- Alligevel holder regeringen fast konservative vælgere kun gælder 34 procent. læg i seneste valgperiode, og det er ikke impo- i sin plan i de afsluttende politis- Europapolitisk chefrådgiver i Dansk Institut nerende, mener en forsker. Andre frikender par- ke forhandlinger om fremtidens for Internationale Studier, Anne Mette Vester- lamentarikerne og bebrejder medierne, at de Danmark. SIDE 8 gaard, beklager, at et valg til Europa-Parlamentet ikke dækker EU-stoffet mere seriøst. SIDE 16 INDHOLD I Tirsdag den 01. juni 2004 – 3. årgang I UGEBREVET A4 NUMMER 19.

Nyheder 3 OFFENTLIGE UDEN FOR BARSELSFOND Offentligt ansatte skal ikke med i en central bar- selsfond. Den skal kun gælde privatansatte, lyder meldingen fra beskæftigelsesministeren. UDGIVET AF 3 SNYD MED LØNTILSKUD AFVISES Ledige får kun penge med i ansættelsen, hvis det er Landsorganisationen i Danmark berettiget, mener beskæftligelsesministeren, som dermed afviser anklager om fusk. Islands Brygge 32D Postboks 340 4 STRESS KAN AFLÆSES PÅ BADEVÆGTEN Både overvægtige og undervægtige mænd får 2300 København S endnu større problemer med vægten, hvis de udsættes for stress på jobbet, viser undersø- Telefon 3524 6000 gelse. Fax 3524 6300 www.lo.dk Nyt liv til fagbevægelsen og centrum-venstre ANSVARSHAVENDE REDAKTØR REVITALISERING Hans Jensen 5 Dialog, kommunikation og åbenhed er nøglebegreber i den indsats, fag- bevægelsen og det politiske centrum-venstre må gøre for igen at blive interessante og ved- REDAKTØR kommende for medlemmerne. Det mener Erik Harr, der er tidligere radikal, nu socialde- Bent Winther, [email protected] mokrat og har arbejdet med kommunikation i både LO og Dansk Sygeplejeråd. I en ny bog REDAKTIONSSEKRETÆR debatterer han, hvordan partierne og fagbevægelsen kan revitaliseres og undgå en frem- Gladis Johansson, [email protected] tid, hvor de holdes kunstigt i live alene af den formelle magt, de har opnået på de bonede REDAKTION gulve. Jan Birkemose, [email protected] Michael Bræmer, [email protected] Peter Grün Hovmand Madsen, Den frygtløse finansminister research, [email protected] 10 LEDER Et hul i statskassen på 60 milliarder kroner, en 2010-plan, som ikke længere kan Mariane Hvestendahl, abonnement/adm., [email protected] opfyldes, hovedløse skattelettelser. Regeringen får tørre tæsk for sin ødselhed og ubekym- Søren Kudahl, [email protected] rede økonomiske politik, imens finansminister Thor Pedersen (V) forsikrer, at alt er i den Lars Olsen, [email protected] skønneste orden. Og regningen? Den skal betales af de nye generationer. Gitte Redder, [email protected] Noa Redington, [email protected] Private udlejere trækker frinummer LAYOUT 11 GHETTOER Et bredt flertal i Folketinget forhandler om det ghettoudspil, som regeringen Lisbeth Frellsen, [email protected] fremlagde i sidste uge. Udspillet vil sikre en bedre fordeling af de sociale problemer inden FORSIDEILLUSTRATION for den almene sektor, men stiller ingen krav til den private del af byggeriet. Ugebrevet Knud Andersen A4’s analyser af »det delte Danmark« viser ellers, at ændringerne i det private etagebygge- E-MAIL [email protected] ri er med til at koncentrere socialt belastede beboere i almene ghettoer. Derimod trækker

ISSN 1602-1630 regeringen på positive erfaringer fra kommunerne, når de vil give folk i arbejde fortrinsret på ventelisten. PRODUKTION KLS Grafisk Hus, Hvidovre PAPIR Kristelig overenskomst er en enlig svale Omslag 150 gram Cyklus Print 14 KONFLIKTRET LO-forbundet FOA’s nye historiske overenskomst med Kristelig Arbejds- Indhold 100 gram Cyklus Offset giverforening har skabt intern bølgegang i LO-familien – først og fremmest fordi den ikke Ugebrevet A4 er produceret på svanemærket papir indeholder strejkeret. Men den kristelige overenskomst vil næppe generelt true konflikt- TYPOGRAFI retten på det danske arbejdsmarked, vurderer arbejdsmarkedsforskere. Og Kristelig Fag- Trade Gothic LT og Cendia. forening skal ikke gøre sig de store forhåbninger om at tegne overenskomster med orga-

CITATER nisationer under Dansk Arbejdsgiverforening. Er kun tilladt med tydelig angivelse af kilde. Slinger i prognoserne for Danmarks velfærd

ABONNEMENT PÅ A4 20 UENIGHED Drastiske reformer eller et hul i statskassen på 60 milliarder om 40 år. Så hårdt Kan tegnes på adressen stiller regeringens velfærdskommission sit skøn for Danmarks fremtidige velfærd op. Men www.tilmeldmig.dk/a4 eller per brev. usikkerheden er stor, når økonomerne stirrer så dybt i krystalkuglen, og både fagbevæ- Den elektroniske udgave er gratis for alle. Den trykte udgave af A4 gelsen og uafhængige økonomer er uenige i de barske fremskrivninger. Hvis danskerne koster 900,- kroner medmindre forbliver raske i alderdommen, eller renten stiger bare en anelse, vil det gå helt anderledes. man er medlem af et LO-forbund. Regulering stopper ikke udflytninger UGEBREVET A4 Kan i øvrigt læses på 24 U30 Den danske velfærd er ikke kun presset af de nye EU-lande, men især af Asien. Der- www.ugebreveta4.dk. Webredaktør, for er det utopi at tro, at udflytningen af arbejdspladser kan imødegås ved fælles EU-regler Michael Bræmer, [email protected]. og harmonisering af arbejdsmarkederne. Derimod er øget konkurrenceevne vejen frem for Danmark, mener Ellen Trane Nørby.

2 UGEBREVET A4 NYHEDER I

Barselsfond uden offentligt ansatte

De offentligt ansatte slipper for at komme med i en central barselsfond. Beskæftigelsesminis- teren lægger nu op til, at en lovgivning alene skal omfatte den private del af arbejdsmarke- det. De ændrede signaler fra regeringen glæder chefforhandleren på det kommunale område.

UDLIGNING Regeringen er parat til at gennem- bedringer, hvis hele arbejdsmarkedet bliver enig. tvinge barselsfonde ved lovgivning for de områ- Vi skal stadig have mulighed for at prioritere de der, der ikke selv aftaler en barselsfond ved bløde områder højere, end man gør i det private overenskomstforhandlinger. Men beskæftigel- erhvervsliv,« siger Dennis Kristensen til avisen. sesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil ikke Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde i tvinge det offentlige og det private arbejdsmar- sidste uge en embedsmandsredegørelse om ud- ked ind i samme barselsfond. gifterne til barselsfonde. En barselsfond for den »De dele af det private arbejdsmarked, som del af det private arbejdsmarked, der ikke allere- ikke har fået en barselsfond på plads ved over- de har aftalt en udjævning af arbejdsgivernes enskomstforhandlingerne i 2005, skal samles op udgifter til barselsorlov, vil koste virksomheder- ved lovgivning. Men jeg skønner ikke, at forde- ne 0,25 procent af lønsummen – eller 834 kro- lingen af udgifterne til barsel er et problem i sta- ner om året for hver fuldtidsansat. ten og kommunerne,« siger Claus Hjort Frede- Beregningerne viser også, at en central bar- riksen til Berlingske Tidende. selsfond for hele arbejdsmarkedet – altså også de Dennis Kristensen, der som formand for offentligt ansatte – vil blive en anelse dyrere for Kommunale Tjenestemænd og Overenskom- de private arbejdsgivere. Det hænger sammen stansatte (KTO) er chefforhandler for de med, at der er forholdsvis flere kvinder ansat i 650.000 kommunalt ansatte, glæder sig over, at det offentlige end hos private arbejdsgivere. Claus Hjort Frederiksen ikke længere vil have Derfor vil en sådan central fond flytte penge fra barselsfonden til også at omfatte de offentligt det private arbejdsmarked til det offentlige. ansatte. Formålet med en central barselsfond er, Embedsmændene anbefaler, at de aftalte bar- at arbejdsgivernes udgifter til barselsorlov skal selsfonde skal omfatte mindst 10.000 lønmodta- fordeles ligeligt, og det ville i givet fald være til gere – det svarer til minimumskravet til antallet fordel for de kommunale arbejdsgivere, fordi de af medlemmer af a-kasserne. Samtidig skal an- har forholdsvis mange kvinder ansat. Dennis delen af kvinder være på mindst 30 procent, for Kristensens modstand hænger sammen med, at at ordningen kan få lov at eksistere som en selv- det kommunale område har tradition for at prio- stændig ordning. ■ ritere områder som barsel højt. Af Søren Kudahl, [email protected], og NET-Redaktionen »Jeg vil nødigt have, at vi kun kan opnå for-

Hjort afviser fusk med løntilskud

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen afviser anklager om, at arbejdsformidlingerne udbetaler løntilskud til job, der skulle besættes på ordinære vilkår.

JOBFORMIDLING Der bliver ikke udbetalt løn- »Jeg går ud fra, at AF sikrer, at løntilskud gives tilskud til ledige, der kommer i job, som ellers efter lovens regler,« lød det fra Claus Hjort Fre- ville være blevet besat på ordinære vilkår. Det deriksen, da han i sidste uge blev hudflettet om fastholder beskæftigelsesminister Claus Hjort anklagerne i Folketingssalen. Frederiksen (V), efter at Ugebrevet A4 og andre Ifølge flere fagforbund har AF så travlt med at medier har bragt historier om, at regeringens opfylde regeringens målsætning om de mange kampagne for at skaffe 8.700 nye job med løn- løntilskudsjob, at arbejdsformidlingerne er nødt tilskud har presset arbejdsformidlingerne til at til at se stort på reglerne. Blandt andet oplyser uddele løntilskud med rund hånd. Dansk Metal, at en arbejdsgiver er blevet ring-

01 · JUNI 2004 3 NETNYT I NYHEDER I

FLEST BALTERE VIL ARBEJDE
et op af den lokale arbejdsformidling, der til- at komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de I DANMARK – WWW.DA.DK bød at give løntilskud til en ansættelse, der alle- først mister deres arbejde,« siger Maria Nørby til Blandt befolkningerne i de rede havde fundet sted. Netredaktionen. Men Socialdemokraterne er al- nye EU-lande er balterne mest interesserede i at arbejde i Også Specialarbejderforbundet, SiD, oplyser, ligevel oprørte over de hårde anklager om lem- Danmark. Det viser en special- at det støder på tilfælde, hvor folk bliver ansat i fældig omgang med løntilskud. kørsel på en omfattende spør- stillinger med løntilskud, selv om arbejdsgiveren »Bare for, at AF skal have pæne tal, har de la- geskemaundersøgelse i de 10 stiller krav om, at de skal have erfaring i at be- vet aftaler med arbejdsgivere om, at alle nye an- nye medlemslande. Samtidig viser andre tal fra Eurostat, at stride jobbet. Det, mener SiD’s formand for In- sættelser sker med løntilskud. Jeg forventer, at netop borgerne i de baltiske dustrigruppen Børge Frederiksen, er et misbrug ministeren bringer det til ophør,« siger Bjarne lande er de højest uddannede af ordningen, fordi bestemmelserne netop siger, Laustsen. af de nye EU-borgere. at løntilskuddet udbetales i forbindelse med op- Arbejdsmarkedsstyrelsen har nu lovet at

PAS PÅ STØJ I ARBEJDS- læring eller genoptræning af faglige, personlige undersøge påstandene om misbrug med løntil- MILJØET – WWW.AMI.DK eller sociale kompetencer. skuddet. Støj i arbejdsmiljøet kan ikke I sidste uge afviste flere AF-chefer i Ugebre- »Ud fra Dansk Metals udmeldinger om udbredt bare medføre høreskader – men vet A4, at reglerne om løntilskud bliver omgået misbrug er jeg glad for, at der kun er afleveret tre også hjertekarsygdomme, fos- terskader og såkaldt Vibroa- i den igangværende kampagne, der går under sager. Vi kigger nu nøje på dem og vil tage stilling coustic Disease. Det er heller navnet »Jobtimisme – 10 uger – flere i job«. Kri- til, om der er sket fejl. I antal udgør de jo kun en ikke uvæsentligt, at støj påvir- tikken i artiklen gik på, at løntilskuddet også blev brøkdel af en promille af et års løntilskudsjob. ker den enkelte medarbejders anvendt til nyledige, der ellers har relativt gode Men hvis der er sket fejl i de tre sager, skal vi sør- præstation, og at der er stor for- chancer for at finde et ordinært job. ge for at få det stoppet,« siger direktør Marie Han- skel på, hvor meget støj vi hver især tåler. Ny rapport rejser Men ifølge AF-cheferne bliver alle løntilskuds- sen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. spørgsmålet, om lovgivningen sager behandlet individuelt og grundigt efter re- For at skabe de mange nye løntilskudsjob har beskytter særligt følsomme glerne, der i øvrigt også tillader løntilskud til ny- arbejdsformidlingerne allieret sig med private grupper. ledige. Den forklaring bakkes også op af kontor- telefonfirmaer, der ringer op til arbejdsgiverne

GLOBALISERINGENS UDFOR- chef i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Maria Nørby. med tilbud om løntilskud til nyansættelser. Indtil DRINGER – WWW.RAMBOLL- »Der er i hvert enkelt tilfælde en individuel videre er kampagnen, der kører frem til slut- MANAGEMENT.DK vurdering, om den ledige opfylder betingelserne ningen af juni, en stor succes. AF melder om, at Erhvervslivet skal være bedre til for at få løntilskud, og om tilbuddene bringer der i øjeblikket bliver skabt omkring 900 nye at bruge udflytning af arbejds- ■ pladser til at øge produktivitet den enkelte tættere på arbejdsmarkedet. Det kan løntilskudsjob om ugen. og konkurrencekraft hos de små for eksempel være seniorer, som har svært ved Af Jan Birkemose, [email protected] og mellemstore virksomheder. Fagbevægelsen skal etablere et særligt beredskab over for ud- flytningstruede brancher og – jobfunktioner og gennemtænke Stress kan give problemer med vægten kompetenceudvikling og genan- sættelse af medlemmer allerede Usikkerhed i jobbet, stress og urealistiske krav giver sig ofte udslag i enten overvægt inden en udflytning. Rambøll eller undervægt, viser ny forskning fra Arbejdsmiljøinstituttet. Management beskriver i ny rap- port en række udfordringer, vi må imødekomme, hvis vi skal ARBEJDSMILJØ Stress på arbejdet giver både Karen Albertsen fra AMI føles som en stressfak- drage fordel af globaliseringen. overvægtige og undervægtige mænd endnu tor, der både truer den økonomiske sikkerhed større problemer med vægten. Udsættes de for og den personlige identitet. Usikkerheden kan ØGET KRIMINALITET BLANDT EFTERKOMMERE – WWW.DST.DK usikkerhed i ansættelsen, eller bliver de udsat for bidrage til et negativt selvbillede og til forring- Andelen af indvandrere og krav, som enten er for høje eller for lave, kan det else af helbredet. Det kan igen føre til yderligere efterkommere, som i 2002 blev aflæses på badevægten. De overvægtige tager på, usikkerhed i ansættelsen, og dermed er en nega- dømt for mindst én lovovertræ- mens de, der vejer for lidt, har mindre mulighe- tiv spiral etableret. En anden stressfaktor, der kan delse, var betydeligt højere end for befolkningen med dansk der for at opnå normal vægt. Mænd med nor- påvirke vægten, er de krav, der stilles. Hvis den oprindelse. Kriminaliteten for malvægt har ingen tilsvarende reaktion på stress. koncentration, man skal lægge for dagen for at mænd af udenlandsk oprindelse Det er resultater af en undersøgelse, som Ar- opfylde kravene, er moderat, oplever de ansatte var 38 procent højere end for bejdsmiljøinstituttet (AMI) har foretaget. Under- ikke noget stress. Det gør de derimod, hvis kon- alle mænd i befolkningen. Både kriminaliteten og den stigning, søgelsen omfatter 1.980 mandlige ansatte, der centrationen enten er meget lav eller meget høj der er sket siden 1995, er stør- statistisk udgør et repræsentativt udsnit af den – og så kan det ses på vægten hos mænd, der i re blandt efterkommere end danske befolkning. forvejen har problemer på det felt. ■ blandt indvandrere. Usikkerhed i jobbet kan ifølge seniorforsker Af NET-Redaktionen

4 UGEBREVET A4 ORGANISATIONSUDVIKLING I

I Foto Hanne Loop Politik uden pacemaker

Det politiske centrum-venstre og fagbevægelsen har mistet den tætte kontakt med befolkning og medlemmer og risikerer en fremtid, hvor de holdes kunstigt i live af den formelle magt, de har tilegnet sig på de bonede gulve. Det mener forfatteren Erik Harr, der har skrevet en bog om, hvordan partierne og fagbevægelsen igen kan få flere, aktive medlemmer.

AT VÆRE ELLER IKKE VÆRE Hvis ikke det po- og fagbevægelsen«. Forfatteren mener, at hver- Erik Harr litiske centrum-venstre og fagbevægelsen får ken centrum-venstre eller fagbevægelsen gør vendt udviklingen og gør sig interessante og det godt nok i dag, simpelthen fordi afstanden ■ 34 år ■ vedkommende for den brede befolkning, risike- mellem organisationerne og omverdenen er Cand.mag. 1996 ■ Journalist ved Morgenavisen rer de at udvikle sig til »pacemaker-organisatio- blevet for stor. Jyllands-Posten 1997-99 ner«: Partier og foreninger, der holdes kunstigt i Det politiske centrum-venstre – Socialdemo- ■ Redaktør af LO-Magasinet live af de magtstrukturer og formelle relationer, kraterne, de radikale og SF – og fagbevægelsen, 1999-2001 ■ de indgår i, men som er uden det naturlige poli- som i bogens terminologi er organisationer Kommunikationschef i Dansk Sygeplejeråd 2001- tiske liv, der kan skabe værdier og holdninger til under LO, Funktionærernes og Tjenestemæn- ■ Har skrevet bogen »Skift stil at præge fremtidens danske velfærdssamfund. denes Fællesråd (FTF) samt Akademikernes Cen- – nye veje for centrum-ven- Og som får svært ved at rekruttere kvalificerede, tralorganisation (AC), har ifølge forfatteren det stre og fagbevægelsen«, som politiske ledere. tilfælles, at de har tradition for massiv folkelig udkommer i begyndelsen af juni. Det er hovedbudskabet i Erik Harrs nye de- forankring. Men som et andet fællestræk har de batbog »Skift stil – nye veje for centrum-venstre nu mistet den tætte kontakt til befolkningen.

01 · JUNI 2004 5
Flere af organisationerne oplever en tilbage- konkrete forslag til, hvordan der kan genskabes gang i medlemstallet. et politisk og fagligt liv, der vil være vedkom- »Jeg er ikke ude med nogen dødsdom over mende og interessant for almindelige danskere. hverken centrum-venstre eller fagbevægelsen. Dialog og kommunikation er de to nøglebe- De skal nok bestå under alle omstændigheder – greber i indsatsen for at få fagbevægelsen og fagbevægelsen blandt andet i kraft af den for- centrum-venstre til at fremstå som folkelige be- melle magt, den har i forhold til arbejdsmarke- vægelser igen, mener Erik Harr. det og de politiske beslutningsprocesser. Og »Det er ikke nok bare at hyre flere spindokto- hvad de politiske partier angår, er der ingen tvivl rer og bruge millioner af kroner på annonce- om, at det politiske pendul igen vil svinge, og at kampagner for at sælge »varen«. Det kan højst vi igen ser en centrum-venstre-regering. Men være lappeløsninger. Ordentlig kommunikation mit budskab er, at selv om formel magt er væ- går to veje og skal tage medlemmerne og deres sentlig, er den ikke nok i sig selv. Organisatio- synspunkter alvorligt. Men desværre er kommu- nikation i dag alt for ofte kun et ekstra lag, der bliver lagt på organisationens arbejde, når hold- Det er ikke nok bare at hyre flere spindoktorer og bruge millioner ninger og mål i øvrigt er fastlagt,« siger han. af kroner på annoncekampagner for at sælge »varen«. Det kan højst være lappeløsninger. Ordentlig kommunikation går to veje og skal Bermuda-trekanten tage medlemmerne og deres synspunkter alvorligt. Men desværre er Han tegner centrum-venstre og fagbevægelsens kommunikation i dag alt for ofte kun et ekstra lag, der bliver lagt på nuværende kommunikationsdilemma som en organisationens arbejde, når holdninger og mål i øvrigt er fastlagt. trekant, hvor henholdsvis medlemmer og be- ’ folkning befinder sig i hver sin spids som til- tænkte modtagere af information fra den politis- ke og faglige organisation i den tredje spids. nerne skal bruge langt flere kræfter på at styrke Men det er en Bermuda-trekant, hvor ting jo det politiske liv og den folkelige opbakning,« si- forsvinder – i dette tilfælde de gode ideer – hvis ger Erik Harr. befolkning og medlemmer bliver holdt fast i en rolle som modtagere. I så fald vil de føle sig be- Personlige erfaringer dre betjent af medierne og især tv og internettet, Han har personlige erfaringer med de organisa- der er langt bedre til at fange deres opmærk- tioner, han skriver om. Han var i slutningen af somhed og interesser. 80’erne aktiv i Radikal Ungdom og har siden »Man skal ikke beklage, at konkurrencen om 2000 været medlem af Socialdemokraterne. folks opmærksomhed er øget. Jeg ønsker mig Som kommunikator har Erik Harr været redak- absolut ikke 50 år tilbage. Det er kun fantastisk, tør af LO-Magasinet og er nu kommunikations- at danskere i dag ikke bukker under for autorite- chef i Dansk Sygeplejeråd. Han lægger da heller ter og interesserer sig for så meget andet end de- ikke skjul på sin personlige interesse i, at cen- res velfærd og overlevelse. Men der ligger jo trum-venstre og fagbevægelsen styrker sin rolle også en udfordring i det. Det handler om, at den i det danske samfund. enkelte dansker skal se flere muligheder i cen- »Men det kræver altså en helt anden dialog om trum-venstre og fagbevægelsen,« siger Erik Harr. det politiske projekt, så centrum-venstre og fag- Han har ikke noget idylliseret billede af tidli- bevægelsen ikke blot repræsenterer medlem- gere tiders så højt besungne solidaritet. Den byg- merne og befolkningen, men er dem,« siger han. gede i høj grad på en erkendelse af, at sammen- Erik Harr fortsætter på mange måder, hvor hold var den eneste vej til individuel, personlig Michael Valentins to år gamle bog »Bare det hol- vinding. Men nøjagtig samme princip kan være der min tid ud« slap. Valentins kritik af fagbevæ- et bærende element i organisationernes arbejde, gelsen for at befinde sig i et vakuum, hvor med- blot på nogle felter, der afspejler danskernes nu- lemmernes meninger ikke kan trænge ind, var tidige og mere vidtspredte interesser og hold- langt hen ad vejen berettiget, mener Erik Harr. ninger, mener han. Han savnede imidlertid svar på, hvad man skulle Erik Harr taler for en moderne organisations- gøre for at rette op på fejlene. I sin egen bog form, hvor kommunikationen prioriteres så højt, præsenterer han derfor en række metoder og at den tænkes ind som et helt grundlæggende

6 UGEBREVET A4 element i organisationernes arbejde. Og kom- Han kommer i sin bog med mange konkrete munikationen skal være lakmusprøven på orga- forslag til, hvordan medlemmer med større held nisationens eksistensberettigelse: Kan man ikke kan organiseres og inddrages i det faglige og po- kommunikere, har man ikke et politisk eller fag- litiske arbejde. Blandt andet i form af forskellige ligt projekt. tilbud til forskellige medlemmer, organisatoriske netværk, netværksmagere, forandringsagenter Vilje til bevægelse samt lokale ambassadører og indsatsgrupper. Men til den udadvendte rolle hører også villig- heden til at åbne og bevæge sig. Til at være en »vital organisation«, som han kalder det. Det er kun fantastisk, at danskere i dag ikke bukker under for autorite- »Centrum-venstre og fagbevægelsen skal ter og interesserer sig for så meget andet end deres velfærd og over- være bedre til at tage befolkning og medlemmer levelse. Men der ligger jo også en udfordring i det. Det handler om, alvorligt og lade dem indgå i et konstruktivt at den enkelte dansker igen skal se muligheder i centrum-venstre samarbejde om faglige og politiske mål. Når alt og fagbevægelsen. Ellers forsvinder opmærksomheden og dermed for mange stemmer på Dansk Folkeparti, tror på længere sigt organisationernes muligheder for indflydelse jeg, det er reaktionen på en følelse af, at de ikke ’ kommer til orde hos centrum-venstre, og at der ikke lyttes til dem,« siger Erik Harr. Organisationens villighed til at åbne og be- væge sig skal imidlertid være ægte, betoner han: Erik Harr mener, det er på tide, at centrum-ven- »Ingen gider deltage i propagandamøder, hvor stre og fagbevægelsen sadler om og ændrer de får at vide, hvad de skal mene. Vi skal i de po- image, så Venstre kan fravristes det patent på litiske og faglige organisationer blive bedre til at modernitet og frihed, som, han mener, partiet lukke medlemmerne ind og bruge deres hold- uretmæssigt har taget. ninger og ideer til noget. Vi skal ikke være bange »Det er tankevækkende, at Venstre har kun- for, at flere medlemmer og holdninger vil skabe net gøre frihed til en politisk mærkesag, når det i kaos i de politiske beslutningslag. Udfordringen realiteten er centrum-venstre og fagbevægelsen, ligger jo under alle omstændigheder ikke i, hvem der i kraft af sin indsats på alle centrale vel- man gerne vil holde ude, men hvem man gerne færdsområder har sikret friheden for den brede vil i kontakt og dialog med. Og både centrum- del af befolkningen gennem de seneste årtier,« venstre og fagbevægelsen skal have modet til at siger han. være forum for forandring, ikke bevaring.« Med Venstre som hovedaktør har højrefløjen i det hele taget fået godt fat i de mange tvivlere, Større krav til ledelse der er bestemmende for, hvem der har magten i En udvikling i retning af større åbenhed og med- Danmark. Men det er, som Erik Harr ser det, kun lemsindflydelse stiller ikke mindre, men tværti- en af de mange udfordringer, centrum-venstre mod større krav til den politiske ledelse, mener og fagbevægelsen står over for i disse år. Erik Harr. For meningen er selvfølgelig ikke, at En anden er den udvikling, der har fortrængt den politiske og faglige kurs skal blæse i vinden den traditionelle debatkultur til fordel for talk- og følge de til enhver tid værende stemnings- shows på radio og TV. Her er det ikke de for- skred i befolkningen. nuftsbetonede emner fra den klassiske faglige og »Forholdet mellem politisk ledelse og med- politiske dagsorden, der debatteres, men lyst- og lemsindflydelse er en balancegang. Medlem- livsstilsprægede emner som sex, parforhold, bo- merne skal inddrages i det grundlæggende ar- ligindretning, madlavning og lignende. bejde om organisationernes værdier, visioner og »Vi er blevet et amerikaniseret mediesam- konkrete budskaber. Samtidig skal den politiske fund, men som alt andet i udviklingen er det jo ledelse have modet til at skære igennem og tage ikke noget, man kan begræde – kun tage som en kampen med en eventuel opposition. En stærk kæmpe udfordring,« siger Erik Harr. ■ politisk ledelse i konstruktiv dialog med med- Af Michael Bræmer, [email protected] lemmerne er forudsætningen for en levende politisk organisation, der tager kampene udadtil i stedet for internt,« siger Erik Harr.

01 · JUNI 2004 7 STRUKTUR I

Eksperter advarer massivt mod kommunal jobformidling

Eksperter og de økonomiske vismænd står i kø for at kritisere regeringens planer om at flytte jobformidling og beskæftigelsesindsats ud til kommunerne. »Uigennemtænkt« og »skadeligt for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet« lyder nogle af vurderingerne fra eksperterne. Regering- en holder fast i reformplanen, selv om arbejdsgivere og lønmodtagere også er lodret imod.

DE VISE STEN? På falderebet for de politiske ring af de ledige, påpeger han, eftersom der er forhandlinger om en ny struktur for fremtidens enorme forskelle på de gode og dårlige kommu- Danmark råber fire eksperter og de økonomiske ner. Jacob Torfing kalder det ligefrem en »fræk- vismænd nu vagt i gevær i forhold til et af de hed«, når strukturkommissionens rapport har væsentlige elementer i regeringens plan. Der- omskrevet kommunernes ringe succes til et med synes regeringen stort set alene om at se »stort forbedringspotentiale«. fornuften i at flytte ansvaret for jobformidling og beskæftigelsesindsats over til kommunerne Virksomheder vil presse kommuner som et led i den nye strukturreform. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aal- De økonomiske vismænd kritiserede planen borg Universitet hæfter sig ved, at det nuværen- skarpt i deres rapport i sidste uge, og fire eksper- de system med en statsligt forankret arbejdsfor- ter, som Ugebrevet A4 har talt med, er helt eni- midling opdelt i regioner netop blev indført, for- ge i kritikken. Dermed er sagkundskaben på lin- di man ville sikre en tilstrækkelig faglig og geo- je med arbejdsmarkedets parter – med Dansk grafisk mobilitet. Arbejdsgiverforening og LO i fælles front – Og netop det argument gør det ifølge Ibsen til modstandere af, at kommunerne skal varetage en meget dårlig løsning at flytte ansvaret for job- fremtidens jobformidling. formidlingen ud i kommunerne: »Jeg er dybt betænkelig ved den konstruktion, »Hvis man lægger hele opgaven over til kom- som regeringen foreslår. Jeg mener dybest set, at munerne, får man et lille og meget snævert ar- det er uigennemtænkt og strømlining for strøm- bejdsmarked. Man får ikke det bedste match liningens skyld. Vi har i dag et rimeligt fleksibelt mellem virksomheder og ledige, fordi kommu- system, som man fuldstændig kuldkaster bare nerne vil være tilbøjelige til at prioritere egne for at lave noget nyt,« siger Jacob Torfing, pro- virksomheder og egne ledige højest,« siger fessor i politik og institutioner ved Roskilde Uni- Flemming Ibsen. versitetscenter. Han mener, at specielt de mindre kommuner Flere undersøgelser har vist, at kommunerne kan føle sig presset af kommunens store virk- hidtil langt fra har været verdensmestre i aktive- somheder til først og fremmest at finde arbejds- kraft til dem, selv om de ledige måske ville være bedre tjent med et job i en helt anden kommu- Eksperternes kritik af regeringens forslag ne. På samme måde vil kommunerne have en

■ Manglende faglig og geografisk fleksibilitet, hvis kommunerne skal overtage beskæfti- økonomisk interesse i, at et job går til en lokal le- gelsesindsatsen. dig frem for en ledig i en anden kommune – selv ■ Beskæftigelsesindsatsen kan blive klemt i kommunernes mange andre opgaver, og om den ledige i nabokommunen måske er bedre kommunerne kan blive ruinerede, hvis en eller flere store virksomheder lukker. kvalificeret til jobbet. ■ Uklar kompetencefordeling mellem kommuner og regioner. Flemming Ibsen peger på, at jobformidlingen ■ Manglende incitament for kommunerne til at få de dagpengeforsikrede i arbejde. ■ Manglende inddragelse af arbejdsmarkedets parter, som ikke kan forventes at tage an- ideelt set bør ligge i regioner, der er præcist så svar, da de ikke længere har den samme indflydelse på beskæftigelsespolitikkens ud- store, at pendlingsmønstret i regionen samlet set formning. er neutralt. Og det er ifølge Ibsen ikke nok, at de ■ Kommunerne vil ikke kunne magte at overvåge arbejdsmarkedet, og det kan skabe regionale arbejdsmarkedsråd – som foreslået af flaskehalsproblemer. VK-regeringen – får en overvågende funktion.

8 UGEBREVET A4 Jobformidling i dag Regeringens forslag til fremtidens jobformidling

■ Den statslige arbejdsformidling (AF) varetager ■ Beskæftigelsesindsatsen samles i kommunerne. Der oprettes lokale jobcentre indsatsen for de forsikrede ledige. i alle kommuner, som både virksomhederne og de ledige skal henvende sig til. ■ Kommunerne varetager indsatsen for ledige på ■ Beskæftigelsesministeriet beholder ansvaret for den overordnede styring og udvikling kontanthjælp og sygedagpenge samt revalidender af den nationale beskæftigelsespolitik. og mennesker med varigt begrænset arbejdsevne. ■ Arbejdsformidlingen nedlægges. ■ Landet er delt i 14 AF-regioner. De har hver et ■ Der oprettes statslige regionale enheder, som følger kommunernes beskæftigelses- arbejdsmarkedsråd, som står for den regionale indsats. De regionale enheder vil ligeledes have ansvar for, at der ikke opstår arbejdsmarkedspolitik. Rådet består af repræsen- flaskehalsproblemer, og skal gribe ind ved større virksomhedslukninger. tanter fra lønmodtagere, arbejdsgivere og fra ■ Arbejdsmarkedets parter inddrages på statsligt og regionalt niveau gennem beskæfti- amter og kommuner i regionen. gelsesrådene og på det lokale niveau gennem de lokale beskæftigelsesudvalg.

Regionerne bør have den egentlige styring og de ger Per Kongshøj Madsen. Det besynderlige er, at økonomiske ressourcer. Foreløbig har regeringen imidlertid holdt fast stort set samtlige eks- Både Dansk Arbejdsgiverforening og LO i den overordnede plan for en kommunalisering perter har peget på, at frygter også, at regeringens plan vil medføre, at af beskæftigelsesindsatsen – selv om beskæfti- det er en dårlig idé. Det kommunale hensyn svækker beskæftigelsesind- gelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i sid- er sjældent, at man mø- satsen og den danske konkurrenceevne. Og re- ste uge gav en lille indrømmelse i forhandlinger- der et så enigt kor af aktionerne er ikke bare en automatreaktion på, ne med de andre partier i Folketinget. Her lagde ’kritikere. Rimelige og at arbejdsgiverorganisationer og fagforbund vil beskæftigelsesministeren op til at give de nye re- fornuftige reformer af ar- miste indflydelse, hvis regeringen gennemfører gionale arbejdsmarkedsråd – med deltagelse af bejdsmarkedspolitikken det nuværende udspil: arbejdsgivere og lønmodtagere – større beføj- er blevet viklet ind i en »Selvfølgelig har DA og LO deres egne inter- elser over for de kommunale jobcentre, så de i større politisk kabale, og esser at forsvare, men det er jo ikke ensbetyden- sidste instans kan lukke et center: det er meget uheldigt. de med, at deres synspunkter er forkerte,« siger »Arbejdsmarkedsrådene skal overvåge og PER KONGSHØJ MADSEN, Steen Scheuer, arbejdsmarkedsforsker ved Ro- kontrollere jobcentrene, og hvis de får øje på lektor på Københavns Universitet skilde Universitetscenter. problemer, kan de gribe ind,« sagde Claus Hjort Han tilslutter sig rækken af eksperter, som har Frederiksen til Jyllands-Posten i tirsdags, uden at svært ved at se, hvordan det skal gavne jobfor- det dog fik hverken LO eller DA til at falde til midlingen og beskæftigelsesindsatsen at flytte patten. det ud til kommunale jobcentre. Og torsdag offentliggjorde de økonomiske vismænd så deres halvårlige rapport, hvor rege- Hasardspil med jobsucces ringens planer om en ny struktur for beskæfti- Det samme har Per Kongshøj Madsen, lektor i gelsesindsatsen også fik én på hatten. Vismæn- økonomisk politik ved Københavns Universitet. dene hæfter sig dels ved, at kommunen for- Han har kastet sig aktivt ind i debatten med en mentlig vil foretrække egne borgere til ledige kronik i Berlingske Tidende under overskriften stillinger, og den bedste arbejdskraft dermed »Man spiller hasard med en jobsucces«. Her ar- ikke vil besætte de ledige stillinger. Og dels pe- gumenterer han for, at det nuværende system ger de på, at det vil blive meget vanskeligt at med 14 regionale arbejdsmarkedsråd, hvor løn- finde en konstruktion, hvor kommunerne både modtagere, arbejdsgivere og kommuner har har økonomisk incitament til at gøre en stor ind- sæde, har spillet en væsentlig rolle i det markan- sats for at skaffe ledige i arbejde, og det samtidig te fald i ledigheden i 90’erne. Han mener, at de ikke ryster hele kommunens økonomi, hvis en nye kommuner – selv om de får mindst 30.000 virksomhed fyrer mange folk på en gang. indbyggere – vil være for små til at råde over den Regeringens forslag lægger op til, at finansie- nødvendige ekspertise. ringen af dagpenge flyttes fra staten til kommu- »Det besynderlige er, at stort set samtlige eks- nerne. Det kræver dog en form for udligning, så perter har peget på, at det er en dårlig idé. Det er en kommune ikke ender i økonomisk ruin, hvis sjældent, at man møder et så enigt kor af kritike- en stor virksomhed går konkurs eller må fyre tu- re. Rimelige og fornuftige reformer af arbejds- sind mand. ■ markedspolitikken er blevet viklet ind i en stør- Af Søren Kudahl, [email protected] re politisk kabale, og det er meget uheldigt,« si- og Peter G.H. Madsen, [email protected]

01 · JUNI 2004 9 LEDER I Af Bent Winther, redaktør, [email protected]

Her går det godt

Regeringen lader, som om alt er i den skønneste orden trods advarsler fra stort set alle økonomer. Forårspakken var en fejl, skattestoppet alt for rigidt, målene for 2010 urealistiske, og en gigantregning er ved at blive udskrevet til fremtidige generationer.

FARVELFÆRD Efter sidste uges optræden kalder finansminister Thor Peder- sen (V) minder frem om den hovmodige Jeff Bridges i den amerikanske film »Frygtløs«. Efter at have overlevet et flystyrt har Max Klein fået helt nyt mod på livet og får et sus ud af at sætte det på spil ved at køre bil med lukkede øjne, balancere på taget af skyskrabere og den slags, der skal få tilskuerne til at gyse. Han føler sig aldeles usårlig og overbeviser sig selv om, at han er udstyret med overnaturlige kræfter. Den hjemlige Max Kleins usårlighed kom i sidste uge til udtryk gennem ud- Over for denne hærskare talelser som: »Det går rigtig godt for dansk økonomi«, »vi går alle en gylden tid af ekspertise står finans- i møde« og »fremtiden vil takke os«. minister Thor Pedersen De glade budskaber fra finansministeren kom paradoksalt nok som reak- altså. Som snart den tion på en række urovækkende forudsigelser af dansk økonomi i hele tre re- eneste i kongeriget me- degørelser offentliggjort i sidste uge. Fra velfærdskommissionen, som rege- ner han, at målene for ringen selv har nedsat, fra de uafhængige økonomiske vismænd og fra rege- ’ den særlige 2010-plan ringens egne økonomer i Finansministeriet. vil kunne nås. Den økonomiske politik, som føres, er uholdbar, siger vismændene og til- føjer: Forårspakken var unødvendig og en dårlig måde at justere økonomien på. Skattestoppet er problematisk, og ledigheden kommer til at stige i år. Re- geringen vil ikke nå sine egne mål for 2010. Fra Velfærdskommissionen, som forudser et hul i den offentlige kasse på hele 60 milliarder kroner, lyder det: »Behovet for reformer er stigende: Jo længere man venter, jo større indgreb.« Et lidt mindre hul forudses i regeringens egen Økonomisk Redegørelse. Over for denne hærskare af ekspertise står finansminister Thor Pedersen altså. Som snart den eneste i kongeriget mener han, at målene for den særlige 2010-plan vil kunne nås. Det er den plan, der skal sikre penge nok i kassen til at finansiere fremtidens velfærd. Planen indebærer, at der hvert år skal afdra- ges betragtelige beløb på statsgælden. Dermed falder renteudgifterne så me- get, at der bliver penge til at finansiere de offentlige udgifter, når gruppen af ældre vokser betydeligt. Men, sagde finansministeren i sidste uge: »Vi mangler ikke en krone, hverken i dag eller i 2011.« Thor Pedersen har for så vidt ret i, at et opsving er på vej, og at de økono- miske nøgletal for det nærmeste par år ser ganske hæderlige ud. Ledigheden falder, og væksten er på vej op. Men lige om hjørnet lurer store strukturelle problemer i dansk økonomi. Og som regering har man en forpligtelse til at fremtidssikre det danske samfund. Man har en pligt til ikke at sende urealistis- ke regninger videre til fremtidige generationer og til at sørge for, at den øko- nomiske politik er holdbar. For regeringen vejer det kortsigtede mål om at vinde næste valg naturligt tungere, som tiden nærmer sig. Derfor er der ingen upopulære reformer på vej. Men fuldstændig at negligere, at der er et problem, der skal tages hånd om i næste valgperiode, nærmer sig overmod af Hollywo- odske dimensioner. ■

10 UGEBREVET A4 BOLIGPOLITIK I

I Foto Thomas Tolstrup

Private udlejere kører friløb i indsatsen mod ghettoer

ANALYSE Et bredt flertal i Folketinget forhandler om et indgreb mod ghettoer. Regeringen trækker på positive erfaringer fra flere kommuner, når den vil give folk i arbejde fortrinsret på ventelisterne. Men det private byggeri slipper for et socialt ansvar, og det er usikkert, om indsatsen mod ghettoer overhovedet får den store virkning.

KVARTERLØFT Presset på de hårdest belastede mene ghettoområder. Det fremgår af den om- ghettoområder skal lettes. Kommunerne skal fattende analyse af »det delte Danmark,« som kunne sige nej til folk på kontanthjælp, der vil Ugebrevet A4 har offentliggjort. flytte ind i boligområder, hvor der i forvejen er Analysen viser, at de socialt svage bor langt massive sociale problemer. I stedet skal indvan- mere koncentreret end tidligere – sådan som re- drere og danskere på overførselsindkomst anvi- geringen også fremhæver i sin strategi imod ses en bolig i de mere attraktive – og mindre be- ghettoerne. Men den viser også, at der i de se- lastede – almene boligområder. neste tyve år er sket et afgørende skifte i etage- Det er essensen i regeringens udspil mod byggeriet. ghettoer, som blev fremlagt i sidste uge og fik en I 1982 boede en del af de socialt svage bebo- positiv modtagelse af socialdemokrater og radi- ere i det private udlejningsbyggeri – for eksem- kale. Forslaget skal sikre en bedre fordeling af de pel lidt ældre ejendomme i de større byer. Men sociale problemer inden for den almene sektor, siden er mange af disse ejendomme blevet an- men stiller ingen krav til den private del af bolig- dels- eller ejerlejligheder. Dermed er det private markedet. udlejningsbyggeri skrumpet ind, og udlejerne Det er ellers ændringerne i det private bygge- kan sortere benhårdt blandt lejerne. Resultat: De ri, som er med til at skabe den store koncentra- svage grupper klumpes sammen i den almene tion af sociale problemer i de hårdt belastede al- sektor – hvad enten det handler om indvan-

01 · JUNI 2004 11
drere på overførselsindkomst eller danske mens socialt svage danskere og indvandrere enlige mødre uden uddannelse. klumpes sammen på andre skoler, hvor karakte- Alligevel indeholder ghettoudspillet stort set rerne er lave. Polariseringen gør det sværere for intet om den private sektor. Regeringen vil give folkeskolen at bryde den negative sociale arv, og ekstra tilskud til private bygherrer, som vil byg- den sociale opdeling af skolerne bunder i høj ge huse med kommunal anvisningsret til nogle grad i udviklingen på boligområdet, som uge- af lejlighederne, men der er ingen krav til de ek- brevet tidligere har beskrevet. sisterende andels- eller udlejningsboliger: Ifølge regeringens udspil skal ghettoerne især »Rent principielt mener jeg ikke, at staten skal bekæmpes ved en bedre spredning af de sociale blande sig i, hvem de private udlejere lejer ud til. problemer inden for den almene sektor. Kon- Det må bygge på frivillighed,« fastslog økonomi- tanthjælpsmodtagere og ligestillede skal ikke og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), da han længere flytte ind i de mest belastede områder, og integrationsminister Bertel Haarder (V) i sid- men anvises en bolig i de mere attraktive dele af ste uge fremlagde udspillet. det almene byggeri. Udviklingen i etagebyggeriet ses i grafikken. De seneste årtier har For tyve år siden var der i det private etagebyg- Ventelister bliver længere skabt et nyt skel i etage- geri en del områder, hvor 15-25 procent af be- Forslaget blev prompte anklaget for diskrimina- byggeriet: Indvandrere, boerne var socialt svage, men de er stort set væk. tion. SF’s Kamal Qureshi mener ligefrem, at man folk på overførselsind- I dag findes områder med mange socialt svage »sparker til folk, der i forvejen ligger ned«. Rege- komst og enlige forsør- beboere næsten udelukkende i den almene sek- ringen kan imidlertid henvise til de positive erfa- gere bor i den almene tor. Samtidig er der blevet færre almene områ- ringer fra den hidtidige ghettoindsats i flere kom- ’sektor, mens højindkom- der med få svage beboere – langt de fleste kvar- muner. Her har en regulering af tilflytningen væ- ster og folk med fast ar- terer med alment byggeri er i dag med til at tage ret et element i løsningen – ghettoudviklingen er bejde har adresse i det et socialt ansvar. blandt andet vendt ved at give fortrinsret på ven- mere eksklusive private De seneste årtier har skabt et nyt skel i etage- telisten til studerende eller folk i arbejde. etagebyggeri. byggeriet: Indvandrere, folk på overførselsind- Bertel Haarder fremhæver især Brøndby komst og enlige forsørgere bor i den almene Strand, hvor der i dag er lange ventelister for at få sektor, mens højindkomster og folk med fast ar- en lejlighed. Men erfaringer fra Rødovre og Bal- bejde har adresse i det mere eksklusive private lerup peger samme vej. I Rødovre har kommu- etagebyggeri. Og det skel rokkes der ikke ved. nen stoppet for tilflytningen af flere sociale klien- ter til nogle af højhusene med store problemer. Ikke etniske kriterier Til gengæld er indvandrere og folk på overfør- Regeringens udspil er en udløber af statsminister selsindkomst blevet anvist bolig andetsteds – for Anders Fogh Rasmussens (V) nytårstale om ind- eksempel i de attraktive almene rækkehuse. vandrerghettoer. De internationale konventio- Hvis regeringens indgreb får stor virkning, vil ner forbyder imidlertid forskelsbehandling på »taberne« mange steder ikke blive kontant- basis af etnisk baggrund, og regeringen fokuse- hjælpsmodtagere og ligestillede, sådan som det rer derfor på sociale ghettoer. »Vi går ud fra so- ofte antages i den offentlige debat. Det vil i høj- ciale kriterier, ikke etniske,« fastslog integra- ere grad blive de almindelige familier, der står på tionsminister Bertel Haarder ved præsentatio- venteliste til de mere attraktive almene boligaf- nen af udspillet. delinger. For eksempel et billigt rækkehus med Han fremhævede flere negative følger af egen have eller de lidt ældre boligafdelinger, ghettoerne. I områder med mange marginalise- hvor en pænt stor lejlighed kun koster 3-4.000 rede indvandrere opstår der »etniske parallel- kroner. samfund« præget af religiøs fundamentalisme og Her vil kommunen ifølge regeringsudspillet værdier på kant med det danske samfund. Og i overtage anvisningsretten til hver anden bolig – nogle ghettoområder er der store problemer mod kun hver fjerde i dag. Og dermed bliver med kriminalitet og socialt belastede skoler. ventelisten for de almindelige familier endnu Især det sidste bekræftes af A4’s analyser af længere. Folk, der har stået på venteliste i 10-20 »det delte Danmark«. De viser en stigende polari- år, vil i højere grad opleve, at rækkehuset eller sering af skoleverdenen, hvor de velstilledes den billige lejlighed går til indvandrere eller børn samles på skoler, hvor karaktererne er høje, danskere på overførselsindkomst. Den alminde-

12 UGEBREVET A4 lige lønmodtagerfamilie med fast arbejde og I Nyt skel i etagebyggeriet jævne indtægter vil ikke længere have realistis- I 1982 boede en stor del af de socialt svage i privatejet etagebyggeri – nu bor så godt ke chancer for at få de attraktive boliger – de vil som alle i de almene boliger. i højere grad skulle købe noget selv. Boligområder fordelt efter andelen af socialt svage beboere i procent. Under 15 procent, 1982 88.414 618.195 Penge på spil Under 15 procent, 2002 40.106 738.798 En række faktorer gør det imidlertid usikkert, 15-25 procent,1982 344.217 224.725 15-25 procent, 2002 347.752 92.506 om regeringens indgreb overhovedet får den 246.681 8.102 Over 25 procent, 1982 store virkning: 438.111 3.431 Over 25 procent, 2002 ■ I første omgang lægges der kun op til en ind- 0 100 200 300 400 500 600 700 800 Antal beboere i tusind sats over for »5-10 kommuner, som har de Almene boliger Privat etagebyggeri mest udsatte ghettoområder«. Privat etagebyggeri er både andelsboliger, ejerlejligheder og udlejningsejendomme, ■ Nye regler får kun virkning efterhånden, som der er ejet af private, pensionskasser med videre.

folk flytter, og nye rykker ind – i en af de me- Kilde Niels Glavind, AErådet. Note Socialt svage defineres som familier, hvor den ene voksne er på get omtalte ghettoer, Mjølnerparken på Nør- førtidspension eller kontanthjælp, samt enlige forsøgere uden erhvervsuddannelse. rebro, drejer det sig for eksempel kun om 12- 15 lejligheder om året. Pengene til huslejenedsættelser findes da ■ Flere af de hårdest ramte kommuner har alle- også – i den såkaldte Landsbyggefond, der finan- rede i dag vidtgående indflydelse på boligan- sieres af huslejerne i den almene sektor og vok- visningen, og her ændrer de nye regler ikke ser sig rigtig stor i de kommende år. Regeringen så meget. vil imidlertid ikke lade boligselskaberne trække I virkelighedens verden er der da også stor for- på fondens penge. Finansministeren er nemlig skel på kommunerne – og på København og selv begyndt at bruge dem til at aflaste statskas- provinsen. Boligmanglen i københavnsområdet sen ved finansiering af nyt byggeri. er massiv, og her kan næsten hvad som helst lej- es ud. Hvis der stoppes for tilflyttere på kontant- Pres på regering hjælp til de belastede områder, kan lejlighederne Regeringens udspil bliver starten på et langt for- formentlig lejes ud til andre boligsøgende – folk løb. Udspillet fokuserer især på 5-10 indvan- i job eller studerende, der søger til byen. drertætte områder, men sociale ghettoer er an- Derimod er situationen anderledes i provin- det og mere end de allerhårdest ramte komplek- sen. Her er det sværere at udleje lejligheder i be- ser. Og regeringen kommer under pres for at lastede områder som Vollsmose i Odense eller iværksætte en langt bredere indsats. Finlandsparken i Vejle. Der er slet og ret ikke bo- A4’s analyser i »det delte Danmark« konklu- ligsøgende i arbejde på ventelisten – de vælger derer, at op mod en kvart million mennesker i andre løsninger. Hvis der stoppes for tilgangen dag bor i områder, der kan kaldes for sociale af folk på overførselsindkomst, kan resultatet ghettoer. Det svarer til mere end hver fjerde al- meget vel blive tomme lejligheder. mene lejlighed. Et lignende billede vil formentlig Hvis mere ressourcestærke beboere skal lok- blive tegnet af igangværende analyser på Statens kes til, kræves en langt bredere indsats, der gør Byggeforskningsinstitut, som regeringen selv området attraktivt – og det koster rigtig mange henviser til. penge. Regeringen har i udspillet afsat lidt over Ifølge regeringen skal den videre indsats ko- 100 millioner kroner til byfornyelse i de udsatte ordineres af en særlig programbestyrelse, der le- områder, men i virkelighedens verden er det des af direktør Jørgen Nue Møller, som har haft småpenge. Pengene bliver da også et af emner- topposter i både boligselskaber og det private er- ne, når Folketingets partier i den kommende tid hvervsliv. Programbestyrelsen vil i tæt dialog forhandler om udspillet og især socialdemokra- med kommuner og boligselskaber, og hér er der terne vil have flere penge på bordet. ikke tvivl om budskabet: At indsatsen skal være Erfaringerne fra den hidtidige indsats peger bredere – og dyrere – hvis den overhovedet skal på ét meget effektfuldt redskab: Lavere husleje. batte. ■ Forholdet mellem pris og kvalitet er afgørende Af Lars Olsen, [email protected] for folk, som har råd til at vælge mellem forskel- Læs også tidligere artikler i Ugebrevet A4 lige boligtilbud. nummer 40/2003 og 14/2004.

01 · JUNI 2004 13 AFTALE I

Kristelig overenskomst er uden store konsekvenser

Arbejdsmarkedsforskere mener ikke, at LO-forbundet FOA’s historiske overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening vil true fagbevægelsens generelle strejkeret. De tvivler også på, at aftalen vil føre til større forandringer i overenskomstsystemet. Kristelig Fagforening vil næppe få held med frieri til DA-organisationerne.

Som jeg har forstået NYE VENNER Forbundet af Offentligt Ansatte markedsforsker på forskningscentret FAOS ved overenskomsten, er den (FOA) mistede en god del af sin i forvejen spar- Københavns Universitet: ikke attraktiv for os. Vi somme popularitet blandt de andre LO-forbund, »Jeg mener umiddelbart, at overenskomsten vil ikke på den baggrund da FOA for knap to uger siden indgik den histo- dækker et så afgrænset område inden for frit stille krav om at få riske overenskomst med Kristelig Arbejdsgiver- valg i ældreplejen, at det ikke vil komme til at be- ophævet strejkeretten forening (KA). Overenskomsten på fritvalgs- tyde det store for konfliktretten generelt. Den ’i vores overenskomst området i ældreplejen er den første nogensinde kan formentlig højest være med til at aktualisere med FOA. mellem et LO-forbund og »de kristelige«, som en diskussion af, om spillereglerne for konflikt- ULRIK DAMM, afdelingschef traditionelt har været en helt utænkelig lege- retten skal fornyes. Og det er en længere diskus- i HTS Arbejdsgiverforeningen kammerat for LO-fagbevægelsen. Og med und- sion, som kræver mange overvejelser,« siger tagelse af FOA-formand Dennis Kristensen be- han. tragter hele LO’s daglige ledelse vel at mærke fortsat de kristelige som nogle uvorne knægte, Kristelige slipper ikke billigere der skal holdes ude som overenskomstmodpart. Jesper Due udarbejdede sammen med sin kolle- En stor del af kritikken går på, at Kristelig Ar- ga Jørgen Steen Madsen i januar et notat for FOA bejdsgiverforening ikke vil tegne overenskom- om de fagpolitiske konsekvenser af en overens- ster, der indeholder en ret til at konflikte i tilfæl- komst med Kristelig Arbejdsgiverforening – da de af uenighed om en fornyelse af overenskom- FOA stadig overvejede plusser og minusser ved sten. Og derfor har FOA måttet acceptere den en aftale. Og på det tidspunkt pegede forskerne nye overenskomst uden den traditionelle kon- netop på, at konfliktretten kunne komme under fliktret, som ellers er en af grundstenene i det pres, hvis de øvrige arbejdsgiverorganisationer danske overenskomstsystem. på ældreområdet fandt, at Kristelig Arbejdsgi- Men når de principielle og historiske briller verforening slap for billigt med en overens- tages af, vil den nye overenskomst næppe få den komst uden strejkeret. store betydning for det danske arbejdsmarked FOA har i forvejen overenskomster på det og overenskomstsystem. Det vurderer de ar- private ældreområde med HTS Arbejdsgiverfor- bejdsmarkedsforskere, som Ugebrevet A4 har eningen samt Dansk Handel & Service, der som talt med. medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening »Der vil jo være højrøstet tale i LO-familien, (DA) er nogle af LO-forbundenes traditionelle når man rører ved kronjuvelerne i form af strej- overenskomstmodparter. Men FOA-formand keretten. Men jeg tror ikke, at denne overens- Dennis Kristensen forsikrer, at FOA netop har komst får nogen stor afsmittende effekt. Ar- været meget opmærksom på, at omkostningsni- bejdsgiverne får kun ballade ud af det, hvis de vil veauet for arbejdsgiverne er det samme i de for- af med strejkeretten. Og den seneste overens- skellige overenskomster. Overenskomsten med komstfornyelse har jo netop vist, at det nuvæ- Kristelig Arbejdsgiverforening uden konfliktret rende system fungerer fint,« siger Flemming Ib- opvejes af, at den til gengæld kan opsiges med sen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Univer- tre måneders varsel, og at der derefter kan kon- sitet. fliktes mod de enkelte virksomheder under KA, De samme toner lyder fra Jesper Due, arbejds- mener han.

14 UGEBREVET A4 »Det her er et afgrænset område, og vi vil ikke verforeningerne under DA har nogen interesse i lade andre arbejdsgiverorganisationer slippe for det. Kristelig Fagforening organiserer kun med- strejkeretten. Og jeg tvivler også kraftigt på, at lemmer på områder, hvor LO-forbundene også andre arbejdsgivere vil være interesserede i en er repræsenteret, og arbejdsgiverne har ingen fredspligt, der kan ophæves med så kort varsel,« interesse i at have flere overenskomster end siger Dennis Kristensen. nødvendigt. Det kunne selvfølgelig være inte- I HTS Arbejdsgiverforeningen lyder Ulrik ressant for arbejdsgiverne at indgå en billigere Damm, afdelingschef i sekretariats- og forhand- overenskomst med de kristelige, Men det ville lingsafdelingen, ikke som en mand, der er uden tvivl give en forrygende masse ballade og misundelig på overenskomsten mellem den strejker fra LO-forbundene. konkurrerende arbejdsgiverorganisation Kriste- »Arbejdsgiverorganisationerne under DA har lig Arbejdsgiverforening og FOA. Han under- streger, at han endnu ikke har set aftaleteksten, men: Der vil jo være højrøstet tale i LO-familien, når man rører ved kronjuve- »Som jeg har forstået overenskomsten, er den lerne i form af strejkeretten. Men jeg tror ikke, at denne overenskomst ikke attraktiv for os. Vi vil ikke på den baggrund får nogen stor afsmittende effekt. Arbejdsgiverne får kun ballade ud af stille krav om at få ophævet strejkeretten i vores det, hvis de vil af med strejkeretten. overenskomst med FOA,« siger Ulrik Damm. FLEMMING IBSEN, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet. Frygter ikke medlemsflugt ’ Ifølge Ulrik Damm er den højt besungne mang- lende strejkeret værdiløs for arbejdsgiverne, generelt været ret tilbageholdende med at indgå Fakta om hvis overenskomsten blot kan opsiges med tre overenskomster med andre end LO-forbund. overenskomsten måneders varsel, og FOA derefter kan konflikte Og jeg har svært ved at tro, at Kristelig Fagfore- mod de enkelte virksomheder. Og derfor frygter nings tilnærmelser vil ændre på det,« siger Steen ■ FOA har indgået overens- komst med Kristelig Arbejds- han heller ikke, at medlemsvirksomhederne i Scheuer, arbejdsmarkedsforsker på Roskilde giverforening for Pleje HTS vil føle sig fristet til at hoppe over i Kristelig Universitetscenter. (KA Pleje). Arbejdsgiverforening. ■ KA Pleje er en helt ny søs- »Man kan ikke afvise tanken om, at overens- Kristelig Fagforening kan svækkes terorganisation til Kristelig komsten først og fremmest er indgået, fordi Jesper Due tror heller ikke, at Kristelig Fagfor- Arbejdsgiverforening, som er blevet stiftet netop for at både FOA og Kristelig Arbejdsgiverforening har ening får stor succes med deres bestræbelser på kunne indgå overenskomsten ønsket at profilere sig i medierne,« mener Ulrik at vinde DA-organisationernes hjerter: med FOA. Damm. »Hvis arbejdsgiverne kan se en interesse i det, ■ Overenskomsten træder i FOA lægger stor vægt på, at man med den kan de godt indgå overenskomster med Kristelig kraft 1. juni og gælder i tre år. nye overenskomst har lukket Kristelig Fagfor- Fagforening. Men jeg tvivler meget på, at ar- ■ På nuværende tidspunkt ening ude fra ældreområdet. En forudsætning bejdsgiverne vil være særligt interesserede. Det dækker overenskomsten for aftalen har nemlig været, at Kristelig Ar- er jo ikke interessant, hvis Kristelig Fagforening cirka 200 FOA-medlemmer bejdsgiverforening ikke også indgik overens- kun organiserer få ansatte på virksomheden, el- ansat i den private ældre- pleje. Med udbredelsen komst med Kristelig Fagforening på området. ler det giver for meget ballade med LO-forbun- af fritvalgs-ordningen i Og efterfølgende har Kristelig Fagforening gjort dene,« siger Jesper Due. kommunerne skønnes det, det klart, at ikke kun de kristelige arbejdsgivere Dennis Kristensen tror tværtimod, at denne at antallet når op på cirka kan finde på at gå nye veje. Den kristelige fag- overenskomst kan være med til at svække Kris- 5.000 i løbet af ti år. forening har meldt ud, at den er parat til at tegne telig Fagforening, og han ser gerne, at andre LO- overenskomster med andre arbejdsgiverorgani- forbund fulgte FOA’s eksempel: sationer end den traditionelle kristelige samar- »Det skal jeg jo ikke blande mig i, men for mig bejdspartner. vil det da være oplagt, hvis andre LO-forbund Dansk Arbejdsgiverforening ønsker ikke at også indgår overenskomst med KA for derved at forholde sig til, om det kunne være interessant afskærme Kristelig Fagforening. Det perspektiv for medlemsorganisationerne at tegne overens- synes jeg ikke, at de andre LO-forbund har væ- komst med Kristelig Fagforening, før man får en ret tilstrækkeligt opmærksomme på,« siger Den- eventuel direkte henvendelse fra de kristelige. nis Kristensen. ■ Men umiddelbart er det tvivlsomt, om arbejdsgi- Af Søren Kudahl, [email protected]

01 · JUNI 2004 15 PARLAMENTSVALG I

EU-politikere er svære at få øje på i dansk debat

De danske medlemmer af Europa-Parlamentet er stort set usynlige. I snit har de nuværende parlamentarikere skrevet 59 debatindlæg i seneste valgperiode, og det er ikke imponerende, mener en forsker. Andre frikender parlamentarikerne og bebrejder dansk presse, at de ikke arbejder mere seriøst med EU. Parlamentarikerne selv føler sig dårligt behandlet af pressen.

Herhjemme fastlåser HØNEN ELLER ÆGGET Selv om Europa-Parla- offentlig debat om, hvorvidt de to tv-stationer medierne billedet af, at mentet får stadig større indflydelse på både DR og TV2 lever op til deres public servicefor- demokrati og folkestyre dansk og europæisk lovgivning, forbliver de pligtelse. foregår i Folketinget, og danske EU-parlamentarikere stort set usynlige i »Vi har et stort demokratisk problem, fordi de det skyldes, at vi ikke de danske medier og den politiske debat. Flere elektroniske medier sjældent dækker vores lov- har flyttet demokratifor- forskere bebrejder parlamentarikerne, at de ikke givningsarbejde i parlamentet. Dermed får dan- ’ståelsen væk fra Folke- offensivt forsøger at sætte dagsorden, og efter- skerne hverken kendskab til betydningen af det tinget, over national- lyser flere debatindlæg og kronikker fra parla- politiske arbejde i Europa-Parlamentet eller til os grænsen og ind i EU. mentarikerne. Parlamentarikerne beskylder til som kandidater. Prøv at foretage tankeeksperi- MARK ØRSTEN, adjunkt ved gengæld medierne for at udelukke dem og mentet med, at der slet ingen tv-dækning var af Roskilde Universitetscenter mangle interesse. det politiske arbejde i Folketinget. Det ville være En opgørelse udarbejdet af Ugebrevet A4 vi- utænkeligt,« fastslår Karin Riis-Jørgensen. ser, at parlamentarikerne i gennemsnit har fået trykt 59 debatindlæg i danske dagblade siden se- Stedmoderlig behandling neste valg til Europa-Parlamentet i 1999. Dansk Mere og mere lovgivningsarbejde foregår i EU. Folkepartis Mogens Camre har fået optaget 121 Alligevel følger mediedækningen ikke med, og indlæg, mens Venstres Ole Andreasen har fået derfor bør det diskuteres åbent, i hvilket omfang trykt 12. arbejdet i Europa-Parlamentet skal dækkes, me- De danske medlemmer af parlamentet er for ner Karin Riis-Jørgensen. lidt på banen, mener lektor i international politik »Det er absurd, at tv-dækningen af den ame- ved Københavns Universitet, Marlene Wind. Og rikanske præsidentvalgkamp fylder langt mere hun synes ikke, at de kan skyde skylden på dansk end et parlamentsvalg, hvor der er valgret for presse. borgerne,« siger hun. »Det er ikke en imponerende deltagelse, de Til gengæld oplever Karin Riis-Jørgensen danske medlemmer af parlamentet har lagt for ikke, at parlamentarikerne forskelsbehandles i dagen. Det er den eneste måde, de selv kan kom- de trykte medier. I de forløbne fem år har hun me ud til folk på, og hvis de ikke bidrager med ifølge A4’s optælling fået trykt 86 debatindlæg i noget, er det ikke underligt, at der er så lille forskellige dagblade, og Karin Riis-Jørgensen fø- kendskab til dem og deres arbejde. De har en ler, at hun nemmere kommer til orde i den tryk- klar forpligtelse til at deltage i den danske debat, te presse end i den elektroniske – mens det til bringe deres viden til torvs og informere om, gengæld er lettere at rejse en politisk sag i de hvad de arbejder med,« siger Marlene Wind. elektroniske medier. Men parlamentarikerne selv afviser, at en op- JuniBevægelsens kandidat Jens Peter Bonde er tælling af debatindlæg er en god målestok for, også kritisk over for danske mediers dækning af om de aktivt deltager i samfundsdebatten. EU-stoffet og mener, at han som fremtrædende Venstres spidskandidat til Europa-Parlamen- repræsentant for EU-modstanderne bliver cen- tet Karin Riis-Jørgensen er stærkt kritisk over for sureret væk fra både spalter og skærm. Ifølge især de elektroniske mediers dækning af lovgiv- Ugebrevets optælling har Jens Peter Bonde fået ningsarbejdet i parlamentet, og hun efterlyser en trykt 89 debatindlæg i de danske aviser siden se-

16 UGEBREVET A4 neste parlamentsvalg, men ifølge Bonde er det for Journalistik på Syddansk Universitet vurderer, ikke et retvisende billede. at mediernes dækning af Europa-Parlamentets »Jeg har skrevet ti gange så mange indlæg, arbejde ikke er fulgt med den politiske udvikling. men de bliver afvist gang på gang med henvis- »Selv om EU spiller en stadig større rolle, er ning til pladsmangel. Det er censur og udtryk for den politiske debat i Danmark præget af folke- en skævvridning af den danske EU-debat,« me- tingspolitikere, hvilket i praksis betyder, at ner Jens Peter Bonde. mange emner først debatteres, når præmisserne »Vi behandles stedmoderligt i dansk presse, for en beslutning for længst er taget i EU-orga- og det er svært at trænge igennem i den offent- nerne,« siger Anker Brink Lund. lige debat og sætte dagsorden. Sammenlignet Men A4-opgørelsen springer ifølge Anker med folketingspolitikerne har Europa-parla- Brink Lund i øjnene, fordi der er så stor forskel mentarikerne ulige vilkår, men som EU-mod- på den flid, de enkelte parlamentsmedlemmer stander er du endnu mere ulige, fordi bevæ- lægger for dagen, når det gælder meningspleje i gelserne bliver marginaliseret i forhold til parti- form af debatindlæg. erne i forbindelse med et valg til Europa-Parla- Også Europa-politisk chefrådgiver på Dansk mentet,« konstaterer Jens Peter Bonde og efter- Institut for Internationale Studier Anne Mette lyser ligebehandling af EU-modstandere og til- Vestergaard finder, at parlamentarikerne har en hængere på de store dagblade. pointe, når de klager over mangelfuld dækning af deres politiske arbejde. Fokus på den hjemlige andedam »Pressen interesserer sig mest for parlamen- Adjunkt på institut for journalistik på Roskilde tet, når der er valg hvert femte år, og når parla- Universitetscenter, RUC, Mark Ørsten, har de se- mentet afslører skandaler med for eksempel neste år forsket i mediernes dækning af EU-stof- budgetoverskridelser. Men det er også en stor fet, og han giver parlamentarikerne ret i, at de mundfuld for en eller to journalister i Bruxelles forskelsbehandles. Mark Ørstens analyser viser, at skulle dække alt, hvad der sker i kommissio- at Europa-Parlamentet er stærkt overset i den nen, rådet og parlamentet og samtidig dække
danske debat. Også mere end godt er for den belgisk indenrigspolitik,« siger demokratiske debat om EU-politik. hun. »Jo mere indflydelse Europa-Parla- mentet har fået, jo mindre hører vi til parlamentarikerne. Det er helt beret- tiget, når mange parlamentarikere brokker sig over at være overset i den danske debat. Herhjemme fastlåser medierne billedet af, at demokrati og folkestyre foregår i Folketinget, og det skyldes, at vi ikke har flyttet demo- kratiforståelsen væk fra Folketinget, over nationalgrænsen og ind i EU. Me- dierne har heller ikke flyttet fokus væk fra Folketinget i takt med, at Folketinget har fået mindre indflydelse og Europa-Parlamen- tet mere,« siger Mark Ørsten. Ideelt set burde der ifølge RUC-forskeren være en vedvarende dækning af lovgivningsar- bejdet i Europa-Parlamentet og samtidig en dis- kussion i medierne af, hvordan man vægter og værdilader EU-stoffet. »Generelt præsenteres EU-stoffet med nega- tive vinkler, ligesom det er underprioriteret, og det giver folk en bestemt opfattelse,« siger han. Også professor Anker Brink Lund fra Institut Illustration I Foto Knud Andersen

01 · JUNI 2004 17
I dansk presse er der undren over, at parla- redaktør Per Michael Jespersen. mentarikere bebrejder medierne, at de ikke Han understreger, at Politiken ikke har en trænger igennem. I perioden 1. april til 25. maj interesse i at holde bestemte synspunkter ude på trykte Politiken syv indlæg fra opstillede kandi- debatsektionen. Tværtimod. dater. Heraf var fire fra EU-positive partier, et fra Nyhedsdirektør i Danmarks Radio Lisbeth Dansk Folkeparti, et fra Enhedslisten og et fra Knudsen melder også hus forbi og fremhæver, Jens Peter Bonde. I samme periode har Politiken at DR allerede har planlagt en »gigantisk« modtaget cirka 100 indlæg om EU i bred betyd- dækning af valget til Europa-Parlamentet. Ud ning og har trykt 26 indlæg. 74 indlæg er afvist, over krydsild i studiet og afslutningsdebat er der men det er ifølge debatredaktøren helt normalt, debat på nettet og radiomøder på P1. da avisen generelt afviser tre ud af fire læserbre- »Danmarks Radios dækning af EU-stoffet i det ve og debatindlæg. daglige er steget markant de seneste fem år,« »Vi bestræber os på at sikre en ligevægt i de- fastslår Lisbeth Knudsen. batindlæggene, og vi hører ikke fra andre end »Europa-parlamentarikerne har ikke været Jens Peter Bonde, at vi skulle udøve censur. Vi gode nok til at gøre pressen opmærksom på, har rent faktisk systemer, der sikrer, at vi balan- hvad der kunne være interessant. Man kan ikke cerer i vores EU-debat, fordi vi nærmest føler, at bare pege fingre af medierne og beskylde dem vi har en public serviceforpligtelse,« siger debat- for at svigte. Det er de politikere, der sidder i par- lamentet, og de sager, de rejser, der afgør, om I Få fingeraftryk på dansk EU-debat mediernes interesse er til stede. Medierne kom- mer ikke løbende og skaber opmærksomhed. Danske medlemmer af Europa-Parlamentet sætter ikke mange fingeraftryk på den hjemlige debat. Siden sidste valg har parlamentarikerne i snit fået trykt 59 indlæg i de Det skal parlamentarikerne selv gøre, og så vil landsdækkende og regionale dagblade. medierne også stå der,« fastslår hun.

Torben Lund (S) 59 Lisbeth Knudsen medgiver, at danske medier Freddy Blak (Frigænger) 61 gør alt for lidt ud af det lovforberedende arbejde Helle Thorning-Schmidt (S) 74 i Europa-Parlamentet – fra et direktivforslag Lone Dybkjær ( R) 43 fremsættes, og til det vedtages. Dansk presse op- Christian Rovsing (K) 18 dager ofte alt for sent, at der er fremsat et forslag Pernille Frahm (SF) 114 til direktiv, der har betydning for danskerne. Jens-Peter Bonde (Junibevægelsen) 91 »Det kunne vi blive bedre til, men også her Ulla Sandbæk (Junibevægelsen) 33 har vi brug for parlamentarikere, der kan kom- Ole Krarup (Folkebevægelsen mod EU) 30 Mogens Camre (DF) 124 munikere og gøre begribeligt, hvad der står på Karin Riss-Jørgensen (V) 89 spil. De gode historier fra Folketinget kommer jo Anne E. Jensen (V) 57 også fra dygtige politikere, der kan tippe eller Ole Andreasen (V) 12 råbe pressen og offentlighed op. Det må parla- Niels Busk (V) 40 mentarikerne også lære,« mener hun. ■ 0 30 60 90 120 150 Antal indlæg i perioden fra 11. juni '99 til 24. maj '04. Af Gitte Redder, [email protected], og Peter Hovmand Madsen, [email protected] Kilde Infomedias Avisdatabase. Note Jens Okking (JuniBevægelsen) og Bertel Haarder (V) er ikke medtaget i opgørelsen, da de ikke længere er aktive MEP’er.

Til valg om medlemskab af EU

Fire ud af ti vælgere mener stadig, at de er til folkeafstemning om EU, når de skal vælge medlemmer til Europa-Parlamentet, viser ny Gallup-måling. EU-forsker beklager danskernes mangel på erkendelse af, at Europa-Parlamentet er en politisk kampplads.

RYGMARVSREAKTION Når danskerne om knap vælgere ud fra, om kandidaten er tilhænger eller to uger skal vælge 14 nye danske medlemmer til modstander af EU. Kun 15 procent lægger mest Europa-Parlamentet, stemmer langt de fleste vægt på partifarven, når de skal sætte krydset, vi-

18 UGEBREVET A4 ser en ny Gallup-undersøgelse foretaget for I Partifarve har lille betydning Ugebrevet A4. Når du stemmer til Europa-Parlamentet, hvad er så Undersøgelsen viser også, at den enkelte kan- det mest afgørende for, hvor du sætter dit kryds? didats gennemslagskraft og personlige egenska- Procent ber har stor betydning. 50 ■ 41 For fire ud af ti vælgere (41 procent) er deres 40 38 stemme mest afgjort af, om partiet eller kan- 30 didaten er for eller imod EU. Blandt venstre- 20 fløjens vælgere bruger 55 procent EU-hold- 15 10 ningen som pejlemærke for, hvor de sætter 2 4 0 deres kryds, mens det blandt konservative Partiets/ Partiets/ Vurderingen Andet Ved vælgere kun gælder 34 procent. kandidatens kandidatens af den Ikke holdning partifarve enkelte ■ For næsten fire ud af ti vælgere (38 procent) til EU kandidat er det vurderingen af den enkelte kandidats Kilde Gallup for Ugebrevet A4. 667 vælgere er interviewet i gennemslagskraft, personlige egenskaber og perioden 5. til 10. maj 2004. holdninger, der afgør, hvor krydset sættes. ■ Kun 15 procent finder partifarven vigtigst. Gallup har også spurgt, om folk regner med at litisk kampplads akkurat som Folketinget, og stemme ved valget til Europa-Parlamentet 13. hvor også modstanderne ind imellem stemmer juni. Traditionelt er valgdeltagelsen markant la- for konkrete forslag. De parlamentarikere, vi skal vere end ved folketingsvalg – ved seneste parla- vælge, lovgiver og varetager interesser. Så kan mentsvalg i 1999 var stemmeprocenten 50,5. det være et spørgsmål om at afveje hensynet til Ifølge undersøgelsen vil 71 procent af vælger- industrien eller miljøet, og det burde være mere ne afgive deres stemme, mens 18 procent angi- afgørende, når folk sætter deres kryds.« ver, at de ikke vil. 11 procent har endnu ikke be- Hun beklager, at danskerne stadig har en ryg- sluttet sig. Blandt venstrefløjens vælgere angiver marvsreaktion over for Europa-Parlamentet. 84 procent, at de agter at deltage, mens kun syv »Parlamentets indflydelse er steget, men dan- procent siger nej til at stemme. Hver femte af skerne har endnu ikke opdaget, at valget har stor Venstres vælgere, nemlig 21 procent, vil ikke betydning for, hvordan EU’s lovgivning kom- stemme, og blandt Dansk Folkepartis vælgere er mer til at se ud,« siger Anne Mette Vestergaard tallet hver fjerde. Af socialdemokraternes vælgere og tilføjer, at så længe bevægelserne stiller op, vil vil 71 procent stemme, mens 19 procent svarer det fastholde ja- og nej-siden i EU-spørgsmål. nej, og 10 procent endnu ikke har besluttet sig. Ifølge JuniBevægelsens kandidat Jens Peter Bonde bekræfter Gallup-målingen hans egen Polarisering fornemmelse fra utallige vælgermøder. Europapolitisk chefrådgiver i Dansk Institut for »Danskerne er mere skræmte ved udsigten til Internationale Studier, Anne Mette Vestergaard, en unionsforfatning, end medierne gengiver, og finder det tankevækkende, at vælgerne efter over for mange vælgere betyder kandidaternes 30 års medlemskab af EU stadig betragter et par- grundholdning til EU stadig utrolig meget. Jeg lamentsvalg som en folkeafstemning. tror, at mange socialdemokratiske og borgerlige »I Danmark handler et valg til Europa-Parla- vælgere fortsat vil stemme på bevægelsernes mentet desværre stadig om ja eller nej til EU. En- kandidater i protest mod den kommende uni- keltpersoner spiller også en større rolle ved par- onsforfatning,« siger Jens Peter Bonde. lamentsvalg end ved folketingsvalg, og eftersom Men den holdning deler Venstres spidskandi- der internt i alle partier undtagen Dansk Folke- dat Karin Riis-Jørgensen ikke. parti, radikale og Enhedslisten er splittelse »Jeg oplever slet ikke den afsky for EU, der mellem EU-begejstrede og EU-skeptikere, så vil har været ved tidligere afstemninger og ved det også vise sig i sådan en måling,« siger hun. Euro-afstemningen. Så min drøm er, at vi får et »Det er udtryk for en polarisering i Danmark i politisk valg og ikke en valgkamp, hvor det bliver forhold til EU, som bliver meget mere udtalt op for eller imod EU,« siger hun. ■ til et EU-valg end til et folketingsvalg. Og det er Af Gitte Redder, [email protected], synd og skam, for Europa-Parlamentet er en po- og Peter Hovmand Madsen, [email protected]

01 · JUNI 2004 19 DANMARK ANNO 2040 I

Økonomer strides om prognoserne for velfærd

Om 40 år vil statskassen mangle over 60 milliarder kroner, hvis ikke danskerne accepterer højere pensionsalder eller andre drastiske reformer, forudser regeringens velfærdskommission. Men både fagbevægelse og uafhængige økonomer rejser tvivl om fremskrivningerne. Forbliver danskerne raske som gamle, eller stiger renten en anelse, ser billedet helt anderledes ud.

Jeg frygter, at denne form KRYSTALKUGLEN Det er svært at spå om frem- ner, der fødes nu og de kommende 20 år, kan for usikre fremskrivninger tiden. Det erkendte økonomiprofessor Torben forvente at leve fire til seks år længere end os. kan give så stort fokus på M. Andersen, da han for en uge siden præsente- Men formentlig bliver danskerne endnu æl- aldersproblemet, at man rede Velfærdskommissionens første rapport. Al- dre. I hvert fald anslår FN, at levetiden stiger så glemmer andre og langt ligevel vover rapporten et detaljeret bud på dan- meget mere, at det kan være nødvendigt med vigtigere kilder til udgifts- skernes økonomi i år 2040, og det ser alt andet langt større skattestigninger, besparelser eller ’stigninger og gennemfø- end muntert ud: 68.000 kroner mere om året udvidelse af arbejdsstyrken, end Velfærdskom- rer ugennemtænkte for- skal en LO-familie om 40 år betale i skat – med missionen forudser. Omvendt forsvinder beho- slag, der overser, at mindre danskerne accepterer voldsomme ned- vet for reformer næsten helt, hvis middelleveti- den danske velfærdsstat skæringer i den offentlige service eller dramatis- den holder sig på det nuværende niveau, men egentlig klarer sig utrolig ke reformer som højere pensions- og efter- det anser kommissionen dog for urealistisk. Vel- godt i international lønsalder. færdskommissionen foreslår derfor at sætte sammenhæng. Forklaringen er, at den enkelte dansker har efterløns- og pensionsalderen op i takt med, at JØRGEN GOUL ANDERSEN, udviklet sig til en underskudsforretning, der i lø- befolkningen får et længere liv. professor ved Aalborg Universitet bet af livet modtager mere fra det offentlige, end Det er også væsentligt for de økonomiske vedkomne betaler. Samtidig bliver der stadig fle- prognoser – og samtidig umuligt at vide – om vi re ældre, som også lever længere end tidligere. vil tilbringe de forventelige ekstra leveår som Derfor ser de ni økonomiske eksperter i VK-re- aktive på arbejdsmarkedet, som raske og rørige geringens velfærdskommission kun tre mulighe- pensionister eller som pleje- og omsorgskræ- der for at holde forretningen Danmark kørende: vende patienter på et plejehjem. I beregningerne ■ At hæve bundskatten med 8,5 procentpoint, af de stigende udgifter til ældrepleje antager Vel- ■ at spare 3,7 procent af bruttonationalproduk- færdskommissionen, at den enkelte ældres be- tet (BNP) på de offentlige udgifter hov for pleje og sundhed kun afhænger af alder. ■ eller at skaffe job til de 274.000 mennesker, Men i en situation, hvor middellevetiden stiger, som i dag lever af overførselsindkomster. vil den beregning formentlig overvurdere frem- Dermed tegner Velfærdskommissionen et langt tidens udgiftsbehov, mener Arbejderbevægel- mere dystert billede af de mulige økonomiske sens Erhvervsråd, AErådet. konsekvenser af den såkaldte ældrebyrde end »Velfærdskommissionen antager, at gennem- vismændene og mange tidligere undersøgelser. snitsalderen for, hvornår den enkelte kommer på plejehjem, ikke påvirkes af den stigende Raske gamle koster mindre middellevetid. Men stigningen i middellevetiden Velfærdskommissionens helt centrale argument må i stor udstrækning være udtryk for, at hel- for, at der snart skal ske reformer, er udsigten til bredstilstanden i de enkelte aldersgrupper for- længere levealder. Danskerne når i dag en høje- bedres, og derfor må behovet for en plejehjems- re levealder end tidligere, og det koster statskas- plads forventes at indtræffe i en højere alder end sen dyrt, mener Velfærdskommissionen. i dag,« siger økonom i AErådet, Mikkel Baads- Spørgsmålet er, hvor meget ældre vi kan forven- gaard. te at blive i fremtiden. Velfærdskommissionen Velfærdskommissionen erkender i rapporten, anser det for et »forsigtigt« skøn, at de generatio- at det kan vise sig at være for pessimistisk at kal-

20 UGEBREVET A4 kulere med, at en 73-årig har samme behov for for at skabe balance på de offentlige budgetter. udgiftskrævende pleje og sundhedsbehandling, »Størrelsen af det finanspolitiske holdbar- uanset at han lever fem år længere. hedsproblem er ret påvirkeligt af renteniveauet,« »Det afgørende er imidlertid, at uanset om skriver kommissionen i sin rapport. man antager en mere optimistisk profil for de al- Det får professor Jørgen Goul Andersen ved dersfordelte udgifter, vil der stadig udestå et ret Aalborg Universitets Center for Sammenlignen- markant finansieringsproblem, hvis vi fastholder de Velfærdsstudier til at advare mod at drage vore dages velfærdsordninger,« skriver Vel- forhastede konklusioner: færdskommissionen. »En rentestigning på to procentpoint kan helt fjerne problemet, og det illustrerer de store usik- Uddannelse rokker billedet kerheder. Jeg frygter, at denne form for usi-
Danskernes uddannelsesniveau er ligesom leve- tiden en joker, hvis samfundsøkonomiske be- tydning økonomerne strides om. Folk med I Dybe kig i krystalkuglen længere uddannelse forlader nemlig arbejds- markedet senere end kortuddannede. Men det Velfærdskommissionen og vismændene giver tre forskellige bud på, hvad der skal til, hvis tager Velfærdskommissionen heller ikke i til- Danmark i fremtiden skal opretholde sit velfærdsniveau - uden at indføre reformer. strækkelig grad højde for i rapporten, mener Velfærdskommissionen Vismændene AErådet. Nødvendig udvidelse af Velfærdskommissionen forudsætter, at frem- arbejdsstyrken 274.000 140.000 tidige generationer har samme uddannelsesni- Krav til offentlige veau som de nuværende 30-årige, og medreg- besparelser – procent af BNP 3,7 procent 1,9 procent ner derfor hverken mennesker, som først afslut- Krævet stigning i bundskatten 8,5 procent 4,2 procent ter en uddannelse, efter at de er fyldt 30 år, eller Kilde Velfærdskommissionen og de økonomiske vismænd. Note Forskellene mellem vismændene og videreuddannelse og opkvalificering senere i li- Velfærdskommissionens tal skyldes primært, at de har forskellige bud på væksten, levetiden, integra- vet, mener AErådet, der anslår, at stigningen i tionen af indvandrere, størrelsen af de fremtidige pensionsindbetalinger samt forretningen af dem. uddannelsesniveauet kan bidrage med op mod 100.000 personer til arbejdsstyrken i 2040. Vel- I Masser af usikkerhed færdskommissionens formand, Torben M. An- dersen, erkender, at danskernes stigende uddan- Første del af tabellen viser, hvor stor en stigning af bundskattesatsen eller i den private nelsesniveau kan øge arbejdsstyrken med mere beskæftigelse, som Velfærdskommissionen skønner nødvendig, hvis den offentlige service skal fastholdes, og der fortsat skal være balance på de offentlige finanser. Anden del af end de 35.000 personer, som det anslås i kom- tabellen viser forskellige stigninger i beskæftigelsen – i forhold til Velfærdskommissio- missionens rapport. Men han peger samtidig på, nens skøn. at antallet af førtidspensionister stiger i alle ud- Skattestigning Beskæftigelsesstigning dannelsesgrupper – også blandt de højtuddan- Velfærdskommissionens prognose 8,5 procent 274.000 nede. Og det trækker i modsat retning. Vismændene benytter samme beregnings- Forhold, der vil justere behovet for højere skat eller beskæftigelse i forhold til kommissionens prognoser grundlag for befolkningens uddannelsesniveau som Velfærdskommissionen og påpeger i den Mindsker behovet for ændringer i skat eller beskæftigelse Levetiden forbliver konstant -7,1 procent -211.000 netop offentliggjorte vismandsrapport også, at Renten stiger en procent -2,8 procent -98.000 beregningerne muligvis undervurderer er- Erhvervsfrekvensen for efterkommere hvervsfrekvensen blandt danskere over 30 år. fra mindre udviklede lande øges -1,5 procent -34.000 Behovet for pleje er uændret Renten kan ændre alt på trods af øget middellevetid -2,9 procent -77.000

En ukendt faktor, som nærmest kan vende ud- Øger behovet for ændringer i skat eller beskæftigelse viklingen på hovedet, er renten. De forventede FN’s middellevetid bliver en realitet +7,3 procent +210.000 budgetproblemer skrumper betydeligt ind, hvis Vi får en ekstra ferieuge +1,3 procent +38.000 renten får bare et lille nøk opad i forhold til det niveau, som Velfærdskommissionen forventer. Intet behov for ændringer i skat eller beskæftigelse Flere fødsler (+0,1 procent årligt) +0,3 procent +12.000 En rentestigning på kun ét procentpoint forbed- 5.000 flere indvandrere fra mere udviklede lande +0,0 procent +3.000 rer økonomien så meget, at det er tilstrækkeligt med en bundskattestigning på 4,8 procentpoint Kilde Velfærdskommissionen på baggrund af den økonomiske analysemodel DREAM.

01 · JUNI 2004 21
kre fremskrivninger kan give så stort fokus på Der er mange andre jokere i spil, når økono- aldersproblemet, at man glemmer andre og merne spår om prisen på fremtidens velfærd. En langt vigtigere kilder til udgiftsstigninger og ekstra ferieuge kan belaste finanspolitikken, så gennemfører ugennemtænkte forslag, der over- det bliver nødvendigt at sætte bundskatten op ser, at den danske velfærdsstat egentlig klarer sig med yderligere 1,4 procentpoint eller skaffe job utrolig godt i international sammenhæng,« siger til 38.000 flere på overførselsindkomst, anslår han. Velfærdskommissionen. Og kommissionens Han mener også, at rapporten ligger langt fra formand, Torben M. Andersen, anser det for re- den politiske virkelighed, fordi den antager, at alistisk, at kommende generationer vil vælge at offentlige udgifter automatisk følger behovene. holde mere fri, men har ikke indregnet det i »Sådan har det ikke været hidtil og bliver det prognosen. heller ikke fremover. Faktisk er det svært at finde ret megen umiddelbar sammenhæng mellem Globaliseringen er den største joker behov og udgifter. Det er politiske beslutninger Velfærdskommissionen peger også på, at det har og systemers styrbarhed, der er afgørende,« siger stor betydning for økonomien, hvis de nuværen- Jørgen Goul Andersen. de cirka 180.000 ledige kom i arbejde. Men det Han anser det dog for en god idé at regulere anser kommissionen kun for muligt, hvis man er pensionsalderen i takt med levetiden, sådan som villig til at pille ved dagpenge og kontanthjælp. Velfærdskommissionen har foreslået. Også bedre integration og højere erhvervsfre- kvens for flygtninge og indvandrere fremhæves I Færre skal forsørge flere af Velfærdskommissionen som en udvikling, der potentielt kan give store besparelser, men også 1.000 personer det finder kommissionen urealistisk uden refor- 3.000 mer og en massiv langsigtet indsats. 2.800 Velfærdskommissionens formand, Torben M. Andersen, ser personligt følgerne af globalise- 2.600 ringen som den allerstørste joker. Men hverken 2.400 globaliseringen eller de mange andre ubekendte rokker ved, at befolkningssammensætningen og 2.200 udsigten til mange flere gamle er et helt afgøren- 2.000 de problem, der kræver løsninger, mener han. 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 »Selvfølgelig er der masser af usikkerheder, Antal personer i arbejdsstyrken Antal personer uden for arbejdsstyrken når man ser så langt frem i tiden. Men be- folkningssammensætningen er helt afgørende, Kilde Velfærdskommissionen. og den ændrer sig ikke ret meget, selv om I Indsats skal sikre fremtiden mange andre ting kan vise sig at se anderledes ud i fremtiden,« siger han. Uden en indsats vil de offentlige udgifter i 2025 være større end de offentlige indtægter, Velfærdskommissionen skal inden udgangen og gabet vil derefter vokse sig større og større. af 2005 præsentere et samlet bud på, hvordan velfærdsstaten kan fremtidssikres. Kommissio- Procent af BNP 60 nen udpeger fire store udfordringer: ■ Flere ældre. 58 ■ Globaliseringen. 56 ■ Danskerne ønsker på samme tid mere fritid og mere offentlig service. 54 ■ Øget individualisering kan betyde mindre an- 52 svarlighed over for fællesskabet

50 Alle borgere opfordres til at deltage i debatten 2001 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 om fremtidens velfærd og kan give deres besyv Offentlige udgifter uden indgreb Offentlige indtægter uden indgreb med på Velfærdskommissionens debatforum på internetadressen www.velfaerd.dk ■ Kilde Velfærdskommissionen. Af Marie Preisler, freelance journalist

22 UGEBREVET A4 DENNE UGE I SIDSTE UGE I

TIRSDAG 1. JUNI ARBEJDSMILJØLOV VEDTAGET hvor kun er 66,9 procent af de bejdsskade. Erhvervssygdoms-ud- Årskonferencen i FN’s Internatio- Helt som ventet fik beskæftigel- erhvervsaktive er i arbejde. Høj- valget har nemlig besluttet nye nale Arbejderorganisation, ILO, sesminister Claus Hjort Frederik- est er den i Roskilde Amt med og mere lempelige kriterier for begynder i Geneve, Schweiz. På sen (V) vedtaget sit forslag til ny 77,9 procent. anerkendelse af skaderne, der dagsordenen er blandt andet dis- arbejdsmiljølov. Loven bygger på blandt andet opstår hos kvinder kussion af globaliseringens be- et forlig med Dansk Folkeparti LØNFEST I KOMMUNERNE med tungt køkkenarbejde. Der- tydning for beskæftigelsen i for- og Det Radikale Venstre. Loven En opgørelse fra Danmarks Sta- med bortfalder tidligere krav om, skellige regioner. Konferencen træder i kraft 1. juli i år, men de tistik over lønudviklingen fra fe- at sygdommen skal være opstået slutter 17. juni. nye regler vil først være endeligt bruar sidste år til februar i år vi- inden for seks måneder efter ar- gennemført i 2009. ser, at lønindekset for de kom- bejdets påbegyndelse, og at ar- ONSDAG 2. JUNI munalt ansatte steg seks pro- bejet skal være uvant. Danmarks største messe om per- SID OG FALCK FIK AFTALE cent, mens det for de statsan- sonalepolitik i amter og kommu- Efter halvanden uges tovtrækkeri satte i samme periode kun steg BYGGEJOB LADER VENTE PÅ SIG ner begynder i Bella Center i Kø- i Forligsinstitutionen er SiD og 3,4 procent. De kommunalt an- Forårspakke, skattelettelser og benhavn. Her kan medarbejdere, Falck blevet enige om en tre- satte havde i 2002 en lønstig- forbrugsfest. Alt til trods står tillids- og sikkerhedsrepræsentan- årig overenskomst for godt ning på lige over en procent, de byggebranchen stadig på tæer ter samt politikere i kommunerne 4.000 Falckredder. Falckredder- statsansatte lige over tre procent for at tage imod et opsving, der få inspiration og værktøjer til at ne får blandt andet udvidet bar- og de privat ansatte fire procent. fører nye arbejdspladser med skabe en god og attraktiv ar- selsorlov på i alt 24 uger til sig. Det seneste år er der blevet bejdsplads. Der vil blive sat fo- kvinderne, 10,8 procent i ar- ISÆR KVINDER HAR godt 3.000 færre arbejdspladser kus på alt fra arbejdsmiljø, inte- bejdsmarkedspension i det sid- ET TIDSBEGRÆNSET JOB i byggeriet, så branchen nu be- gration, ny løn, sammenhæng ste overenskomstår og en uges I alt 53.000 kvinder har et mid- skæftiger 147.900 personer. mellem opgaver og personalepoli- frihed ved barns indlæggelse på lertidigt job, fordi de ikke kan få Der er heller ikke kommet gang i tik samt rekrutteringsproblemer sygehus. 184 timer brugte for- et fast, og 33.000 mænd er i nybyggeriet, som branchen el- på et lavstatusområde. Mere end handlerne på at nå til enighed – samme situation, viser den se- lers havde håbet på. 5.500 deltager i messen. mod normalt 30-50 timer. neste Arbejdskraftundersøgelse fra Danmarks Statistik for 1. NY FORMAND FOR INGENIØRERNE Venstres spidskandidat til Euro- HALVDELEN AF kvartal 2004. I alt 240.000 løn- Repræsentantskabet for Inge- pa-Parlamentet Karin Riis-Jør- DANSKERNE ER I JOB modtagere – knap 10 procent af niørforeningen i Danmark (IDA) gensen og den socialdemokratis- Halvdelen af alle danskere har arbejdsstyrken – er ansat i tids- valgte lørdag Lars Bytoft Olsen ke kandidat Henrik Dam Kristen- arbejde. Helt nøjagtigt var tallet begrænsede stillinger. Det tal har til ny formand. Han overtager sen holder offentligt valgmøde i 2003 2.652.834 lønmodtage- ligget stabilt de seneste otte år. posten efter Per Ole Front og klokken 16.00 på Fyns Amts Avis re, svarende til 73,5 procent af har tidligere været formand for i Svendborg. de 16-66-årige danskere, oply- FLERE HÅNDSKADER IDA’s Kompetence- og Uddan- ser Danmarks Statistik. Men ANERKENDES nelsesudvalg. Lars Bytoft Olsen TORSDAG 3. JUNI gennemsnitstallet dækker over Langt flere lidelser i hænder, er uddannet diplomingeniør og Socialdemokraternes spidskandi- store regionale forskelle. Lavest underarme eller albuer vil efter blev i 2001 for første gang valgt dat til Europa-Parlamentet Poul er beskæftigelsen på Bornholm, årsskiftet blive anerkendt som ar- ind i IDA’s repræsentantskab. Nyrup Rasmussen er til vælger- møder på Bornholm, hvor han
blandt andet møder de faglige UGENS CITAT I Regeringen afviser de økonomiske vismænds kritik af regeringens politik efterlønnere og pensionister i Sa- gahuset, Rønne, klokken 14.00.

LØRDAG 5. JUNI » 350.000 medlemmer af Kvinde- ligt Arbejderforbund og SiD har sidste frist for at deltage i uraf- stemningen om, hvorvidt de to forbund skal fusionere. Vi betaler vores egne regninger og leverer et samfund videre med nedbragt gæld. De vil sige: Ih, tak for arven. Når de sidder i en robåd og sejler under I anledning af Grundlovsdag taler statsminister Anders Fogh Ras- Storebæltsbroen, vil de takke for, at den er betalt. mussen (V) ved Dybbøl Banke i Sønderjylland klokken 15.30. Også en lang række andre minis- THOR PEDERSEN, tre holder taler rundt om i lan- Finansminister det. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) taler ved Ølst Bakker i Randers klokken 14.15 og ved Bistrup Gods, Langå, klokken 15.30.

01 · JUNI 2004 23 Ugebrevet A4 Magasinpost Islands Brygge 32D 2300 København S

ID.NR. 46009

Presset på den danske velfærdsmodel kommer ikke kun fra andre EU-lande. Det kommer især fra Asien. Løsningen på udflytning af arbejdspladser er der- for ikke mere regulering, hverken på europæisk eller nationalt plan, men forbedring af vores konkurrenceevne. I Foto Hanne Loop

Bedre konkurrenceevne er vejen frem

HARMONISERING »Social Dumpning.« cesen. Enhver slovakisk politiker, der ville med Danmark, bliver stadig længere. I »Unfair konkurrence.« Det udvidede EU forsøge at harmonisere det slovakiske første omgang er det naturligvis godt for bliver af fagbevægelsen manet frem til at løn- og skatteniveau med det tyske eller indbyggerne i de lande, der får adgang til være en trussel mod den danske velfærds- danske, ville således ikke have nogen højere levestandarder, men det giver na- model. Ved hjælp af fælles EU-regler for chance for at blive valgt. turligvis problemer for medarbejderne i mindsteløn, arbejdstider, arbejdsmiljøreg- At tro, at man kan skabe politisk flertal danske virksomheder, hvor det kan bety- ler og harmoniserede satser for indkomst- for fælles EU-regler på arbejdsmar- de løntryk og udflytning af arbejdspladser. og selskabsskat vil fagbevægelsen og soci- kedsområdet, er at stikke sig blår i øjnene. Men det skaber også nye markeder og aldemokraterne forhindre, at især de nye Spørgsmålet er også, om det er hensigts- øget efterspørgsel på de varer og ydelser, medlemslande bruger lave skattesatser og mæssigt. Danmark eksporterer. lavt lønniveau til at lokke arbejdspladser Presset på den danske velfærdsmodel Løsningen er derfor ikke mere regule- væk fra lande som Danmark. kommer nemlig ikke kun fra andre EU- ring, hverken på europæisk eller nationalt Men harmoniseringer er den helt for- lande. Det kommer især fra Asien. De fær- plan, men forbedring af vores konkurren- kerte vej. I de nye EU-lande, hvor man har reste forbrugere er parate til at betale ceevne. Hvis vi i Danmark fremover vil haft mere end 40 års elendige erfaringer mere for et par sko, fordi det er fremstillet beholde vores høje lønninger, må vi gøre med planøkonomi, har man ikke til sinds i Danmark frem for i Fjernøsten. Det har os fortjent til dem. Enten ved at øge pro- at opgive den økonomiske succes, der er de fleste danske firmaer for længst taget duktiviteten og kvaliteten af det, vi produ- fulgt i kølvandet på mere end 10 års libe- konsekvensen af ved at flytte store dele af cerer, eller ved at sænke omkostningerne ralisering og privatisering af økonomien. den omkostningstunge produktion til ved at producere i Danmark. ■ At gøre det ville svare til at afskrive deres lavtlønslande. Udflytningen er ikke noget største konkurrencefordel i kampen om nyt eller forbipasserende fænomen, men U30 arbejdspladser og investeringer. Det sva- en realitet, der vil stige i takt med globali- Ugebrevet A4 har overladt bagsiden til fire unge rer til, at den danske fagbevægelse undlod seringen af verdenshandlen. politikere, som på skift giver deres bud på, hvor at sende medlemmer på efteruddannelse. Hidtil har Danmark været en af de sto- velfærden og det danske arbejdsmarked skal bevæge sig hen. Fra venstre Højt kvalificeret og motiveret arbejds- re vindere i det spil. På grund af vores høje ■ Rasmus Prehn, 30 år, sekretariatsleder i kraft er nemlig Danmarks bedste kort i teknologiske og uddannelsesmæssige ni- Mindscope, et fagligt uddannelsescenter for den globale kamp om arbejdspladser. Tag veau har Danmark kunnet eksportere va- unge i Esbjerg. Kandidat til Folketinget (S). ■ Ninna Thomsen, 27 år, medlem af SF’s for eksempel Slovakiet, der nu producerer rer og viden til hele verden – det er hovedbestyrelse og forretningsudvalg. flere biler per indbygger end noget andet grundstenen for vores velfærd. ■ Kristian Madsen, 28 år, medlem af land i verden. Lave lønninger, flittige, godt Problemet er bare, at vi i Danmark og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. ■ Ellen Trane Nørby, 23 år, kandidat til uddannede medarbejdere og EU’s laveste Vesteuropa ikke længere er alene om det. Europa-Parlamentet for Venstre. selskabsskat er hemmeligheden bag suc- Listen over lande, der kan tage kampen op

UGEBREVET A4 ISSN: 1602-1630