HERALDISK TIDSSKRIFT
BIND 2 • NR 11 • 1965
Heraldik i vor Tid Af Sir George Bellew
SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA Heraldisk Selskab • Heraldinen Seura • Skjaldfræðafélagið Heraldisk Selskap • Heraldiska Sällskapet Heraldik i vor Tid Af Sir George Bellew
IN FORG.£NGERFORGÆNGER som Garter Ma:rkeligMærkelig nok er heraldik et emne M King ofaf Arms, nu afdØdeafd9>de Sir om hvilket der hersker h9>jsthØjst forskel Gerald Wollaston, holdt i 1933 et lærdherd lige opfattelser. Det er min erfaring, og autoritativt foredrag for dette sel at enhver der virkelig ved noget om skab om heraldik i almindelighed. I heraldik, ogsaogså med sig selv ved, at mit foredrag viIvil jeg la:ggelægge va:gtenvægten papå hans synspunkter er rigtige og de an vor tids heraldik, og vor tids menne dres forkerte. Derfor er ddetet De nu skers forhold tiItil heraldikken, dens an skal hØre,h9>re, ikke den nuva:rendenuværende Garter vendelse indenfor sla:gten,slægten, i det offent King ofaf Ann's stemme - heller ikke lige liv, i handels- og forretningslivet en officiel udtalelse fra the College ofaf o.s.v.,O.S.v., og, da heraldik jo prima:rtprimært er Arms. noget for 9>jet,øjet, vilviI jeg selvf9>lgeligselvfØlgelig ogsaogså SaSå vidt jeg kan se, er mange menne berØreber9>re den kunstneriske side af sagen. skers forhold til heraldikken det, at de NarNår jeg taler om vor tid, mamå jeg lige er en smule nysgerrigenysgerrige,, men kun lidt. indskyde, at den for mit vedkommende I det store og hele accepteres heral stoppede i juli 1961, da jeg trak mig dikkens tilstedtilstedeværelseeva:relse iblandtiblandt os ududenen tilbage fra embedet som GartGarterer King videre og uden videre forstaelse.forståelse. Det at Arms. er sikkert, paradoxalt nok, dette, at _ heraldikken forekommer overalt, der Sir George Bellew var, indtil han i 1961 gør,g9>r, at den saså ofte overses. trak sig tilbage, Garter King ot Arms, Der er imidlertid nogle mennesker, dvs. den fØrstefr;lrste blandt de v~benkonger, og jeg tror dederes res antal er stigende, hheroldererolcler og persevanter, som udgr;lrudgØr Eng som virkevirkeliglig er interessinteresserede.erede. De ser lands • Heroldskollegium.,Heroldskollegium«, College of noget vakkert og de viIvil la:relære mere om Arms. I november 1962 holdt han i det. Og saså er derder en meget lille grup Royal Society ot Arts i London et forefore drag om .Modern Heraldry.,Heraldry«, som blev pe, hovedsagelig besdiendebestående af herolderherolder,, trykt i dette selskabs Joumal]oumal for januar heraldikere, antikvitetssamlere, genea 1963. BB~de~ de Sir George Bellew og Royal loger og somme tidtiderer almindelige en Society of Arts har givet deres minde til, tusiaster, som simpelthensimpe1then er bjergtagne. at Heraldisk Tidsskrift publicerer dette Uheldigvis er heraldik ofte blevet foredrag p~ dansk, hvilket vi herved sat i forbindelse med noget saså util bringer dem vor varmeste tak for. Ar talende som snobberi, og noget saså trist tiklen er oversat af O. H. M. Baron som gravma:ler.gravmæler. Personlig er jeg nu Haxthausen, som ogs~ har foretagetfOl"Ctaget en ikke saså sikker pa,på, at en smule snob kelte forkortelser. beri er af det onde, blot det ikke gargår Under lIa:sningenæsningen br;lrbør man i øvrigtr;lvrigt komme i hu, at det er engelske forhold videre end til lidt sla:gtsstolthedslægtsstolthed og forfatteren udtaler sig om. Hans syns en persons stille Ønske9>nske om hellere at se punkter kan derfor ikke uden videre agtelsen for sin familie stige end dale_ overfr;lresoverføres til Skandinavien. For ligesom Og med hensyn til gravma:lernegravmælerne er der at understrege dette er en ra:kkerække navne ikke andet at sige, end at her h9>rerhØrer p~ institutioner m. v. ikke oversatoversat.. heraldikken sig til, fordi det er en
33 Sir George Bellew
inderst inde er stolt over det, man foretrtekkerforetrækker ikke at tale om det - som regel fordi man ikke har forstand papå heraldik. I en bestemt families salon er der en 19>velØve og en hest som skjoldholdere til familieviibenetfamilievåbenet i et stort og tungt relief over kaminen. Jeg havde det st9>rstestØrste besværbesv 34 Heraldik i vor tid tider ser man et billede af familie vabenetvåbenet papå en va:gvæg og sja:ldneresjældnere et hhjelmtegn jelmtegn papå automobilet eller brev papiret. Den eneste mere udbredte anvendelse af sla:gtsheraldikslægtsheraldik nu om stunder er faktisk papå smasmå personlige ejendele som signetringe, manchet knapper, exlibris o. lign. J eg tror at denne tilbageholdenhed skyldes en fornemmelse mange har i dag hvor saså meget udja:vnes:udjævnes: Hvad end skik og brug var forhen, saså er det ikke la:ngerelængere god tone at skilte for abenlyståbenlyst med sit vabenvåben - for mllskemåske har naboen ikke noget. Det mamå jo si ges at va:revære et hpfligthØfligt og prisva:rdigtprisværdigt hensyn til andres fplelser.fØlelser. En anden grund kan va:re,være, at man under ingen omsta:ndighederomstændigheder viIvil risikere at blive 3. VabenVåben for feltmarskal Sir William Slim (fØr(fjilr han blev ridder af HosebåndsHosebl'lnds= Ol'denen og peer). I skjoldetsk joldet en løve:ljilve: for England, og for mod og styrke; mange svæl'dsv antaget for en snob, og derfor udviser en vis diskretion elleller er tilsyneladende ligegyldighed i alt vabenetvåbenet vedrprende.vedrØrende. Med andre ord, brugen af vabenvåben er i dag meget begra:nsetbegrænset - frivilligt. Men da et vabensvåbens formalformål snarere er at give ejeren en indre tilfredshed end at va:væ• re et middel i kampen for at holde trit med, elleller er uddistancere, naboen, 2. VabenVåben for Sir Ronald Prain, en frem· er den begr;.ensedebegrænsede anvendelse ikke tr 35 Sir Gem"ge Bellew som ingen vabenvåben har. De viser abenåben• Smurte jeg for tykt pa?på? Jeg tror det lyst, at de er stolte over at va:revære 11Vhvad ikke. Det kom fra hjertet, og jeg mente de er, og at enhver nok saså lille smule hvert ord. prestige, der knytter sig til vabenetvåbenet College of Arms's holdning ved til ikke er andet end hvad der retsligt deling af vlibener,våbener, eller rettere the tilkommer demodem. SelvfØlgeligSelvf~lgelig er derer Kings of Arms's holdning (det er nem ogsaogså andre grunde for et selskab til lig kun de sidstna:vnte,sidstnævnte, som har fuld at fØref~re vaben.våben. Der er bl. a. det prak magt til at udstede vaåbenbreve, en tiske behov for et segl. fuIdmagtfuldmagt som er giv et dem hver isa:risær For ikke saså længla:nge siden sagde jeg af kronen) h ar na:ppenæppe a:ndretændret sig syn i en tale tiItil the I nstitute of Marketing derligt gennem adskillige hundrede ar.år. and Sales Management, derel' lige havde Enhver agtva:værdig mand med et godt faetfået vaben:våben: Deres vabenvåben symboliserer omdØmmeomd~mme og m ed respektabel »bag Deres hØje~je maål, forhabningerforhåbninger og mo grund« kan, hvis han Ønske~nsker d et, an ralbegreber, og det skal minde Dem søges~ge om et v1lbenvåben for sig og sin fa om, at disse ting virkelig er va:rdværd at milie, og han viIvil sandsynligvis fafå det. la:gglægge sig p aå sinde. VabenetVåbenet kra:verkræver Det er ikke nogen darligdårlig opskrift. De respekt og endog a:refrygtærefrygt badebåde bIandtblandt der Ønsker~nsker vabenvåben nu om stunder er dem selv og blandt andre, d elsIs fordi som regelI m eget agtværdigetva:rdige menne det indirekte er enen benadningbenådning fra sker med meget prisva:værdige grunde kronen, deIsdels fordi det taler om Eng for deres ansØgl1lg ninger. lands traditioner og historie. Det er Hvad angaangår sammenslutninger, ga:Igæl• va:rdifuIdtværdifuldt for et seIskabselskab at h ave pre der omtrent det samme. Men det er stige, og der kan ikke herske tvivl ikke helt saså let her at finde et krite om, at et selskab d er besidder et o£of rium som tillader dem der bØrbt/Jr have ficielt approberet vabenvåben vinder i pre vabenvåben at fa få det, og samtidig forhindrer stige. VabenetVåbenet indgyder, eller burdebUl"de engros salg af vlibenervåbener til hvemsomhelst indgyde medlemmerne af dette insti med en deraf£ fØlgf~lgende devaluering afa£ tut en korpsansåndd og masåske en fØlelsef~lelse respekten for vabenervåbener badebåde blandt af at tilhØretilh~re noget i retning af et dem der allerede har et vabenvåben og i broderskab. - Det var 11Vhvad jeg sagcle.sagde. offentligheden som saclan.sådan. Der bØrb~r 4. VAbenVåben for det en" gelske Kulna:vnKulnævn, The Coaleoal Board. En meget ma rkant komposition. KulmKulnævevnets opgave er at fåA kullene bragt op til j mdens overflade, og dette iIIustreresillustreres klart af disse rent he raldiske figurer. LøLS'l verne stårstAr for Eng land, men de er sorte og p å~ skulderen be lagt med en gengivel se af solen, kilden tiItil al t lys I ys og al energi. 36 H eraldik i vor tid 5. VåbenV~ben for den Bri- tiske Antikvitetshand lerforening, The Bri tish Antique Dealers' Association Ltd. Et vå•v~ pen med sa:rpra:g.særpræg. Denne type krone kal des en antik krone, og allikemeallikerne repræsente•repra:sente rer samlere (med an tikviteter under vin gerne).geme). Busten fore stiller Benvenuto Cel lini, den berømteberl'lmte kunsthåndværker.kunsth~ndva:rker. afstikkes visse gra:nser,grænser, men disse b\6rbØr det ogsaogså kun sja:ldent.sjældent. Sund fornuft ikke va:revære kortsynede forhindringer. og god smag siger dem, at heraldik Jeg skal ikke forsfbgeforsØge at beskrive ikke rigtig passer for dem.demo Det er kun hvorledes dette uhyre vanskelige og narnår et firma har opnaetopnået stor betyd delikate problem behandles, men jeg ning, elleller er har en lang, respektabel kan sige saså meget, at tendensen gargår i historie bag sig eller begge dele, at retning af, papå den ene side at ud dets direktion kan finde, at det ville vide mulighederne for at søges\6ge vabenvåben• va:revære papå sin plads med et vaben.våben. Men brev, saledessåledes at nogle af de store og desva:rredesværre ha:nderhænder det ogsa,også, at der kom gamle forretningsforetagender, som hid mer ans\6gningeransØgninger fra ganske nye virk til af tekniske grunde har va:retværet ude somheder. Man kunne mista:nkemistænke dem lukket, viIvil kunne fafå vaben,våben, hvis de for at fbnskeØnske sig, at vabenetvåbenet skulle mattemåtte Ønske\6nske det - og papå den anden hjælpehja:lpe firmaet til en mere befa:stetbefæstet side, at begra:nsebegrænse mulighederne for stilling, at vabenetvåbenet skulle va:revære et sta sadannesådanne nyere og mindre foretagender, tus-symbol. Vort synspunkt er imid der, blot fordi de opfylder visse, gamle lertid, at firmaet f\6rstfØrst selv mamå vise tekniske betingelser, hidtil har kunnet hvad det er va:rd.værd. søgesfbge om vaben.våben. Heraldikken ser i dag I forretningsverdenen anvendes et ikke noget uva:rdigtuværdigt i handelsvirksom va:ldvæld af ma:rker,mærker, som en slags vildskud hed, men man er meget f\6lsomfØlsom overoverforfor papå heraldikkens stamme. Nogle af dem hvorvidt den paga:ldendepågældende virksomhed er heraldiske, endog korrekt registre virkelig er samfundsgavnlig. rede vabener,våbener, andre ser heraldiske ud, Det ville va:revære naturligt at spf:lrge,spørge, men er ikke rigtig heraldik, og andre hvorfor et handelshus i det hele taget igen er tegn og symbolsymboler, er, som ikke er skulle Ønske\6nske sig et vaben.våben. Faktisk sker heraldiske, men som bruges med pra:-præ- 37 Sir George Bellew undes fa.få. Det indeba:rer,indebærer, at firmaet har kongelig bevagenhed,bevågenhed, og er saledessåledes en garanti for hØjhpj kvalitet og god betjening. Retten til at fprefØre det kon gelige vabenvåben er lovbeskyttetlov beskyttet og har enorm betydning for et firmas renom me, men set fra et individualistisk syns punkt (som jo er det heraldiske syns punkt) er betydningen ringe, idet alle disse vabenervåbener er saså godt som identiske badebåde i stil og i udfprelse.udfØrelse. Der er na:stennæsten ingen gra:nsergrænser for hvilke figurer, der ellers kan anvendes i et vaben.våben. Stegepander og fodbolde 6. FirmamærkeFirmam;erke for Imperial Chemical er lige saså tilladte som besanter; og Indust!'iesIndustl'ies Ltd. Dette er ikke egentlig puddelhunde (skpnt(skØnt sja:ldne)sjældne) lige saså heraldik, men en udløberudljilber af heraldik velkomne som lpver.lØver. Blandt den se ken. Et godt blikfang, blandt de bedste neste tids figurer - hvis man da kan i sin art. kalde dem sadansådan - findes kosmiske straler,stråler, atomer og elektroner, enten cis de sarnmesamme formal,formål, nemlig identifi symbolsk fremstillede eller naturali kation, prestige, selvrespekt o.s.v. De stisk gengivet saså godt det nu lader sig anvendes i udstrakt grad til reklame gpregØre efter eksperternes anvisninger. og som varem;erker.varemærker. Der er i hundred Sputnikker og rumskibe har endnu vis af dem, mange er meget karakter ikke vist sig, men teknisk set er der fulde og af hØjhpj kvalitet, men desværredesv;erre ingen hindringer, selvom jeg person er endnu flereHere elendigt makva:rk.makværk. Col ligt nu synes at de ikke hØrerhprer hjemme lege of Anns har ikke handhånd i hanke her. Hvis sadannesådanne ting skulle gengives med dette store felt. Det er efter min i heraldikken ville jeg mene, at de opfattelse en skam, men jeg tror ikke burde repra:senteresrepræsenteres ved symboler eller at mange af mine tidligere kolleger i det mindste gengives i en forenklet deler denne opfattelse. Helt bortset eller stiliseret form. fra den erfaring og fa:rdighedfærdighed som De mennesker som farfår tegnet nye Kollegiet har i symbolik og tegning vabenervåbener er levende interesserede i og og som det kunne bringe til dette la:ggerlægger uendelig va:gtvægt papå komposition område,omdl.de, synes jeg, at der burde værev;ere og udfØrelse.udfprelse. Symbolik af den ene et registreringscenter for sadannesådanne ma:rmær• elleller er anden art kommer i fprstefØrste ra:kke,række, ker, om ikke andet saså for at forebygge derefter et tiltalende udseende og sidst gentagelser elleller er utilsigtede kra:nkelserkrænkelser det sa:rpra:g,særpræg, der gpr,gØr, at det ene vabenvåben af andres rettigheder. kan skelnes fra det andet. Dette sidste Det mest eftertragtede i forretnings skulle egentlig have va:retværet det fprsteførste livet er vel nok at kunne skilte med hensyn. Men meningen, at have et vavå• det kongelige vabenvåben og nedenunder ben for vabenetsvåbenets egen skyskyld, Id, har na:pnæp• sa:ttesætte de obligate ord om, at firmaet pe hermed mistet sin betydning. Den er antaget som hofleverandØr.hofleverandpr. Det er almindelige opfattelse synes blot at en a:refuldærefuld udm;erkelse,udmærkelse, som kun for- va:re,være, at skal man have et nyt vaben,våben, 38 Heraldik i varvor tid bØrb\i>r det væreva!re symbolsk, smukt og sær•sa!r rens heraldik er der en friskhed og prægetpra!get - i nævntena!vnte rækkefØlge.ra!kkef\i>lge. sikkerhed og en sans for egnede moti Et af de problemer som tegneren, ver, som aldrig senere er blevet over almindeligvis herolden, stilles overfor,over for, gået.gaet. Kunstnerne havde den rette for er at ans\i>gerneansøgerne ofte tror, at de er ståelsestaelse af dette grundla!ggende,grundlæggende, at et bedre tegnere end herolden. Da det vabenvåben skal kunne skelnes fra alIealle an snarere er heroldens opgave at vej dre. Det var denne fornemmelse for lede end at insistere, farfår amat\i>renamatøren det va!sentlige,væsentlige, der fik dem til at gen tit sin vilje, og resultatet lader ofte give allealIe figurer, genstande og m\i>nstremønstre meget tilbage at Ønske.\i>nske. Det er trist sadansådan at de lettest lod sig genkende men sandt, at man i sadannesådanne tilfa!ldetilfælde papå afstand. giver College ofaf Arms skylden, og at Dette princip er stadig det ledende denne institutions omd\i>mmeomdØmme papå dendenne ne og ba!rendebærende i heraldikken, om end det mademåde skades. Kollegiet,KolIegiet, ellerelIer rettere ikke altid har va!retværet lige fremtra!dende,fremtrædende, vabenkongerne,våben kongerne, der har det sidste ord og til tider na!stennæsten har va!retværet glemt. i sagen, da det er dem som signerer Men det er denne ejendommelighed, vabenbrevet,våbenbrevet, kan ikke saså godt afvise elercler saså klart adskiller heraldisk kunst et vabenvåben som en ans\i>geransøger har lagt hele fra andre kunstgrene. Enhver tidsalder sin sjælsja!l i, medmindre det er helt hen har udviklet sin smag og sine stilret i vejret, d.v.s. bryder de heraldiske reg ninger. SkØntSk\i>nt den middelalderlige stiIstil ler elIereller maskemåske kra!nkerkrænker et alIeredeallerede altsaaltså som na!vntnævnt er den foretrukne eksisterende vabenvåben ved en for nærgå•na!rga blandt kendere, kan man ikke bena!gbenæg• ende lighed. te, at andre tiders stil kan have en vis Og dog er vel nok de fleste af de tiltra!kning,tiltrækning, og at allealIe har deres be- våbener,vabener, der tegnes i dag, saså gode som nogen tidligere epokes. Her i landet og iSa!risær i de senere arår er tegnerne blevet klare over, at heraldikken by der papå lige saså gode muligheder for at ud£ol&eudfol&e originalitet og charme som enhver anden gren af den bildende kunst. Et heraldisk m\i>nstermønster kan va!revære noget overordentlig smukt, men det kan ogsaogså væreva!re temmelig deprimerende. Det afha!ngerafhænger helt af handenhånden det tegnes af og madenmåden det tegnes pa.på. Hermed er vi ved den kunstneriske side af sagen, den stil et vabenvåben teg nes i, og den fa!rdighedfærdighed hvormed det tegnes. SkØnhedSk\i>nhed er, som vi ved, noget 7. VttbenVåben for den britiske Atomenergi i beskuerens øje\i>je - og det gælderga!lder ogsåogsa kommission. Skjoldets figurer er rent for heraldik. Heraldisk kunst i mid heraldiske, og hævdesha:vdes af atomforskere delalderen, elIereller heraldisk kunst gen klart at anskueliggøreanskueliggl!lre en atomspaltning. givet i middelalderens maner, er vel Skjoldholdeme er to meget sjældnesja:ldne fa nok den som beundres mest blandt beldyr, somSOID man na:stennæsten intet ved om - dem der har mere end blot et flygtigt derfor blev de fundet passende. OgsttOgså kendskab til emnet. Ved middelalde- valgsproget er velvalgt. 39 Sir George B ellew undrere. Mange foretnekkerforetrækker et vabenvåben finde indpas. Vel er der en vis frihed i victoriansk stil, andre synes bedst i valg af stil, men kravene om n!6jnØj• om 1700-tallets.1700-talIets. Heraldik kan værev;ere agtighed og dette at vAbenetvåbenet skal kun vakker i enhver stilart, naår den vel ne kendes paå afstand, er uforenelige at m;erkemærke er udf!6rtudfØrt af en kompetent med disse stilretninger. Alligevel kan kunstner. Uheldigvis er h eraldiske heraldikken godt f!6lgefØlge med tiden og kunstnere af klasse i dag saså sj;eldnesjældne med held ikl;edesiklædes vor tids dragt. N arår som solskin i den engelske sommer - det g!6resgøres med smag og handelag,håndelag, kan jeg tror ikke der er mere end et dusin det virke meget tiltalende og forfri i landet - men hvad de frembringer, skende, ja morsomt. hovedsagelig for the College otat Arms, Heraldik er i dag noget meget leven hvor flHere af dem arbejder, kan værev;ere de, der indtager sin plads bAdebåde i hjem af meget h!6jhØj kvalitet. mene og i det of£offentlige liv. Heral I abstrakt, impressionistisk ellerlIer mo dikken har mange anvendelsesmulig dernistisk kunst kan heraldikken ikke heder bAdebåde nyttige og dekorative. Man kan n!6jesnøjes med blot at nyde heraldik ken, men den kan ogsAogså dyrkes som en hobby. Den hj;elperhjælper os til at se lysere papå tilv;erelsentilværelsen i en tid som er fuld af r;edse!.rædsel. Den er ikke længerel;engere noget der kun angArangår de rige og mæg•m 40 Heraldik i vor tid 9. VåbenV1\.ben for Australia and New Zealand Bank Ltd. En af GolCol lege of Arms's tegnin ger. Den er perfekt komponeret og udfS'lrtudført, nrestnæsten for perfekt, he raldisk helt igennem korrekt. anvendelsesmuligheder for det vabenvåben• lege of Arms' bygning hvor de derefter skjold og hjelmtegn som Shakespeare's viIvil blive kogt i olie. Sir George svarer, fader havde ansøgtans~gt om, specificeret i at kunstnere b9>rbØr have et vist spillerum, våbenbrevet.vabenbrevet. og at Englands lØver~ver fra et kunstnerisk Sir George svarer Mr. Harold B. synspun kt ikke indtager nogen vigti Pereira, papå et sp9>rgsmalspØrgsmål om, hvad der gere plads i heraldikken end andre viIvil ske hvis to vabenf9>rendevåbenfØrende foretagen lØver.l~ver. Han finder derfor den foreslaedeforeslåede der sammensluttes (f. eks. luftfartssel straf for hardhård og viIvil nøjn~j es med at an skaberne B.O.A.C., som har skjoldhol befale, at personer som gørg~r sig skyl dere,clere, og B.E.A., som ikke har skjold dige i den omtalte forseelse dyppes i holdere): Jeg er ikke længerehengere kompe tjæretj;:ere og ruIlesrulles i fjer. tent til at udtale mig, men det mamå v;:erevære Mr. Mark Antony L. Elvins spørgersp~rger muligt at komponere et aIliancevabenalliancevåben om der er adgang til at ;:endreændre et ned under en eIlereller anden form. Heraldik arvet vaben,våben, hvis dets heraldik er kens regler ;:endrerændrer sig sammen med ti dårlig.darlig. Som eksempel nævnesn;:evnes Lord den og tilpasser sig nye situationer. Nelsons vaben.våben. Sir George svarer, at Hvis De skriver til College of Arms viIvil et våbenvaben kan blive ;:endretændret ved et nyt De sikkert fafå det rette svar. vabenbrev,våben brev, men vabenvåbener kan ikke ;:enæn• Miss E. Kay Kohler sp9>rgerspørger om der dres med tilbagevirkende kraft. Den er mulighed for at straffe kunstnere fØrstef~rste Lord Nelsons vabenvåben viIvil derfor der gengiver Englands lØvl~ver som slap forblive som det er, uanset at nogle pe og dvaske dyr. Hun foreslarforeslår selv, at af os ikke synes om det, medens den sadannesådanne kunstnere b9>rbØr stille ved Col- nuværendenuv;:erende Lord Nelson kan fåfa ;:endretændret 41 Heraldik i VDrvor tidlid res det om et firma mamå fØref~re skjoldhol dere eller ej? Sammenligner man fore tagendet med en storkorsridder og en peer? - Sir George: SaSå vidt ville jeg nu ikke ga,gå, men i grove tnektræk er det noget i den retning. Mr. Gerald Cobb (College of Arms) bemærkerbema::rker om heraldiske 191ver,lØver, at de kan va::revære meget forskellige i udform ning, lige fra de dekorative tidlige former, der udfylder feltet ligeligt, til de mere naturalistiske gengivelser i 1600- og 1700-tallet, kulminerende med laskede zoologisk-have-l91verzoologisk-have-IØver papå Nel sons tid. Interessen for gotik, i 1800- tallet, bragte lØvenl~ven tilbage til dens middelalderlige form - den form der foretra::kkesforetrækkes i dag. Men det kan ikke ) O. Det engeIskeengelske kongevl1benkongevåben i en mo altid lade sig g~regØre at indpasse en saså• deme streg, af Edward Bawden. BådeBl1de beundret og kritiseret, men heraIdiskheraldisk set dan udformning af dette dyr i moder heIthelt i orden. (Fra SheII-Mex bogen . The ne heraldik. F. eks. er et afrikansk Queen's Beasts<;Beasts«; udgivet af Newman universitet netop ved at fafå et vaben,våben, Neame). hvor en 191velØve skal optrædeoptra::de sammen med en elefant, en kokuspalme og en sit vaben,våben, hvis Garter King of Arms maske. I sadannesådanne omgivelser mamå det viIvil gagå med til det. va::revære en mere naturalistisk 191ve,lØve, der Mr. James Moran: Hvorledes afgØ-afg91- skal bruges. 42 [da] Dette materiale er beskyttet af ophavsret. Det kan downloades, lagres og udskrives til personlig brug og til ikke-kommerciel brug i forbindelse med undervisning og forskning. Bearbejdning, tilgængeliggørelse samt fremstilling af kopier er ellers kun tilladt i det omfang, der følger af lov eller aftale. [no] Dette materialet er beskyttet av opphavsrett. Det kan lastes ned, lagres og skrives ut for personlig bruk og for ikke-kommersiell bruk i forbindelse med undervisning og forskning. Bearbeidning, tilgjengeliggjøring og fremstilling av kopier er ellers bare tillatt i den grad som følger av lov eller avtale. [sv] Detta material är skyddat av upphovsrätt. Det får laddas ned, sparas och skrivas ut för enskilt bruk samt för icke-kommersiellt bruk i samband med undervisning och forskning. Bearbetning, tillgängliggörande samt fram- ställning av kopior är i övrigt bara tillåtet i den utsträckning som följer av lag eller avtal. [en] This material is protected by copyright. It may be downloaded, saved and printed for personal use and for non-commercial use in connection with teaching and research. Altering, making it available or producing copies is otherwise only permitted to the extent that follows from law or contract.