Område 53 Hindsholm Randmoræne M Halvøen Skoven.Qxp

Hindsholm Moræneﬂ ade

Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53 Hindsholm Moræneflade med halvøen Skoven LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Registreringspunkt 2: Åbent til transparent afgrænset moræneflade nord for Tårup, set mod øst. I baggrund til venstre ses Hindsholms bakkede randmorænelandskab.

Fra registreringspunktet 2 set mod sydvest hen over det inddæmmede areal Tårup Strand. I baggrund Lindøværftet og Munkebobakkerne.

Registreringspunkt 1: Halvøen Skoven med småbakket, dødispræget terræn, set mod nordøst over Dalby Bugt.

2 Hindsholm Moræneflade med halvøen Skoven

Nøglekarakter Landskabskarakteren Landskabet fremstår som kystnært let bølget jord- Kystnært landbrugslandskab i mellemstor skala med brugslandskab i omdrift. De mellemstore til store landsbyer, gårde og sporadisk bevoksning. Præget af gårde ligger tit samlet i forbindelse med landsbyerne. transparent til åben afgrænsning samt terrænforhold, der Linieformede sporadiske hegn på diger, træer langs medfører lange udsyn ud over landskabet, vandet og de vejene samt få småbevoksninger bestemmer største- modsatte kyster. delen af bevoksningen i området.

De karaktergivende elementer betinger et transparent Beliggenhed og afgrænsning til åben afgrænset middelskala landskab, som frem- står uden tydelige mønster sammensæt til enkelt. Regionen udgør den sydvestlige del af Hindsholm og Karakteristisk for området er lange kig ud over land- dækker et areal på omkring 2.200 hektar. Området stræk- skabet, havet og de på den modsatte side liggende ker sig fra nord til syd over ca. 7,5 km og er beliggende i kystområder. Kerteminde kommune. Det over ca. 14,5 km forløbende kystforløb retter sig mod Odense Fjord, Kattegat og Dal- Områdets kulturhistoriske oprindelse dateres til før by Bugt. Imod syd afgrænses området ved Munkebo og omkring udskiftningstiden. Bakkernes randmorænelandskab. Den østlige grænse danner den af små bakker med drumlinskarakter prægede Stenagergård fremstår med bebyggelsen og det part af Hindsholm. Nordpå støder det inddæmmede areal omgivende haveareal inkl. små søer som kulturmiljø ”Noret” til. med hovedgårdskarakter.

Gabets lodshavn og station i kombination med fyr- Landskabstype tårnet på Halsen fremstår som kulturmiljø med markante rumlige og visuelle forhold. Yngre Morænelandskaber / dyrket / klasse 2 Dalby Bugt indebærer markante rumlige og visuelle Ledsagende landskabstyper: forhold, der er betinget af bugtkarakteren. (Dødislandskab / dyrket / klasse 2) (Inddæmmet areal / dyrket / klasse 4) Et delområde på halvøen Skoven adskiller sig fra den (Littorina og yngre marine aflejringer / naturlige græsarealer generelle landskabskarakter ved et småbakket, dødis- / klasse 2) præget terræn og tættere bevoksning. Disse forhold (Littorina og yngre marine aflejringer / sommerhusareal / betinger stedvis en mere lukket karakter. klasse 3-4) De karaktergivende landskabselementer er velplejede og fremstår overvejende i deres oprindelige placering og funktion. Det tidligere sundområde omkring Tårup Naturgrundlag – geologi og ter- Strand fremstår dog i dag opdyrket. rænformer Hele området er stort set frit af større tekniske Bogstavkode: Agfa (Morænelandskab fra sidste istid, anlæg. Små højspændingsledninger, vindmøller og moræneler, bølget, moderat kompleksi-tet) antennemaster påvirker landskabet kun lokalt. Flere steder langs kysten findes små sommerhusområder. Geomorfologi Dannelsesmæssigt er der tale om morænelandskab fra sidste istid. Den vestligste del af halvøen Skoven fremstår som landskab med dødisrelief. Ved kysterne forekommer og som små øer spredt i området. marint forland, og den sydligste del danner det inddæm- mede areal ved Tårup Strand. Terræn Terrænet er overvejende bølget til fladt med enkelte Jordtype skrænter. Det vestlige delområde ”Sko-ven” fremstår med Jordbunden udgøres hovedsageligt af moræneler. I den (små)bakket terræn. Som lokale terrænvariationer findes nordvestlige del er der et ca. 130 ha stort område med der klintprofiler langs vestkysten. morænesand og små partier med morænegrus. Det marine forland og det inddæmmede areal bliver domineret af salt- Kompleksitet vandssand og -grus. Postglaciale lag af ferskvandstørv, -ler Området er moderat komplekst, idet der forekommer og –sand findes østlig ved Mesinge i det ca. 200 ha udgø- andre jordtyper, der dækker omkring 25 % af regionens rende Tavlund moseområdet, nordlig ved Søen (ca. 35 ha) samlede areal.

3 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Hydrologi udkiftningshegne fra stjerneudskiftning, ellers har der Området ligger op til Odense Fjord, Kattegat og Dalby været blokudskiftning. Bugt. Rødsbækken og Åleekisterenden løber igennem henholds- Stenagergård med bebyggelsen og det omgivende haveare- vis Tavlund moseområdet og Søen. Ved uddybningen af al inkl. små søer fremstår med hovedgårdskarakter. Rødsbækken blev en tidligere ferskvandssø til ager. Imellem bakkerne på Skoven findes små moser og vand- Registrerede kulturmiljøer: huller. Et kulturmiljø af store interesse er Gabet lodshavn og sta- Marint forland udgør lavbundsarealer, som er naturligt tion med stort gammelt fiskeriområde. Lodshuse nævnes i inddæmmet og dermed tørlagt. Det inddæmmede areal TRAP 1899. Lodseriet er stadig i drift og lodser til Tårup Strand afvendes via Bådsbæk og grøfter. Odense havn og Lindø. Området bruges i dag af én fisker. Fyns Amts reliktvurdering udtaler sig som følgende: ”Et Arealanvendelse og landskabs- lods- og fiskermiljø, der er lige til en julekalender, hvad elementer angår den spektakulære og funktionelle placering af en lods- station.” Bevoksningsmønster Bevoksningen er især præget af hullede bevoksede diger, få Et yderligere kulturmiljø af interesse er en kystfiskeplads småbevoksninger og vejtræer, som står enkelt og i grup- ved Midskov. På stedet blev der i 1840-tallet drevet per. Desuden findes enkelte frugtplantager. På Skoven er bundsgarnsfiskeri. I dag er der en fisker tilbage. Lille det derudover levende hegn og småbevoksninger omkring interesse har Midskov områdets ældste sommerhuse, som vandhullerne samt stedvist krat langs kysten, der bestem- stammer fra henholdsvis før 1943 og 1960’erne. mer bevoksningsmønsteret. Arter som Hyld, Slåen, Hvidtjørn, Birk og Pil forekommer hyppig i hegnene og Tekniske anlæg småbevoksningerne. Som træer forefindes fx Popler, I den sydlige del af området findes der 5 600 kW vind- Kastanie, Ask, Linde og Bjergahorn. møller; to nordvestlig af Tårup og 3 nordøstlig. En lille højspændningsledning forløber mellem Bregnør og Me- Dyrkningsform singe. Ved Salby og Lodshuse er der radiomaster. Fra Den dominerende dyrkningsform er intensivt fuldtids- mange steder er der langt udkig til Lindøværftet, fra nogle landbrug med dyrproduktion (grise). Forskellige afgrøder steder kan Storebæltsbroen ses. forekommer i området (korn, raps, græs) og der kan ses græssende dyr (heste, kvæg). På marint forlandet findes Landskabskarakterens oprindel- afgræsset strandengsområder. Den vestligste del af Skoven se bærer præg af plejegræsning. Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse overvejende i tiden før og omkring udskiftningen. Bebyggelsesstruktur Bebyggelsesstrukturen i området er karakteriseret ved Byerne blev grundlagt mellem vikingetiden og middelal- landsbyerne Mesinge, Midskov, Salby og Tårup. deren. Mesinge og Salby er gamle adelbyer, også kaldet Derudover findes en del middelstore og større gårde, der moderbyer, mens Midskov er en rydningsby. Tårup er en ligger enkelt, i grupper og i landsbyerne. Karakteristisk for udflytterbebyggelse fra Salby. gårdene er en kombination af de gamle bygninger med store nye anlæg til. Mange gårde ligger stadig på deres oprindelige plads i byerne, nogle er dog flyttet ud ved udskiftningen og sene- Skoven er præget af Stenagergård med hovedgårdskarakter re. Ved udskiftningen blev landskabet delt op i mindre og ganske få andre middelstore gård. markfelter, adskilt af mange levende hegn og diger. Husmandsudstykninger ses langs vejene og delvist i forbindelse med byen (Salby). Især på Skoven har der været I 1812 inddæmmede man det vidtstrakte sund Tårup tilknytning til fiskeri. Strand. Sundet forløb tværs over Hindsholm til Kikken- borg lige nord for Kerteminde. Med inddæmningen blev Flere steder langs kysten (Flasken, Madehøj, Lodshuse og Hindsholm landfast med Fyn. Først 112 år senere, i Gabet) findes små sommerhusområder. 1924-26 blev området opdyrket

Kulturhistoriske mønstre og anlæg Sommerhusområderne kan først ses på nyere kort, efter I Mesinge ligger gårdene gruppevis omkring kirken. Idet 1960’erne. Mesinge har været stationsby i det 19.århundrede, er landsbybilledet præget af et omfattende husbyggeri i for- bindelsen med denne funktion. Vest for Mesinge vidner

4 Hindsholm Moræneflade med halvøen Skoven

Rumlige og visuelle forhold bugtkarakter, som såvel kan ople-ves fra stranden som fra de højere liggende områder på Skoven og vest for Områdets karaktergivende elementer i form af det bølge- ”Noret”. de til flade terræn, bevoksningen, der udgøres af sporadisk bevoksede diger, vejtræer og få frugtplantager, spredte Stenagergård fremstår med bebyggelsen og det omgivende gårde og landsbyerne inddeler landskabet i mindre rum, haveareal inkl. små søer med ho-vedgårdskarakter. og betinger en mellemstor skala med en transparent til åben afgrænsning. Disse forhold og kystnærheden med let Landskabskarakterområdets kulturhistoriske oprindelse stigende terræn udgør at der mange steder i området fin- afspejler sig i stort set uændret bebyggelsesmønstre. Senere des lange udsyn ud over landskabet, Odense Fjord og helt er sommerhusområderne kommet til. Naturgrundlagets hen til Storebæltsbroen. En tydelig overordnet rummelig indflydelse på arealanvendelsen kan stadigvæk spores. begrænsning, som fanger de lange udkig, danner Området er fortsat under landbrugsmæssige drift, ge- Hindsholms randmorænebakker og Munkebo Bakkerne nerelt er markerne dog blevet større idet en del markskel på den anden side af Odense Fjord. er forsvundet. Områdets tilknytning til fiskeri er i en mindre grad stadig eksisterende. Den største forandring i for- Strukturen er præget af flader, der bliver brudt af linie- og hold til den kulturhistoriske oprindelse før og omkring punktformige elementer med et svagt mønster. Områdets udskiftningstiden er sket med inddæmningen og op-dyrk- kompleksitet fremstår pga. vekselvirkningen mellem de ningen af Tårup Strand. forskellige landskabselementer som sammensæt. De karaktergivende landskabselementer fremstår velpleje- En del biltrafik og vindmøllerne betinger lokalt en middel de. Det marine forland og enkelte kystområder på Skoven visuel uro. Støjniveauet er generelt afdæmpet. Halvøen er dog ved at springe i krat. Skoven kan betegnes som et visuelt roligt landskab med et afdæmpet støjniveau, enkelte steder på Skoven kan beteg- Undtagen enkelte vindmøller i den sydlige del af området, nes som stille. en lille højspændingsledning fra Bregnør til Mesinge og få antennemaster fremstår landskabskaraktern upåvirket af I det vestlige delområde ”Skoven” varierer den rumlige tekniske anlæg. afgrænsning mellem åben til lukket, som betinges af bevoksningen og terrænformen. Bevoksningen i form af hegn, frugtplantager, småbevoksninger, som tit ligger Landskabskarakterens nøglefunktioner omkring små vandhuller og krat langs kysten opdeler og udviklingstendenser landskabet i mindre rum. De småbakkede terrænforhold betinger og begrænser lange udsigter over det omgivende Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/ landskab, vandet og landskabet på de modsatte sider af genopretning af landskabskarakteren kysten. På Skoven er kompleksiteten ligeledes præget af Til opretholdelse af landskabskarakteren er den fortsatte forskellige elementer, dog findes nogle områder, som kan landbrugsmæssige drift en forudsætning. Ekstensiv græs- karak-teriseres som enkelt. ning eller pleje af det marine forland, det inddæmmede areal og kystområderne på Skoven samt bevaring af kyst- Halvøen Skoven viser med sine markante småbakkede ter- kulturmiljøerne og fiskerlejerne fremmer kystlandskabs- rænformer områdets geomorfologiske dannelse som dødi- karakteren. sområde. Udviklingstendenser Hele området er karakteriseret ved vide udsigtsmuligheder Der findes ikke umiddelbart nogle tegn på konkrete over landskabet, havet og de modsatte kyster. De forskel- udvikling i området. lige kystlinier, der ligger med differerende afstand fra hinanden og de kontrasterende forhold mellem elementerne I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som vand og land bevirker, at plasticiteten i landskabet bliver har indflydelse på landskabskarakteren, relevante. forstærket. Potentielle vådeområder Gabets lodshavn og station i kombination med fyrtårnet Tavlund Moseørådet og et område syd for Midskov er på Halsen fremstår som kulturmiljø med markante rumli- potentiellet vådområder jf. VMP II. ge og visuelle forhold, som betinges af sammenspillet mellem hinanden og de omgivende vand- og kystområder. Uønsket skovrejsning Denne kombination danner et varieret 3-dimensionalt I de potentielle vådområder, vest for Mesinge og mellem landskabsbillede. Tårup og Kerteminde er skovrejsning uønsket.

Dalby Bugt fremstår omgivet af kyst med en karakteristisk

5 Hindsholm Moræneflade med halvøen Skoven LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Regional Bymønsterby Områder med visuelle oplevelsesmuligheder Mesinge er i Regionplanforlag 2005 udpeget til Regionale Synlighedsforhold i form af udsigter bymønster by med mulighed til fremtidig byvækst. Hele området er karakteriseret ved vide udsigtsmuligheder over landskabet, havet og de modsatte kyster, som medfø- Konceptområde rer visuelle oplevelsesmuligheder. Skoven er del af et større konceptområde, hvor Fyns Amt prioriterer natur- og landskabsforvaltningsarbejde. Oplevelsrige geotoper Halvøen Skoven viser med sine markante småbakkede ter- rænformer områdets geomorfologiske dannelse som dødi- Landskabskvalitetsvurdering sområde. Relieffet betinger desuden til resten af karakter- området kontrasterende rumlige og visuelle forhold. Her Vurdering af karakterstyrke varierer den rumlige afgrænsning mellem åben til lukket, Særligt karakteristisk som især er grundet terrænformen, der såvel betinger som Størstedelen af karakterområdet begrænser udsigtsforholdene over det omgivende land- De karakteristiske nøgletræk af det kystnære jordbrugs- skab. landskab i mellemstor skala med landsbyerne, gårde og sporadisk bevoksning fremstår særlig tydeligt i den største Kulturmiljøer med visuelle oplevelsesmuligheder del af karakterområdet. Bebyggelses- og hegnstrukturen Til Stenagergård, som med bebyggelsen og det omgivende afspejler i høj grad landskabskarakterens kulturhistoriske haveareal inkl. små søer fremstår med hovedgårdskarakter, oprindelse. Intakte kulturmiljøer vidner for relationen knytter sig visuelle oplevelsesmuligheder. mellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre i et kystnært landskab. Landskabskarakteren vurderes derfor som særligt karakteristisk. Vurdering af tilstand God tilstand Karakteristisk Størstedelen af karakterområdet Området omkring Tårup Strand Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse Selvom områdets nøglekarakteristika fremstår tydeligt, både i tiden før og omkring udskiftningen. Oprindelsen adskiller Tårup Strand sig fra resten af området mht. til kan stadig ses, idet de karaktergivende landskabselementer en mindre tidsdybde i landskabets oprindelse, idet det tid- er forholdsvist intakte, selvom i forhold til de historiske ligere sundområde først blev opdyrket 1924-26. kort fra midten af 1800-tallet en del markskel og hegn er Landskabskarakteren vurderes derfor som karakteristisk. forsvundet og en del mindre sommerhusområder er kommet til.

Forekomsten og styrken af visuelle Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergiven- oplevelsesmuligheder de elementer er overvejende god og fremstår uden tegn på forfald. Dele af det marine forland og enkelte kystområ- Områder med særlige visuelle oplevelsesmu- der på Skoven er dog ved at springe i krat, hvis ikke de ligheder fortsat ekstensivt bliver afgræsset. Kulturmiljøer med særlige visuelle oplevelsesmuligheder og markante rumlige og visuelle forhold Området er uforstyrret af større tekniske anlæg. Til Gabets lodshavn og station i kombination med fyrtår- net på Halsen knytter sig særlig visuelle oplevelsesmulig- På denne baggrund vurderes tilstanden af landskabskarak- heder, idet der her kan ses et funktionerende kulturmiljø, teren at være god. der vises et tydeligt samspil mellem naturgrundlaget og de kulturskabte mønster. Middel tilstand Tårup Strand-områdets tidligere sundkarakter er forsvun- Skala- og rumforhold det til fordel for opdyrkede markflader, hvilket bevirker Udover det beskrevne kulturmiljø har man ved Gabets her en dårlig intakthed i forhold til karakterområdets kul- lodshavn oplevelsesmuligheden af markante rumlige og turhistoriske oprindelsestid. visuelle forhold, der betinges af de i forskellige afstande liggende modsatte kystområder af Øerne ”Halsen” og Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergiven- Viggelsø samt Dræby Fed med Lindøværftet. de elementer er god, dog fremstår området lokalt forstyr- ret af tekniske anlæg i form af højspændingsledninger og Til Dalby Bugt knytter sig særlige rumlige og visuelle for- vindmøller. hold, der er betinget af bugtkarakteren, som såvel kan opleves fra stranden som fra de højere liggende områder Med afsæt i det beskrevne vurderes tilstanden her at være på Skoven og vest for ”Noret”. middel.

6 Hindsholm Moræneflade med halvøen Skoven LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Sårbarhedsvurdering

Området er karakteriseret ved relativt stor uforstyrrethed af større tekniske anlæg og ved lange kig ud over landskabet, vandet og de modsatte kyster. Området vurderes at være sårbart overfor alle foranstaltninger, der modvirker disse forhold og dermed ville skade den eksisterende karakter.

På grund af områdets åbent til transparent afgrænsede karakter ville etablering af nye større landskabsfremmede eller tekniske elementer være svære at indpasse i den eksisterende landskabskarakter.

Registreringspunkt: UTM 32 U 603635 - 6149778 600030 - 6153817 Besigtelsesdato: 29.06.2005 Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: SGJ/ESF

7 Hindsholm Moræneflade med halvøen Skoven LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af karakterstyrke

Langø asmark Strand

erballe Øksnebjerg Martofte by Bogensø

Madehøje Hindsholm

Hersnap Lodshuse Dalby Midskov um

Ølund Mesinge Viby Salby Måle kov O D E N S E F J O R D

jerg Tårup

Bregnør Drigstrup

Munkebo Skattely KERTEMINDE BUGT K Dræby ER Kerteminde TE MIN DE Rosenlund KERTINGE NOR FJO RD Strand Vester Kærby Kertinge Ladby Agedrup llerup Kølstrup Fiskerhuse Revninge 00 2,52,5 55 Nymarkshuse kilometerkilometer Skovhuse kilometerkilometerHolev Bækskov Hundslev

Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade

8 Hindsholm Moræneflade med halvøen Skoven LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Forekomsten og styrkenaf visuelle oplevelsesmuligheder

Langø smark Strand

rballe Øksnebjerg Martofte y Bogensø

Madehøje Hindsholm

Hersnap Lodshuse Dalby Midskov m

Ølund Mesinge Viby Salby Måle ov O D E N S E F J O R D

erg Tårup

Bregnør Drigstrup

Munkebo Skattely KERTEMINDE BUGT K Dræby ER Kerteminde TE MIN DE Rosenlund KERTINGE NOR FJO RD Strand Vester Kærby Kertinge Ladby Agedrup lerup Kølstrup Fiskerhuse Revninge 00 2,52,5 55 Nymarkshuse kilometerkilometer Skovhuse kilometerkilometerHolev Bækskov Hundslev

Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade

9 Hindsholm Moræneflade med halvøen Skoven LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af tilstand

Langø asmark Strand

erballe Øksnebjerg Martofte by Bogensø

Madehøje Hindsholm

Hersnap Lodshuse Dalby Midskov um

Ølund Mesinge Viby Salby Måle kov O D E N S E F J O R D

jerg Tårup

Bregnør Drigstrup

God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade

10 Hindsholm Moræneflade med halvøen Skoven LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af sårbarhed

Langø asmark Strand

erballe Øksnebjerg Martofte by Bogensø

Madehøje Hindsholm

Hersnap Lodshuse Dalby Midskov um

Ølund Mesinge Viby Salby Måle kov O D E N S E F J O R D

bjerg Tårup

Bregnør Drigstrup

Sårbart område Byflade