Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. GEDALIA OG HANS FORFÆDRE SKILDRINGER AF JOHANNES WERNER H. HIRSCHSPRUNGS FORLAG KØBENHAVN GEDALIA OG HANS FORFÆDRE GEDALIA OG HANS FORFÆDRE LIVS- OG TIDSSKILDRINGER AF JOHANNES WERNER KØBENHAVN H. HIRSCHSPRUNGS FORLAG M C M X X X111 H. H. THIELES BOGTRYKKERI. KØBENHAVN FORORD "W” nder et Besøg for flere Aar siden paa den nye mosaiske Kirkegaard I faldt mit Øje tilfældig paa en beskeden, sortpoleret Gravsten. Den bar Indskriften: Baron G. A. GEDALIA. Paa Børsen havde jeg hørt saa mange Anekdoter om denne i sin Tid saa omtalte Mand, og dette bevægede mig til at lægge en lille hvid Sten fra Grusgangen paa hans Gravsten. Navnlig paa den gamle Begravelsesplads i Møllegade havde jeg bemærket, at de Besøgende lagde saadanne Smaasten som Kendetegn paa, at Vedkommende ikke var glemt. Imidlertid var min historiske Sans bleven vakt. Hvad véd Du og din Samtid i Virkeligheden om Gedalia? Og den lille Sten førte mig nu til en Række Undersøgelser. Disse fik en langt mere omfattende Karakter, end jeg havde tænkt mig, efterhaanden som jeg gennem Studier i Rigsarkivet fordybede mig i den hjemlige, jødiske Kulturs Historie, i hvilken Gedalias Forfædre, de to Overrabbinere Gedalia Levin og Abraham Gedalia havde spillet en fremtrædende Rolle som For­ kæmpere for Orthodoxien og de ældgamle jødiske Traditioner. Som en Modsætning til disse ærværdige, i deres Livsførelse saa tilbage­ trukne Mænd, træder G. A. Gedalia frem med sin omtumlede Livsskæbne, der indeholder Stof til adskillige Romaner og psykologiske Studier. Vi kan følge ham fra den Tid, da han som den lille jødiske, for Kund­ skaber ganske blottede Dreng af sine fattige Forældre kastes ind i Kam­ pen for Tilværelsen; vi ser ham i en Aarrække som Lærling og Sadel­ magersvend i Selskab kun med zunflige Haandværkssvende. Han løsrives fra Jødedommen og gifter sig med en ganske jævn kristen Pige. Som Svend driver han lidt »Fyraftensarbejde« med Køb og Salg af Aktier og Obligationer og kommer derved ind paa sit rette Felt. Han er atter vendt tilbage til Jødedommen og bliver en af Vexellererstandens Foregangsmænd og den velhavende Mand. Store Virksomheder grundlægger han, men med sin stærke Fantasi og udprægede Selvtillid føres han ind i Foretagender, der langt oversteg hans Midler og Evner. Han: Generalkonsulen, Baronen, hvis Bryst var oversaaet med Ordens­ dekorationer, gik Fallit og havde herefter saa tragisk en Skæbne, den han bar med østerlandsk Fatning. Han døde 1892 ensom og forladt. J. WERNER AFSNIT I OVERRABBINERNE GEDALIA LEVIN o g ABRAHAM GEDALIA DØD 1793 DØD 1827 Den gamle mosaiske Begravelsesplads i Møllegade. andmandsbankens Stifter, Vexellerer, portugisisk Generalkonsul, Baron Go ttlieb H artvig Abrahamson G kdalia bar ikke blot et Navn med gammel-testamentlig Velklang, men et Navn, som de jødiske Familier Iherhjemme vil mindes med Ærefrygt, idet hans Oldefader og Bedstefader i circa 50 Aar havde været Overrabbinere ved den københavnske Menighed. Oldefaderen Gedalia L evin, født omkring 1727, som Søn af Rabbineren A rje L ob, var Rabbiner i Lokatschi i Wolhynien, men blev, efterat Over­ rabbineren i København Hirsch Samuel Levy var afgaaet ved Døden, ind­ kaldt hertil som Overrabbiner i 1778, og han fungerede som saadan til sin Død 1793. Menighedens Vidnesbyrd om ham vil vi finde mejslet i hans Gravsten paa den gamle mosaiske Begravelsesplads i Møllegade. Oprindelig anlagt langt uden for Stadens Porte paa den store Nørrefælled, hvor den kun var beskyttet mod det løsgaaende Kvæg ved brede Grøfter, findes den med sine senere betydelige Udvidelser nu i et tætbebygget Kvarter omgivet af Mølle­ gade, Guldbergsgade og Birkegade og iøvrigt af høje Beboelseshuse; en svær Mur hegner den mod de nævnte Gader. Det første Indtryk af Kirkegaarden 1 er betagende. Fra det pulserende Liv udenfor træffer vi den konsekvent gennemførte Gravfred og Ro i det hele Anlæg; vi føler os paa et Sted, hvor en ældgammel, for os fremmedartet Kultus opretholdes. Her er intet Forsøg gjort paa at omdanne Kirkegaarden til Park eller til de Dødes Have, ej heller vil man finde de store Familiegravsteder med monumentale Grav­ mæler eller Grave udstyrede med Zirbuske og Blomster. I lange Græs- eller Grusrabatter og i Række paa Række ser man, uden Adskillelse mellem de ganske smalle Gravsteder, de ret ensartede, opretstaaende, flade Gravsten, udstyrede med hebraiske Inskriptioner i udhævede eller indgraverede Typer. I et pragtfuldt Sprog af højeste Patos forkynder disse den afdødes For­ tjenester. En Skriftklog tyder os Indskriften paa Overrabbinerens Gravminde: »Herunder hviler Israels Stolthed, hellig blandt de hellige, han kastede Glans over Jorden og dens Beboere. Hans samtidige saa i ham Kronen blandt Menneskene som Templets stedse brændende Lys, den bedste Mand blandt de stærke. Han drog op til Himlen, som var han helt som Englene. Jammer og Sorg lyder højt og gribende over den Dag, da vort Hoveds Krone fratages os. Han, den første blandt de fromme, den beskedne blandt de retskafne, er nu steget op blandt de fjærne, men skærmer os tilbageblevne med sine Ørnevinger. Det er den store, højlærde, fromme Rabbiner Gedalia — den frommes Minde være til Velsignelse —, som var Overrabbiner her i vor Menighed, men som drog op til Hvilen i det høje Torsdag den 13. Ijar i Aaret: Livsens Skat, Evigheds Liv Hans Sjæl vorde indesluttet i de levendes Kreds!« I disse overstrømmende Lovord ligger — næst Ærefrygten for hans høje Kald — Menighedens Anerkendelse af hans menneskelige Værd, af hans Lærdom og Hellighed. Hans Domme og Fortolkninger af de hellige Skrifter stod for Menigheden som afsagt af den højeste Ret. Med dette i Minde føler man sig pinligt berørt ved den ringeagtende Om­ tale, som den energiske Forkæmper for Jødernes Dygtiggørelse og Aner­ kendelse i det danske Samfund Mendel Levin Nathanson skænker den gamle Overrabbiner i sit kendte Skrift: »Historisk Fremstilling af Jødernes Forhold og Stilling i Danmark, navnlig i Kjøbenhavn«. I dette skildres han som en Mand af utrolig Uvidenhed. Blottet for alle Kundskaber bekymrede han sig ikke om Ungdommen; som Præst kendte han ikke det mindste til det Land, hvori han levede, og til dets Sprog; hverken ved sin Prædiken eller paa anden Maade bidrog han til at fremme 2 Oplysningen. Ej heller havde han Indflydelse, Kraft eller Oversigt til at fore­ bygge den Kiv og Trætte, der herskede indenfor hans Menighed; end mindre forstod han at gøre »de Ældste« opmærksom paa den despotiske Aand, som ledede den i Alt, hvad angik Bestyrelsen af Kirken og Menighedens indre Anliggender. Det maa imidlertid erindres, at der mellem Overrabbinerens Død i 1793 og Fremkomsten af Nathansons Skrift i 1860 var forløbet 67 Aar — en Periode, som indebar Omvæltninger paa saa godt som alle Omraader: de politiske, de reli­ giøse, de sociale og de materielle. En Tid, der for de danske Jøders Vedkommende særlig mar­ keres ved den kongelige Anordning af 29. Marts 1814, og ved den derpaa følgende Emancipation fra den gammeljødiske Orthodoxi. Nathanson har ej heller selv kendt Overrabbineren. Som 13aarig og uden Kundskaber kom han i det Aar, Overrabbineren døde, fra Altona til Køben­ havn, hvor Morfaderen Amsel Jacob Meyer og Onklen David Amsel Meyer tog sig af ham. Kun 15 Aar gammel blev den opvakte unge Mand Bogholder og Korrespondent i Firmaet Amsel Jacob Meyer & Søn; som attenaarig etablerede han sig, det følgende Aar blev han Ægtemand og foretog sin første Forretningsrejse til England. Efter sin Hjemkomst oprettede han sammen med sin Fætter og Svoger M. Meyer Firmaet Meyer & Nathanson, der særlig beskæftigede sig med Manufakturhandel en Gros. 1806 indtraadte han i det senere saa landskendte Handels- og Ban­ kierhus Meyer & Trier. Økonomisk uafhængig og Gedalia Levins Gravsten. almen interesseret stod han fra nu af som den praktiske og energiske Beformator indenfor den jødiske Menighed, og da navnlig paa Oplysningens Felt. Den Modstand, som han mødte fra Orthodoxiens Side, førte ham til Uvilje og Kamp mod denne — selv brød han med Traditioner og Fortid ved at lade sine 8 Børn døbe og antage Kristennavn. (Nansen). Nathansons eensidige Dom over den gamle Overrabbiner skyldes dels den Omstændighed, at han bortser fra de Samfundsforhold, under hvilke denne levede, dels det, at han tillægger Overrabbineren en Mission, der laa udover, hvad Datiden forudsatte. 3 Den københavnske, jødiske Menighed bestod da (omkring 1784) af ca. 250 Familier, af hvilke langt Størstedelen tilhørte den tysk-jødiske Menig­ hed, der samledes om Synagogen i Læderstræde, mens de saakaldte portu­ gisiske Jøder, der stedse havde nydt særlige Begunstigelser fra Regeringens Side, havde deres egne mindre Bedehuse (Synagoger): den Italianderske, den Henriquesske og den Warburgske. For Tilvækst af fremmede Jøder var der stoppet ved det gamle Forbud, hvorefter saadanne ikke maatte begive sig ind i Landet og tage Ophold der uden efter særlig Bevilling til »at bosætte sig og her at leve efter de jødiske Ceremonier udi al Stilhed og uden For­ argelse«. Bevillingen gjordes afhængig af, at vedkommende løste Borgerskab og erlagde 100 Rdl. til Politikassen. Men ogsaa de herværende Jøder var interesserede i, at Forbuddet overholdtes. Da Jødernes Kaar var betydelig bedre her end i de fleste andre Lande, frygtede man for en Invasion af frem­ mede, subsistensløse Trosfæller, der vilde falde Menigheden til Byrde. Af de omtalte 250 Familier var mindst de 70 ludfattige, ca.