Omsorg i teknologien? Teknologi i omsorgen? - Et STS studie af telepraksis Bente Hull Frich Omsorg i teknologien? Teknologi i omsorgen? Et STS studie af hvordan telepraksis gøres og hvordan praksis, patienter og sygeplejersker dannes i det telemedicinske projekt Horsens på forkant med sundhed. Hovedvejleder: Finn Olesen Ph.d. afhandling Bente Hull Frich Aarhus Universitet, 2017. Omsorg i teknologien? Teknologi i omsorgen? Et STS studie i telepraksis Ph.d. afhandling af Bente Hull Frich Center for STS forskning, Institut for Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Fællestrykkeriet, Aarhus Universitet, 2017. Taksigelser: Tak til: - Patienter og sygeplejersker, der alle har taget vel imod mig i Horsens på forkant. - Projektledelsen i Horsens på forkant for at åbne dørene, så jeg har kunnet genere afhandlingens empiri - Min hovedvejleder Finn Olesen for altid konstruktiv, humoristisk og fintfølende kritik. Og for at facilitere mine gode år ved Aarhus Universitet - Min med-vejleder og ’metodepusher’ Lotte Hunniche for kærkommen kritik ud i afhandlingens metodiske tilgange - Mine ’roomies’ Lasse Blond og Morten Bonde Ubbesen for mange gode diskussioner og for at holde modet oppe på mig, når afhandlingen ikke har ’villet’ - Mine forskningskolleger på Informationsvidenskab Peter Danholt, Ask Risom Bøge, Timo Leunbach, Lars Bo Andersen (en speciel tak for layout), Ane Catrine Gammelby, Claus Bossen, Peter Lauritsen, Kasper Ostrowski, Kasper Schiølin, Anett Markham, Anders Albrechtslund og de ’yngre’ Julie, Amanda for mange gode burgere, artikler og diskussioner gennem årene - Institutsekretærerne Kate, Dorte og Camilla for altid velvillig hjælp - Mine kolleger på University College Lillebælt for stor interesse og opmuntring - En speciel tak til Karen S for mange kopper kaffe og for hjælp til gennemlæsning - Ledelsen på University College Lillebælt for at skabe det økonomiske grundlag for uddannelse og afhandling - Mine veninder Louise, Birte Marie, Benedicte, Mette, Anette G, Katja, Hanne, Anne, Anette, Birthe, Trine, Johanne for interesse og opmuntring i forløbet - Alle jer andre, som på den ene eller den anden måde har haft en finger med i spillet i forbindelse med udfærdigelsen af denne afhandling - Mine hunde Cep (in memoriam) og Trip for gode gåture, når det virkelig gjaldt - Mine skønne børn Anne, Christian og Nicolai for stor forståelse for, at ’mor skal læse’. - Min mor for altid at tro på, at jeg har kunnet det her - Min dejlige mand Lars Henrik; uden dig ingen afhandling! Dansk resume: Omsorg i teknologien? – Teknologi i omsorgen?: Et STS studie af telepraksis Denne afhandling er en undersøgelse af omsorg i telepraksis, sådan som den udspiller sig i det telemedicinske projekt Horsens på forkant med sundhed (Horsens på forkant). Empirisk er afhandlingen placeret i den kvalitative forskningsgenre i form af etnografisk inspireret feltarbejde med brug af interviews, observationsstudier, kildestudier og fotodokumentation. Teoretisk er afhandlingen funderet i Science-Technology Studies (STS) feltet, nærmere bestemt Aktør- netværksteori (ANT) og andre beslægtede tilgange indenfor videnskabs- og teknologistudier. Afhandlingen er delt i to dele. Del 1 omhandler de ’udredende’ kapitler (1-6), der danner baggrund for forståelsen af afhandlingens Del 2 (7-11), hvor de empiriske fund udfoldes og analyseres. Del 1: Kapitel 1 omhandler afhandlingens indledning, hvor det umiddelbare afsæt til afhandlingens fokus på telemedicin og omsorg afklares med betoning af sygeplejefagets manglende diskussion af brugen af konkrete teknologier i klinisk og teoretisk sygeplejepraksis. Omsorg er et gennemgående tema i afhandlingen og kapitlet har opmærksomhed rettet mod de ændringer, som omsorgen undergår i forbindelse med anvendelse af telemedicin samt mod de bevæggrunde, der grundlæggende har affødt brugen af telemedicin i dansk omsorgspraksis. Kapitlet indrammer afhandlingens ambition om dels at ’blande’ to ellers modsætningsfyldte fænomener, her omsorg og telemedicin. Dels at undersøge den teknologisk medierede praksis som en måde at forstå, hvordan agens finder sted, når forskellige aktører mødes i Horsens på forkant. Kapitlet munder ud i en præcisering af afhandlingens forskningsspørgsmål: Hvordan mødes sygeplejepraksis og forskellige humane og non-humane aktørers agens i bestræbelse på at skabe omsorg i telemedicinsk praksis? Hvordan gøres omsorg i den heterogene telemedicinske praksis? Hvordan dannes den telemedicinske sygeplejerske og den telemedicinsk patient i forskellige kulturelle, diskursive og materielle processer i telemedicinsk praksis? Kapitel 2 udfolder afhandlingens teoretiske ståsted, ANT, der karakteriseres som en translationssociologi i feltet af nyere videnskabs- og teknologistudier, her Science-Technology Society Studies (STS). Kapitlet har især fokus på at præsentere grundlæggende forståelser og I relevante begreber i ANT, der danner baggrund for afhandlingens forståelse af telemedicinsk praksis. Derudover fremhæves væsentlige kritikpunkter, der gennem tiden er fremsat omkring ANT. Endelig beskrives, med reference til den franske sociolog Bruno Latour, hvordan handlinger og relationer er frugtbare centrale perspektiver, både i forhold til besvarelse af afhandlingens forskningsspørgsmål og til feltets ’udredning’ i praksis. I kapitel 3 fortsættes arbejdet med udredning af afhandlingens analytiske fokus; omsorg. Kapitlet beskriver omsorgens nødvendighed og dens relation til og i sygeplejen. Først i et genealogisk og dernæst i et mere nutidigt perspektiv. Derefter udredes fænomenet omsorg med udgangspunkt ud fra sygeplejeteoretikerne Kari Martinsens, Merry Scheels og Katie Erikssons forståelser. De tre teoretikeres arbejder er med til at belyse væsentlige vinkler til omsorg, sådan som omsorg fremstår i sygeplejerskeuddannelsen. Problemet, der optrævles i kapitlet, er, at omsorgen i teoretikernes forståelse udelukkende refererer til relationen mellem mennesker og synes renset for teknologisk medierede relationer. Latours begreb om purificering (renselse) dannes baggrund for problematisering af omsorgsteoriers ensidige fokus på menneske-til-menneske relationen, hvor spændingsfeltet mellem mennesker og teknologi forbliver uudtalt og uudforsket. Kapitel 4 bidrager med udredningen af telemedicin, der refererer til mange forskellige entiteter og til et større felt af relaterede begreber, snarere end til telemedicin som en fast defineret standard. I kapitlet tilføjes telemedicin en ændret omsorgsgeografi til praksisfeltet ud fra forståelsen af, at telemedicin bryder generelle forståelser af, hvor, hvordan, hvornår og gennem hvad pleje, omsorg og behandling finder sted. Desuden introduceres det centrale begreb telepraksis som et kollektiv, hvor både humane og nonhumane aktører er konstituerende for, hvordan telemedicin gøres og hvordan omsorg distribueres i den aktuelle praksis. Kapitlet undersøger endvidere den telemedicinske diskurs, sådan som den udspiller sig i sundhedspraksis og med inspiration fra forventningssociologien undersøges, hvordan forventninger til nutiden former og konstituerer fremtidig anvendelse af telemedicin. Kapitel 5 beskriver projekt Horsens på forkant som forskningsprojekt og som telemedicinsk hverdag. Teoretisk udfoldes projektet som et socioteknisk agencement og ud fra ’det nærværende’ og ’det fraværende’, der begge som begreber refererer til det heterogene, uordentlige og ustabile som vilkår i Horsens på forkant. Kapitlets formål er primært at hjælpe læseren og undertegnede til II overblik over projektet samt at accentuere afhandlingens fokus på, at ’det heterogene’ byder ind på mange måder i telepraksis. I kapitel 6 introduceres afhandlingens empiriske studie gennem udredning af, hvordan studiet metodisk er udført og hvordan de indsamlede data er analyserede. Med udgangspunkt i dels etnometodologiens forståelse af ’hverdagens praksis’ som agentelt rettet og dels den praksiografiske tilgang som heterogent relateret, karakteriseres feltet som handlingsrettet og relationelt orienteret. Telepraksis bestemmes i kapitlet som afhandlingens felt, der udredes gennem deltagerobservation, interview og fotodokumentation. Kapitlet har ydermere fokus på forskerdeltagelse og -refleksivitet, forskningsetik samt på datagenerering som en translativ proces, hvor viden og kendsgerninger konstrueres for til sidst at udkomme som givne ’fakta’, der udgør afhandlingen i sin fulde udstrækning. Del 2: Kapitlerne 7, 8, 9,10 og 11 udfolder afhandlingens analyser af det empiriske felt og tilsammen udgør kapitlerne afhandlingens 2. del. Kapitlerne 7, 8 og 9 omhandler, hvordan telepraksis gøres i Horsens på forkant og de vekselvirker mellem analyse af telepraksis og teoretiske pointer, der løbende udfoldes og udvikles i forhold til de centrale temaer; tal, sanser og relationer. Kapitel 10 og 11 viser, hvordan telepraksis, sygeplejersker og patienter dannes i Horsens på forkant. Kapitel 7 peger på, hvordan tal i vid udstrækning er et kardinalbegreb i telepraksis og hvordan tal og målinger er foldet ind i omsorgspraksis. Og at det ’at tælle’ er en translativ proces, der ændringer handlinger og ’det talte’ på forskellige måder. Ved at ’gå ind’ i tallene og deres betydning viser kapitlet, at tal udgør en vigtig ressource, der er sammenfiltret med andre aktører, som jeg har forsøgt at opspore i telepraksis. Kapitlet følger blodsukrene i artikulationsarbejdet, inklusionsarbejdet og i det affektive arbejde og undersøger, hvordan blodsukrene dels fungerer som omsorgsaktører i telepraksis i bestræbelserne på at skabe overblik og tryghed for