LARVIKS SJØMANNSFORENING 1849 – 1949 OG BYENS SKIBSFART I SAMME TIDSROM Ved Ths. Arbo Høeg Ant. Andersens Trykkeri, Larvik Innhold Larviks Sjømannsforening 5 Foreningens formenn 16 Foreningens æresmedlemmer 17 Saker som har vært behandlet 18 Mannskap og kosthold 37 Foreningens lokaler og vertskap 43 Minebøssen 50 50-års jubileet 9/2 1899 51 Damernes hilsen 57 Legater og utdelinger 58 Samarbeidet med Handelsstandsforeningen 60 Wistingmonumentet 62 Prolog ved C. Borch-Jenssen 64 Det rene flagg 65 Brand og dans 65 Larvik Sjøfartsmuseum 66 Larviks flåte 1849 - 1949 73 Damp og motor 89 Diverse skibsregnskaper 92 Skib i oplag 98 Fangsten i nord og syd 101 Skibsbygging 107 10 års fart med «Emma» 1865 - 1874 117 Glimt fra, seilskibstiden 131 Emigranttrafikken 156 Mangeartede skjebner 158 Seilasen under den annen verdenskrig 172 «Larviks Sjømannsforening 1849 - 1949» 2 Jubileumsboken Vår forening nedsatte i god tid en komité for å forberede en bok om 100- års jubileet. Medlemmer var kaptein A. Bjerkholdt-Hansen, som foreningens daværende formann, samt kaptein Narvesen og konsul Ths. Arbo Høeg. Senere trådte losoldermann H. M. Hansen inn i egenskap av foreningens nyvalgte formann, og derefter havnefogd Ole Jørgensen. Efter anmodning påtok Ths. Arbo Høeg sig å skrive boken om Larviks Sjømannsforening gjennom de 100 år, idet han dog forbeholdt sig å utvide rammen til også å gjelde byens skibsfart i samme tidsrom. Dette var komiteen enig i. - Vi håper at boken, slik som den foreligger, vil være av interesse først og fremst for Larviksfolk og utflyttede Larvikensere, men også for sjøfarts- interesserte i sin almindelighet. Larvik i 1948. Larviks Sjømannsforening. «Larviks Sjømannsforening 1849 - 1949» 3 «Christiana» af Laurvig. Kaptein H. B. Elligers». «Larviks Sjømannsforening 1849 - 1949» 4 DET VAR den 9. februar 1849 man holdt det forberedende møte til dannelse av foreningen efter tiltak av daværende stortingsmann, Krigskommissær Broch. Den 16. mars s. å. holdtes det konstituerende møte i «Laurvigs Bys Raadhus», som dengang var den ærverdige gamle Herregården. Forut for dette møte hadde 65 av byens borgere tegnet sig som medlemmer av den vordende forening. De fleste var skibsførere eller redere, men man savnet heller ikke representanter for de store købmannsfamilier som dengang alltid hadde interesse som parthavere i skutene. Øvrigheten var også godt representert med Amtmannen, Byfogden og Fogden. For å friske opp kjente Larviksnavn fra den tid, gjengis her listen over de første medlemmer: Krigskommissær Broch Styrmann K. M. Heidemark Skibsfører H. J. Hesselberg Megler Falkenberg ” J. F. Schroeter Foged Olsen Styrmann F. Elligers Amtmann Cappelen ” S. Nielsen Købm.og sibsr. Fog Skibsfører N. Backer ” ” P. J. Berg ” H. B. Elligers ” ” P. Berg ” N. M. Bugge Konsul Backer ” H. Falkenberg Verksb. & skibsr. M. Treschow ” U. Backer Byfogd Krohn ” A. F. Høyer Kjøbmann J. C. Bruun ” G. F. Elligers Prokurator Sebbelow ” C. Falkenberg Skibsfører C. Christensen ” L. Sartz ” O. Christiansen ” J. C. Falkenberg ” O. L. Rosen Styrmann S. A. Folvik Skibsfører M. Romberg ” Schroeter ” J. Arbo «Larviks Sjømannsforening 1849 - 1949» 5 Herregården i Larvik, hvor Larviks Sjømannsforening ble stiftet. Styrmann J. G. Ball Kjøbm. Chr. Christiansen sen. Skibsfører H. S. Nielsen ” A. Eckell ” O. A. Kruge Seminarlærer Hysing Styrmann Dehly Undertollbetj. Rasch Skibsfører S. Hanssen Overtollbetj. Weckhorst Matros Jacob Danielsen ” Bøhme Styrmann Meyer Undertollbetj. Heidemark Skibsfører J. Andersen ” Rentler Jaktefører R. Rowland Skibsfører P. Christensen Styrmann C. Johnsen Jaktefører H. Sørli ” C. Kjerulf Skibsfører P. Prebensen Købm. S. Falkenberg Kommandørkaptein Bok ” Chr. Christiansen jun. Kandidat Hesselberg ” Hvistendahl Skibsforv. U. Sartz Skibsfører Hans Christiansen Den første bestyrelse bestod av: Commandør Ferry, Skibsfører og skibsreder B. Elligers, Megler Falkenberg, Skibsfører Hesselberg og skibsreder Fog. I det forslag til statutter som forelå på det konstituerende møte «Larviks Sjømannsforening 1849 - 1949» 6 Larviks havn. Isvinter. og som blev vedtatt som gjeldende inntil første ordinære generalforsamling, betegnes foreningens formål på følgende måte: «At virke for søfartens og sømandstandens interesser, især til udbredelse af practiske og theoretiske sømandskundskaber samt til standens fremadskriden i dannelse og moralitet.» Det er ingen tilfeldighet at Sjømannsforeningen blev startet i 1849. Man stod overfor den store vending i den internasjonale skibsfart. De engelske navigasjonslover var dømt og måtte vike plassen til fordel for frihandel. Våre redere og kapteiner så chansen og rustet sig for kampen i det åpne marked. - Nye skuter blev bygget og tonnasje innkjøpt fra utlandet. - Farten på Nordsjøen og Østersjøen kunde ikke lenger tilfredsstille. Med friskt pågangsmot blev fartøiene sendt lenger avsted, først til Middelhavet, senere til Vestindien og Nordamerika og efterhvert til alle verdens havner. Den nye forening fikk nok å arbeide med. Fra autoritetene fikk den oversendt til behandling alle forslag til nye lover på skibsfartens område. Selv gikk den aktivt inn med mange forslag i årene fremover. De viktigste av de saker som ble behandlet, vil bli optatt i et annet «Larviks Sjømannsforening 1849 - 1949» 7 Skonnert «Harmonien» af Laurvig kapitel. Her skal bare nevnes endel fra foreningens indre liv, idet vi tar med litt om dens meningsytringer om aktuelle spørsmål. Medlemstallet og fremmøtet har variert gjennom årenes løp. I 1853 nevnes det flere gange i protokollen at der var få medlemmer tilstede på grunn av at sjøfolkene var ute. Det var langreiser som begynte å gjøre sig gjeldende. - Budgettet for 1854 viste en inntekt på 74,- Spd. og en utgift på 60,- Spd. Straks efter sin start fikk foreningen oversendt et brev fra Bruksbestyrer og skibsreder M. Treschow, hvormed fulgte 2 bøker, nemlig: «The Kedge Anchor or Yong sailors assistant» og «The Shipsmaster assistant and commercial digest», som han mente måtte inneholde meget nyttig for sjømenn og derfor bør få en plass i det bibliotek som foreningen var iferd med å samle. Disse bøker finnes fremdeles i foreningens bibliotek. Fra Skibsreder L. Sartz forelå en skrivelse med tilbud av: en årsberetning om Gravelines, Firth of Forth og Cronstad samt 2det bind av Port Charges, alt for innkjøpspris £ 0-14-6d. Dette tilbud blev antatt. I 1859 rettet foreningen henvendelse til Telegrafdirektøren angående daglige meldinger om vindens retning og værets beskaffenhet «Larviks Sjømannsforening 1849 - 1949» 8 Los Ulabrand efter Skeibroks byste. m. v. Dette blev imøtekommet, og foreningen betalte senere tilskudd til værvarslingen, som den anså for meget viktig. I 1867 finnes følgende resolusjon innført i protokollen: «Paa norske skib bør bruges norsk søsprog. Kjærligheden til Fædrelandet og til alt hvad Fædrelandets er, - vor berettigede stolthed over den høie rang vor handelsflaade indtager, de senere aars bestrebelser for at rense modermaalet for fremmede tilsætninger: Alt dette er uforenlig med den uskik at kommandere norske skibe paa engelsk. Denne uskik har faaet hævd, men vedbliver ligefuldt at være en uskik, der bør søges afskaffet. De norske kommandoord er ligesaa korte og bestemte som de engelske, de er tydeligere, eftersom de udtrykker hvad de skulle, medens nogle av de engelske er ganske meningsløse. Altsaa er det hverken nødvendigt eller nyttigt at beholde de fremmede ord. I betragtning herav have de tilstedeværende skibsførere erklæret at vilde i, fremtiden benytte norske kommandoord ved alle manøvrer og navnlig at kommandere stagvendinger paa følgende maade: Ror i læ Skjød og hals Bras om agter Bras om for Hal klyver Skjød (eller: Hal forstagsseil-skjøder) Skjærp overalt (hvis dette ikke er gjort under ombrasningen). «Larviks Sjømannsforening 1849 - 1949» 9 «Gustav Wasa» af Laurvig. Kaptein H. I. Hesselberg I 1868 var medlemstallet 41. Den 10. februar står protokollert at «formanden i nærvær af politibetjent Bredahl aabnet bøssen for Sømandsmissionen, hvilken bøsse forsynet med Provst Munthes segl har henstaaet hos Lodsoldermand Kjeldsen. Indholdet blev optalt og udgjorde Spd. 21,- foruden en sølvpenge uden præg». Foreningen stod i mange år for Larvik avdeling av Sjømandsmisjonen og innsamlet pene beløp til dens formål. Samme år fremlas innbydelse og program for den påtenkte regatta i Stavanger den 3. august og følgende dager. Følgende forslag blev vedtatt: 1. Af selskabets midler stilles et beløb af indtil 50,- Spd. til direktionens raadighed for at anvende som bidrag til afsendelse af en af de af baadbygger Nicolai Hansen, Ula, eller Tenvig i Tjølling byggede losbaader, ledsaget af en dygtig los saavelsom af baadbygger, for at deltage i regattaen i Stavanger. 2. Herom underrettes Kommunalbestyrelsen i Laurvig med henstilling om at yde sagen anerkjendelse ved af kommunens midler at bevilge et passende beløb. «Larviks Sjømannsforening 1849 - 1949» 10 Commandør Ferry Sakfører M I. Hesselberg Sjømannsforeningen fikk beveget los Ole Villumsen av Nevlung-havn til å delta med sin skjøite «Søblomsten». Både Villumsen og båtbyggeren Nicolai Hansen, Tjølling, fikk premie. I samme møte gjordes foreningens medlemmer opmerksom på den i disse dager cirkulerende innbydelse til anskaffelse av et dampskib for Laurvig. Først i 1869 støter man på en protokolltilførsel om festlig samvær, idet medlemmene, som det står skrevet «efter at mødet var hævet forbleve fremdeles som deltagere i en arrangeret festlig tilstelning». Enten festet de mindre i gamle dage - hvilket kan betviles - eller også var de meget