JØRGEN NUE MØLLER Fra kreditforening til filantropisk virksomhed PENGE TIL HUSE Fra kreditforening til filantropisk virksomhed PENGE TIL HUSE Fra kreditforening til filantropisk virksomhed Jørgen Nue Møller INDHOLD 8 Forord 8 Realdanias forord 10 Forfatterens tak 12 28 Kapitel 1 Kapitel 2 Penge til huse Den 30. oktober 2000 14 Kreditforeningen 30 Mandag morgen i Brøndby Hallen 14 Fortællingen og forfatteren 32 Vejen til 30. oktober 18 Fra efterår 2000 til nytår 1972 34 Foreningen RealDanmarks rolle 20 Foreningen RealDanmarks forandring 26 Koncernens udvikling 40 Kapitel 3 Fra fire til én 42 Rødderne 46 Realkreditloven af 1970 52 Kreditforeningen Danmark 60 Kapitel 4 En halvoffentlig insitution 62 Formuen, der forsvandt 64 Statsstyret strategi og markedsstyret governance 66 Medlemmerne 68 Kreditforeningen Danmarks Fond for Særlige Formål 88 Kapitel 6 Fra KD til RD 92 Realkredit Danmark A/S 93 Det innovative realkreditinstitut 97 Fusion med BG Bank 100 Fusion med Danske Bank 100 1990’erne i bakspejlet 72 Kapitel 5 Boligkrise & europæisk harmonisering 74 Ledelsesskiftet 1988/89 75 Realkreditloven af 1989 79 Boligkrisen 1988 - 1993 85 Ny ledelse – igen 198 Fra forsker til bruger 102 198 Den anderledes fond 212 Governance og generationsskifte Kapitel 7 226 Generationsskifte 227 Det nye medlemskab At skabe en sor fond 230 Gearskifte 104 Ledelsen 104 Fondsstrategien 136 Formuen og dens forvaltning – investeringsstrategien 136 Herredømmet over “herreløse penge” 138 Forfatteren om “herreløse penge” 241 139 Den parlamentariske komite Eterskrit Om fremtiden – professionel filantropi 242 Interview med Flemming Borreskov 246 Litteraturfortegnelse 150 247 Noter Kapitel 8 Udvikling af srategi og organisation 152 Bredt i Danmark 153 På landet 177 I byen 248 192 Boliger Forkortelser & ordforklaringer 195 Byggeriet forord REALDANIAS FORORD Hvis man vil undgå, at væsentlige dele af virksomhedens tilblivelse og historie i løbet af relativt få år havner i verdens største bog, glemmebogen, gælder det om at få den nedfældet, før erindringerne er borte sammen med de centrale aktører og iagttagere. Ofte er ønsket om en sådan dokumentation af fortiden noget, der opstår tidligt i en virksomheds historie som en god ide – og ender der for at blive genoplivet i forbindelse med et 50- eller 100-års-jubilæum. Vi valgte den korte vej fra tanke til handling, da Realdanias daværende bestyrel- sesformand, Jørgen Nue Møller, meddelte, at han ville trække sig tilbage fra posten. Dermed opstod en oplagt mulighed for at få hele historien skrevet af en person, der havde været medlem af bestyrelsen i 18 år og formand i 14. Jørgen Nue Møller var formand, da fusionen mellem RealDanmark og Danske Bank transformerede Realdania fra finansiel holdingvirksomhed til filantropisk virksomhed. Han var tæt på og er selv en del af historien. Formålet med bogen er at bevare en erindring om fortiden og forklare, hvorfor og hvordan Realdania kom til verden. Det er historien om, hvordan den forening, der gennem adskillige menneskealdre ejede et realkreditinstitut, hvis fornemste formål var at skaffe penge til huse, i 2000 blev forvandlet til en selvejende filantropisk virk- somhed med medlemsdemokrati. Bogen trækker kort de historiske tråde tilbage til etableringen af det første real- kreditinstitut i Danmark for over 200 år siden, men der er i alt væsentligt tale om nu- tidshistorie, der primært dækker perioden fra realkreditloven i 1970 frem til april 2007, hvor Jørgen Nue Møller sluttede sit virke i Realdania. Enkelte faktuelle oplysninger er dog ajourført efter denne periode. Bogen er redaktionelt afsluttet i sommeren 2009. Vi får beskrevet overgangen fra finansiel virksomhed til filantropisk virksomhed og de overvejelser, der lå bag denne transformation, herunder hvordan den demokra- tiske styreform blev virkeliggjort, og hvordan medlemmerne vælger et repræsentant- skab til at kontrollere og føre tilsyn med ledelsen og den formue, som Folketinget med loven i 1989 havde besluttet ikke kunne udloddes til medlemmerne. 8 Forfatteren beskæftiger sig også indgående med etableringen af Realdania – og de mange overvejelser, der lå bag, samt de tanker og ideer, der ligger til grund for den filantropiske virksomhed, som Realdania i dag driver for at øge livskvaliteten for alle gennem det byggede miljø. Endelig rummer bogen en række interview med nogle af de personer, som på den ene eller anden måde har været tæt på eller har ytret sig aktivt i debatten om Realdanias tilblivelse og virke. Det er vores håb, at bogen vil være med til at tegne et nuanceret billede af Realdanias dannelse og arbejde og samtidig give fyldestgørende svar på nogle af de spørgsmål, der jævnligt rejses i debatten blandt andet om formuens tilblivelse og om virksomhedens ledelse og styring. Bogen er et godt bidrag til at forstå grundlaget for Realdanias nuværende virke. Tak til Jørgen Nue Møller for indsatsen med at samle trådene. Jesper Nygård Flemming Borreskov Formand Administrerende direktør 9 forord FORFATTERENS TAK Tak til Realdania for opfordringen til at bidrage til Realdanias historieskrivning uag- tet det korte spænd af år, der er gået, siden beslutningen blev truffet om at omskabe Foreningen RealDanmark fra at være hovedejer af en finansiel virksomhed til at blive en stor aktør til gavn for det byggede miljø – på en ny måde. Og tak for støtten til udgivelsen af bogen. Uden den, ingen bog. Særlig tak til alle dem, som støttede og bar, nævnt i lidt tilfældig rækkefølge: Til Flemming Borreskov for initiativet til bogen, for kommentarer til forskellige udkast samt for en aldrig svigtende interesse. Til Finn Bartholdy for løbende support, granskning og kritik og til RD’s Sven Holm for interesse og hjælp, til Hanne Sund fra Realkredit Danmark for at kæmpe sig vej gennem arkiverne og fremfinde de efterspurgte dokumenter. Til Linda Toborg og Tine Thorkenholdt for aldrig svigtende bistand og omsorg. Til Birgitte Boesen for sikker overordnet styring af processerne fra manuskript til bog, til Morten Brudholm, Hans Chan og Kristoffer Gudbrand fra MAKE, som omskabte ideerne til smukt design, til Signe Cain, der fremfandt billederne og skrev billedtekster, og til Marianne Worm, der læste korrekturen både kreativt og nidkært. Til Det Kongelige Bibliotek – især Therese Høeg Jacobsen – og til Hovedbiblioteket i København, der begge viste offentlig service af en art, der ikke må spares bort. Til alle dem, som ville bruge tid på at lade sig interviewe af Ole Brandt – Gøsta Knudsen, Lene Tranberg, Erik Ross Pedersen, Sven Felding, Knud Munk Nielsen, Jørn Astrup Hansen, Kim Dirckinck-Holmfeld, Erling Olsen og Lennart Lynge Andersen – samt til Ole Brandt, der med dette formål rejste landet tyndt (og også tak til dem, som overvejede et interview, men som fandt, at deres embede stod i vejen herfor). Men ikke mindst tak til mine gamle bestyrelseskollegaer, uden hvis fremsyn, kritik, kreativitet samt vilje og evne til samarbejde der aldrig var blevet et Realdania. Jørgen Nue Møller 10 11 Kapitel 1 PENGE TIL HUSE Dette er hisorien om, hvorfor Kreditforeningen Danmarks midler kom til at tilhøre almenvellet og ikke medlemmerne – samt hisorien om midlernes anvendelse i konsekvens heraf. Det er fortællingen om, hvorledes den hisoriske realkredit forandredes fra en slags kooperativ virksomhed til førs en almennyttig, halvoffentlig virksomhed for så at blive til ren forretning, og hvordan den sluttelig forvandledes til en selvejende filantropisk virksomhed. Dermed er det en hisorie om en kreditforenings transformation fra realkredit til filantropi. Dette kapitel giver et overblik over fortællingen. kapitel 1 / penge til huse KREDITFORENINGEN “Vi skaffer penge til huse” skrev Kreditforeningen Danmark på markedsføringsmaterialet midt i 1980’erne, hvor den var landets dominerende realkreditinsitut, og den signalerede derved kreditforeningens dobbelte funktion – at låne penge ud til de boligejere og virksomheder, som havde behov for finansiering af deres fase ejendom, samt at skaffe grundlaget derfor gen- nem udsedelse af obligationer eter principper, der sikrede fuld balance mellem udlån og finansiering eller “funding”, som det hedder i fagjargonen nu til dags. 10 år senere eksisterede Kreditforeningen Danmark (KD, som den snart kaldte sig) ikke længere. KD var gennem en strukturforandring, som ny lovgivning fra 1980’ ernes slutning havde muliggjort, blevet til et aktieselskab, som godt nok indirekte var ejet af den gamle forening gennem et holdingselskab, men nye tider var på vej. Udlån af realkredit havde bevæget sig fra regulerede institutionelle rammer til friere konkurrenceforhold, hvor især bankerne fik mulighed for at vinde markedsandele gennem deres bedre tag i kunderne. 15 år senere var KD blevet til en fondslignende institution – Realdania – hvis formål1 er at støtte udviklingen af det byggede miljø bredt i Danmark ud fra den helt grundlæggende betragtning, at i et land, hvor vi næsten alle døgnet rundt er omgivet af boliger og arbejdspladser, af offentlige rum og grønne områder, af gader, veje og baner med mere, er det af helt afgørende betydning for kvaliteten af vores liv – som individer og i fællesskab – at de menneskeskabte omgivelser er af ordentlig kvalitet. Realkreditvirksomheden og dens medarbejdere var samtidig blevet en del af Danske Bank-koncernen. Fortællingen og forfatteren 1. Ved en vedtægtsændring i 2005 er det dog blevet muligt også i Dette er historien om hvorfor og hvordan, og hvorfor kreditforeningens midler til- begrænset omfang at støtte formål hørte almenvellet og ikke medlemmerne – samt historien om midlernes