K L I P i NYT UNIVERSITETSTIDSSKRIFT OM FILM NU KOMMER DEN! anledning af filmens hundrede­ Goteborg-produktion Mysteriet osmorama omtalte allerede i nr. årsdag har Stockholms Universi­ Natten till den 25te (1915) og dan­ K211 den amerikanske film tet,I Filmvetenskapliga Institutioner ske instruktørers (Axel Breidahl og Clerks. Filmen er instrueret af den startet udgivelse af et fornemt tids­ Fritz Magnussen) film for Svenska unge Kevin Smith, og trods det skrift “Aura” under ledelse af profes­ Bio i perioden 1913-16. mildt sagt beskedne budget er den sor Jan Olsson. Det har et internati­ Det andet indlæg med dansk affi­ blevet fantastisk flot modtaget af onalt råd bestående af Tom Gun- nitet er Astrid Soderbergh Widdings både publikum og presse. Her i ning (USA), Yuri Tsvvian gennemgang af Gerf/W-kritikken og Danmark er det Camera Films for­ (Riga/USA), Bjørn Sørensen -forskningen. Peter Wollen skriver tjeneste, at vi endelig får Smiths vel­ (Trondheim) og Lars Gustav An- udførligt om Viking Eggeling, der lykkede debutfilm at se. Og Clerks dersson (Lund). stammer fra Lund. David Bordwell vil uden tvivl også få en pæn fan­ Kulturfænomenet Harry Schein står for “Aura“s mest teoretisk af­ skare her i landet - dels fordi den er samlede Filmhistoriska Samlingarna marcherede artikel omkring fæno­ veldrejet og underholdende, men og Institutionen for Teater- och menet neostrukturalisme med ud­ også fordi den er et smukt vidnes­ Filmvetenskap i Filmhuset, Stock­ gangspunkt i de fransksprogede An­ byrd om, at filmkunsten ikke kun holm. Filmvidenskab blev spaltet ud dré Gaudreault og Christian Metz. tilhører de pengestærke, midal­ som selvstændig disciplin på “Aura” nr. to er helt helliget rus­ drende forretningsmænd med stue­ Stockholms Universitet i 1995. Man sisk og sovjetisk film, hvor artik­ rene meninger og beskidte tricks er således i den lykkelige situation, lerne sågar i redaktionen belyser indbygget i cigaren. at Filmvidenskab nu er en selvstæn­ hinanden kronologisk fra Maxim Clerks får premiere i Grand Tea­ dig disciplin og ikke som i Køben­ Gorkis reaktion på Lumiéres Kine- tret, København og Øst for Paradis, havn langsomt blevet udmarvet og matograph 1896 (der for øvrigt ikke Århus den 21. juni. opslugt af massekommunikation. var positiv - filmbilledet opfattes Maren Pust Som Københavns Universitets som et gråt skyggerige) til Ilja “Tryllelygten” og til dels “Sekvens” Ehrenburgs novelle 'Den sjette er “Aura” et forum for nationale og pibe' (1925). Vuri Tsivian bidrager TEORI OG ÆSTETIK internationale originalbidrag (teori med en artikel om baggrunden for og analyse) samt introducerede Eisensteins “intellektuelle filmbe­ osmoramalæsere kunne i løbet oversættelser af klassiske tekster og greb” i 1910erne. Den inddrager be­ Kaf 1994-95 glæde sig over Bir­ urimeligt negligerede dokumenter. tragtninger over tidlige, nu glemte, ger Langkjærs teoretisk/æstetisk Første nummer har ikke egentlig tekstforskere før de egentlige russi­ funderede artikelrække om filmens tematisk sammenhæng. Danskere ske formalister (Anton Kartasjeb, lyd og musik. Den 1. maj i år tog kan med særlig interesse studere Jan Jakov Lintsbach) med visioner om Langkjær skridtet fuldt ud og ud­ Olssons indlæg: “Svart på vitt: film, et universielt sprog. “Auras” største sendte et større bogværk om samme makt och censur” der behandler den bidrag er en nybearbejdet oversæt­ emne. Forlaget, Museum Tuscula- svenske censurdebat fra 1904 frem telse af Eisensteins “Lappcoon” ved nums Forlag, lancerer bogen med til etableringen af den svenske kvali­ Jan Holmberg. ordene: ”Det vi tror vi har set, er tetstradition midt under 1. Verdens­ “Aura” koster 200 svenske kroner ofte noget vi har hørt.” Lyden er krig. De danske langfilm (fortrinsvis for fire numre og sælges for 70 sven­ med andre ord en meget vigtig del erotiske melodramaer) fra 1910 og ske kroner i løssalg. af den generelle filmoplevelse. Alli­ fremefter var svensk censurs største Carl Nørrested gevel er emnet kun sjældent be­ anstødssten og der gives adskillige handlet i faglitteraturen - så sjæl­ eksempler også på direkte svenske dent at forlaget fremhæver værket producentaflæggere såsom Frans som ”...den første systematiske og Lundberg (Malmo/København) og historiske fremstilling af filmlydens N. P. Nilsson (Stockholm), som og filmmusikkens betydning for den sammenfattende af censuren blev audiovisuelle filmoplevelse.” betegnet som 'Nick Carter og sensa­ Maren Pust tionsfilmsproducenter' . Olsson argumenterer overbevi­ Birger Langkjær: Filmlyd & Filmmusik. sende om, at den hårde svenske Museum Tudculanums Forlag, 1996. Køben­ filmcensur ligefrem fik Charles havn. 191 sider, illustreret. Pris: kr. 193,1996. København. 191 sider, illustreret. Pris: kr. Magnusson og Oscar Hemberg mo­ 193,- tiveret til at omlægge Svenska Bio tilkvalitetstraditionen 1916-17 med Mauritz Stillers Ballettprimadonnan og Vingama samt Victor Sj ostroms Denne side: Brian O'Halloran og Marilyn Terje Vigen ved både at likvidere Ghigliotti i ‘Clerks’. Frans Lundberg samt Pathés svenske Næste side: Fra ‘Zombi 2 ’ - den uofficielle filial, forbyde Georg af Klerckers efterfølger til ‘Dawn of the Dead'. 4 Nekrolog: LUCIO FULCI [1927 - 1996] en 13. marts, 1996, kl. 14:00, D mindre end 24 timer efter, at Krzysztof Kieslowski døde af hjer­ testop, måtte verden sige farvel til filmhistoriens velnok mest ud­ skældte instruktør. Italienske Lucio Fulci, kendt i horror-kredse som The Godfather of Gore, døde af, hvad der i de officielle medier blev beskrevet som følgerne af ’sukkersyge-relate- ret-coma”?! Fulci, der blev født i Rom, den 17. juni 1927, startede sin karriere som medicin-studerende og funge­ rede en overgang som kunstkritiker, inden han nærmest ved en tilfældig­ hed kastede sig over filmmediet. blandt klassikerne, når det gælder Manhattan Baby (1982), Murde- Farverige kilder fortæller, at Fulci i ægte Euro-trash &c Exploitation, og er rock: Uccide a Passo di Danza (aka nedtrykt sindstilstand over at være givetvis nogle af motiverne til, at Murderock - Dancing Death, 1984) blevet droppet af kæresten og der­ Fulci blev betragtet som voldsfor- og Ænigma (1987), spyttede Fulci udover at være uden en øre på lom­ herligende og chauvanistisk. den ene mere mislykkede film ud men, så lyset, da han opdagede, at Måske derfor tog instruktøren det efter den anden: Conquest (1983) Centret for Eksperimentalfilm snart næste skridt i en hel anden retning. var et forsinket Conan-rip-off og I åbnede for en ny sæson. Her skulle Zanna Bianca (1973) og fortsættel­ Guerrieri Dell Anno 2072 (aka Fulci senere have gennemgået un­ sen, Il Ritomo di Zanna Bianca Rome, 2072 A.D.: The New Gladia­ dervisning og bestået uddannelsen (1974), var en flad filmatisering af tors, 1983) en pinlig science fiction­ under så prominente lærere som Vi- Jack Londons Ulvehunden, og gav fiasko. Fulci nåede tilmed at vove sig sconti og Antonioni, hvorefter han i ikke Fulci den ønskede anerken­ ud i soft-core-genren med II Miele en årrække arbejdede som instruk­ delse. Så efter endnu et par tåbelige del Diavolo (aka The Devil’s Honey; tør-assistent for bl.a. Max Ophiils, (sex-)komedier vendte Fulci tilbage 1986), før han i 1988 desperat for­ Marcel L’Herbier og Stefano til gyser-genren med den vellykkede søgte at få et comeback med Zombi ”Steno” Vanzino (manden bag utal­ Sette Note in Nero (aka The Psychic, 3, der dog hurtigt viste sig at være lige Terence Hili & Bud Spencer­ 1977). blottet for lige dele talent og blod. I film og far til Carlo Vanzino). Fulci Men det var Zombi 2 (aka Zombie det hele taget var de sidste syv-otte skrev utallige manuskripter til itali­ FleshEaters, 1979), Fulcis uofficielle år af firserne en sørgelig tid fyldt enske folkekomedier og lavede en efterfølger til George A. Romeros med sørgelige film. række dokumentar-film med Carlo Dawn of the Dead (1978), der med Demonia (aka Liza, 1990) og Un Romano, inden han i 1959 debute­ sin overflod af udpenslede effekter Gatto nel Cervello: I Volti del Terrorel rede som instruktør med hele to skulle skaffe instruktøren sin tapre, (aka Nightmare Concert, 1990) gav film: Den platte komedie, I Ladri, blodhungrende fanskare, og de ef­ for en stund nyt håb for instruk­ samt rock’n’roll-filmen, I Ragazzi terfølgende produktioner hamrede tøren, der på dette tidspunkt alle­ del Juke Box. med tolvtommer-søm Fulcis navn rede havde tilbragt en del tid i syge­ Komedier ville i det hele taget fast som filmhistoriens enfant terri­ sengen. Men Fulcis sidste film, Le fylde meget i landskabet i Fulcis ble og en sikker leverandør af ren­ Porte del Silenzio (aka The Door to Si- spæde år som instruktør, men snart dyrkede splatter-film. Paura Nella lence, 1992), er en film, der hellere blev repertoiret udvidet til også at Gitta dei Morti Viventi (aka City of end gerne må gå direkte i glemme­ omfatte genrerne science fiction og the Living Dead, 1980), ...E Tu bogen fremfor at blive husket som spaghetti-westerns. Vi-vrai nel Terrorel LAldila (aka The instruktørens svanesang. I 1969 kastede Fulci sig så over Beyond, 1981), Il Gatto Nero (aka Kort før sin død havde den tem­ Giallo-genren, de italienske thril­ The Black Gat, 1981), Quella Villa peramentsfulde instruktør netop lere. Una Sull’Atra (aka One on Top Accanto al Cimitero (aka The House annonceret, at han og kollegaen Da­ of the Other aka Perversion Story) og by the Cemetery, 1981) og Lo Squ- rio Argento havde indgået et samar­ Beatrice Cenci markerer starten for artatore di New York (aka The New bejde om en genindspilning af klas­ instruktørens årlange spekulation i York Ripper, 1982) er alle milepæle sikeren, The House of Wax. Argento gys og gru (tilsat en pæn portion indenfor genren og har bidraget ak­ skulle producere og Fulci atter diri­ sex). Titler som Una Lucertola con tivt til dannelsen af begrebet ”video- gere. M en desværre spillede tangen­ Pelle di Donna (aka A Lizard in a vold”. terne ikke helt som planlagt. Woman’s Skin, 1971) og M on si Se- Desværre var perioden herefter Fulci blev begravet den 16.