Aalborg Universitet LITTERATUR OG ... Litteraturvidenskabens tværfaglige engagement Jørgensen, Jens Lohfert; Gregersen, Martin Rohr Creative Commons License CC BY-NC-ND 4.0 Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Jørgensen, J. L., & Gregersen, M. R. (red.) (2019). LITTERATUR OG ... Litteraturvidenskabens tværfaglige engagement. (1. OA udg.) Aalborg Universitetsforlag. https://aauforlag.dk/shop/kommende-boeger/litteratur-og- litteraturvidenskabens-tvaerfag.aspx General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: October 02, 2021 LITTERATUR OG ... LITTERATUR Jens Lohfert Jørgensen og Martin Rohr Gregersen (red.) · Jens Lohfert Jørgensen og Martin Gregersen (red.) LITTERATUR OG ... Litteraturvidenskabens tværfaglige engagement &AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Jens Lohfert Jørgensen og Martin Rohr Gregersen (red.) LITTERATUR OG ... Litteraturvidenskabens tværfaglige engagement LITTERATUR OG ... Litteraturvidenskabens tværfaglige engagement Redigeret af Jens Lohfert Jørgensen og Martin Rohr Gregersen © Aalborg Universitetsforlag 2019 1. OA udgave Grafisk tilrettelæggelse: Grethe Lassen /Toptryk Grafisk ApS ISBN: 978-87-7210-281-8 Udgivet af Aalborg Universitetsforlag | www.forlag.aau.dk Publikationen er støttet af Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse Jens Lohfert Jørgensen: ’OG’: Introduktion 5 Mikkel Krause Frantzen: LITTERATUR OG DEPRESSION 31 Svend Erik Larsen: LITTERATUR OG GLOBALISERING 59 Tobias Skiveren: LITTERATUR OG INTEGRATION 87 Anne og Kasper Green Munk: LITTERATUR OG KRIG 109 Anne Birgitte Richard: LITTERATUR OG KØN 133 Martin Rohr Gregersen: LITTERATUR OG NATUR 159 Louise Mønster: LITTERATUR OG TEKNOLOGI 189 Peter Simonsen: LITTERATUR OG VELFÆRD 213 Jonas Ross Kjærgård: LITTERATUR OG ØKONOMI 239 3 ’Og’ Introduktion Jens Lohfert Jørgensen Litteratur og … handler om, hvilken rolle litteratur kan spille i diskus- sionen af nogle af tidens store, indbyrdes forbundne samfundsmæs- sige problemstillinger og temaer. I alfabetisk rækkefølge: depression, globalisering, integration, køn, krig, natur, teknologi, velfærd, øko- nomi. Denne liste kunne i sagens natur forlænges i det uendelige – sociale udfordringer skorter det ikke på – hvilket de tre udeladel- sesprikker i titlen indikerer. Emnerne er i dette tilfælde valgt, fordi de dækker over et meget bredt tematisk spektrum, fordi de ikke i udtalt grad overlapper hinanden, og fordi vi har kunnet finde kvalificerede forfattere til dem. I hvert kapitel præsenterer forfatterne relevante teoretiske og metodiske vinkler på det givne emne, ligesom de i ana- lyser viser, hvordan vinklerne konkret kan anvendes. Alle de litterære tekster, der diskuteres i bogen, er danske og dækker en omfattende historisk tidsalder fra 1700-tallet til nutiden, ligesom de repræsente- rer alle litteraturens hovedgenrer. Selvom artiklerne teoretisk og me- todisk repræsenterer nyere tilgange i litteraturvidenskaben, demon- strerer de samlet set, at indfaldsvinklerne er relevante i forhold til alle former for litteratur, skrevet til alle tider. Litteraturstudiernes aktuelle orientering mod det sociale liv Bogens emne er udtryk for en meget iøjnefaldende tendens i aktuelle danske litteraturstudier, nemlig at de orienterer sig mod, hvad man med en bred formulering kan kalde det sociale liv, mod menneske- nes samspil med hinanden og med sociale institutioner, mod sam- fundsmæssige udfordringer og mod politiske begreber og problem- stillinger. Tendensen kommer til udtryk på mange forskellige måder: I form af en fremvækst af nye litteraturkritiske skoler i Danmark, der er opstået på baggrund af specifikke udfordringer. Et markant 5 eksempel er økokritikken, der beskæftiger sig med litteratur fra en natur-, klima- og miljøengageret synsvinkel. I form af en efterhånden langvarig opmærksomhed på litteraturens forhold til velfærdsstaten, der har resulteret i en lang række udgivelser inden for de seneste ti år, senest og vigtigst Lasse Horne Kjældgaards disputats Meningen med velfærdsstaten. Velfærdsstatsdebat og dansk litteratur 1950-1980 (2017, red. bogudg. 2018). I form af en række internationale litteraturhisto- riske studier, der fokuserer på forholdet mellem litteratur og politik som firebindsværket Europæisk litteratur 1500-1800 (2013-), redige- ret af bl.a. Anne Fastrup og Tue Andersen Nexø, som beskæftiger sig med litteraturens historie i den kontekst, som politiske idéer, insti- tutioner og begivenheder udgør. Endelig bør nævnes det ambitiøse kollektive forskningsprojekt med titlen Uses of Literature på Syddansk Universitet under ledelse af Anne-Marie Mai og den amerikanske litteraturforsker Rita Felski, der i perioden 2016-2021 har til formål at undersøge litteraturens sociale dimensioner. Den bulgarsk-franske litteraturforsker Tzvetan Todorov skelner mellem på den ene side en strukturel bestemmelse af litteraturen, der har fokus på de indbyrdes karakteristika og relationer mellem litterære værker, og som beskæftiger sig med, hvad litteratur er, og en funktionel bestemmelse, der har fokus på værkernes relationer til ikke-litterære systemer, og som beskæftiger sig med, hvad litteratur gør (Todorov 1973). Litteraturstudiernes orientering mod det sociale liv er et eksempel på den funktionelle bestemmelse, men det meste af det arbejde, vi har nævnt ovenfor, er karakteriseret ved, at det også er optaget af strukturelle bestemmelser af litteraturen. Det, som littera- turforskere kan udtale sig autoritativt om, er ikke de samfundsmæs- sige udfordringer og politiske problemstillinger i sig selv, men den måde, som litteraturen italesætter dem på. Det gælder også forfatter- ne til denne bogs kapitler. Bevæggrunde Litteraturvidenskabens aktuelle orientering mod det sociale liv har forskellige bevæggrunde, der supplerer hinanden. For det første kan man se den som et udtryk for, at litteraturforskningen – som man kan hævde bør være dens primære opgave – følger litteraturen. I den første sætning i bogen Vidnesbyrd fra velfærdsstaten. Den sociale ven- ding i ny dansk litteratur (2016) hævder Tue Andersen Nexø fx, at 6 ”[d]en vigtigste tendens i de sidste tyve års danske litteratur er dens fremstilling af mennesket som et socialt væsen.” (Andersen Nexø 2016: 7) Har litteraturen ikke altid gjort det, kan man spørge? Jo, men dele af den – og især dele af forskningen i den – har i et hi- storisk perspektiv nedtonet det sociale aspekt af den menneskelige tilværelse. I litteraturvidenskabens aktuelle optagethed af ”mennesket som socialt væsen” ser man et opgør med bl.a. dekonstruktionen, det seneste og måske også sidste eksempel på et decideret litteraturviden- skabeligt paradigme, der i 1980’erne og 1990’erne dominerede alle andre tilgange (Ringgard og Thomsen 2010: 7). Dekonstruktionens analytiske fokus på ”de måder, hvorpå en tekst udarbejder sin kom- plekse uenighed med sig selv”, som Barbara Johnson formulerer det (Johnson 2004: 32), ledte til læsninger, der, i hvert fald fra en umid- delbar betragtning, ”skyede det biografiske og det sociale” (Mønster 2019: 145). For det andet er det på sin plads at påpege, at vi vitterlig står over for nogle meget store samfundsmæssige udfordringer, og at det kun er naturligt, at litteraturvidenskaben ser det som en opgave at forsøge at give sine svar på dem, som et supplement til den måde, de besvares af andre videnskaber. Det har ikke altid været tilfældet. Litteraturen har nok altid forholdt sig til aktuelle samfundsmæssige problemstil- linger, men fx ledte frygten for en nært forestående atomkrig, der er temaet i en lang række værker, der blev udgivet før, under og efter koldkrigsperioden,1 ikke til en decideret skole af ’litterære koldkrigs- studier’, der er sammenlignelig med økokritikken, hvor et vigtigt tema er klimakatastrofer. Tendensen til skoledannelser og etablering af specifikke genstands- felter kan diskuteres i forskellige perspektiver, henholdsvis (og efter overbevisning) offensive og defensive. Den er dels et udtryk for den opløsning af traditionelle faggrænser, der siden 1960’erne har præget humaniora under indflydelse af poststrukturalistiske teoridannelser. Denne betoning af tværfaglighed er tydelig i skoledannelsestenden- sen. Dan Ringgaard påpeger, at litteraturvidenskaben altid har været 1 Jf. fx Ole Sarvigs digtsamling Legende (1946), Halfdan Rasmussen digtsamling Paa Knæ for Livet (1948), Cecil Bødkers novellesamling Øjet (1961), Niels E. Nielsen roman Narrens drøm (1963), Inger Christensens digtsamling Alfabet (1981), Jan Sonnergaards roman Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom (2009). 7 påvirket af andre videnskaber. Traditionelle hjælpediskurser har været lingvistik, psykologi, historie og filosofi, men i de seneste årtier