Infomedia - Søgning 28/01/14 10.56 Hitmager: Rørlæggerens søn Weekendavisen | 17.02.2006 | | Sektion: 3 Sektion, KULTUR Side 9 | 1682 ord | Artikel-id: e058cf08 Interview: Per Gessle Roxette-stjernen Per Gessle forsøger at finde tilbage til den boblende glæde ved musikken, han oplevede i et par hovedtelefoner på et drengeværelse. af RENÉ GUMMER HAN er en af Sveriges rigeste mænd, samler på sportsvogne og dyr kunst, ejer et musikforlag og et konferencehotel. Men attituden er afdæmpet, næsten genert og når han sidder helt ude på kanten af stolen med lyse striber i håret, eyeliner og pudder i hovedet ligner han mest af alt, ja, en svensker. Per Gessle har været popidol siden han var 19 år gammel og slog igennem med Gyllene Tider i 1979. Orkestret blev aldrig den store åbenbaring herhjemme, selv om salgstallene var astronomiske i Sverige. Faktisk var den eneste gang Gyllene Tider optrådte i Danmark, i et tv-program efter at tre teenagefans blev trampet ihjel ved deres folkeparkkoncert i Kristianopel i Blekinge i april 1981. Musikken er der ikke rigtig nogen, der husker, måske med undtagelse af Flickan I En Cole Porter Sång, der blev et mindre hit herhjemme i begyndelsen af firserne. Det blev der lavet om på, da han et par år senere dannede Roxette med Marie Fredriksson og solgte over 70 millioner plader indtil en hjernetumor i 2002 satte hende ud af spillet. Siden fulgte en meget rost og stille solo-cd, Mazarin i 2003 og året efter 25-års genforeningen af Gyllene tider, en massiv og fuldstændig udsolgt tur og cd’en Finn 5 Fel. I november 2005 fik Per Gessle en pris af BMI – den amerikanske pendant til KODA – for sangen It Must Have Been Love. Da var den blevet spillet fire millioner gange, bare på amerikansk radio, hvilket nogle har gjort sig den ulejlighed at regne ud svarer til, at sangen er blevet spillet uafbrudt døgnet rundt i 36 år. Nok en BMI pris – Dance Song of the Year – fik han for sangen Listen To Your Heart, der i en opkogt version med den belgiske duo D.H.T. har præsteret 350.000 betalte downloads. Midt i al succesen, roserne, priserne og de store ord bankede behovet på for at vende tilbage til det helt grundlæggende. Måske inspireret af eftertanken fra Marie Fredrikssons sygdom. Men også ud fra et ønske om at forstå hvor han selv kommer fra, at kunne sætte sit liv i perspektiv. »Jeg spillede Smoke On The Water for min otte-årige søn. Det er fantastisk, at se nogen høre det riff første gang. Jeg så, hvordan hans øjne tændtes og kunne huske præcis, hvordan det var. For mig var det riffet i I Feel Fine med The Beatles. Det løb mig koldt ned ad ryggen og snurrede i hovedet. Den glæde ville jeg gerne finde tilbage til, opdagerglæden. Begynde forfra, finde år nul og prøve med en fordomsfri og helt åben indstilling til musikken.« http://apps.infomedia.dk/Ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e058cf08 Side 1 af 5 Infomedia - Søgning 28/01/14 10.56 Derfor har han udsendt det, han kalder en debut-cd, et projekt der skal bringe ham tilbage til den oprindelige kærlighed til musikken. Tavlen er dog ikke visket fuldstændig ren, for pladen præsenteres som et »Per Gessle projekt.« Titlen Son Of A Plumber er en stille hyldest til Pers far, der ganske rigtigt var VVS-mand, og som døde af prostatacancer lige inden sønnen slog igennem med Gyllene Tider i 1979. »Min far nåede desværre kun at høre os en enkelt gang, før han døde. Vi spillede et seks minutter langt punknummer live i radioen. Han syntes, at jeg sang rigtig dårligt.« OPVÆKSTEN i Halmstad og omegn var heller ikke særlig musikalsk. Per er den yngste af tre og begge hans søskende er langt ældre, så han måtte selv finde sine musikalske forbilleder. »Jeg elskede Hep Stars, da jeg var barn. Så meget, at jeg fik mine kammerater til at lege, vi var et band. Så stod vi i køkkenet med grydeskeer og forestillede os, vi var dem. Jeg kan også huske, at jeg mimede til It’s My Life med The Animals. De andre syntes, jeg var underlig, de ville hellere spille fodbold og lege.« Familien flyttede meget og Per nåede aldrig rigtig at slå rod nogen steder. I dag betegner han stadig sig selv som en ensom ulv, der står lidt på afstand og kigger på de andre. Grunden blev lagt i skolen. »Jeg var ret tyk og blev mobbet. Ikke så meget, men nok til at jeg havde et temmelig lavt selvværd. Jeg traf et vigtigt valg, da jeg var 15 år; jeg kunne vælge mellem et brugt stereoanlæg og en brugt knallert. Siden den dag sad jeg bare derhjemme med hovedtelefoner på og hørte plader og radio.« Han forsøgte sig også på husets klaver, men det fængede aldrig for alvor. »Så kom punken, Elvis Costello, Ramones, Patti Smith. Indtil da havde alle sammen været så fandens dygtige musikere, Dark Side Of The Moon og det der, men punken viste, at det var i orden ikke at være særlig god til at spille.« Det satte skub i tingene. Per fik en akustisk guitar, lærte sig selv nogle akkorder og begyndte at hænge ud med nogle jævnaldrende, der også var blevet ramt af musik. »Det var der, jeg begyndte at skrive sange. Melodierne var i mit hoved, det har de altid været. Ikke ligesom Mozart, men enkle popsange med vers og omkvæd, arrangement og tempo og det hele. Og de stod helt klart i hovedet. Da jeg fik en guitar og lærte at spille lidt, var det bare at http://apps.infomedia.dk/Ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e058cf08 Side 2 af 5 Infomedia - Søgning 28/01/14 10.56 åbne for slusen. Og så begynde på teksten.« PÅ Österlen i Skåne, et par timers kørsel fra København, midt i det rene ingenting ligger studiet The Aerosol Grey Machine på en gammel gård omgivet af skov og mark. Studiet tilhører Christoffer Lundquist og det er her, blandt stabler af vintageudstyr og en old-school tilgang til tingene, at Son Of A Plumber er blevet til. For Per Gessle har det været en kunstnerisk mavepuster at arbejde i de simple omgivelser, hvor fokus har været på det basale, det enkle. »Det er helt anderledes at arbejde med Christoffer og hans studie. Jeg har indspillet i de fineste studier verden over, men han har en meget analog indstilling til musikken og er usædvanlig musikalsk og det er meget inspirerende. Han kan lære at spille de underligste instrumenter på kort tid. En dag kom han med en tværfløjte, og ugen efter indspillede vi de første spor med den. Han adopterer sjælen i et instrument lynhurtigt.« Den afslappede stemning betød samtidig, at Gessle kunne sænke skuldrene, spare på attituderne og forsøge at finde de oprindelige bobler i maven over musikken. »Vi var bare tre drenge, der sad og spillede og eksperimenterede med sangene i lang tid. Jeg ledte efter den der lyd fra de tidlige halvfjerdsere, som jeg sad og hørte i hovedtelefoner på mit værelse som dreng. Og pludselig havde vi fundet den.« Clarence Öfwerman er sidste mand i trioen, der står bag projektet. Han har produceret Roxette siden de begyndte og har fulgt Gessle tæt gennem alle årene. »Jeg har arbejdet med Clarence i over 20 år. Jeg er altid kommet meget velforberedt, mine demoer har været meget grundige og lydt som næsten færdige produktioner. Det har irriteret Clarence, for det har betydet, at han ikke kunne producere så frit, som han gerne ville. Til Son Of A Plumber lavede jeg ingen demoer, havde kun sangene med, som jeg spillede for Clarence og Christoffer på akustisk guitar. Hvis de syntes, en sang var god nok, arbejdede vi alle tre videre med den under indspilningerne. På den måde fik de mulighed for at påvirke resultatet langt mere end sædvanligt. Det har også gjort pladen meget mere frisk for mig, jeg bliver stadig overrasket over nogle ting, de har lavet, som jeg ikke har lagt mærke til før.« Son Of A Plumber-projektet er også et opgør med Gessles status som Sveriges hitmirakel. »Musik behøver ikke nødvendigvis være effektiv. Jeg ville gerne undgå de sædvanlige spydspidser, som næsten altid definerer udtrykket på en plade. På Son Of A Plumber er det helheden, der er det vigtigste.« Sangene kommer stadig flydende i en lind strøm. Gessles skrivemetode er enkel: vent og se, så http://apps.infomedia.dk/Ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e058cf08 Side 3 af 5 Infomedia - Søgning 28/01/14 10.56 kommer de af sig selv. »Nogle gange er det selvfølgelig sværere end andre. Men for det meste sidder jeg bare med guitaren på knæet og klimprer. For det meste har jeg tv’et tændt, men uden lyd. Jeg læser underteksterne og tænker ikke synderligt over, hvad jeg gør og nogle gange dukker der bare en melodi op ud af det blå.« Sangene på Son Of A Plumber er med engelske tekster. En del kritikere har brokket sig over, at nationalpoeten skriver på et andet sprog og undrer sig over, om det er på grund af det potentielt større publikum. Men det afviser Gessle. »Det er sværere og mere udmattende at skrive på svensk, fordi det er tættere på. Efter Mazarin og Finn 5 Fel som begge er på svensk, var jeg simpelthen suget tør. Og så var det dejligt at kunne slippe det og puste ud med en engelsk plade. Men det er klart, at der er en stor forskel på teksterne, svensk er mit sprog og jeg kan gå et spadestik dybere i poesien.