Kjærlighetens makt, maskerade og mosaikk En lesning av N.F.S. Grundtvigs Sang-Vrk til den Danske Kirke Veiledet av Theodor Jørgensen Avhandling innlevert for den teologiske doktorgrad Synnøve S. Heggem Teologisk Fakultet, Universitetet i Oslo 2004 © Synnøve S. Heggem, 2005 Doktoravhandlinger forsvart ved Det teologiske fakultet, Universitetet i Oslo. Nr. 11 ISSN 1502-010X Det må ikke kopieres fra denne boka i strid med åndsverkloven eller med avtaler om kopiering inngått med Kopinor, interesseorgan for rettighetshavere til åndsverk. Omslag: Inger Sandved Anfinsen. Trykk og innbinding: AiT e-dit AS, Oslo, 2005. Produsert i samarbeid med Unipub AS, Oslo. Avhandlingen blir kun produsert av Unipub AS i forbindelse med disputas. Alle henvendelser vedrørende avhandlingen skal rettes til rettighetshaver eller enheten der doktorgrad er forsvart. Unipub AS er et heleid datterselskap av Akademika AS, som eies av Studentsamskipnaden i Oslo. Grundtvigs preken i Vartov kirke Anden Faste-Søndag 1870 O Kvinde! din Tro er stor, dig ske som du vil! Med disse Ord gav efter Dagens Evangelium Vorherre Jesus Kristus tabt lige over for den uforlignelige Hedning-Kvinde, der ikke blot trode, at Herren med et Ord kunde udrive hendes Datter af Djævelens Klør, men trode Herrens gode Hjærte og milde Aasyn endnu bedre end hans Munds-Ord, og som ikke blot deri fik Ret, med Ros for sin store Tro, da Herren sagde: Kvinde! din Tro er stor, dig ske, som du vil! men blev et udødeligt Forbillede paa Herrens Menighed, som Bruden, der skal have sin Vilje evindelig, fordi hun i Grunden ingen anden Vilje har, end den inderlige trofaste Kjærlighed, hvoraf hun venter sin Lykke og hvori hun sætter sin Glæde. Ja, kristne Venner, et saadant udødeligt Forbillede paa hele den hellige Menighed blev visselig den kananæiske Kvinde, da hun frimodig søgte Hjælp imod Djævelen hos ham, der kun var udsendt med Tegn og underlige Gjerninger til de fortabte Faar af Israels Hus, og lod sig end ikke kyse eller affvise med de haardtklingende Ord: det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste for Hundene, men svarer skæmtefuld: jo, Herre! smaa Hunde maa nok æde de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord; thi saaledes kunde kun et Kvinde- Hjærte opfatte Herrens Ord og føje sine egne, naar det havde en mageløs stor Tro paa den fuldkomne uegennyttige Kjærlighed, som blev ved at elske det faldne Menneske. Ja, kristne Venner, fordi det ene er i Kvinden, det troende Hjærte har sin jordiske Skikkelse, derfor var det kun Kvindekjønnet i Marie-Mø, der kunde finde Naade for Guds Øjne; ja, derfor kaldes Frelseren ikke Mandens, men Kvindens Sæd, derfor maatte Frelseren fødes af en Kvinde uden Mand, og derfor kunde Guds Søn kun sige til den troende Mand: dig ske, som du tror! men til den fuldtro Kvinde: dig ske, som du vil! Derfor kan endelig Mennesket i mandlig Skikkelse kun som Johannes den Døber blive Frelserens Ven, og kun i kvindelig Skikkelse blive eet med ham, ligesom han er eet med sin Fader. Hvor aldeles imidlertid alt dette har været forglemt hos os, kan vi bedst se deraf, at man har villet forbyde den troende Kvinde at tale i Forsamlingen, og indbildte sig, at det samme var Apostelen Pavli Mening, skjønt det aabenbar kun var Hustruerne eller de gifte Kvinder, han forbød den offentlige Tale, medens han netop gjorde sikker Regning paa Enkernes og Jomfruernes Medhjælp. Nu derimod, da man har opdaget Skolens Trang til kvindelige Lære-Kræfter ogsaa til Folkegavn, nu og herefter har det vel ingen Nød, at Kristne skulde miskjende Kvindens Kald til at forkynde Evangelium, især for sit eget Kjøn, som skrevet staar: at Herrens Brud skal berede sig selv. Ja, kristne Venner, det er et sandt og gammelt Ord, at kun hvad der kommer fra Hjærtet gaar til Hjærte, og er da ogsaa klart, at kun Hjærtet kjender Hjærte- Vejen og kan vejlede Ordet derfra og dertil, medens det følger af sig selv, at Hjærtet, som det dybeste hos Mennesket, bliver senest oplyst og klog paa sig selv, hvad det dog maa være, før end det kan tale højt paa Tagene om, hvad der er tilhvisket det af Sandheds Aand i Hjærtekamret. Derfor maa vi troende Mænd, langt fra at kyse de troende Kvinder, opmuntre dem til at tage Del i Embetsgjerningen, saa vidt som de selv er kommet i aandelig Visdom og Forstand paa den Kjærlighedens Fylde og paa Guds Naades Husholdning, som kun aabenbares for det kvindelige Hjærte og klarer sig der inde til Vorherres Jesu Kristi Dag, som skal gjøre alting soleklart ved Kjødets Opstandelse og evigt Liv. Det Herrens Ord, som han talte til den kananæiske Kvinde: dig ske, som du vil! og hans ord til Menigheden: æd Menneske-Sønnens Kjød og drik hans Blod! og lev deraf ved mig, ligesom jeg lever ved min himmelske Fader! kan nemlig kun være evig sandt, fordi Kjærligheden, den guddommelige Kjærlighed, baade er Livets, det evige Livs Kilde, og Livets Flod, Livets Træ og Livets Krone, Livets Lys og Livets Glans. Amen, i Vorherres Jesu Navn, Amen! 1.Sang-Værket 1.1. Preludium: en leseguide........1 1.2. Omålesesalmer.........8 1.2.1. Tematisk inngang: kjærlighet og dens diskurs...........11 1.2.2. Det hellige..........17 1.2.3. Kvinnen i Grundtvigforskningen ...........22 1.2.4. Tekstutvalg ............29 1.2.5. Fenomenologisk tilnærming.........32. 1.3. Sang-Værket,ogKristenhedens Syvstjærne ..........42 1.3.1. Sang-Værket,etHerremaaltid for almennheten, et kor av stemmer ...........42 1.3.2. Grundtvigs kamp for å skape gode Hverdags-Malerier, ...der for Gud giør os Alle lige ..........44 1.3.3. Et eksempel: bruderetorikk ..........52 1.3.4. Integrere og overgå pietisme, ortodoksi og rasjonalisme ..........54 1.3.5. Gjenfortelle en hel verden på bibelkritiske premisser..........54 1.3.6. Hvordan makrokosmos speiles i hver salme(mikrokosmos). Salmepoesiens egen grammatikk eller anatomi. ..........55 1.3.7. Ordet selv som mikrokosmos ..........58 1.3.8. Jeg´et, du´et, vi´et, Gud og andre aktører ..........59 1.3.9. Kristenhedens Syvstjærne ..........60 1.3.10. Det kirkehistoriske jeg, et kjønnet jeg, i endring ..........61 1.3.11. Denne histories gjenstander, språkfilosofisk og estetisk historiefilosofi.........63 1.3.12. Historiens rytme og nøkkelfigurer ..........65 1.3.13. Bibelsyn ..........66 1.3.14. Sammenfattende og utfyllende momenter ..........66 1.4. Fenomenet menneske; et elskende og elsket mikrokosmos, i verden ..........70 1.4.1. Mennesket som mikrokosmos.......70 1.4.2. Kjærlighetens kjønnsbestemte modeller ..........73 1.4.3. Arenaer ..........78 1.4.4. Lyst ..........79 1.4.5. Tid og sted ..........80 1.4.6. Estetikk ...........82 1.4.7. Det hellige ..........84 1.4.8. Viten og visdom ..........88 2. Perspektiver i Grundtvigs salmeunivers 2.1. Det musiske ..........92 2.1.1. Det musiske menneske ..........92 2.1.2. Religionens musiske sider, særlig hos Luther ..........95 2.1.3. Grundtvigs forhold til Luther som teomusikologisk forbilde.......... 97 2.1.4. Det aller skjønneste – for Grundtvig ..........102 2.2. Det poetiske ...........104 2.2.1. Ord og erfaring ..........105 2.2.2. Det poetiske ord og det skapende/fødende noe som står bak ..........106 2.2.3. Historisk språkfilosofi, et poetisk/musisk Grundsprog ..........108 2.2.4. Grund-Begrebet om Poesi: å skille Vann fra Viin, og det Morsomme fra det Kiedsommelige!..........109 2.2.5. Poesi som gave-utveksling. Bruk og misbruk ..........111 2.2.6. Skabelse af Billed-Legemer ..........112 2.2.7. Lyst ..........114 2.2.8. Mennesket som poetisk vesen ..........115 2.2.9. Poesi som genrebetegnelse ..........117 2.2.10. Poesi som forvandling (genfødelse) ..........118 2.3. Det relasjonelle ..........119 2.3.1. Salmenes mange aktører, bundet sammen med affektive bånd, som et relasjonelt drama, en maskerade ..........120 2.3.2. Salmens jeg; et befolket jeg ..........122 2.3.3. Relasjonen mellom leser/sanger og salme ..........122 2.3.4. Det relasjonelle ved den kristne retorikks gudsbilder ..........123 2.3.5. Jeg´et (mikrokosmos) som sted for mange identiteter og aktører, for eksempel i relasjonen mellom det gamle og det nye mennesket..........125 2.3.6. Grundtvigs relasjoner til kvinner i nærheten ..........128 2.3.7. Relasjoner og kjønn.......... 133 2.3.8. Imitasjon, gjensidighet og prosessualitet som Grundmenneskelig..........134 2.3.9. Det hellige ved det relasjonelle, et eksempel: hellig bryllup ..........135 2.4. Det hellige/det aller helligste ..........136 2.4.1. Religiøs retorikk, hellighet og genre ..........138 2.4.2. Engler ..........140 2.4.3. Gud skapte ikke ex nihilo, men av et noe..........141 2.4.4. Oppstandelse og fordypelse i menneskets godhet ..........144 2.4.5. Tro ..........145 2.4.6. Tro, språk og kjønn ..........146 2.4.7. Jesus/Kristus ..........147 2.4.8. Maria ..........149 2.4.9. Kirken, de hellige steder i verden, ikke minst kroppen ..........151 2.4.10. Dåp og nattverd ..........154 2.4.11. Bibel som tekst ..........155 2.4.12. Den Hellige Ånd ..........157 2.4.13. Bønn ..........159 2.5. Tid og sted. Det situerte ..........160 2.5.1. Mytisk tid og sted ..........161 2.5.2. Grundtvig som historiker og den historiske salme ..........163 2.5.3. Kan og skal den hele Historie paa en Maade blive Gienstand for den Enkeltes Erfaring... ..........166 2.5.4. Sted/rom ..........168 2.5.5. Det situerte ..........170 2.5.6. Fenomenet framtid ..........171 2.5.7. Gud talte gjennom Sønnen. Taler Gud deretter gjennom Datteren? ..........172 2.6. Kjærlighet ..........177 2.6.1. Helt alminnelig ekthet som god og overveldende makt ............178 2.6.2. Kjærlighetens metafysiske hverdagsvirkelighet ............179 2.6.3. Kjærlighet – i dialoger mellom kjønn og teologi ............181 2.6.4. Det ontologiske ved kjærligheten ...........183 2.6.5. Særlig kjærlighetsfulle fenomener ..........183 2.6.6.