Hans Egede Schack som jurist og politiker Dokumentation og dokumenter ved Jørgen Mathiassen G-E-G GAD • KØBENHAVN 1 9 7 8 Til mine forældre Ragnhild og Svend Mathiassen ISBN 87-12-56566-0 Indholdsfortegnelse Forord side g DOKUMENTATION Tema og tid 11 Danmark til danskhedens Tema 11 grænse 58 Tid 12 Status 1847-48 58 Slesvigs deling 60 Biografi og bibliografi 20 Biografisk oversigt 20 Den grundlovgivende rigs­ ’Den vedel’ske familie­ forsamling 68 tradition’ 21 Ved tronskiftet 1848 68 Bibliografi 24 Hippodrombevægelsen 69 ’1848’ 25 Valgreform-Selskabet 71 Rigsforsamlingens Det juridiske studium 27 »otte Grupper« 74 Immatrikulation 27 Novemberministeriet 75 Fakultetet 28 Schacks »harniskklædte« Studiet – undervisningen 30 Foredrag 76 Studietid 32 Værnepligtssagen 77 Candidati juris, laudabilis 38 Stilling – »Pengenes Ret« 79 Påvirkninger? 41 Junigrundloven 81 Skandinavisme og statsret 46 Grundlovsudkastet 81 Uppsalatoget 1843 46 Folkekirke? 83 Politisk eller upolitisk Embedsmænds forflyttelse universitet? 48 og afskedigelse 85 Samfunds- eller folke- Et- eller tokammer? 86 individualiteten 50 Valgretten 87 Sverigesrejse 1845-46 53 Juni 1849 89 5 Indholdsfortegnelse Folketinget 92 Embedsmændene 124 Et nyt slag ved Zama 92 Afslutning – Omvalg i Farø 93 »desillusion« 127 Rigsdagsmanden Schack 94 Principielle synspunkter 97 Embedsmanden Schack 129 Tyendeloven og presseloven Forudsætninger – m. fl. 100 juristen 129 Partidisciplin – person­ Landstingssekretær 132 dyrkelse 101 Fællesforfatningen 135 Kunst og videnskab 103 Sekretær hos konseil- Mellem samlingerne 107 præsidenten 138 Mod midten 109 Afslutning – afklaring 142 Sidste samling 113 Schacks bog 143 Fjerde session 113 Phantasterne 143 Den europæiske Sammenhænge 144 nødvendighed 114 Hovedsigte 150 Rigsdagen og ministeriet 117 A. S. Ørsted 121 Ende 153 DOKUMENTER Uppsalabrevet Clara Raphael fejden (17.12.1845) 157 (8.-9.1.1851) 214 Prokurator Levinsens politiske Kunst og videnskab taler (aug. 1848) 164 (11.1.1851) 231 Om stilling – »pengenes ret« Ministrenes »ledige« embeder (25.1.1849) 168 (14.12.1852) 237 Adel, titel og rang (10.5.1849) 178 Den europæiske nødvendighed (19.3.1853) 240 Om Slesvigs deling (18.5.1849) 184 Vejlebrevet (14.4.1857) 249 Ved hvilke Midler maa man arbeide for sit Valg? Fannys brev (12.7.1859) 252 (23.12.1849) 194 Tidstavle 254 Hvem skal erstatte Oehlen- schlæger? (27.1.1850) 200 Biografisk register 259 Frisind og frihed (4.12.1850) 210 Kilder 276 Forord Hans Egede Schack er med romanen Phantasterne centralt place­ ret i litteraturhistorien. Det er på grund af Phantasterne, det i dag kan have nogen interesse, hvad Schack beskæftigede sig med, når han ikke digtede. Min egen interesse herfor blev vakt af en bemærkning et eller andet sted om, at Phantasternes forfatter var jurist og yngste medlem af den grundlovgivende rigsforsamling 1848-49. Med en venlig tanke med tak for idéen til professor Poul Andersen, der ind imellem de juridiske lærebogsskriverier havde givet sig tid til at skrive om N. F. S. Grundtvig som rigs­ dagsmand, begyndte jeg at se nærmere på juristen og politikeren H. E. Schack. Det gik ret hurtigt op for mig, at jeg ved at nærme mig Phantasternes forfatter under denne mere specielle synsvin­ kel ikke kom til at stifte bekendtskab med en »anden« Schack. Tværtimod viste min forestilling om at finde den samme person i to eller flere forskellige roller sig meget snart at være »grund­ falsk«, som Schack ville have udtrykt det. Det er først og fremmest sammenfaldene og de indre sammenhænge mellem Phantaster­ ne og dens forfatter, der falder i øjnene ved det nærmere studium af Schacks politiske skrifter, hans udtalelser i rigsforsamlingen, folketinget osv. Det er grunden til, at Hans Egede Schack som jurist og politiker blev skrevet. Undertitlen dokumentation og do­ kumenter refererer til, at bogen dels forsøger at give en karakteri­ stik af Schacks juridiske og navnlig politiske virksomhed (doku­ mentation) og dels indeholder et udvalg af Schacks bidrag i for­ skellige former til sin samtids politiske debat (dokumenter). Det vil næppe undgå en nutidig læsers opmærksomhed, at den politi­ ske virkelighed, som Schack oplevede på nærmeste hold, havde væsentlige berøringspunkter med den, vi kender i dag. De offent­ ligt ansattes position var udsat, meningerne om støtte til kunst og kultur var delte, ’den europæiske nødvendighed’ var et om­ stridt politisk programpunkt osv. Schack var ikke blot tilhører 9 Forord ved debatterne om disse spørgsmål. Han indtog standpunkter og forfægtede dem. Kronologien i det begivenhedsforløb, det drejer sig om, er så vidt muligt fastholdt i fremstillingen. Tidstavlen (s. 254 f) er tænkt som et hjælpemiddel til at få begivenhedsforløbet tidsmæssigt pla­ ceret. Det biografiske register (s. 259 f) er noget mere omfattende end et egentligt personregister. Det skyldes et ønske om at gøre dokumentations-afsnittet så overskueligt som muligt. Der er i videst muligt omfang i dokument-afsnittet og i citater overhovedet taget hensyn til Schacks ret originale ortografi med dens inkonsekvenser (svecismer m.v.). Phantasterne er citeret fra originaludgaven (1857), hvortil også sidehenvisningerne refererer. Citater er markeret ved sædvanlige citationstegn (»–«), men hvor sådanne i forvejen er benyttet i de citerede tekststykker, an­ vendes apostroftegn (’–’). Tilsvarende tegn er så vidt muligt an­ vendt ved titel- og begrebsangivelser o.l. Jeg retter en tak for velvillig bistand til Det kongelige bibliotek, Københavns bymuseum, Rigsarkivet, Statsbiblioteket i Aarhus og Universitetsbiblioteket i København. En særlig tak rettes til fru Gudrun Bure, der har stillet Wetter- berghs maleri og den originale gouache af Schack til rådighed for fremstillingen. Jeg takker det Finneske Legat for økonomisk støtte til bogens udgivelse og G. E. C. Gads Fond for tilskud til udgivelsen af det udvalg af Schacks tekster, der som »dokumenter« indgår i bogen. Jørgen Mathiassen Tema og tid Tema Hans Egede Schacks roman Phantasterne udkom i december 1857, og interessen for bogen har siden været stadig stigende. Schack var 37, da bogen lå færdig, og omkring 25 da han be­ gyndte på den i midten af 1840-erne. Schack var ikke blot forfatter, men tillige politiker og embeds­ mand. I begge henseender drejede det sig om relativt kortvarige perioder, tre-fire år, og i hvert fald hans karriere som embeds­ mand var på ingen måde bemærkelsesværdig. Heller ikke hans indsats som medlem af den grundlovgivende rigsforsamling (1848- 49) og derefter af folketinget indtil april 1853, kunne berettige en særlig omtale, hvis han ikke netop havde skrevet Phantasterne. Når dette udgangspunkt er slået fast, er temaet forsåvidt givet. Det bliver da mindre væsentligt, at Schacks samtidige ikke vurde­ rede hans politiske engagement entydigt positivt. Peter Vedel taler i sine Erindringer ligefrem om, at det var Schacks »Ulykke at han kom for tidligt ind paa Politiken.« Schack savnede efter hans me­ ning bl. a. »grundige Kundskaber og Udholdenhed til at erhverve dem,« smh. Vedels brev af 1 3.januar 1848 til Schack (DpB IV s.14 f). Helt uden betydning i denne sammenhæng bliver det, når Schack om sig selv kunne sige: »Jeg, der som sagt, ikke egentlig er Politiker, men derimod finder min bedste Fornøielse i at see paa Livet i alle sine Tilskikkelser« (ugebladet ’1848’ sp.19). Det kan undre, men uden større vanskelighed forklares, at Schack som jurist, politiker og embedsmand har interesseret så forholdsvis lidt. Den litteraturhistoriske tradition har fortrinsvis haft den enkelte forfatters litterære forbillede for øje, for Schacks vedkommende først og fremmest Poul Møller. Hvilken betydning andre påvirkningsfaktorer kan have haft for forfatterskabet er mindre klart. Der gøres dog som regel en bemærkning om ’mil- 11 Tema og tid jøet’ i snævreste forstand – også Schack kom til verden i en præ­ stegård. I moderne litteraturforskning er sigtet både videre og bredere. Der spørges, hvad der er ’frihed’, og hvad der er ’nødvendighed’ i en forfatters arbejde. »Hvad er det for et socialt rum, digteren lever i? Hvor er de afgørende brydninger i perioden? Hvordan er disse brydninger markeret i forfatterskabet? Hvor kommer de med nødvendighed, og hvor vælger digteren selv?« (John Chr. Jørgensen). Heri ligger, kan man sige, en tilskyndelse til også at beskæftige sig med juristen og politikeren Schack, men det må straks pointe­ res, at en omtale af de nævnte sider i Schacks levnedsløb ikke vil kunne give et udtømmende svar på de spørgsmål, der rejses. Der er kun tale om fragmenter af det helhedsbillede, der er ved at dannes omkring Schack og hans roman, se navnlig Hans Hertel: Omkring Phantasterne. En Studiebog (1969). Da disse fragmenter hidtil har stået noget i baggrunden, fore­ kommer det nærliggende at tage dem op som et bidrag til Schack- forskningen, se nu også Jens Kr. Andersen: Feudalistisk fantasteri og liberalistisk virkelighed. En historisk analyse af H. E. Schacks »Phantasterne« (1978). Der findes, som Hans Hertel har peget på, blandt Schacks efterladte udkast og ideer til litterære arbejder både optegnelser til en samling portrætter af skikkelser fra folketinget og et notat ’Sandhed og Digtning’ om at »fremstille hele vor Hist. siden 1848 i god dramatisk Form ... m. Personernes, Bladenes etc.’s virkelige Navne – m. egne Ord helst – af Rgd. Tid. og Skrifter.« Schack var selv en person i sin samtids historie, som politisk portræt vel kun en miniatur, men også hans ord er bevaret i Rigsdagstidendes re­ ferater og de politiske skrifter. Tid Schacks tid faldt sammen med overgangen fra