December 2015/2 KLAMPENBORG Racetime PER AAGAARD BUSTRUP Heldigvis sejrede fornuften til sidst! I 1900 blev spil på heste forbudt i flere ameri- kanske stater. Blandt disse var New York langt den største. Det slog hurtigt igennem på pri- serne på væddeløbsheste, der faldt drastisk. Flere amerikansk-opdrættede heste var før den tid blevet sendt til Europa for at løbe vædde- løb. Men nu frygtede den engelske Jockey Club, at mange ville blive i England med avl for øje. Navnlig formanden Lord Jersey advarede mod denne udvikling. Men hvorfor denne frygt? Den skyldtes, at man ikke kunne føle sig sikker på, at de amerikanske heste var 100 pct. fuldblod, hvorfor de ikke kunne optages i The General Stud Book (billedet). Ame- rican Stud Book krævede kun, at en hest kunne føres fem generationer tilbage, hvilket slet ikke var J. B. Haggin Lord Jersey nok til at blive optaget i The General Stud Book. Endvidere var mange optegnelser i American Stud Book gået tabt under Borgerkrigen. Det betød fak- tisk, at rigtig mange amerikanskfødte heste ikke var ”bundt” heste til England for at blive solgt der. blev vedtaget under navnet ”The Jersey Act.” Men i stand til at blive optaget i The General Stud Book. Blandt hestene var vinderen af Grand National man havde glemt, at The Jockey Club ikke havde Bedre blev det ikke af, at ”halvblods-hesten” Iroq- 1908, Rubio. Man frygtede, at andre opdrættere bestemmelsesret over emnet. Teksten blev derfor: uois havde vundet Epsom Derby i 1881. ville følge efter, så det engelske marked ville blive mættet. De engelske opdrættere var bange! ”The regulation required that any horse registered Problemets omfang illustreres bedst ved, at 1500 in the General Stud Book trace in every line to a heste blev sendt til England fra USA i perioden Ejerne af General Stud Book, Weatherbys, holdt horse that had already been registered in the Ge- 1908 - 1913, Blandt disse fremtidige topnavne som møde med The Jockey Club, Englands øverste neral Stud Book.” Colin, Henry Of Navarre, Peter Pan og Ballot. myndighed indenfor galopsporten. Ved et møde i Englænderne brød sig heller ikke særlig om, at J. B. foråret 1913 forelagde Victor Child Villiers, Lord Jer- Denne formulering udelukkede stort set alle ameri- Haggin, en af de førende opdtætter, sendte et helt sey, en tekst til godkendelse om problemet. Det kansk-opdrættede heste. - fortsættes ”If we do not get together, we will grow apart” William Woodward Sr. 1935 Tegning i Cincinnati Enquier Lexington Det største problem for amerikanerne stamning at deltage i væddeløb i Eng- neral Stud Book” var dominerende i Modstandere hævdede, at General var, at Lexington - nationens stolthed land, men de blev betragtet som engelske væddeløb i både 1920- og Stud Book er en fortegnelse over - og en fantastisk væddeløber såvel ”halvblod.” Det var således paradok- 1930’erne. blodlinier og ikke en fortegnelse over som avlshingst - på morsiden havde salt, at heste der ikke var opført i ”Ge- væddeløbsevner. Den største effekt en ”mistænkelig” stamtavle. Og da Havde Amerika været eksportør af af ”The Jersey Act” var stik modsat Lexington var førende avlshingst i 16 galopheste inden 1. Verdenskrig blev det forventede. Før 2. Verdenskrig im- år havde han altså utallige afkom. Og man sjovt nok importør af engelske porterede englænderne og irerne Lexington var ikke den eneste med heste efter krigens udbrud, hvor det heste fra Frankrig for at forbedre be- ”suspekte” aner på enten mor eller var trange kår for engelsk vædde- standen. Det holdt naturligvis op med farsiden - eller begge. løbssport. Men ”The Jersey Act” ek- krigens udbrud og snart blev man be- sisterede stadigvæk, hvilket irriterede kymret over udsigten til indavl. ”The Jersey Act” blev godt modtaget en række betydende amerikanske op- af væddeløbsorganisationerne i Eng- drættere, hvis talsmand var en af ti- Efter 2. verdenskrig var amerikanske land, hvorimod amerikanerne talte om dens mest betydende vøddeløbs- blodlinier nogle af de mest succes- beskyttelse af den engelske galop- profiler, ejer- opdrætter og formand fulde i verden. Tiden arbejdede også sport. Officielt omtalte Den amerikan- for den amerikanske Jcokey Club, for en ophævelse af ”The Jersey Act” ske Jockey Club overhovedet ikke William Woodward Sr. Derfor udførte jo flere generationer, der så dagens ”The Jersey Act” officielt i tale eller på han et stort lobbyarbejde op gennem lys. Og da to af Englands klassiske skrift. 30’erne for at få ”The Jersey Act” op- løb i 1948 blev vundet af ”halvblods- hævet. hestene” My Babu og Black Tarquin Lidt efter lidt blev spil på heste igen besluttede man reelt at ophæve ”The tilladt i Amerika og allerede i 1920 var,, Argumentationen var, at de amerikan- Jersey Act.” Den blev totalt ophævet i sporten igen på fulde omdrejninger og I 2006 bedømte The Blood Horse ske såkaldte ”halvblodsheste” gen- 1969. på vej ind i den nok bedste periode for Magazine ophævelsen af ”The Jer- nem deres præstationer havde bevist galopsporten nogensinde. sey Act” som den 39. mest bety- deres renhed (ædelhed), selvom de Fornuften sejrede dog til sidst, el- dende begivenhed i Amerikansk ikke kunne fremvise de krævede pa- lers kunne vi idag godt have haft ”The Jersey Act” forbød ikke på no- væddeløbssport pirer pga. omstændigheder som ek- løb for såvel engelsk fuldblod som gen måde heste med ”suspekt” af- sempelvis Borgerkrigen. amerikansk halvblod!.