Bekæmpelse af socialt bedrageri InspirationGør som detil bedste! enTag fælles styringen indsats på beskæftigelsesområdet Bekæmpelse af socialt bedrageri_A4_KN.indd 1 12/23/2011 11:08:37 AM januar 2013 Indholdsfortegnelse Hvad gør de bedste? 4 Afgørende elementer i en effektiv beskæftigelsesindsats 6 Politisk ejerskab til beskæftigelsesindsatsen 6 Fokus på hovedmotorvejen og sikker drift 8 Sæt klare mål og giv borgeren ansvaret for egen situation 10 Resultatorienteret kontakt med borgeren 12 Netværk og relationsdannelse med virksomhederne 14 Effektfuld virksomhedsrettet indsats 16 Systematisk viden om, hvad der virker 18 Effekt- og borgerfokus i visitationen til beskæftigelsestilbud 20 Mål skal bruges – i planlægning og styring 22 Tværgående og aktiv indsats for de langvarigt forsørgede 24 Udvælgelse af kommuner med de bedste resultater 26 Gør som de bedste! Tag styringen på beskæftigelsesområdet 3 Hvad gør de bedste? Det er karakteristisk, at de bedste kommuner peger På besøgene i kommuner med de bedste resultater på I det følgende præsenteres hvert af de afgørende Deltagende kommuner med de bedste på den politiske handlekraft som afgørende. Når beskæftigelsesområdet har Deloitte identificeret 10 af­ elementer med angivelse af centrale spørgsmål, som resultater på beskæftigelsesområdet: politikerne træffer de strategiske beslutninger og gørende elementer i en effektiv beskæftigelsesindsats. den politiske ledelse bør stille til kommunens • Helsingør dermed tager medejerskab til indsatsen, giver det til­ De afgørende elementer er alle kendetegnet ved, at beskæftigelsesindsats samt en konkret beskrivelse af • Hillerød lid og spillerum for den administrative ledelse til at kommunerne i vidt omfang tænker beskæftigelsesom­ indholdet i temaet og de centrale politiske beslut­ • Holstebro tage de nødvendige dagligdags beslutninger for at rådet som styrbart og har politikere og administrative ninger, der skal til for at understøtte implementering • Rebild sikre en effektfuld indsats. Det tætte og konstruktive ledelser, som formår at udnytte dette styringsrum. De af de afgørende elementer. Beskrivelserne er end­ • Skanderborg samspil med den politiske ledelse fremhæves af de afgørende elementer i en effektiv beskæftigelsesind­ videre underbygget af konkrete eksempler fra de • Varde besøgte kommuner. Blandt de otte besøgte kommu­ sats anviser ikke én rigtig løsning, men en række besøgte kommuner og kan dermed tjene til inspira­ • Vejle ner er det tydeligt, at de allerbedste også har det temaer, som det er afgørende at tage politisk stilling tion for en stærkere politisk ledelse og daglig • Vordingborg tætteste samspil mellem den politiske og den admi­ til i den lokale indsats. De 10 afgørende elementer er: administrativ styring af kommunernes beskæftigel­ nistrative ledelse. sesindsats. Se sidst i pjecen. • Politisk ejerskab til beskæftigelsesindsatsen Tilliden mellem den politiske og den administrative • Fokus på hovedmotorvejen og sikker drift ledelse understøtter endvidere en øget villighed til at • Sæt klare mål og giv borgeren ansvaret for egen Beskæftigelsesområdet er præget af meget stor gen­ turde investere i beskæftigelsesindsatsen. Hvis situation nemsigtighed i forhold til indsatser og resultater. Den jobcentret kan dokumentere eller sandsynliggøre, at • Resultatorienteret kontakt med borgeren enkelte kommune har rig mulighed for at benchmar­ en investering vil give afkast, tør politikerne i disse • Netværk og relationsdannelse med virksom­ ke og måle egen indsats op imod landets øvrige kommuner også investere det, der skal til – fordi de hederne kommuner. Det er derfor også tydeligt, hvilke kom­ ved, der bliver fulgt op på og tilpasset i indsatsen, • Effektfuld virksomhedsrettet indsats muner der leverer de bedste resultater. Derimod er hvis resultaterne udebliver. • Systematisk viden og læring om, hvad der virker det mindre gennemsigtigt, hvad det rent faktisk er, • Effekt­ og borgerfokus i visitationen til beskæfti­ de bedste kommuner gør for at opnå de gode resul­ I det hele taget er der i de bedste kommuner beslut­ gelsestilbud tater. For at komme tættere på dette har KL i samar­ tet en meget bevidst strategi for indsatsen med et • Mål skal bruges – i planlægning og styring bejde med Deloitte Consulting gennemført en meget tydeligt fokus på effekter og resultater af • Tværgående og aktiv indsats for de langvarigt afdækning af de afgørende elementer i en effektiv beskæftigelsesindsatsen. Med det tydelige resultat­ forsørgede beskæftigelsesindsats gennem besøg i otte af de orienterede fokus hos såvel politikere som i jobcen­ kommuner, der på beskæftigelsesområdet leverer tret bliver det tydeligt, at beskæftigelsesområdet i nogle af de bedste resultater i landet. meget vidt omfang er styrbart. De politiske strategier og resultatfokuseringen styrer således kontakten På besøg i kommunerne med de bedste resultater med borgeren, og hvilke tilbud der igangsættes. står det hurtigt klart, at der er tale om organisationer Proceskrav er derfor kun i mindre grad styrende i de med en stærk politisk og administrativ ledelse, der bedste kommuner, da politikerne i stedet har taget formår at sætte ambitiøse mål og formulere et poli­ styringen med formuleringen af lokale strategier for tisk projekt for beskæftigelsesindsatsen. Et projekt, mødet med borgeren og resultatmål for indsatsen. der udstikker en tydelig retning. I en af de besøgte Det resultatorienterede fokus på indsatsen betyder, kommuner opleves dette fx ved, at alle interviewede at minimumsrettighederne for samtaler og aktivering – fra direktør over afdelingsleder til medarbejder – ikke spiller en afgørende rolle for styringen i de bed­ nærmest ordret bruger den samme beskrivelse af, ste kommuner. hvordan mødet med borgeren tænkes, uden at inter­ viewpersonerne kan pege på, hvor formuleringen er nedskrevet. Visionerne for kommunens handlemåde er her så grundigt forankret og formidlet, at medar­ bejderne ikke tænker over, hvor de stammer fra. 4 Gør som de bedste! Tag styringen på beskæftigelsesområdet 5 Politisk ejerskab til beskæftigelsesindsatsen styrbart giver klart det bedste udgangspunkt Det politiske ejerskab understøttes i Vejle ved, at der bejder sammen med fagkoordinatorer fra hvert team Hvilken strategi har vi besluttet for beskæftigel- for en konstruktiv, fremadrettet og hand­ Eksempel på politisk altid er beslutningspunkter på udvalgsdagsordenen. I som bindeled mellem politikere og praksis. Fagkoor­ sesindsatsen? lingsorienteret politisk dialog. vedtagne principper for Vejle har Jobudvalget fx fået et forskningsbaseret dinatorerne er på den ene side ansvarlige for driften indsatsen i Vejle: oplæg om anvendelse af sanktioner i beskæftigelses­ på et teamområde og på den anden side for udar­ Har vi besluttet en klar prioritering af de mål- Politikerne skal gives mulighed for at sætte en • Individuel tilgang/diffe­ indsatsen for efterfølgende at drøfte, om og hvor­ bejdelse af indstillinger og sager til det poli tiske ud­ grupper og indsatser, vi finder afgørende for en resul tat orienteret og værdipolitisk dagsorden rentiering: Alle aktiviteter dan anvendelse af sanktioner for særligt de valg. Fagkoordinatorerne har således særligt gode effektfuld beskæftigelsesindsats? på beskæftigelsesområdet, hvor der politisk og handlinger skal føre ikke­arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere forudsætninger for at deltage i de politiske processer besluttes strategi og retning for beskæftigel­ mod selvforsørgelse. kan styrkes. omkring budgetlægning via den direkte linje mellem Har vi skabt et fælles tværgående politisk ejer- sesindsatsen. Den daglige ledelse sikrer derfor de politiske beslutninger og udmøntningen i praksis. skab og commitment i kommunen til den beslut- gennemsigtighed om resultater og udarbej­ • Fokus på resultater: Selve Dermed bliver det politiske udvalg ikke bare et tede strategi for beskæftigelsesindsatsen? der politiske beslutningsoplæg, der giver meningen med indsatsen organ, hvor beskæftigelsespolitikken drøftes, men Dermed understøttes politikerne i at tage ansvar for mulighed for reel politisk drøftelse og stilling­ er, at borgeren hurtigst også det organ, der sætter rammerne og retningen og have tillid til de besluttede budgetter. Hvis politi­ Er samarbejdet mellem politikere og administra- tagen. Herved sikres en politisk opbakning og muligt bliver selvforsør­ for udviklingen af området lokalt. kerne skal stå på mål for beskæftigelsesområdet, skal tiv ledelse af beskæftigelsesområdet præget af tillid til den daglige ledelse af beskæftigelses­ gende. der ikke være væsentlige negative overraskelser i gennemsigtighed og en tillid, hvor politikerne området, der giver rum for en offensiv og Flerårige grundbudgetter skaber fundamentet form af manglende overholdelse af budgettet. tør investere i en effektiv beskæftigelsesindsats? løbende tilpasning af indsatsen. • Tydelighed, synlighed og for offensive politiske beslutninger om Erfaringen er, at hvis budgetter skrider, og der søges inddragelse: Vi giver valg­ investering i beskæftigelsesindsatsen om tillægsbevilling efter tillægsbevilling, ja så mister Den politiske ledelse efterspørger muligheder inden for af­ Beskæftigelsesområdet påvirkes i vidt omfang også politikerne til sidst tilliden til administrationen. I kommunerne med de bedste resultater skabes det politiske beslutningspunkter stukne rammer, der alle af det omgivende samfunds konjunkturer. For man­ politiske ejerskab først og fremmest af politikere, der Udvalgsdagsordener skal altid indeholde peger mod job og uddan­ ge politikere kan det