1 GREVSKABET KNUTHENBORGS GÅRDE OG HUSE Brugere og ejere ca. 1750-2000 BANDHOLM SOGN Henning Steen Christensen 2 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Forord side 4 Kilder og forkortelser side 5 Bandholms historie side 6 Bandholm By diverse matrikler side 8 Bandholm Hovedgård diverse matrikler side 24 Bandholm Toldsted diverse matrikler side 26 Bandholm Vænge side 30 Birketvej Bandholm del side 29 Birketvej Rersnæs del side 73 Bjørnestræde side 117 Grydehøjsvej side 118 Havlykke Hovedgård diverse matrikler side 124 Havnegade side 127 Havnepladsen side 160 Knuthenborg Park side 164 Koholtvej side 167 Lerbjergvej side 187 Lindstrømsvej side 189 Lysmøllegade side 196 Panumsgade side 201 Parkvænget side 208 Plantagevej side 209 Rersnæs By diverse matrikler side 214 Rersnæs Kirkevej side 226 Rersnæs Strandvej side 239 Rolighedsvej side 250 Skibevej side 253 Skipperstræde side 261 Skovvej side 263 Smedegade side 266 Stationsvej side 267 Strandparken side 271 Svanevigvej side 278 Thousigsvej side 280 Uglevængevej side 282 Vinkelvej side 283 Vårskov Hovedgård diverse matrikler side 286 Vårskovvej side 287 Åsmarkegade side 291 By- og sogneforkortelser side 300 Matrikelnøgle til adresser side 303 3 Indledning Denne udgave af ”Grevskabet Knuthenborgs Gårde og Huse – Brugere og ejere ca. 1750 – 2000” er nr. 2 i serien og omhandler BANDHOLM sogn. Bogen om HUNSEBY sogn blev udgivet i november 2002. Jeg siger tak for pæn og interesseret modtagelse af denne. Grevskabet Knuthenborgs udstrækning med et stort antal ejendomsmatrikler betyder, at jeg må fordele grundmaterialet – over 3000 ejendomme og langt over 100.000 personnavne m/data - til udgivelser i flere bind. Gennem hele dette projekts realisation har jeg trukket på manges velvilje. Jeg vil først og fremmest takke lensgreveparret Knuth og medarbejderne på godskontoret, hvis velvilje og forståelse var den vigtigste forudsætning for projektets gennemførelse. Desuden også tak til personalet på arkiverne, tinglysningskontoret og matrikelstyrelsen for hjælp og overbærenhed. Til denne udgave har jeg lånt historiske fotos fra Maribo Lokalarkiv, for hvilket jeg er meget taknemmelig. En tak skal også rettes til Maribo Kommunes Kulturudvalg for økonomisk støtte til udgivelsen af dette bind om BANDHOLM sogn. Jeg håber, at jeg med denne publikations-serie kan bidrage med oplysninger til inspiration for lokalhistorikere, slægtsforskere og andre interesserede i lokalområdet. Rødovre september 2003 Henning Steen Christensen 4 Forord Mennesker og huse forgår – grunde består I mit forord til HUNSEBY bogen bragte jeg citater fra litteraturen om slægternes gang hen over et næsten uforanderligt landskab. BANDHOLM sogn adskiller sig egentligt ikke fra de øvrige sogne i omegnen hvad angår topografien og tidernes skiften. Landbrugernes vilkår, sædvaner, byggeskik m.v. er de samme. Men Bandholm er dog specielt fordi landsbyen i ”umindelige tider” også har været anløbsted for skibe. Denne udgave har derfor ekstraordinært lidt historie om havnen. Mit ærinde med disse udgivelser er primært personalhistorie, og jeg må henvise læseren til at læse yderligere om omegnens historie i flere opslagsværker. Denne fortegnelse går - som nævnt - først og fremmest på navne og data for brugere og senere ejere af grevskabets jorder. Forfatteren har registreret hartkorn og arealangivelser med det formål at holde styr på de mange udstykninger og sammenlægninger gennem årene. Arealangivelserne er ikke anført i det færdigredigerede, ligesom økonomiske oplysninger, købspriser og vilkår i øvrigt ikke er anført. Det kan nævnes, at der ved overgangen til arvefæste i midten af 1800-tallet almindeligvis betaltes omkring 4000 Rigsdaler for en gennemsnitsgård med 6 tdr. hartkorn. Udgangspunktet for denne fortegnelse er nuværende postadresser. Disse ejendommes historie er ført tilbage ifølge ejendomsregistre, som de fremgår af kilderne, ligesom personnavne er anført som fundet i kirkebøger og folketællingslister. Det er jo sådan, at de oprindelige hovedmatrikler med tiden er udstykket, opdelt og siden sammenlagt på kryds og tværs. Herudover er bygninger opført og nedrevet i perioden. Ved systematisk sammenhold af oplysninger er det med nogle få undtagelser lykkedes at danne et godt billede af det historiske forløb. Ingen er ufejlbarlige, men jeg har ved gennemgang af mit grundmateriale stødt på oplysninger, som ved nærmere prøvelse ikke har vist sig korrekte. Hvis oplysninger ikke har vist sig sikre, er de udeladt. Det samme gælder personoplysninger. Større uoverensstemmelser eller usikre angivelser er ikke viderebragt i fortegnelsen. Dog har jeg tilladt mig at medtage personers årstal med udsving op til 5 år, når der ellers er sammenhæng på andre måder. Blandt materialet på Knuthenborg Godsarkiv fandtes enkelte lejerfortegnelser af grevskabets mange ejendomme i Bandholm by. Disse er medtaget i fortegnelsen i det omfang lejemålene har kunnet identificeres og personerne følges fra een folketælling til en anden. De indsamlede personnavne fremtræder meget forskellig i stavemåder. For at kunne behandle materialet i database har det været nødvendigt for mig at standardisere visse fornavne, f.eks. er ”Christine” anført som ”Kristine”, ”Gjertrud” som ”Gertrud”, "Sophie" som "Sofie". Derimod er "Ane", "Anne", "Anna" anført som de mest er forefundet. Fortegnelsen er suppleret med oplysninger fra fæsteprotokollen, som ikke har kunnet placeres på ejendommene som vi kender dem i dag,. Jeg håber, at slægtsforskeren også kan drage nytte af disse supplerende oplysninger. Henning Steen Christensen 5 Kilder og forkortelser Fortegnelsen er en sammenskrivning af utrykte kilder: Fæsteprotokoller for Grevskabet Knuthenborg 1684-1923 Knuthenborg Gods (protokol 1739-1769 mangler - desværre en hel generation af fæstere - derfor er fæsteoplysninger forud for 1769 kun anført f.s.v. fæsteren med bestemthed kan identificeres) Tiendeprotokol 1750 Knuthenborg Gods Realregistre 1840-1924 Landsarkivet for Sjælland.m.v Tingbog 1924-2000 Tinglysningskontoret i Maribo Matriklernes adresseliste 2000 Maribo Kommune Skøde og Panteprotokol 1816-1927 Landsarkivet for Sjælland m.v. Folketællingslister 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1860 Landsarkivet for Sjælland m.v. Folketællingslister 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921 Rigsarkivet Kontraministerialbøger Landsarkivet for Sjælland m.v. Matrikelkort er aftegnet i rids med udgangspunkt i de kort, der blev anvendt i perioden 1840-ca. 1880 Kort- og Matrikelstyrelsen Målebordsblade 1:20.000 er fotografisk gengivelse med tilladelse fra © Kort- & Matrikelstyrelsen (A.101-02) Lensgrevefamilien Knuths familieforhold er gengivelser fra Dansk Adels Årbog, TRAP Danmark IV, 3 (årgang 1955), samt SLOTTE & HERREGÅRDE v/C. C. Haugner (årgang 1965) Lolland Falsters Historiske Samfunds Årbog 1968 Akts Diskonto- og Laanebanken i Maribo’s jubilæumsskrift 1929 For de ældre kilders vedkommende er fundet uoverensstemmelser og fejlskrivninger, specielt med persondata. I nogle tilfælde vil læseren kunne finde forskydninger i forhold til egne oplysninger. Persondata går på grund af den nu gældende arkivlov ikke længere frem end til og med 1921. Hvis ikke andet er angivet er fotos taget af forfatteren i april og juli 2003 Forkortelser Gbe gårdbestyrer Ge gårdejer Gf gårdfæster Gfo gårdforpagter Hbe husbestyrer He husejer m/u jord (= parcellist eller husmand ) Hf husfæster m/u jord Hl huslejer m/u jord Hfo husforpagter af jord Je ejer af jordlod Jf fæster af jordlod Jfo forpagter af jordlod Jl lejer af jordlod allodial nævnt efter lensgreverne Knuths navne er betegnelse for deres private ejendom, d.v.s. modsætningsvis alle andre ejendomme, der var i grevskabets regi Angivelse f.eks (>øst-6a) efter et personnavn betyder at vedkommende kommer fra matr. 6 a Østofte. Hvis der kun står et forkortet by eller sognenavn betyder det at personen er indrejst fra vedkommende sogn. Angivelsen (mag- 16a>) efter øvrige data betyder at personen rejser til matr. 16 a Maglemer eller rejser til et angivet sogn. En persons fødselsangivelse anføres som (*øst-6a) efter samme princip. Se sogneforkortelserne bagest i bogen. 6 Bandholms historie Det danske landskab er et kulturlandskab. Området omkring Bandholm – specielt Svanevigen - vidner om, at her har levet mennesker i tusinder af år. Den dag i dag ses gravhøjene fra bronzealderen, og på begge sider af vigen er opstået bondesamfund – Bandholm og Rersnæs. Bandholm ses ikke på afstand – Jo vil mange sige – havnens høje siloer ses milevidt fra søsiden eller kystnære områder. Kommer man fra Maribo-siden, kører man gennem Bandholm uden an ænse andet end en landsby med huse langs vejen. Ingen uden kendskab til Bandholms eksistens ville fatte at Bandholm er en lille havneby. Kun hvis nysgerrigheden pirrer een tages en lille afstikker ad første sidevej til højre og man vil opleve en gade med sammenbyggede huse – Nå måske en indfaldsvej ? – Nej her var indtil for få år siden en bymæssig bebyggelse med butikker og driftig virksomhed. For enden af gaden ligger havneanlægget, som i over 150 år har været Bandholms hjerte og nerve. Den ældre bebyggelse har været beboet af alle de, der har haft tilknytning til havnen og dens virksomhed. I dag en idyl. Er udviklingen gået i stå ? Hvad sker der ellers i Bandholm ? Havneaktiviteterne er der stadig, men i dag er de mindre mandskabskrævende. Den store lokale arbejdsplads er nu Knuthenborg Safaripark, som i sæsonen besøges af over 300.000 personer. Bandholm er efterhånden kun beboelse. Handels- og service-erhvervene er få. De fleste indbyggere er folk ude af erhverv eller