VEJLEDENDE ARKIVREGISTRATURER V DANMARKS K I R K E B Ø G E R EN OVERSIGT OVER DERES VÆSENTLIGSTE INDHOLD INDTIL 1891 VED S. NYGÅRD UDGIVET AF RIGSARKIVET KØBENHAVN I KOMMISSION HOS C. A. REITZEI, TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKLER) 1933 NÆRVÆRENDE 5. Bind at de af Rigsarkivet udgivne »Vejledende Arkivregistraturer« er det første, der henter sit Æmne fra Landsarkiverne, idet det giver en kort Oversigt over det væsentligste Indhold af alle de til disse indkomne Kirkebøger indtil Aaret 1891 inkl., en Tidsgrænse, der er valgt, fordi Kirkebøgerne for alle Landets daværende Sogne har kunnet afleveres til dette Aar, da der ved Kirke- og Undervisningsministeriets Bkgr. Nr. 168 af 31. Oktbr. 1891, der grundede sig paa kgl. Resolutioner af 19. Aug. og 30. Okt. s. A., overalt indførtes nye Kirkebøger med nye Skemaer fra 1. Jan. 1892. Naar denne Tidsgrænse i ganske enkelte Tilfælde er overskredet, skyldes det særlige Forhold. Alle Overskridelserne vil man finde paa Side 64-67. Det var ved kgl. Missiver af 20. Maj 1645 til Biskoppen over Sjælland Stift og af 17. Maj 1646 til Landets øvrige Biskopper, at det blev paalagt alle Præster at føre Kirkebøger, men allerede tidligere havde flere af dem - maaske ogsaa en eller anden Degn - af egen Drift eller paa Opfordring af Stedets Biskop begyndt at fore Kirkebøger. Det vides saaledes, at Biskop Jesper Brochmand paa Sjælland Stifts Landemode 30. Juni 1641 opfordrede Stiftets Præster til at føre Daabsprotokoller; men de ældste bevarede Kirkebøger er af betydelig ældre Dato. Den ældste, der nu er i Behold, er for Nordby paa Fanø, kun over Fødte og med betydelige Lakuner; den begynder med Aaret 1611, men af Omtale kendes en nu tabt Kirkebog fra 1572 for Nakskov. Alt ialt er der for omkring halvhundrede af Landets Sogne, beregnet efter dets Grænser for Genforeningen, bevaret Kirkebøger fra Tiden før de ovennævnte Missiver. Ved disse befaledes det kun Præsterne at føre Bog over Fødte, Viede og Døde, men foruden disse tre Afsnit kom Kirkebøgerne før eller senere i Reglen. Danmarks Kirkebøger ogsaa til at indeholde tre andre, nemlig Trolovede, Introducerede og Absolverede, hvortil senere (efter at Konfirmationen var blevet indført ved Frdn. af 13. Jan. 1736) kom Konfirmerede, som dog adskillige Præster undlod at føre Fortegnelse over eller indførte andensteds end i Kirkebogen (f. Eks. i den saakaldte liber daticus). Flere af disse Afsnit bortfaldt efterhaanden helt eller delvis. Ved kgl. Reskr. af 8. Nov. 1748 fritoges Rangspersoners Fruer for at lade sig introducere af Præsten efter Barnefødsel, og ved Reskr. af 22. Nov. 1754 fritoges alle Barselkoner derfor, men det tillodes dem fremdeles at følge gammeldags Skik, og Introduktionen bevaredes derfor længe efter baade i Livet og i Kirkebøgerne. Ved Frdn. af 8. Juni 1767 (jvfr. Kel.-Skr. af 29, Okt. 1768) ophævedes aabenbart Skriftemaal for Lejermaal, hvorved Afsnittet Absolverede svandt stærkt ind og snart helt forsvandt, og ved Frdn. af 4. Jan. 1799 afskaffedes Trolovelsen som en kirkelig Handling aldeles. De ældre Kirkebøger - var i det væsentlige førte saaledes, som vedkommende Præst selv fandt for godt eller som Biskoppen gav Ordre til, og indeholdt i de fleste Tilfælde ikke Fødsels- og Dødsdage, men kun Daabs- og Begravelsesdage. Dette forandredes, da et kgl. Reskr. af 11. Dec. 18121) paabød, at fremtidigt alle Kirkebøger skulde føres paa skematisk Papir i bestemte Rubrikker og i to Eksemplarer, det ene af Sognepræsten, det andet af Degnen eller Kirkesangeren. Disse nye Kirkebøger, der i flere Retninger betød et væsenitligt Fremskridt, bl.a. ogsaa ved at sondre mellem Fødte, Konfirmerede og Døde af Mand- og Kvindekøn, indførtes i de nærmest følgende Aar i alle Sogne. Foruden de faststaaende Arter af Ministerialia indeholdt de Af- og Tilgangslister (a: Fortegnelser over dem, der flyttede fra og til Sognet) og Jævnførelsesregistre, der skulde lette Kirkebogens Benyttelse; men da disse tre Afsnit næsten altid førtes paa en utilfredsstillende Maade og kun gjorde ringe Nytte, faldt Førelsen af dem efterhaanden bort. løvrigt forblev Kirkebøgerne i det væsentlige uforandrede ') Det citeres ofte fejlagtigt som Reskriptet af 1. Dec, 1812, under hvilken Dato det findes hos Fogtman. ii Danmarks Kirkebøger fra 1812, indtil den ovenfor ber ørte Bestemmelse af 1891 traadte i Kraft fra det f ølgende Aars Begyndelse. Da der i Henh. til Lov Nr. 42 af 30. Marts 1889 var blevet oprettet tre Provinsarkiver'), et i København for Sjælland og Lolland-Falster Stifter, et i Odense for Fyn og et i Viborg for Nørrejylland, blev i Henh. til Bkgr. Nr. 34 af 10. Marts 1891 til disse afgivet alle de ved Præsteembederne beroende Kirkebøger, der laa forud for Gennemførelsen af Reskriptet af 1812, og for den følgende Tid de af Kirkebylærerne førte Kontraministerialbøger, naar de havde opnaaet en vis Alder. I Tilfælde, hvor ét af de to Eksemplarer var gaaet tabt, traadte i dets Sted en Afskrift af det bevarede. - Til ovennævnte tre Landsarkiver er i Henh. til Lov Nr. 152 af 28. April 1931 kommet et fjærde, nemlig Landsarkivet for de sønderjyske Landsdele, beliggende i Aabenraa, hvor der efter Genforeningen midlertidigt var blevet oprettet et Arkivdepot, hvortil bl.a. Kirkebøgerne var blevne indkrævede. Med Hensyn til disse er at bemærke, at mange af Hertugdømmet Slesvigs ældre Kirkebøger i flere Henseender adskiller sig fra Kongeriget Danmarks. Man begyndte tidligere dernede at føre Kirkebøger (de ældste, der er i Behold, er Hjortkærs og Aastrups, fra henholdsvis 1573 og 1574), og allerede fra 1763 skulde de forefindes i to Eksemplarer, Konfirmationen indførtes tidligere, Trolovelsen fortsattes længe efter, at den var afskaffet i Danmark osv. Iøvrigt maa det erindres, at ikke faa af de Kirkebøger, der nu hører hjemme i de sønderjyske Landsdeles Omraade, er af fuldstændig dansk Tilsnit indtil 1864, idet næsten hele Als fra gammel Tid hørte til Odense Bispestol og senere (1819-64) sammen med Ærø udgjorde et dansk Stift. Endvidere hørte betydelige Dele af Sønderjylland, navnlig den nordlige Del af Tønder Amt og den vestlige Del af Haderslev Amt under Ribe Stift fra gammel Tid og lige til 1864, da de kom til at ligge syd for den nye Grænse. Til Gengæld kom de saakaldte »otte Sogne«, der udgør det nuværende N. Tyrstrup Herred, til Nørrejylland (Ribe Stift), og Ved § 1 i Lov Nr. 103 af 25. April 1907 forandredes Navnet til Landsarkiver. iii Danmarks Kirkebøger deres indtil 1864 sønderjysk prægede Kirkebøger findes derfor i Viborg. I nærværende Registratur gives altsaa en Oversigt over det væsentligste Indhold af alle i de fire danske Landsarkiver beroende Kirkebøger indtil 1891; det maa bemærkes, at skønt Færøerne hører til Sjælland Stift, findes Kirkebøgerne for disse ikke i Landsarkivet i København. Som hørende under nævnte Stifts Biskop er derimod i Landsarkivet opbevaret, hvad der er i Behold af Kirkebøger, førte af Felt-, Garnisons- og Skibspræster samt af Præster for danske Menigheder i Udlandet, og endvidere Kirkebøgerne fra de tidligere danske Kolonier (for hvilke Tidsgrænsen 1891 er overskredet) samt nogle Udskrifter af grønlandske Kirkebøger. Endvidere findes i de fleste Landsarkiver nogle Kirkebøger for anerkendte Trossamfund; disse er samlede i Grupper for sig, og Samfundene nævnes kun f. s. v. der er afleveret Kirkebøger fra dem. Nedenfor er iøvrigt i alfabetisk Rækkefølge indenfor hvert Landsarkivs Omraade nævnt alle Folkekirkens Sogne i Tiden 1645-1891, ogsaa dem, for hvilke ingen Kirkebøger er bevarede, og i den alfabetiske Række er indordnede de Valgmenigheder, fra hvilke der er afleveret Kirkebøger. De øvrige Valgmenigheder nævnes ikke. Det samme gælder Kapeller og Filialkirker, naar de ikke har foranlediget Førelsen af særlige Kirkebøger eller Oprettelsen af nye Sogne. Dog nævnes de ældre Herregaardskapeller (f. Eks. Ledreborg og Wedellsborg), naar det af Præstens Kaldsbreve fremgaar, at de nærmest betragtedes som Annekskirker. For hvert enkelt Sogn meddeles kun, hvad vedkommende Kirkebøger indeholder om Fødte (Døbte), Konfirmerede, Trolovede, Viede og Døde (Begravede), antydet henholdsvis ved Bogstaverne F, K'), T, V og D. Der meddeles kun,, hvad der findes, og man maa deraf slutte sig til, hvad der mangler; smaa Lakuner er der dog intet Hensyn taget til. Naar derimod 'en af de nævnte fem Grupper aldeles ikke findes, er det dog udtrykkelig bemærket ved Folkekirkens Sogne. I An - 1) Ved K betegnes ogsaa ved de anerkendte Trossamfund den kirkelige Handling, der nærmest svarer til den danske Folkekirkes Konfirmation. iv Danmarks Kirkebøger mærkninger er givet Oplysninger om alle kendte Præstegaardsbrande i Tiden fra 1645 til 1891), da de ofte giver Forklaringen paa, hvorfor Kirkebøger nu er forsvundne, om forskællige Uregelmæssigheder ved Kirkebøgerne, om Sognes Oprettelse og Nedlæggelse, om Sognegrænsers Flytning osv., dog alt kun f. s. v. man er blevel opmærksom derpaa eller har fundet det Omtale værd. En vis Mangel paa Konsekvens maa nødvendigvis findes, fordi Oversigterne er udarbejdede paa Grundlag af de ved Landsarkiverne gennem en meget lang Aarrække og af mange forskellige Personer optagne Registraturer over Præstearkiverne. Selv den omhyggeligste Revision af det paa nævnte Grundlag fremkomne Materiale har ikke kunnet raade Bod paa alle Mangler og Inkonsekvenser. Foruden en hel Del staaende Forkortelser og de ovenfor nævnte er brugt følgende: Pgd. for Præstegaard (en), Kbg, Hmbg. og Kmbg. for Kirkebog, Hovedministerialbog og Kontraministerialbog; Flertalsformen angives ved et tilføjet r, og alle Forkortelserne gælder saavel for den bestemte som for den ubestemte Form af Ordet. Sluttelig bemærkes, at Stednavnenes Ortografi er den samme, der er kendt fra Rigsarkivets tidligere Publikationer, navnlig, fra Kancelliets Brevbøger. Kun i yderst faa Tilfælde har ubetydelige Ændringer fundet Sted. - De sønderjyske Landsdeles Sogne er betegnede som liggende under det Herred, hvortil de er henførte paa Amtskortene i 4. Udg. af Traps Danmark. Af en Del nu tabte Kirkebøger er der bevaret Afskrifter eller Udtog. Naar saadanne findes i vedkommende Præstearkiv, er det bemærket i Registraturen. Andre (f. Eks. de af Kapt. Lengnick samlede) har der her ikke kunnet tages Hensyn til.