Horsens Fjord - område med mangfoldige geologiske interesser Horsens Fjord. (Foto: Tove Stockmarr) Af Tove Stockmarr for Århus Amt over Trustrup, Sondrup og Uldrup Bakker Søvind Mergel karakteriseres området ud mod fjorden af et Søvind Mergel er en lys grå, næsten helt I foregående artikel beskrev vi År- langstrakt bakkedrag. Bakkedraget er en del hvid aflejring, der kan indeholde op til 50 % hus Amts nye hjemmeside om geo- af en randmoræne, der er dannet under det kalk, hvorved aflejringen næsten kan minde logiske og landskabelige interesse- Ungbaltiske Fremstød i slutningen af om kridt. Det høje indhold af kalk skyldes, at Weichsel Istiden. Det særlige er, at indma- merglen indeholder særdeles mange mikro- områder i amtet. Denne artikel er et den af bakkerne blandt andet består af mer- fossiler, hvis skeletdele består af kalk. Man eksempel på én af de lokaliteter, gel, der oprindeligt er afsat på bunden af et har indvundet merglen i mange årtier, hvilket man kan finde på hjemmesiden. dybt hav for over 40 millioner år siden. egnens mange små råstofgrave vidner om. Merglen er opkaldt efter byen Søvind og Merglen blev brugt til at sprede ud på mar- Det geologiske interesseområde ved Hor- betegnes således Søvind Mergel. kerne. sens Fjord dækker et ca. 4-8 kilometer bredt område af den nordlige del af kysten fra Område ved Horsens Fjord Søvind i vest over Alrø til Gylling Næs i øst. Ørting En tunneldal, der strækker sig fra Norsminde Hundslund Fjord syd for Malling til Amstrup på nordsi- den af fjorden, er ligeledes udpeget som geologisk interesseområde. Syd for Odder gennemløbes tunneldalen af Åkær Å, mens strækningen nord for Odder gennemløbes af Gylling Odder Å. Bakkedrag og randmoræne Midt igennem Horsens Fjord ligger grænsen mellem Vejle og Århus Amt. Fjorden, ky- Alrø sterne og det omkringliggende landskab ta- ger imidlertid ikke hensyn til hverken nuvæ- Afgrænsning af det geologi- Horsens Fjord rende amtsgrænser eller kommende regions- ske interesseområde om- grænser, hvorfor fjorden beskrives i sin hel- kring Horsens Fjord. (Gra- hed, dog med vægt på den nordlige del. fik: Jette Brøndum, Århus Geologiske interesser Fra Haldrup til Søvind og videre mod øst Amt) 10 GeologiskNyt 6/05 Omkring byen Søvind kan man endnu grave Søvind Merglen frem i væggen af en tidligere mergelgrav, der nu er fredet. Fred- ningen er dog ikke foretaget på baggrund af den geologiske forekomst, men fordi der lever sjældne padder. Horsens Fjord Horsens Fjord bidrager sammen med Vejle, Haderslev og Aabenraa Fjord til det karak- teristiske billede af den østjyske kystlinies fligede forløb. Vejle, Haderslev og Aaben- raa Fjord omtales traditionelt som “tunnel- dale”, mens dette ikke er tilfældet for Hor- sens Fjord. Horsens Fjord er i dag ret lavvandet. Den indre del af fjorden har gennemsnitlige vanddybder på omkring 5 meter, mens den ydre del omkring Alrø og Hjarnø blot er om- kring 3 meter dyb. Hvad er der under bunden af fjorden? Under den flade, der i dag udgør havbunden Udsigt over den indre af Horsens Fjord, findes der tykke lag, der del af Horsens Fjord, er afsat i løbet af istiderne og mellemistider- set fra sydsiden af Alrø. ne. Ser man nærmere på geologiske kort, (Foto: Tove Stockmarr januar, 2005) der angiver, hvordan landoverfladen ser ud, når istidernes tykke aflejringer skrælles af, tegner der sig imidlertid et helt andet billede. Før istiderne var Horsens Fjord i virkelig- heden en særdeles dyb fjorddal, der i den primært har omfattet aflejring. Disse aflej- dal kaldes Elbodalen og har forbindelse så indre del nåede dybder helt ned til 200-225 ringer består for en stor del af tykke langt mod syd som til Fredericia og Kolding. meter under den nuværende havoverflade. glimmerholdige ler- og sandaflejringer, der Tilsammen kan tunneldalene følges over en Dalen anses at været skabt af forskellige blev afsat af datidens floder og i havet. afstand på knapt 100 kilometer fra nord til erosive processer og ikke mindst via bevæ- syd. gelser i jordskorpen. Resultatet af tidligere Landskabet omkring fjorden i dag Det skal desuden nævnes, at alle dale er bevægelser i jordskorpen ses endnu i dag, Et interessant træk ved landskabet omkring karakteriseret af stenalderhavets aflejringer idet der under Horsens Fjord ligger en Horsens Fjord, er den tværgående tunneldal, på de strækninger, der ligger lavt og tæt ud forkastning, der strækker sig langt mod vest. der strækker sig fra Norsminde Fjord mod mod kysterne. De gamle havaflejringer lig- Forkastningen kan følges helt ind til Givskud. syd over Odder, Ørting og Amstrup. Dalen ger i dag oven vande på grund af den gene- Det er i øvrigt foreslået, at denne forkast- er ret smal og skærer sig markant ned i land- relle landhævning, der har fundet sted efter ning har været en medvirkende årsag til, at skabet. Denne tunneldal er tidligere sat i at istidens gletschere forlod landet. områdets mange kystnære stenalderboplad- dannelsesmæssig relation med en tilsvarende Disse tre tunneldale er interessante, idet ser i dag ligger under havets overflade, idet dal, der præger den østligste del af landska- de kun afbrudt af henholdsvis Vejle og Hor- bevægelser langs denne har forårsaget en bet syd for Horsens Fjord. Her findes en sens Fjord udbreder sig næsten vinkelret på række ledsagende forskydninger på begge næsten retlinet tunneldal fra Glud ved Snap- det øvrige net af tunneldale, der er så karak- sider af fjorden. tun, der fortsætter sydover til Sandbjerg ved teristisk for det midtjyske område. Disse Når Horsens Fjord i dag er ganske lav- Juelsminde. dale har alle en omtrentlig øst-vestlig udbre- vandet, skyldes det, at området har været Dette dalsystem er tillige sat i relation delse. Tunneldalene omkring den ydre del af udsat for mangfoldige landskabsdannende med en endnu sydligere tunneldal, der op- Horsens Fjord og Vejle Fjord har derimod en processer i de seneste 30 millioner år, der træder på sydsiden af Vejle Fjord. Denne næsten nordøst-sydvestlig udbredelse, altså Bioteknisk Jordrens SOILREM er Danmarks landsdækkende jord- renser , når det gælder olie- og VI HAR JORD I kemikalieforurening – med anlæg i Kalundborg, Esbjerg, Aalborg og på Ærø, Samsø og Bornholm. H OVEDET ..! Kontakt os på tlf. 59 50 46 68. - og plads til mere GeoNyt, GeologiskNyt 6/05 11 vinkelret på det overordnede system. Oprindelsen af disse dale er endnu ikke klarlagt i detalje. På baggrund af borings- oplysninger samt detaljerede studier af især Elbodalens morforlogi, er det imidlertid fore- slået, at denne, trods sin afvigende udbredel- sesretning, er dannet i relation til Nordøst- fremstødet, der nåede frem til Hoved- opholdslinien i den sene del af Weichsel Isti- den. Da tunneldalssystemet fra Norsminde Fjord i nord til Kolding Fjord i syd kan anskues som et sammenhængende dræ- ningssystem, er det rimeligt at antage, at den foreslåede dannelsesmodel også dækker dal- strækningerne omkring Horsens Fjord. I bunden af tunneldalssystemet har man fundet flere forskellige aflejringer fra de ef- terfølgende gletscherfremstød, der i den se- neste del af Weichsel Istiden overskred tunneldalssystemet, hvorved en eventuel markant topografi blev sløret. Tunneldale – flere teorier Betegnelsen “tunneldal” dækker over den Udsigt over Norsminde Fjord fra et punkt syd for byen Norsminde. Den flade strækning ned mod fjor- opfattelse, at man tidligere mente, at alle den i billedets front, er den nu inddæmmede Kysing Fjord. Norsminde Fjord er i dag fredet og udlagt dale med ujævn bund var udgravet af som fuglereservat. (Foto: Tove Stockmarr, september 2004). smeltevandsfloder ved gletscherbasis. I dag har man dog en mere nuanceret opfattelse isens bortsmeltning kommer til at syne som spændvidde på flere hundreder meter ikke af tunneldalenes dannelse, hvorfor der er en markant dal. eksistere. Ud fra studier af nutidige glet- fremsat forskellige teorier. Princippet bag Teoretisk set kan man godt forestille sig, schere på for eksempel Island, har det vist dannelsen af en “klassisk” tunneldal, vises at en istunnel som vist øverst i figuren ne- sig, at istunneller sjældent er bredere end 10 indledningsvis i nedenstående figur. denfor kan blive flere hundrede meter bred. til 50 meter. Når smeltevandet løber hurtigt gennem Det kræver blot, at isen er tilstrækkelig tyk, istunnellerne, er den kraftige vandstrøm i og at dræningssystemet får tilført nok smel- De Østjyske fjorde er ikke tunneldale stand til at skylle store mængder materialer tevand. For at danne en istunnel på 500 eller I dag mener de fleste, at istunneller med en væk og erodere en fure i gletscherens un- 1.000 meters bredde, kræves enorme mæng- spændvidde på flere hundrede meter, som derlag, også selvom underlaget stiger i der smeltevand. For at producere tilstrække- tilfældet har måttet være for de brede Østjy- strømningsretningen. Når vandstrømmen lige mængder smeltevand, har man beregnet, ske fjorde, næppe har kunnet eksistere. I aftager (fx om vinteren) presser isen efter- at det kræver en ismasse af anseelig tyk- stedet antager man, at de brede fjorddale hånden tunnelen sammen, så furen fyldes kelse på størrelse med Sjælland, der forud- som udgangspunkt er anlagt længe før isti- med is. Så snart vandstrømmen øges igen, sættes at kunne smelte væk på få minutter. den. Den almindelige opfattelse er således, og en ny tunnel anlægges, kan smeltevandet Dertil kommer, at smeltevandet skal ledes at smeltevandet først på et sent tidspunkt erodere en ny fure i underlaget ved siden af gennem samme tunnel for at skabe det nød- fulgte dalene eller løb i mindre tunneller un- den gamle, isfyldte fure. Man forestiller sig vendige vandtryk. der isen. Den egentlige dal anses således for altså, at smeltevandsfloden med mellemrum En sådan situation er imidlertid utænkelig, at være opstået længe før istiden. vandrer fra side til side. Sker dette tilstræk- fordi Solen ikke er i stand til at levere den keligt mange gange, kan furen med tiden nødvendige energi til en så pludselig smelt- Randbakker med Søvind Mergel udvikle sig til en bred sænkning, der ved ning.