GELLERUPPARKEN & TOVESHØJ MAJ 2019 VÆRDISÆTNING AF SOCIALT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER ARKITEKTONISK KULTURARV I GELLERUPPARKEN & TOVESHØJ AARHUS KOMMUNE S. 2 ARKITEKTSKOLEN AARHUS VÆRDISÆTNING AF SOCIALT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER VÆRDISÆTNING AF SOCIALT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER © Arkitektskolen Aarhus Udført med støtte af Realdania PROJEKTTEAM: Jannie Rosenberg Bendsen Ida Munksdal Elland Mogens A. Morgen Tom Nielsen Simon Ostenfeld Pedersen Sidse Martens Gudmand-Høyer, projektleder. EKSTERNE KONSULENTER: Anna Mette Exner Medarbejdere: Siri Ax Berlin & Rikke Søndergaard Projektet udføres af Med støtte fra Grafik: WALK Grafik: VÆRDISÆTNING AF SOCIALT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projek- Som udgangspunkt bør der tages bevidst tet Værdisætning af socialt udsatte almene stilling til den enkelte bebyggelses arkitek- boligområder (VAB) fokus på de arkitekto- toniske kulturarvsværdier forud for større niske kulturarvsværdier i 15 store almene fysiske forandringer. Denne stillingtagen er boligområder. særlig vigtig i de store, almene boligbebyg- gelser fra 1960’erne og 1970’erne, som i dag De almene boliger er hjem for omtrent 1/6 vurderes som socialt udsatte. Det skyldes, af danskerne og udgør en stor del af det at de fysiske træk, som ofte er vigtige i et ar- byggede miljø i Danmark. Derudover har kitektonisk kulturarvsperspektiv, kan synes den almene boligbevægelse været en driv- at være direkte i modstrid med de ønsker, kraft i udviklingen af boligarkitekturen og man har til disse boligområder i dag. industrialiseringen af byggeriet i Danmark. Mange af de store, almene boligområder 1960’ernes montagebyggerier er ofte an- står i dag overfor en række udfordringer lagt ud fra en idealistisk grundtanke om af fysisk og boligsocial karakter, som skal den funktionsopdelte by, hvor store næ- løses for at sikre attraktive lejeboliger i sten monofunktionelle boligområder var fremtiden. Det gælder både de murede visuelt og fysisk skærmet fra deres omgi- byggerier opført før 1960 og særligt monta- velser samt orienteret indad, mod egne op- gebyggerierne fra 1960’erne og 1970’erne, holdsarealer. I dag ønsker man omvendt at hvoraf de fleste allerede er blevet renoveret få integreret boligområderne med de om- en eller flere gange. kringliggende kvarterer i langt højere grad. Resultatet kan derfor være, at man søger De almene boligbebyggelser er del af vores at gennemføre ændringer i bebyggelserne, nationale arkitektoniske kulturarv, som der som til dels kan synes i modstrid med de bør værnes om ved at bruge den aktivt i ud- arkitektoniske kulturarvsværdier. Det bety- viklingen af boligområderne. der ikke nødvendigvis, at vi skal bevare og restaurere i traditionel forstand. Derimod I store almene boligbebyggelser med bo- kan opmærksomheden på de særegne ar- ligsociale udfordringer bliver bygnings- kitektoniske kulturarvsværdier understøtte renoveringer og sociale helhedsplaner ofte en bevidst stillingtagen til, hvordan der kan kombineret med fysiske, strukturelle foran- værnes om den enkelte bebyggelses bæ- dringer. Hermed ændrer man også bebyg- rende fortælling med henblik på at udvikle gelsernes arkitektur forstået bredt fra land- dens iboende kvaliteter og potentialer. skab til bygning. Ændringerne kan bestå af infrastrukturelle ændringer i bebyggelsen, Målet er at sikre den bærende fortælling i nedrivninger af bygninger eller nybyggeri. forening med kommende forandringer af Derudover bliver der arbejdet med skale- områderne, så kulturarven bliver et under- ring, opdeling og ændring af udearealer. støttende aktiv i udviklingen, og at bolig- Disse forandringer kan ændre bygning- områderne kommer til at fremstå med en ernes arkitektoniske udtryk radikalt og styrket arkitektonisk kvalitet. kan være en måde at ændre en bebyggel- ses image på. Mogens A. Morgen Professor, Arkitekt MAA S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS VÆRDISÆTNING AF SOCIALT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER INTRODUKTION Arkitektskolen Aarhus har vurderet de ar- nisk værdi, der tager afsæt i de to officielt Beskrivelserne er udtryk for en arkitekt- kitektoniske kulturarvsværdier i de 15 hår- anerkendte værdisætningsmetoder inden- faglig vurdering, der med fordel kan ind- deste ghettoer, som fremgår af regeringens for kulturarv i Danmark, SAVE1 (Survey of gå i det videre dialog- og udviklingsforløb. Liste over hårde ghettoområder pr. 1. de- Architectural Values in the Environment) og Vurderingerne er baseret på eksisterende cember 2018. VAF2 (Vurdering af Fredningsværdier). Sam- beskrivelser og udvendige besigtigelser af tidig trækkes der på metoden til screening bebyggelserne. Vurderingerne er ikke ud- FORMÅL af kulturmiljøer SAK3 (Screening af Kultur- tryk for et facit, men skal ses som en anbe- I nærværende rapport bliver vurderingen miljøer), der kombinerer kulturarvsværdier faling til, hvordan bebyggelsernes iboende af Gellerupparkens og Toveshøjs arkitek- med kulturmiljøernes udviklingspotentialer. egenskaber, kvaliteter og arkitektoniske toniske kulturarvsværdier præsenteret, kulturarvsværdier kan blive styrket frem- ligesom det bliver undersøgt, hvordan be- I rapporten bliver vurderingen af kulturarvs- adrettet. Vurderingerne bør indgå i den byggelsen lever op til de aktuelle idealer værdier holdt op mod nutidige fokuspunk- efterfølgende proces med boligforeninger, og ønsker, som man typisk italesætter i for- ter i arbejdet med omdannelse af socialt boligorganisationer, kommuner og rådgi- bindelse med omdannelsen af store alme- udsatte store almene boligområder. Disse vere i udviklingen af områderne. ne boligområder i dag. Formålet med vur- fokuspunkter er formuleret med afsæt i en deringen er at skabe opmærksomhed på, række evalueringer og udgivelser4 samt ny- INDHOLD hvordan bebyggelsens bærende fortælling ligt gennemførte almene boligrenoveringer Rapporten består af en kortlægning, en vur- fremadrettet kan anvendes i kommende fy- i Landsbyggefondens regi. I nærværende dering og en konklusion med anbefalinger. siske forandringer af området. rapport bliver bebyggelserne vurderet i henhold til tre nutidige fokuspunkter: det BÆRENDE FORTÆLLING Bebyggelsens arkitektoniske kulturarvs- første angår boligområdets tilpasning og Her opsummeres den samlede vurdering af værdier er en kvalitet, der bør arbejdes sammenhæng med omgivelserne, det an- bebyggelsens bærende fortælling sammen videre med i den kommende udvikling, det omhandler graden af funktionsblan- med en kort oplistning af de fysiske træk, så Gellerupparkens og Toveshøjs særegne ding og det tredje vedrører variation i ska- som er vigtigst for, at denne fortælling kan fortælling og værdier forenes med de nu- la, formgivning og graden af overgange fra aflæses i bebyggelsen. tidige behov for ændringer. Målet er for private til offentlige rum. det første, at nærværende vurdering bliver KORTLÆGNING anvendt strategisk i den fremtidige dialog Med udgangspunkt i vurderingen af kultur- Kortlægningen er en beskrivelse af boligbe- mellem boligforening, kommune, Lands- arvsværdier og de nutidige fokuspunkter byggelsen, som den ser ud i dag. Beskri- byggefonden og rådgivere for derved at bliver rapporten afsluttet med en række an- velsen er baseret på besigtigelser af bebyg- bidrage til en fælles forståelse af Gellerup- befalinger, som peger på, hvad der særligt gelsernes ydre, og de fysiske træk som er parkens og Toveshøjs bærende fortælling. er væsentligt at have for øje i det fremtidige væsentlige for vurderingen: For det andet, at de beskrevne værdier arbejde med udviklingen af boligområdet. kan blive rettesnor for, hvilke forandringer By og landskab der foretages, og hvordan. Ved at tage ud- ET GRUNDLÆGGENDE SKISMA Her beskrives bebyggelsens placering i gangspunkt i de eksisterende arkitektoniske Det har vist sig, at de idealer, som lå bag landskabet og bystrukturer samt overgan- kulturarvsværdier kan man med en renove- mange af de 15 bebyggelser, da de blev gen fra bebyggelsen til de nærliggende ring sikre en bebyggelse, hvor det er dens opført, er i modstrid med de nutidige ide- omgivelser. egenart, historiske ophav samt oplevelsen aler, som er knyttet til store, almene bo- af genkendelighed og identitet, der er med ligområder. Det er særligt de fysiske træk, Bebyggelsesplan – bygninger til at definere fremtiden. som er af stor kulturhistorisk værdi, der vi- og udearealer ser sig at stå i kontrast til, hvad man i dag Her beskrives bebyggelsesplanen, den METODE værdsætter arkitektonisk og miljømæssigt. landskabelige karakter, formgivningen af Arkitektskolen Aarhus har udviklet en ny Der ligger derfor en fremtidig opgave i at bygninger og udearealer samt den interne metode, der kombinerer vurderingen af bo- tænke de arkitektoniske kulturarvsværdier infrastruktur. ligbebyggelsernes arkitektoniske kulturarvs- sammen med nutidige ønsker, og det på værdier med, hvordan de synes at leve op til en måde, hvor umiddelbart modstridende Originalitet nutidige idealer for denne type boligområ- dagsordner understøtter hinanden bedst Her beskrives bebyggelsens renoverings- der. Bebyggelsens arkitektoniske kulturarvs- muligt. I denne proces er det vigtigt at un- historie samt hvilke træk, der stammer fra værdier bliver vurdereret i tre kategorier, dersøge, hvilke værdier, der er vigtige at be- da bebyggelsen blev opført, og hvilke der kulturhistorisk, miljømæssig og arkitekto- vare i et længere fremtidigt tidsperspektiv. er senere ændringer. VÆRDISÆTNING AF SOCIALT UDSATTE ALMENE BOLIGOMRÅDER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5 VURDERING ernes udformning og materialitet som f.eks. handel,