VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY 2.2 Nyhavn 2.2 NYHAVN Stedet Kulturmiljøet omfatter Nyhavns nordlige og sydlige ga- der med kajkanten og bolværket samt belægningerne, husrækkerne på begge sider af Nyhavn og umiddelbart syd herfor. Det afgrænses af Middelalderbyen, Gammel- holm og den senere udvidelse af byen 'Ny' København med Frederiksstaden. Periode Den tidlige enevælde (1660-1750) Perioden var præget af stor pengemangel efter svenske- krigene og tabet af Skåne, Halland og Blekinge i 1658. Under krigen havde adelen svigtet sine pligter til krigs- tjeneste, og det var baggrunden for, at kongen med støtte fra de rige borgeres kunne lykkedes med at gøre tronen arvelig og give kronen enevældig magt. Ønsket om at få Skåne tilbage til Danmark var ikke opgivet. I 1675-79 indledtes Skånske Krig, dog med det resultat, at Skåne forblev på svenske hænder. Først efter et tredje mislykke forsøg i Store Nordiske Krig 1700-1721 opgav man endeligt håbet om at få landsdelen tilbage. 2.2 Oversigtskortet viser de 6 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet 'København som havneby'. For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 2.2 Nyhavn. 2 Begrundelse Kulturhistorie Nyhavn er et af Københavns ældste eksisterende hav- Baggrund og grundtræk neafsnit, og det danner fortsat rammen om et unikt Enevælden var forankret i kongens person. Det betød, at havnemiljø, hvor den lange historie om København som rigets hovedstad skulle være en hyldest til majestæten. havneby er læselig. Kong Christian V iværksætte i 1671 I slutningen af 1660'erne blev der fremlagt en plan for udgravningen af Nyhavn med henblik på at bringe ver- udvidelse af København. Planen indeholdt en udgravet denshandelen ind til konges nye torv. Det var først da kanal til Kongens Nytorv. Kanalen skulle fungere som en lastbilerne udkonkurrerede småskibstrafikfarten, at Ny- mindre handelshavn, og den fik navnet Nyhavn. havn mistede sin betydning som indenrigshavn. I december 1670 blev udgravningen påbegyndt. Det var Kulturmiljøets bevaringsværdier svenske krigsfanger, der blev sat til at udføre arbejdet. • Nyhavnskanalen, som bringer havnen ind i bykernen Havnen var et resultat af den økonomiske teori – mer- • De to kajgader med Bygninger, kajkanter, bolværker, kantilismen – som var tidens fremherskende og som granitbelægning mv. enevælden byggede sin indtjening på. Merkantilismen • Den særlige detaljering på mange huse i form af ind- var baseret på en stærk handel. Københavns position skrifttavler som hovedstad og placering tæt ved havet betød, at en • Nyhavnstrappen med de to bygninger handelshavn med indirekte indsejling og afsætning i • Pladsen ved Mindeankeret bykernen kunne opfylde tidens krav på en ny og effektiv • Sammenhængen med Kongens Nytorv måde. Private handelsskibe lagde til i Nyhavn, og der opstod Afgrænsning af kulturmiljøet hurtigt beværtninger, gæstgiverier og skibsproviante- Bærende bevaringsværdier ringsforretninger. Op gennem tiden er de skibe, som be- Værdifulde landskabsflader sejler de syv verdenshave blevet for store til den snævre kanal. Det blev derfor de mindre skibe, der sejlede lokalt i 3 Gamle postkort med motiv fra Nyhavn, henholdsvis sømands- hjemmet Bethel og nordsiden af havnen. Sømandshjemmets effekt på miljøet i Nyhavn var sand- synligvis ret begrænset, men indvielsen af hjemmet vidner om to ting: dels at der var en vækkelsesperiode i Danmark og dels om opfattelsen af, at Nyhavn var et bro- get og farligt sted for. Danmark, som overtog kajerne. Den livlige handel og det brogede miljø omkring havnen gav denne et tvivlsomt Mindeankeret omdømme i løbet af 1800-tallet. I dag kender vi de fol- I 1951 blev et mindesmærke - i form af et anker – for de kelige viser om Søren Bramfri og Katinka som fx 'Nu går omkommende danske søfolk 1939-1945 indviet. Pengene våren gennem Nyhavn', ligesom der er indspillet flere til mindesmærket kom fra en landsindsamling. folkekomedier som fx 'Nyhavns glade gutter'. Mindeankeret afløste en tidligere markering på stedet Da lastbilerne udkonkurrerede småskibsfarten efter den og blev fællesmindesmærket for de omkomne danske 2. Verdenskrig, mistede Nyhavn sin betydning som havn. søfolk. Ankeret er præget med sømandskongen Frederik I slutningen af 1950'erne var det slut. Skibene og søfol- IX’s monogram. kene var væk, og nutidens værtshus- og restaurantmiljø opstod. Ankret vidner om Nyhavns tætte tilknytning til søens folk. Bygninger og enkeltelementer Nyhavn er som historisk miljø kendetegnet ved at være Nyhavn består af flere originale huse fra enevældes pe- stærkt knyttet til København som hovedstad i en sø- riode. Husene er fine eksempler på kombinationen af er- fartsnation. hverv og bolig. Alle husene har deres egne historie, men et enkelt fortjener særligt opmærksomhed Museumsskibe Langs kajen ligger flere ældre træskibe. Skibene er muse- Nyhavn 18 umsskibe, og enkelte drives af nationalmuseet. Veteran- H.C. Andersen flyttede ind i Nyhavn 18 i 1871. Huset lå skibene skal optages og godkendes af Nyhavns Skipper- ved siden af det hus, hvor han havde boet i 1830’erne, og laug og Nyhavnsforeningen. Skibene skal leve op til en hvor han skrev sine første eventyr og romaner. H.C. An- vis standard og vedligeholdelse. dersens følelser i forbindelse med hans sidste logi i nr. 18, kan man læse sig til i hans breve og dagbøger. Sømandshjem Prostitution og seksuelt frisind var udbredt i Nyhavn, og H.C. Andersen fik 3 møblerede værelser, og det betød, at sømændenes logi lå lige over værtshusene. Disse forhold han blev nød til at skaffe sig af med de få beskedne møb- forsøgte sømandshjemmet Bethel at give et alternativ ler han havde i forvejen. til, da hjemmet åbnede i 1906. Udskænkning og indtagel- se af spiritus var ikke tilladt, til gengæld var kaffen gra- Han var syg i 3 af de 4 år han tilbragte i nr. 18, og det er tis, og gæsterne havde mulighed for at telefonere hjem. derfor han omtaler denne ellers gode og hyggelige bolig som 'det gamle sygehus '. 4 Luftfoto af sydsiden af Nyhavn - 'den pæne side' Nyhavn med Kongens Nytorv i baggrunden 5 Rytterstatue Nyhavns anlæggelse var en del af en større plan. Kende- tegnet ved enevældens byplanlægning var, at den skulle hylde kongemagten. Derfor blev en rytterstatue af Chri- stian V opsat på Kongens Nytorv. Statuen skulle fremvise Danmarks konge og hans magt over riget for skibene, når de sejlede ind i Nyhavn. Statuen blev udført i forgyldt bly, da man endnu ikke kunne binde an med så store støbeopgaver i bronze herhjemme. Desuden var statskassen tom efter krigene imod Sverige, og man havde derfor ikke råd til at opsætte en bronzestatue. Det bløde materiale gjorde dog, at hesten efterhånden sank sammen under den ridende konge, og man måtte flere gange reparere monumentet. I 1946 så man sig nød- saget til at erstatte blyskulpturen med en nystøbning i bronze. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønster Nyhavn består af en såkaldt pæn side med bl.a. Charlot- tenborg på sydsiden af kanalen og en mindre pæn side med jævne borgerhuse på nordsiden af kanalen. Nyhavn består i det store hele af både maleriske og iøj- nefaldende 1600- og 1700-tals borger- og pakhuse med H.C. Andersen boede Nyhavn 18 Nyhavn set fra Kongens Nytorv 6 Nyhavn med Mindeankeret og Nyhavnstrappen i forgrunden Restaurantmiljøet på Nyhavns nordside 7 Forskelligartede borgerhuse på Nyhavns nordside (solsiden). Charlottenborg og den senere udstillingsbygning som Nyhavnstrappen og mindeankeret markante værker. Nyhavnstrappen med bygningsanlæg samt pladsen ved Området er en del af den regelrette akse fra Nyhavn over mindeankeret har en central rolle i Nyhavn. Kongens Nytorv og videre til Gothersgade. Alt er udført i naturmaterialer og fint proportioneret i harmoni med kanalen og de øvrige omgivelser. Delområder og elementer i bebyggelsen Billetsalgspavillonerne på anløbsbroen svækker dog den Borgerhuse enestående udsigt over kanalen. Bebyggelsen - særligt på nordsiden af kanalen- består af en blanding af ganske forskelligartede, farverige, origi- Mindeankeret markerer den frie danske handelsflådes nale borgerhuse – der findes bl.a. flere barokke gavlkvist- indsats på de allieredes side i 1939-45, samt en tilsva- huse. rende militær indsats ved D-dagen i Nordfrankrig 1944. Navnene på de omkring 1600 mennesker, der omkom på Mange er husene er blevet forhøjet gennem tiden, og der havet, er skrevet på pergament og nedlagt i en blykapsel er blevet opført side- og baghuse – ofte i bindingsværk – under ankeret. som stadig kan ses i flere af gårdene. Forhusene er ofte opført i grundmur og har et væld af sjove og spændene detaljer: relieffer, skilte, finurlige skulpturer, døre og vinduer etc. Stueetagerne rummer mange caféer og restauranter. Charlottenborg Charlottenborg på sydsiden af kanalen er en af de første barokbygninger, der blev bygget i Danmark i årene 1672- 83. Bygningen er opført strengt symmetrisk med en akse i midten, og den er bygget over en regelmæssig plan med fire fløje, der omkranser en central gård. I modsætning til middelalderens byggeri, hvor man havde tradition for høje gavle og stejle tage, er taget på Charlottenborg fla- dere og uden gavle (valmtag). Charlottenborg er i øvrigt kendetegnet ved at have de lyse sandstensdetaljer (gesimser, indfatning, pragtportal mm.) i det dybrøde murværk, der kendetegner hollandsk barok. Rytterstatuen på Kongens Nytorv 8 En kommende stibro over Inderhavnen og fjernelse af parkeringspladser på sydsiden af kanalen giver bedre mulighed for ophold og færdsel for fodgængere langs kanalen. Der er udarbejdet en