Sindrup Vejle skabte altid »betydelige vanskeligheder« I sommeren 1867 stod ingeniørpremi- i 1823 i Nykøbing, gift med datteren for at være af stor interesse for det offentlige, erløjtnant L.C. Nyholm og prokurator af justitsråd Diderik Galtrup Giedde ikke alene af hensyn til det betydelige areal, Lykke fra Thisted parat til kaste sig ud til Højris og Glomstrup på Mors. som derved vil indvindes til græsning og i tørlægningen af Skibsted Fjord i Thy. Nyholm gjorde tjeneste ved vejvæse- høavl og mulig til dels også til agerbrug, Nyholm og Lykke havde dannet net fra 1855 til 1868. I 1878 blev han men tillige når henses til, at inddæmningen »Kompagniet til Inddæmning af Thy- udnævnt til hofjægermester. Herre- vil bidrage til at sikre de tilstødende jorder holm Vejle og Skibsted Fjord«, og de gården Bangsbo ved Frederikshavn mod oversvømmelse…« havde allerede truffet »mindelige over- erhvervede han i 1875, og her døde De to rekvirenter fik deres tilladelse enskomster« om de »påstande og prote- han i 1882. ved kongelig bevilling af 30. juli 1867. ster«, der var gjort mod projektet. Man anså projektet for at være så nyt- Prokurator Lykke var sparekasse- tigt og samfundsgavnligt, at der blev bestyrer i Thisted, så mon ikke også To projekter bevilget 20 års skattefrihed for »hvert finansieringen var på plads. Han er For at tage stilling til Nyholms og Lyk- af foretagendets afdelingers fuldførelse«. sandsynligvis identisk med den pro- kes projekt holdt landvæsenkommis- Det store projekt var opdelt i to eta- kurator af samme navn, der året før sionen møde 15. juni 1867, kl. 1500 på per, den ydre Skibsted Fjord og den havde haft afgørende betydning for herredskontoret i Oksenbøl ved Krik. indre Thyholm Vejle (som i dag kaldes afvandingen af Hundsø ovre på Mors; Af forhandlingsprotokollen frem- Sindrup Vejle). Hensigten var ganske se omtalen under »Hundsø«. går det, at »kommissionen må anse det af givet at tørlægge hele Skibsted Fjord, Lauritz Christian Nyholm var født rekvirenten påtænkte inddæmningsarbejde men projektet blev aldrig gennemført. Sindrup Vejle Under navnet Thyholm Vejle udgjorde lokaliteten de inderste 110 hektar i den 1300 hektar store Skibsted Fjord. Oprindeligt skulle hele fjorden have været tørlagt. Inddæmmet og delvis tørlagt fra 1867, men med ringe udbytte. Re- tableret og moderniseret fra 1944 med millionstøtte fra Statens Land- vindingsudvalg. Ejes i dag af en af egnens store svineproducenter. Kortene er fra 1775, 1882 og 2000. Thisted kommune. Koordinater: 6282176, 461826. Sindrup Vejle Skabte altid »betydelige VanSkeligheder« © kjeld hanSen DET TABTE LAND • nordjylland 1 med at tømme vejlen for vand. Nu »ufyldestgjorte panthavere« – Ane Kir- mente man faktisk, at alle vanskelig- stine Andersen må have skyldt dem heder var overstået, og udbyttet skulle penge. høstes. Men der tog man fejl. Imidlertid havde de to nye ejere Først nu meldte problemerne sig også et indbyrdes økonomisk mel- for alvor. lemværende, som det heller ikke lyk- Den tørlagte fjordbund gav et mi- kedes at løse i mindelighed. Ved et nimalt udbytte af græs, mens regulær såkaldt »tvangsudlæg-skøde« fra juli dyrkning overhovedet ikke ville lyk- 1935 blev landinspektør Niels Smed kes. Man prøvede både at grave render Søndergaard eneejer af Sindrup Vejle. i overfladen og også regulære grøfter, Sådan beskriver landinspektøren men de forbedrede kun forholdene en selv forløbet, men der eksisterer en lille smule. anden og noget mere farverig histo- Ejere såvel som teknikere stod rie om Søndergaards erhvervelse af uforstående overfor problemet. Man vejlen. Ifølge andre kilder kom han var dog tilbøjelig til at skyde skylden af vanvare til at købe de 113 hektar i på den tidligere fjordbunds indhold »et animeret selskab« i 1933. af salt og andre dyrkningsskadelige Kort sagt – den gode landinspektør Landinspektør Niels Smed Søndergaard (1883- stoffer fra Limfjordens vande. havde fået så rigeligt under vesten, at 1959) var uddannet landbrugskandidat. Ved Efterhånden gik man over til at han næste morgen ingen erindring siden af sit arbejde som landinspektør drev han landbrugsejendommen Hansted Krogaard, ind- betragte projektet som mislykket. havde om, at han skulle have købt den til den brændte ved nytårstide i 1942. Han ejede Alle økonomiske midler havde man vanskelige ejendom. Da Søndergaard Sindrup Vejle fra midten af 1930’erne og frem til opbrugt uden at vinde egentlige resul- blev konfronteret med hændelsen, 1943. I sine sidste år drev han en gård ved Ran- tater. Det negative udbytte gjorde, at stod han dog ved sit ord. ders. Han var ungkarl hele sit liv og udviste stor ejerne ikke gik videre med med næste Prisen var overkommelig. Angive- sparsommelighed, så han efterlod sig en betyde- lig formue. Som universalarving oprettede han afdeling af projektet. Den store tør- ligt lød den på 13.000 kr. (451.500 kr. »Thy-fonden« med en kapital på 300.000 kr. (3 lægning af resten af Skibsted Fjord i 2009-værdi) for de 113 hektar, delvis mio. i 2009-priser). Fonden eksisterer stadig og blev skudt ud i det uvisse. vandfyldt vådområde. Det var meget yder støtte til unge landmænd og landboforenin- billigt, også selvom handlen foregik ger. Foto: udlånt af Thisted Museum. i et af landbrugets værste kriseår no- I animeret selskab Op gennem de følgende 100 år blev Efter initiativtagerne Nyholm og Lykke der flere gange taget livtag med den blev det Lykkes arving, overretssagfø- Entreprenør Lars Peter Høje-Kristensen (1900- 1954) arbejdede ikke kun for tyskerne. Han stod store fjord, senest i 1961. Men forgæ- rer O. Lykke, der overtog vejlen. Han også for datidens hidtil største jordarbejde i Jyl- ves. Kun den inderste del, Sindrup ejede den frem til september 1896, land, det dobbelte jernbanespor over Lindenborg Vejle, lykkedes det at tørlægge. hvor hans dødsbo solgte ejendom- Ådal mellem Skørping og Støvring, som havde men med tilhørende bestyrerbolig til Statsbanerne som bygherre. I tæt samarbejde med Hedeselskabet gennemførte Høje-Kristensen et konsortium på syv medlemmer fra ligeledes det store dige- og afvandingsprojekt for Mislykket Ydby. De kaldte sig »Aktieselskabet Sin- Skals Ådal med statsstøtte efter landvindingslo- Med den kongelige bevilling i hus i nerup Vejle«. ven. Han blev idømt fire års fængsel, og fik alle efteråret 1867 gik de to projektmagere I 1918 blev der tinglyst skøde på sine ejendomme konfiskeret. I 1948 blev han dog sat på fri fod, hvorefter han energisk begyndte straks i gang med gravearbejdet. ejendommen til tømmerhandler Hol- at arbejde sig op igen, men døde efter en trafik- Først skulle der opkastes en yder- ger Sørensen og landbrugskandidat ulykke i 1954. Foto: privateje. dæmning på tværs ved det smalleste N.P. Christensen, men allerede samme sted i øst, hvor Thyholm Vejle kunne år videresolgtes ejendommen til brød- adskilles fra Skibsted Fjord. Det var rene Alfred og Niels Jensen. I 1923 blev nogenlunde der, hvor landevejen skødet tinglyst til Anders Toft. Han Struer-Thisted løber i dag. Dernæst solgte året efter til Ane Kirstine An- skulle landkanalen graves øst-vest dersen. gennem den ca. 100 hektar store ind- Men stadig havde ingen held med dæmmede fjordbund. den dårligt udtørrede vejle. Begge arbejder gennemførtes på få Ved offentlig tvangsauktion i april år, men med betydelige vanskelighe- 1927 bød tømmerhandler Holger Sø- der. rensen og landinspektør Niels Smed Derefter fik man opført et stort Søndergaard på »foretagendet«, som pumpeværk, og det blev sat i gang de derefter overtog i forening som 2 DET TABTE LAND • nordjylland © kjeld hanSen Sindrup Vejle Skabte altid »betydelige VanSkeligheder« gensinde. I hvert fald var der plads til en ganske pæn fortjeneste, da landin- spektøren solgte Vejlen 10 år senere. Da var prisen steget til 113.000 kr. (2,2 mio. kr. i 2009-værdi). Vandsyg tilstand Om det nu var i 1933 eller i 1935, at landinspektøren erhvervede Sindrup Vejle, kan der måske herske en smule tvivl om, og også under hvilke anime- rede onstændigheder vides heller ikke præcist, men sikkert er, at der var tale om en ejendom med udpræget eksten- siv udnyttelse. Fra Limfjordskommissionens be- søg i 1932 har vi denne kortfattede beskrivelse af landinspektørens ny- erhvervelse: »Bunden i vejlen er klæget fjordbund. Den vestlige del benyttes til løsdrift, den østlige del består overvejende af rørskærsarealer. Syd for vejlen findes udstrakte lyngarealer. Det laveste parti af vejlen ligger ca. 1,25 m under DV. Den er på vest- og nordsiden samt delvis på sydsiden omgivet af landvands- kanaler med diger mod vejlen. Kanalerne udmunder i Skibsted Fjord – løber under landevejen. Sluserne er (1932) ret forfaldne. Udpumpningen af vandet fra vejlen sker ved hjælp af en vindmotor og snegl fra en om- trent midt igennem vejlen i retning vest-øst førende afvandingskanal. Løftehøjden ca. 3 meter.« Vindmotoren (en hollandsk mølle), vandsneglen (0,8 x 8 meter) og en 12-15 hk råoliemotor som hjælpekraft var fra 1929, og denne pumpekapaci- tet magtede kun lige netop at holde »overfladevandet borte i vegetationstiden«, som landinspektøren senere beskrev det. Også yderdæmningerne, der var 2,6 kilometer lange, trængte til at forhøjes som værn mod »overskylning«. I det Ved stormfloden i januar 1954 blev hele Sindrup Vejle sat under vand, og det medførte betydelige hele taget behøvede den gamle ind- saltskader på markerne. Vandet kom ind fra Helligsø-området i vest, hvor der i dag er opført et regu- dæmning virkelig en gennemgribende lært dige. Man forsøgte at få styr på vandmasserne ved hjælp af interimistiske volde af sandsække, da udpumpningen blev sat i gang. Også i 1981 gik der hul på digerne, og det tog atter et par år at renovering, hvis den skulle kunne an- få udvasket de skadelige havsalte. Fotos: Hedeselskabet. vendes til andet end ekstensiv brug. Ifølge landinspektør Søndergaard selv kunne ejendommen beskrives så- vandsyg tilstand med en naturlig bevoks- Hedeselskabet blokerer ledes i 1941, da han henvendte sig til ning af tagrør på en betydelig del af arealet Landinspektør Niels Smed Sønderga- Statens Landvindingsudvalg med en og med selvgroede naturgræsser på resten og ard har uden tvivl fulgt levende med i anmodning om økonomisk hjælp: som helhed aldrig har været virkelig afvan- tidens debat om landvinding.