Anneken Appel Laursen, Mia Gulvad Jørgensen og Laura Luise Løkke Berg Latinerkvarterets skjulte historier Inspiration til at se Latinerkvarterets fortællinger – og bruge dem i udviklingen Udsnit af luftfoto, 1920-39, Danmark set fra luften. Latinerkvarterets skjulte historie Inspiration til at se Latinerkvarterets mange fortællinger – og bruge dem i udviklingen Det helt centrale Aarhus har siden begyndelsen af 1980’erne været omtalt som Latinerkvarteret i offentligheden. Betegnelsen slog igennem, da ejendomsmæglere ønskede at tale et forfaldent område op til at blive et attraktivt boligområde. Latinerkvarteret betegner også en europæisk trend og henviser oprindeligt til et kvarter, der ligger nær et universitet eller en latinskole, som Aarhus Katedralskole oprindeligt var. Men området er meget mere end det. Det er byens ældste beboede kvarter, hvor gadestrukturen trækker tråde tilbage til middelalderen og flere steder endnu tidligere. Arkæologiske udgravninger viser, at området har været beboet i både jernalder og vikingetid. Værksteder, fabrikker og pakhuse, der vidnede om, at industri og handel var en integreret del af dagligdagen er for størstedelens vedkommende forsvundet, men i kvarteret findes endnu huse og baggårdsmiljøer, som stammer fra tiden mellem 1600-tallet og 1900-tallet. Områdets historiske rødder kan spores i både bygninger, områdets struktur og miljø. Fortidens mennesker og det levede liv træder frem, når man ved, hvad man skal kigge efter. Kortet viser Aarhus set fra nord. Der er endnu ikke megen bebyggelse nord for Graven, 1675. Resens Atlas. 1 Latinerkvarteret definerer Aarhus’ ældste Måske er første skridt ikke at beskrive det bydel. Latinerkvarteret er noget særligt – centrale Aarhus som en enhed – gammelt, men hipt. Latinerkvarteret skal Latinerkvarteret, kvarteret ved universitetet. bevares. Det skal en bevarende lokalplan Men derimod ved at tage afsæt i gadernes blandt andet være med til at sikre. Den har konkrete og vidt forskellige historier. Der er fokus på den middelalderlige gadestruktur tale om et broget billede, der afslører rig og og på bygningernes bevaringsværdier. fattig, støj og møg, beværtninger, ikoniske virksomheder og døgnfluer. Og det er ikke Det man umiddelbart ser, definerer hvad og ligegyldigt om der for eksempel er fokus hvordan man vil bevare. Ændringer gennem på Studsgade, Graven eller Rosensgade. tiden, kald det udvikling, har naturligvis igennem tiden formet og forandret det historiske miljø. Så det vi ser i dag, er på Sådan er vi blevet klogere sin vis et destillat af fortiden. Der er træk, der springer i øjnene – umiddelbart Den Gamle By har ansvaret for nyere tids aflæselige – men de er langt fra de eneste historie i Aarhus med henblik på at fortællinger om Aarhus ældste område. undersøge og sikre viden om hele Dykker man ned i historiske kilder, får man kommunen. Latinerkvarteret er et helt et andet billede, fuld af farver og nuancer. centralt område i Aarhus historie, som museet har undersøgt og forsat vil have fokus på. Formålet har været at afkode et Den vigtigste fortælling om Aarhus. område, der ikke alle steder er lige let aflæseligt, for at skabe viden og indsigt. Historisk set har kvarteret aldrig været Dette inspirationsmateriale præsenterer tænkt som en enhed, som for eksempel nogle af de vigtigste fortællinger, som det byplanlagte Frederiksbjerg, området rummer. Ønskes der mere Gellerupparken eller Danmarks største indgående viden findes en mere parcelhuskvarter, Skjoldhøjparken. omfattende kulturhistorisk Gaderne og gennem tiden bygningerne og dokumentationsrapport, der går i dybden. menneskene, der har boet der, afslører vidt Vi er naturligvis også klar til at tale meget forskellige livsforhold og en historisk udvikling, der ikke altid gik i samme takt mere om Latinerkvarteret og stedets fra gade til gade. Det har engang været det fantastiske historier. eksisterende Aarhus, alt det der var og Bag den kulturhistoriske rapport står som rummede alle borgere, virksomheder historiestuderende Mia Gulvad Jørgensen og livsformer. Den store variation gennem og Laura Løkke Berg, der i efteråret 2019 historien og mellem de enkelte gader har gravet dybt i Latinerkvarterets passer ikke særligt godt til den udglatning mangfoldige historier. Det er sket med og det enhedspræg som den nye sparring fra videnskabelig assistent Mikael samlebetegnelse Latinerkvarteret - i ental Frausing, Dansk Center for Byhistorie og og bestemt form - kan give indtryk af. museumsinspektør Anneken Appel Laursen, Den Gamle By. Hvordan bevarer man historien om Aarhus gennem 1000 år på det sted, hvor historien rent faktisk fandt sted? Hvordan sikrer man, at historiske spor ikke forsvinder helt, fordi vi er påvirket af skiftende modeluner og strømninger, og som regel tager afsæt i det vi umiddelbart kan se? 2 Hver gade sine særtræk ’Medelgade’, mens den senere blev betegnet som ’Middelgade’. Seks nøje udvalgte matrikler i seks forskellige gader i Latinerkvarteret fortæller I løbet af 17- og 1800-tallet begyndte om stedets lange og foranderlige historie. oplandshandlen at vokse i byen. Mejlgades Her afsløres også rigdom og fattigdom, port var det første bønder fra nord mødte, erhverv og privatliv under meget forskellige når de kom fra oplandet og ind til Aarhus forhold. Når den konkrete fortælling sættes for at handle. Gaden fik status som op imod den øvrige gade, så tegner der sig hovedgade med mange købmandsgårde. et billede af gader, der har haft deres Da jernbanen i 1862 kom til Aarhus, og særtræk. De enkelte matriklers fortællinger centrum rykkede syd på, mistede Mejlgade nuancerer forståelsen af Latinerkvarteret, det ældste Aarhus. sin status som handelsgade. Her ligger Mejlgade 19, en fredet købmandsgård fra 1625. Gården blev Mejlgade 19 – farvehandel og fredet fredet i 1919. Den skiller sig ud i købmandsgård gadebilledet, og frem til 2010 lå her en farvehandel. Juuls Gård er opkaldt efter Mejlgade er en af de ældste gader i Aarhus, farvehandler J.C Juul, der i 1846 og der er blandt andet fundet grundlagde sin forretning, som også stenlægninger og stolpehuller fra 1200- betegnes som Danmarks ældste tallet. Mejlgade fik først sit nutidige navn i farvehandel. 1860’erne. I 1533 hed gaden eksempelvis Mejlgade 19, 1903-1907. Fotograf: Hammerschmidt, Aarhus Stadsarkiv, Aarhusbilleder.dk 3 Vinduerne i forhuset stammer fra 1700- deri fortsætter den i samme førte Boutique tallet, og indenfor findes ældre indbyggede og Bonde-Handel, med de gangbareste reoler, skuffer, et pengeskab og en Artikler, saavel i større og mindre Partier, slagbænk i baglokalet, der står med som en detaille (…) malingsrester fra de sidste 150 år. I 1846 overtog J. C. Juul Mejlgade 19 og Det man ser, er en typisk købmandsgård han specialiserede sig som farvehandler. med forhus, sidehuse og baghuse. Han stod for nogle af de sidste ændringer i Bygningerne er fra forskellige tidsperioder. bygningens ydre udseende. Og det er stort Baghuset er det yngste, fra slutningen set sådan bygningen fremstår i dag. 1700-tallet, hvor forhuset også er ombygget. I 1850 boede Juul-familien alene i ejendommen sammen med deres Siden 1800-tallet har forhuset været tjenestefolk, mens folketællinger fra 1860- benyttet til butik, og stueetagen fik her 80 viser, at 1. salen blev udlejet til andre butiksruder. På første sal var der beboelse familier. I 1878 overdrog J.C Juul sin og i side- og baghus var der blandt andet farvehandel til og ejendom til en M. Duus, køkken, bryggers, pakhus og stald. der fortsatte forretningen under navnet J. I 1830 annoncerede Abraham Lewis i C. Juuls Efterfølger. avisen: ”At jeg først i næste Uge tiltræder Kombinationen af forretning og bolig i den Gaard paa Hjørnet af denne Byes samme bygning fortsatte helt op til Middelgade og Graven, som jeg har kjøbt omkring 1909, selvom industrialiseringen og der hidindtil har været eiet og beboet af og masseproduktionen for længst havde velædle Madam Chr. L. Schmidt, og at jeg forandret Mejlgade og Latinerkvarteret, hvor bolig og erhverv var blevet opdelt. I 1910 var den gamle farvehandel dog tæt på at blive revet ned, Man ønskede at rive ejendommen ned og opføre et 4 etagers forhus med manzardetage og en 1 etagers staldbygning. Bygningen skulle passe ind i det 1900-tals nybyggeri, der var skudt op flere steder i Mejlgade. Projektet blev ikke gennemført og ni år efter blev bygningen fredet. Mejlgade 19. Tegninger af 4 etagers bygning, der skulle erstatte den gamle bindingsværksgård. Maj 1910, minejendom.aarhus.dk. 4 Gennem årene blev farvehandlens historie omdrejningspunkt for markedsføring og jubilæer. Det var et salgsargument, at bygningerne nok var over 300 år gamle og kun lidt forandret gennem tiden. Den markante fredede bygning fra 1625, der ligger på hjørnet af Mejlgade og Graven, bidrager til historien om dengang Mejlgade var byens vigtigste handelsstrøg. Hvor specialbutikker som en farvehandel med fordel kunne placere sig og hvor ejendommens høje alder gennem tiden har været et salgsargument. Annonce i Demokraten, 9. april 1942. 5 Studsgade 3 – først bageri og nogle skure. Det blev starten på en lang række af bagere, der på skift har haft restauranter, så berygtet værtshus Studsgade lå uden for den gamle byvold, bageri i ejendommen. I 190 år frem til men var beboet allerede omkring 900- 1969 blev der bagt brød og kager på matriklen, samtidig med at etagearealet tallet. Gaden er sandsynligvis anlagt blev øget, der kom baghus og andre mindre omkring 1100-tallet, hvor den fungerede bygninger til. som nordgående vej ud af byen, og gaden I 1878 drev H. Printz bageri der, og der var havde derfor, lige som Mejlgade, også en kommet en restaurant til, der blev drevet af port. Med tiden blev Studsgade til en skiftende restauratører. Husfaderen i én af handelsgade, hvor der lå store de tre familier der boede på adressen, købmandsgårde. I Studsgade 3 lå i nyere Andreas Petersen, var vært for tid Øltønden, der var et ret berygtet ”Soldaterhjemmet”, der var blevet oprettet værtshus. Det er i dag café Englen. i 1887, og som lå i bagbygningen. Allerede I 1779 købte bager Søren Holst matriklen, i 1903 flyttede soldaterhjemmet dog til der bestod af et forhus, et sidehus og Klostergade.