Notat Tilladelse til kødkvægsbesætning på Jyllandsgyden 4, 5750 Ringe og tilhørende udbringningsarealer. Udarbejdet af: Tove Kjærsgaard Dato: 05-09-2008 Sagsid.: 09.17.00-P19-49-07 Version nr.: 1 Projektbeskrivelse Leif Thygesen, Jyllandsgyden 4, 5750 Ringe søgte 21. november 2006 om tilladelse til udvidelse af husdyrproduktionen fra ca. 12 til 46 dyreenheder, fordelt som vist herunder: Dyrekategori Nudrift Ansøgt drift Ammekøer (400-600 kg) 12 41 Småkalve (0-6 mdr) 10 Kvier (6 mdr.- kælvning) 8 Kvier (6-18 mdr.) 24 Tyrekalve (0-6 mdr.) 12 21 Ungtyre (6 mdr. – slagtning) 12 21 Avlstyr 1 DE i alt Ca 12 45,9 Samtidig ønskede ansøger at opføre en ny løsdriftsstald med fast gulv, dybstrøelse og langt foderbord. Ansøger har opført stalden i foråret 2007 uden de nødvendige tilladelser (Se luftfoto i bilag 1). Fra staldens østlige side er der to ejendomme indenfor 30 m: Stalden ligger ca. 5 m fra skel til en markvej og 15 m fra stalden er endnu et skel. (Se matrikelkort i bilag 2) Bedriften omfatter ejede arealer på 19,4 ha samt forpagtede arealer på 7,9 ha. Herved er det generelle harmonikrav på 27,3 ha til de 45,9 dyreenheder i kvæg opfyldt. Der modtages ikke husdyrgødning fra andre bedrifter. Opland Udbringningsarealerne ligger i følgende oplande: ca. 16,4 ha til Seden Strand/Odense Fjord og ca. 10,6 ha til Nyborg Fjord/ Holckenhavn Fjord. Oversigtskortet ses i Kortbilag 3. Seden Strand og Odense Fjord Seden Strand og den nordvestlige del af Odense Fjord er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde Odense Fjord (EF-habitat- og EF- fuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Odense Fjord er i Landsplandirektivet (tidligere Regionplan 2005) målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Den nordvestlige del af fjorden har en højere målsætning som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Seden Strand/Odense Fjord er sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Mål- sætningerne for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. Side 2 I oplandet til Seden Strand/Odense Fjord stiller Husdyrloven skærpede krav vedrørende udvaskning af nitrat (nitratklasse 2) og vedrørende størrelsen af et et eventuelt fosforoverskud. Holckenhavn Fjord, Hjulby Sø og Ladegård Sø (Vindinge Å) Vindinge Å deler sig ved Kullerup Sluse i to grene: Ladegård Å og Vindinge Å. Ladegård Å løber gennem Hjulby Sø og Ladegård Sø med udløb i Nyborg Fjord. Vindinge Å har udløb i Holckenhavn Fjord. Holckenhavn Fjord er et lavvandet nor med et begrænset vandskifte med Nyborg Fjord og en vanddybde på under 2 meter. Fjorden er stærkt næringsstofpåvirket og med periodevise iltsvind. Hjulby Sø og Ladegård Sø er meget lavvandede og stærkt forurenede søer med et højt næringsstofindhold i søvandet. Søerne har en høj algemængde, og vandet er uklart. Holckenhavn Fjord, Hjulby Sø og Ladegård Sø er i Fyns Amts recipientkvalitetsplan (Regionplan 2005-) målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri. Holckenhavn Fjord er desuden, hvor de naturlige betingelser er til stede, målsat som gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Holckenhavn Fjord, Hjulby Sø og Ladegård Sø er sårbare overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningen for vandområderne er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. Det vurderes, at en merbelastning med næringsstoffer af vandområderne vil være i strid med mål- sætningen for områderne. Opfyldelse af målsætningen forudsætter, at der fortsat sættes ind overfor den diffuse afstrømning af såvel kvælstof som fosfor fra landbruget i oplandet til søerne og fjorden. I oplandet til Holckenhavn Fjord, Hjulby Sø og Ladegård Sø stiller Husdyrloven skærpede krav vedrørende udvaskning af nitrat (nitratklasse 2) og vedrørende størrelsen af et eventuelt fosforoverskud. Partshøring. Der er foretaget partshøring af otte parter i sagen. Der er kun modtaget svar fra Energi Fyn A/S, der ikke har bemærkninger vedrørende placering af ny staldbygning. Inden partshøringen modtog kommunen en erklæring fra ejeren af naboejendommen (”markvejen”) om, at han er indforstået med opførelsen af stalden. Side 3 Miljøpåvirkninger fra husdyrbrugets anlæg og arealer Påvirkning af overfladevand med næringsstoffer Arealerne ligger i nitratklasse 2 jf. Miljøstyrelsen kort over nitratklasser. Kravene i Husdyrloven er, at ansøger enten skal reducere dyretrykket med en faktor 0,65 i forhold til de generelle regler, hvilket svarer til 1,1 dyreenheder/ha, eller nedsætte udvaskningen af kvælstof til tilsvarende niveau. Dyretrykket fra det ansøgte dyrehold er 1,68 dyreenheder/ha, og der er ikke dokumenteret tiltag til reduktion af kvælstofudvaskningen. Derfor er vi ikke sikre på, at ansøgningen overholder husdyrlovens beskyttelseskrav. Fordi der ikke er foretaget beregninger i husdyr.dk, er det ikke muligt, at vurdere fosforbalancen på arealerne. Der kan være tale om næringsstofbelastning som kan påvirke højt målsatte vandområder. Det kræver en beregning at bestemme belastningens størrelse. Belastningen kan mindskes ved ændring af sædskifte eller drift. Nitrat - påvirkning af grundvand Hele udbringningsarealet ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, men hverken i udpegede indsatsområder med hensyn til nitrat eller i nitratfølsomme indvindingsområder. Ammoniakfordampning fra anlæg - påvirkning af natur Det nærmeste Natura 2000 område er ca. 5600 m syd for anlægget. Der er ikke naturområder omfattet af husdyrlovens § 7 inden for 1000 m fra anlægget. Indenfor 1000 m fra anlægget er der følgende højt målsatte naturområder jævnfør naturkvalitetsplanen i Landsplandirektivet (Tidligere Regionplan 2005): • A målsat mose, ca. 815 m mod NV • B målsat mose, ca. 580 m mod NØ Ammoniaktab fra anlægget kan påvirke disse naturområder. Ammoniak fra udbringning – påvirkning af natur Ammoniaktabet fra udbringning af husdyrgødning kan påvirke naturområder. Påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder Der er ikke nogen internationale naturbeskyttelsesområder indenfor 1000 m fra udbringningsarealerne. Side 4 Påvirkning af naturarealer omfattet af § 7 Der er ikke områder, der er omfattet af Husdyrlovens § 7 indenfor 1000 m fra udbringningsarealerne. Påvirkning af § 3-beskyttet natur Udbringningsarealet på Rødeledsvej (4,7ha) omfatter en B-målsat § 3-eng jævnfør naturkvalitetsplanen i Landsplandirektivet (Tidligere Regionplan 2005). Engen har et areal på 0,8 ha. Hvis den tidligere har modtaget husdyrgødning, må den fortsat modtage den mængde husdyrgødning den fik indtil 1992. Dele af dette udbringningsareal grænser op til og ligger i umiddelbar nærhed af A- og B målsatte moser og enge. De øvrige udbringningsarealer grænser ikke op til højt målsat naturområder. Påvirkning af naboer Ud fra overslagsberegninger af lugtgenerne skønner vi, at naboerne ikke vil få lugtgener ved udvidelsen af dyreholdet. Den beregnede geneafstand til boliger uden for samlet bebyggelse er 40 m. Nærmeste nabobolig er ca. 55 m fra stalden. Vurdering af lugtgenerne kræver en egentlig beregning. Vi vurderer at udvidelsen af husdyrholdet kun i begrænset omfang vil medføre gener fra øget trafik og anden støj. Dispensation fra husdyrlovens afstandskrav til naboskel Ansøger har opført stalden i foråret 2007. Placering af stalden ses i bilag 1. Staldens placering strider ikke imod landsplandirektivets anvisninger. Ansøger har ikke anmeldt byggeriet. Der er derfor ikke søgt om byggetilladelse eller om dispensation fra afstandskravet naboskel i husdyrlovens § 8. Alle andre afstandskrav er overholdt. Husdyrlovens § 8 indeholder afstandskrav på 30 m til naboskel for en staldbygning. For andre former for byggeri er afstandskravet 5 m (dog afhængigt af højden). Husdyrlovens § 9 stk. 3 giver følgende muligheder for dispensation for afstandskravene i § 8: Hvor overholdelse af de i § 8 nævnte afstandskrav ikke er mulig for husdyrbrug, kan kommunalbestyrelsen dispensere herfra og fastsætte vilkår til indretning og drift…. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte vilkår, som sikrer, at der ikke opstår forurening eller væsentlige gener. Indenfor 30 m fra østsiden af stalden er der to ejendomme: ca. 5 m til skel og ca. 15 m fra stalden er endnu et skel. (Se matrikelkort i bilag 2) Side 5 Kommunen har d. 21. november 2006 modtaget en erklæring fra ejer af naboejendommen (”markvejen”) om, at han er indforstået med opførelsen af stalden. I forbindelse med partshøringen i foråret 2008 er der modtaget svar fra Energi Fyn A/S, der ejer transformatorstationen på naboejendommen ca. 15 m fra stalden. De har ikke bemærkninger vedrørende placering af staldbygningen. Muligheder for lovliggørelse Der kan muligvis laves byggeretslige skel, så stalden kan lovliggøres ad den vej. Afstandskravene i husdyrloven gælder stalde m.v.. Hvis den del af bygningen, der ligger nærmere end 30 m til skel ikke anvendes til dyrehold, overholdes afstandskravet uden dispensation. Dog skal bygningen så anvendes til erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri; som halmlade eller maskinhus. Vi vurderer umiddelbart, at det ville have været muligt at placere stalden andre steder på ejendommen. Side 6 .