Buldrende Black Metal Fra Deafheaven Og Emotionel, Rå Post Hardcore Fra Touché Amoré

Buldrende Black Metal Fra Deafheaven Og Emotionel, Rå Post Hardcore Fra Touché Amoré

2019-04-23 11:00 CEST Buldrende black metal fra Deafheaven og emotionel, rå post hardcore fra Touché Amoré VEGA præsenterer: Buldrende black metal fra Deafheaven og emotionel, rå post hardcore fra Touché Amoré Blackgaze-pionererne Deafheaven og post hardcore-bandet Touché Amoré kommer forbi Store VEGA den 23. september som et led i deres fælles turné. L.A.-baserede Deafheaven forbinder black metallens skånselsløse instrumentering med shoegazens fyldige, drømmende lydlandskaber i en hårdtslående cocktail. Bandet udgav deres fjerde album Ordinary Corrupt Human Love i 2018. Albummet er inspireret af romanen The End of the Affairaf den britiske forfatter Graham Greene, der behandler emner som uforløst kærlighed, inderlig længsel og dragende romantik. Bandet har i tæt samarbejde med producer Jack Shirley skabt en tung, banebrydende lyd, der på de seneste udgivelser er blevet udvidet med psykedelisk vokal, jazz-inspireret percussion og snørklede klavermelodier som modspil til deres black metal-inspirerede og post-hardcore kendetegn. Deafheaven gjorde, med udgivelsen af deres album Sunbather(2013), black metal-genren mere tilgængelig. Sunbathervar skelsættende for udbredelsen af blackgaze, og på New Bermuda(2015) blev endnu en sten lagt på vejen mod større succes og et endnu bredere publikum. Touché Amoré Touché Amoré udgav i 2018 sit selvbetitlede debutalbum og har de seneste 10 år været repræsentanter for post hardcore-genrens melodiske, ærlige og empatiske sider. Med sine passionerede og hyper-ærlige tekster tager frontmand Jeremy Bolm lytteren med ind i kampen mod sine indre dæmoner. Bandet forener metalliske, skurrende guitarlyde og eksplosive rytmesektioner med smukke og uventede melodier. Slutresultatet er velkomponeret melankoli, som er gået hen og blevet Touché Amorés varemærke. Det amerikanske band fejrede deres 10-års jubilæum sidste år med en liveudgivelse fra deres 1000. koncert i hjembyen Los Angeles. Support: portrayal of guilt portrayal of guilt har markeret sig selv som en unik kraft inden for post hardcore-genren. Med deres debutalbum Let Pain Be Your Guidefra 2018 præsenterer bandet et multifacetteret metalunivers, der slører grænserne mellem det aggressive og følelsesladede. Fakta om koncerten: Deafheaven + Touché Amoré (US) Mandag d. 23. september kl. 20.00 Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V 260 kr. + gebyr Forsalget starter fredag den 26. april kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster. Læs mere om og køb billet til koncerten med Deafheaven + Touché Amoré. Se video på YouTube her VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +700 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. Kontaktpersoner Bettina Balle Pressekontakt PR Manager [email protected] 33260959.

View Full Text

Details

  • File Type
    pdf
  • Upload Time
    -
  • Content Languages
    English
  • Upload User
    Anonymous/Not logged-in
  • File Pages
    3 Page
  • File Size
    -

Download

Channel Download Status
Express Download Enable

Copyright

We respect the copyrights and intellectual property rights of all users. All uploaded documents are either original works of the uploader or authorized works of the rightful owners.

  • Not to be reproduced or distributed without explicit permission.
  • Not used for commercial purposes outside of approved use cases.
  • Not used to infringe on the rights of the original creators.
  • If you believe any content infringes your copyright, please contact us immediately.

Support

For help with questions, suggestions, or problems, please contact us