Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie Dette værk er downloadet fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie www.genealogi.dk Bemærk, ot hjemmesiden indeholder værker, som er omfattet af ophavsret. For ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan PDF-filen frit downloades og anvendes. For værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun må benyttes til rent personligt brug. Distribution og publicering af PDF-filen er ulovlig. Personalhistorisk Tidsskrift o Årgang 109 1989:2 Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie Indhold Dion C. E. Maaneskjold: Peder Lauridsen Maaneskiolds anetavle..................... 121 Knud Prange: Christian 4. og Rasmus Thestrup. Konge og købmand - to skæbner set i et genealogisk perspektiv ........................................................... 139 P. Hampton Frosell: Slægten von Seitzberg .............................................................. 157 Grethe Ilsøe: De statslige arkivers publikationer 1988, en oversigt ................... 181 Hans H. Worsøe: Fortegnelse over vejledende artikler samt slægtsartikler, herunder anetavler i Personalhistorisk Tidsskrift 1979-89 ............................... 185 Debat: Paul G. Ørberg: Personregistrering i Danmark. Et debatoplæg ..................... 175 Orientering: Forespørgsler fra udlandet........................................................................................ 184 Fortegnelse over publicerede folketællinger......................................................... 196 Generalforsamling 1989 ............................................................................................ 197 »Forbryderbilleder 1867-1870 « .............................................................................. 200 Medlemstilbud............................................................................................................. 206 Bognyt: Nogle udgivelser i anledning af Chr. IV året, 1988. Af Tommy P. Christensen................................................................................................. 201 Anmeldelser: »Pastoratsarkiver« (Præste og menighedsarkiver). Møn og Bogø. Arkivregistratur. (Agnete Paaschburg) ....................................................................... 207 Lars Bisgaard: Tjenesteideal og fromhedsideal. Studier i adelens tænkemåde i dansk senmiddelalder. (Susanne Vogt)............................................. 207 Kongemagt og samfund i middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig på 60-årsdagen 13. februar 1988. (Torben Svendrup) .................................................. 208 Båtsmän, ryttare & soldater. Släktforskaren och de militära källorna. Sveriges Släktforskarförbund. Årsbok 1988. Red. Bengt Hjord. (Tommy P. Christensen)................................................................................................... 209 Christian Callmer: Svenska studenter i Rostock 1419-1828. Redigerad av Maj Callmer, förord av Sten Carlsson. (Vello Helk) ................... 210 Kraks Blå Bog 1989. (Hans H. Worsøe) ..................................................................... 212 Erik Blom: Slægten fra Havnbjerg. (Finn Andersen)............................................... 212 Clara Lund: Fire jyske slægter: Bisgaard, Kreiler, Ove og Aarslev. (Flemming Aagaard Winther).......................................................................................... 213 Elsebeth Nørgaard Pedersen: A/S Ballin & Hertz - et firma og dets baggrund. (Tommy Watson).......................................................................................... 215 Indhold fortsætter på omslagets side 3. Billedet på omslaget: »Mistænkelig Person« fotograferet hos E. Rye for Odense Politi i slutningen af 1860’erne. Nylige undersøgelser har afsløret hans slægtskab med eventyrdigteren H. C. Andersen. Se Finn Grandt-Nielsens aktuelle orientering: »Forbryderbilleder 1867-1870«. 121 Peder Lauridsen Maaneskiolds anetavle Af Dion C. E. Maaneskjold Personalhistorisk Tidsskrift har i de senere år publiceret en række kendte danskeres anetavler. Det er fængslende læsning for den personalhistorisk interesserede, idet probandens »slægtsbagland« her vifteformet bredes ud og fortæller om den sociale arv - og måske også om visse evner - der går gen­ nem generationerne. Det var tidligere næsten kun adelen og gejstligheden, der holdt rede på, hvem deres forfædre var. Dette kunne have mange årsager. For adelen betød berømte og magtfulde forfædre hæder og ære og mulighed for et fordelagtigt ægteskab. Teologerne har nok mere set på, om de nedstammede fra lærde mænd. I Rigsarkivet i København opbevares Peder Lauridsen Maaneskiolds vå- benanetavle, hvorpå genealogen Terkel Klevenfeldt (1710-77) har noteret, at den er kopieret af ham. Originalen, der nu er gået tabt, lå mellem Peder Lauridsen Maaneskiolds efterladte papirer.1 Genealogen, som udarbejdede tavlen, kender vi ikke. At dømme udfra dateringerne på de dokumenter den har ligget iblandt, må den antages at være udført i midten af 1600-tallet, (fig. Tavlen viser os probandens aners slægtsnavne og -våben. Den er delt i en sværd- og spindeside, med hver sin nummerering, og mellem dem står en søjle, der har en murkonstruktion med port og tegltag som fundament. Over porten står: »Longiin Wiuat«. Øverst på søjlen hænger et skilt med proban­ dens navn, kronet af hans slægtsvåben. Dette våben er det eneste der genta­ ges - på tavlens sværdside. Slægterne, hvoraf anerne udgår, skulle nemlig kun nævnes én gang, og derfor trækker nummereringen mod spindesiden: 1 (fader) - 2 (moder) - 3 (farmoder) - 4 (mormoder) o.s.v. Adelsgenealogen Anders Thiset (1850-1917) har udarbejdet en stam­ tavle over slægten Maaneskiold, der er publiceret i Danmarks Adels Arbog 1903. Hans forarbejder og notater til stamtavlen opbevares i Håndskrift­ samlingen i Rigsarkivet.2 På siden, der vedrører Peder Lauridsen Maane­ skiold, skriver han: »I de Klevenfeldske Samlinger findes hans Ahnevaaben, som jeg har copieret. Hans Herkomst bliver derefter:«. Så følger Thisets for- 122 Dion C. E. Maaneskjold Peder Lauridsen Maaneskiolds anetavle 123 Terkel Klevenfeldts kopi af en våbenanetavle fra ca. 1650 for Peder Lauridsen Maaneskiold til Vese i Strængenæs, Norge. (Rigsarkivet). 124 Dion C. E. Maaneskjold søg på at gøre våbenanetavlen til en egentlig anetavle," (fig. 2). Man ville sædvanligvis begynde et sådant arbejde ved at starte med probanden, og derefter konsultere efterslægtstavlerne for de aner der dukkede op i under­ søgelsen. Det har Thiset da også gjort - men kun delvis. Når han er kommet i vanskeligheder, er han gået den modsatte vej. Han har ikke tvivlet på våbenanetavlens anførsler. De slægtsnavne, der findes i den, skulle stå på de tilsvarende pladser i hans udlægning af anetavlen. Dette har voldt ham problemer, for det viser sig, at genealogen, som har ud­ arbejdet våbenanetavlen, ikke har haft ordentlig rede på, hvem der var Pe­ der Lauridsen Maaneskiolds aner. En alvorlig fejl opstår derfor, da Thiset lader Else Munk (ane 3) være datter af Laurids Munk og Kirsten Vognsen. Slægten Munks stamtavle3 kender ikke dette ægtepar. Laurids Munk skulle være søn af Jens Munk til Havbro og Kirsten Lauridsdatter Seefeld. Dette ægtepar er nævnt i stamtavlen, men havde ingen søn ved navn Laurids. Det virker som om Thiset har sigtet på at nå frem til de slægtsnavne han fandt i tiptipoldeforældrerækken i våbenanetavlen, fremfor at søge verifikation for generationsskifterne i efterslægtstavlerne. I hans stamtavle over familien Maaneskiold lader han derfor Peder Lauridsen Maaneskiold være gift med en Else Lauridsdatter Munk. Først i Danmarks Adels Arbog 19064 kom ret­ telsen. Else Munk var datter af Niels Munk til Østrup. Dette forandrer ane- billedet. Den omstændighed, at adelen først efter Frederik I’s påbud herom i 1526 begyndte at antage faste slægtsnavne, men længe nøjedes med patronymi­ kon, har beredt senere tiders genealoger store vanskeligheder. Det er sagt, at ingen af slægten Jernskjæg skrev sig med deres slægtsnavn, og mange, som er blevet kaldt Jernskjæg, tilhørte i virkeligheden slægten Baden.5 Dette gælder således for Bodil Greens (ane 5) mødrene slægt, der hos Thiset - med udgangspunkt i våbenanetavlen - kaldes Jernskjæg.6 Alle tavlens Jernskjæg-aner findes imidlertid i slægten Badens stamtavle. Det viste vå­ ben tilhører da også slægten Baden. Et andet eksempel har vi i Peder Steffensen (ane 18), som i Nyt Dansk Adelslexikon kaldes Haar. Han har nok aldrig selv kaldt sig ved dette slægtsnavn, for nyere undersøgelser har vist, at han tilhørte den kun ufuld­ stændigt kendte slægt Romel.7 Fejltagelsen, som alene skyldes farverne i de to slægters våben, må være gammel, for våbenanetavlen skriver også Haar. Det har ikke været muligt at finde de ældste medlemmer af slægten Maa­ neskiold (anerne 16 og 32) historisk bevidnede. Vi kender dem fra en udate­ ret stamtavle, opbevaret i Rigsarkivet, kopieret af arkivar i Rentekammeret Hans Joachim Horn (f 1781 ) efter en tabt original udført af litteraten Bertel Chr. Sandvig ( 1752-86) .8 Det seneste årstal, der forekommer på stamtavlen, Peder Lauridsen Maaneskiolds anetavle 125 Anders Thisets anetavle for Peder Maaneskiold, som på Rigsarkivet ligger blandt Thisets forar­ bejder og notater til en stamtavle over slægten Maaneskiold, som han offentliggjorde i Danmarks Adels Årbog 1903. er 1740, hvilket lader formode, at den er udført på grundlag af det materiale, der findes i de Stiftsindberetninger Klevenfeldt havde foranlediget.9 Helt frem til Peder Knudsen (ane 4) brugte slægten Maaneskiolds