Art Nouveau – Jugend Ca. 1890-1920 Art Nouveau- stilen voksede frem i det internationale - ikke mindst engelskinspireret miljøet i Belgien i begyndelsen af 1890-årene, men fik sit internationale gennembrud først på verdensudstillingen i Paris i år 1900. Stilen kaldes internationalt Art Nouveau (ny kunst), men bliver også kaldt Jugend (ungdom) i Skandinavien og det Tysk-østrigske kulturområde. I Danmark har vi brugt betegnelsen Skønvirke. Stilen fik ikke bare indflydelse på arkitekturen, men fornyede alle aspekter af kunstarten. Plakatkunst, maleri, skulptur, smykker, tekstil, glas og møbler. Art Nouveau eller jugend-arkitektur har flere forskellige udtryksformer. Stilens forskellige aspekter varierer, delvis afhængig af geografisk område og delvis over tid, men der er også generelle lighedstræk på tværs af skillelinjerne. En af de bygningerne hvor man for første gang ser den nye stilen slå ud i fuld flor i Norge er i Henrik Bull‘s Historiske museum (1897-1902) i Oslo. Lidt senere i 1909, blev Einar Oscar Schou`s Den Nationale Scene i Bergen færdig. Et bygningsværk som betegnes som et af hovedværkerne i norsk Art Nouveau arkitektur. Karakteristika ved jugendstilen: • Arkitekturen er præget af en dynamisk og plastisk behandling af bygningskroppen. Bygningsdelene har en glidende rytme, og ofte mange afrundinger af bygningspartierne. • En forkærlighed for asymmetri, det være sig i fordeling af bygningsmassen eller ved placering af arkitektoniske elementer. • Karakteristisk for linjeføringen er de buede linjerne, enten slanke kurver eller skarpe buer. • Meget af stilens ornamentale formsprog har sit udgangspunkt i naturen og dens formverden, enten det er i naturalistiske former eller i mere abstrakt udformning. Kaffekanden, ‘Dragonen’, er skabt i 1913 sammen med en sukkerskål og en flødekande. Det næsten balusterformede korpus er dækket af drevne, naturalistiske bladornamenter. Tuden er nærmest formet som et kalkunnæb, og låget er hvælvet som en dragonhjelm, hvoraf navnet. Stilen har ofte en frodig dekoration, hvor planteornamentik eller nationale dragestilsornamenter (Norge) er fremtrædende. Jugendstilen fik forskellige udtryk i forskellige land. Spanien har bl.a. sin helt specielle Art Nouveau variant med Gaudí’s arkitektur. I Skotland skabte arkitekten Charles Rennie Mackintosh en lineær udgave af stilen. Hovedeksponenterne for jugend stilen i Østrig var Joseph Maria Olbrich og Joseph Hoffmann. Svend Hammershøi/Holger Kyster: Kaffekande, ’Dragone 1913 Sølv. H: 28,7 cm. V: 802 g. Skålen, kaldet ’Artiskokskålen’ på grund af sin form, er tegnet af Thorvald Bindesbøll i februar 1898 og betragtes som startskuddet for den nye sølvkunst, som Thorvald Bindesbøll skabte for hofjuveler A. Michelsen, Danmarks daværende største sølvsmedje, op til Verdensudstillingen i Paris i 1900. Med sine arbejder vakte han opsigt i Danmark og i udlandet og revolutionerede fuldstændig dansk sølvkunst og blev forudsætningen for Georg Jensen og dansk sølvs absolutte førerposition på verdensplan i det 20. århundrede. Skål, ‘Artiskokskålen’. 1898 Skålen er stærkt inspireret af japansk kunst, den Tegnet af Thorvald Bindesbøll tids hovedinspiration i opgøret med den gamle, H: 9,2 cm. V: 422 g.MKH 614x41. stilblandende kunst. 1927 dukket op og nu senest denne fra 1898, som museet har erhvervet. Flere forskellige stilarter Perioden i starten af det 20. århundrede var præget af mange forskellige stilarter. Udover Art Nouveau og senere Art Deco startede Bauhaus og funktionalismen. Dansk Designhistorie 1930-1940 30’erne blev funktionalismens årti. Funktionalisterne ønskede at udvikle produkter hvis funktion skulle være åbenlys, og de mange pynte- og dekorationstendenser der førhen havde vundet indpas blev således nu kasseret, til fordel for at produktet ikke måtte koste for meget, så folk fra de nederste samfundslag kunne få råd til at erhverve sig det. På den måde kan man også kalde designretningen for ideologisk præget, hvilket skal ses i sammenhæng med andelsbevægelsens hersken i tiden. Rent produktionsmæssigt betød dette, at snedkermesteren stadig fik lov til at udføre sit håndværk, men at det dog efterhånden mere og mere blev industriel produktion der indtog markedet. I funktionalismen havde mange troen på, at teknologien kunne frigøre mennesket, men selvom man skulle tro, at dette ”socialistiske” livssyn blev dyrket i arbejdsklassen, var det først og fremmest det frisindede borgerskab der tog de nye designs til sig. Stilarten består af enkelt og praktisk Funktionalismen kom også til udtryk i formgivning. byggestilen. Her ses et billede af et hus fra perioden. Grundplanen i huset var rektangulær, og alle rum glider nærmest ind i hinanden via at de forskudte skillevægge. Disse stabelbare Kubus-glasskåle fra 1938 viser tydeligt hvor meget funktionalisterne koncentrerede sig om produkternes praktiske funktion. Art Deco En ny retning i perioden var en fortsættelse af jugendstilen kaldet Art Deco. Denne bestod til dels af dekorativ kunst. Man kan på en måde sige, at Art Deco er en mellemting mellem jugendstilen fra 20’erne og den nye funktionalisme. Den er skabt af de kunstnere, der gik ind for funktionalisme i ting, men også gik ind for, at det skulle være smukt og flot at se på. I forhold til jugendstilen som var meget ”botanisk” (blomster), så var Art Deco mere geometriske former. Disse former kunne samlet godt ligne en blomst, men bestod f.eks. af mange små trekanter. Streamline I begyndelsen af 30’erne kom en modebølge med aerodynamiske former. Denne blev kaldt for streamline og den fastholdt ligesom Art Deco grundideerne fra funktionalismen. Det nye i streamline var, at designet skulle bestå at afrundede, strømlignede former, som vi kender det fra f.eks. de klassiske amerikanske biler, der var populære helt frem til 50’erne. Som et andet eksempel kan nævnes køleskabene med de runde former, som man så som nogen af de første køleskabe i Danmark. Disse køleskabe var funktionelle, men også smarte at se på. I dag bruges de faktisk stadig i en del hjem i f.eks. USA. Dansk Designhistorie 1940-1950. I starten af 40erne begyndte der at komme en masse små boligkomplekser. Disse små boliger var som regel små lejligheder, der bestod af 2 værelser og en nymoderne altan. Altanen og ovenlysvinduer blev lavet, fordi designerne stadigvæk syntes at danskerne trængte til lys og luft. Men fordi der var så mange små boliger, begyndte man at designe møbler som var kombinationen af flere forskellige ting. Disse møbler var hovedsagelig lavet af bøg, da man ikke kunne få fat på mere eksotiske træsorter på grund af krigen. Der var begyndt at blive efterspørgsel på billige kvalitetsmøbler. Det var her Børge Mogensen kom ind i billedet, han var leder af FDB’s møbeltegnestue fra 1942 til 1950, som nu begyndte at skabe møbler til de små danske boliger. Møbler som: garderobe med foldedøre, arbejdsborder, der kan blive til spiseborde, og de første sovesofaer begyndte at dukke op. I FDB’s produktion begyndte man at satse på produkter, der havde de mål, den holdbarhed og de priser som en normalfamilie spurgte efter. De brugte blandt andet de a m e r i k a n s k e shakermøbler fra 1800-tallet, som inspiration. Det var deres enkelthed og mangel på stil, der gjorde at Børge Mogensen:Shakerbord og -stol, 1947. Børge Mogensen: Tremmesofa, 1945. de var gode at Producent: Fredericia Stolefabrik A/S Producent: Fritz Hansen A/S viderebearbejde. Arkitekten Ove Boldt fik en ny ide med, at arrangere en toværelsers lejlighed for 3200kr, som det var muligt på det tidspunkt. Det var så meningen, at man kunne købe en pakkeløsning, når man flyttede ind i en af de nye lejligheder. Her begyndte folk som kunsthistorikeren professor Christian Elling, at blande sig. Han mente at indretningen af en bolig var en privatsag og skulle derfor ikke kunne købes som en pakkeløsning. Samtidig begyndte husmødre så småt, at blive mere modebeviste og køkkenet begyndte at blive mere amerikaniseret, samtidig med at det blev mere automatisk, med bl.a. en Dinett Opvaskemaskine. En af de designs som vakte mest opsigt på udlandet, var den runde stol, designet af Hans J Wegner. Denne stol blev om talt som ’Verdens smukkeste stol’. Stolen kombinerer, som Wegners møbler generelt, funktionalitet i konstruktion og produktion med brugervenlighed og organisk form. Hans J Wegner: Den runde stol, 1949.’Producent: PP Møbler ApS Den runde stol er i så høj grad et ikon på dansk design, at den kom D a n s k på frimærke i 1991. Designhistorie 1950-1960. Danish Design blev i efterkrigsårene tema for en lang række udstillinger i udlandet, planlagt af arkitekten Erik Herløw, som senere skulle blive Danmarks første professor i industriel design. Det var med andre ord en succes, som blev skabt af mange aktører: Designere og fabrikanter i et godt samspil med hinanden. En spektakulær succes i udlandet, som blev en vigtig kilde til inspiration i det hjemlige. Og det miljø, som tilstedeværelsen af talent i rigt mål i et lille land og en lille metropol naturnødvendigt skaber. I 50’erne var dette nyt og revolutionerende, ikke mindst i kraft af den kombination af dristighed og sikkerhed i formen, som blev et kendemærke for dansk design. Hvad skete der med det danske design siden da? Problemet er ikke, at vi tabte, men at vi vandt. De idéer, vi dengang var relativt alene med, er i dag idéer, der indgår i uddannelsen af designere over hele verden. De er ikke længere kun danske, de er blevet internationale. Margrethe-skålen, 1950 Sigvard Bernadotte og Acton Bjørns Margrethe-skål fra 1950 er et eksempel på et funktionelt design, der har holdt. Acton Bjørn har på et tidspunkt udtalt, at skålen er så enkel, at den ikke væsentligt kan forbedres. Skålen er rundet som den ske, der skal røre i den. En gummiring i bunden hindrer den i at skride. I den ene side danner kanten en vulst, som gør den sikker at gribe om og som overflødiggør et skidtsamlende håndtag. I den anden side vider kanten sig ud i en tud, der gør skålen anvendelig til hældeformål.