7568 Onsdag den 24. maj 2006 (L 214) værdigt, at der vil blive forskel på daginstitutio- Den næste sag på dagsordenen var: ner, idet ældre institutioner i den lettere forure- 6) Anden (sidste) behandling af beslutnings- nede zone muligvis ikke vil få renset jorden på forslag nr. B 81: legepladsen, mens nybyggede institutioner og Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge boliger skal have lagt ren jord på udearealer. Og regeringen at meddele, at Danmark afviser den netop det sidste, at nybyggede institutioner og retspraksis, der er skabt af EF-Domstolen med boliger skal have lagt ren jord på udearealer, vi- dom C-176/03, hvor kompetence er flyttet fra ser vel også, at forligspartierne, når det kommer søjle III til søjle I. til stykket, ikke er sikker på, at det her ikke fører Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl. til en øget risiko for befolkningen. (Fremsat 21/2 2006. Første behandling 19/4 2006. Betænkning 19/5 2006). Hermed sluttede forhandlingen. Der var ikke stillet ændringsforslag. Afstemning Forslaget sattes til forhandling. Lovforslaget vedtoges med 106 stemmer (V, S, Ingen bad om ordet. DF, KF, RV og SF) mod 2 (EL). Formanden: Afstemning Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministe- ren. Forslaget til folketingsbeslutning forkastedes, idet 20 (DF og EL) stemte for, 92 (V, S, KF, RV og SF) imod. Den næste sag på dagsordenen var: 5) Tredje behandling af lovforslag nr. L 214: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbe- Den næste sag på dagsordenen var: skyttelse. (Producentansvar for person- og va- 7) Anden (sidste) behandling af beslutnings- rebiler). forslag nr. B 36: Af miljøministeren (Connie Hedegaard). Forslag til folketingsbeslutning om en natio- (Fremsat 29/3 2006. Første behandling 5/4 2006. nal strategi for bekæmpelse af uligheden i Betænkning 10/5 2006. Anden behandling 18/5 sundheden. 2006). Af Charlotte Fischer (RV) m.fl. (Fremsat 16/11 2005. Første behandling 24/1 Der var ikke stillet ændringsforslag. 2006. Betænkning 10/5 2006). Lovforslaget sattes til forhandling. Der var ikke stillet ændringsforslag. Ingen bad om ordet. Forslaget sattes til forhandling. Kl. 10.15 Afstemning Forhandling Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 109 stemmer. Charlotte Fischer (RV): I januar svor statsministeren her i Folketinget, at Formanden: han ikke kunne få øje på stigende ulighed i Dan- Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministe- mark. Man kunne foreslå, at han læste Ugeskrift ren. for Læger fra i mandags. Der kunne man læse en artikel om sociale forskelle i udviklingen af dan- skernes dødelighed. Budskabet i artiklen er så- (947) Onsdag den 24. maj 2006 (B 36) 7569 dan set lige så enkelt, som det er nedslående, for logik, at børnehavepædagogen betaler det sam- det er, at uligheden i sundheden i Danmark vok- me som direktøren. Sådan er det i Danmark,, og ser og vokser. Det burde falde enhver regering hvor rimeligt er det egentlig? Velfærdskommis- for brystet. sionen talte for indkomstafhængig brugerbeta- Det er jo på alle måder en falliterklæring for ling, men den tanke døde allerede ved fødslen. så rigt et samfund som vores, først og fremmest Vi ønsker at få kloge hoveder til at undersøge, menneskeligt, men også for vores samfundside- om der ikke kan laves et lidt bedre system end i al, der jo handler om at give lige muligheder til dag. Selvfølgelig kan der det. Men vi starter jo alle mennesker. Lige muligheder har de ikke re- med, at vi bare tør tale om muligheden. Vi hos elt i dag, medmindre man selvfølgelig tror, at Det Radikale Venstre har ikke facit, men vi er lavtuddannede bare generelt har en forkærlig- åbne over for nye løsninger i erkendelse af, at hed for et kortere liv og flere sygedage. brugerbetaling er kommet for at blive. Det er på den baggrund, at regeringspartier- Et lyspunkt er der dog i det hele, og det er, at ne og Dansk Folkeparti her i dag stemmer nej til et flertal i Folketinget ser ud til at være enige om at sætte langt mere målrettet ambitiøst ind over at skabe en bedre profil, hvad angår voksen- for den voksende ulighed i sundheden. Det er jo tandplejen. Det ville jo være en smuk begyndel- ikke, fordi de på nogen måde anfægter den se, hvis vi i hvert fald kunne lave en bedre mo- kendsgerning, at uligheden vokser, nej, det er, del på det område. fordi de mener, at det, der allerede foregår i dag, Endelig gælder uligheden også det frie syge- er godt og effektivt og virkningsfuldt nok. Hvor husvalg. I søndags kunne man læse i en avis- de lige får den idé fra må guderne vide, for de overskrift: Frit sygehusvalg kun for de stærke. initiativer, der er sat i gang lidt i øst og lidt i vest, Det bekræfter jo sådan set kun det, vi ved i for- ser jo ikke ud til at have afsat nogen fodspor af vejen, nemlig at frit sygehusvalg gerne er for de betydning. mennesker, der har ressourcer. Men heller ikke Det er jo ikke noget, der kan overraske, hvis her er flertallet jo interesseret i bare at finde ud man egentlig kigger på, hvad det er, der er sat i af, hvordan det forholder sig. De vil ikke engang gang. Det er en hær af småinitiativer og småbe- finde ud af, om det faktisk er alvorligt, og om villinger, og det batter ikke noget i forhold til det i nævneværdig grad er sådan, at de ressour- det, der jo er et af det moderne samfunds hoved- cestærke faktisk gør meget mere brug af de her udfordringer, nemlig at skabe en bedre folke- valgmuligheder end de ressourcesvage. sundhed. Regeringen selv er jo den første til at erkende, Regeringen forsvarer sig livligt med sit folke- at det nok forholder sig sådan, at de ressour- sundhedsprogram »Sund hele livet«. Men pro- cestærke er bedre til at udnytte muligheden, grammet har ikke virket; det har hverken mål el- men alligevel skal det ikke undersøges. Niks, ler midler; programmet sejler; der er aldrig fulgt den sociale ulighed i forhold til frit sygehusvalg op på indsatsen som lovet; og alt sammen er jo skal være, som den er, og det er faktisk helt ube- meget symptomatisk for regeringens generelle gribeligt, i og med man på den ene side er så prioritering af forebyggelse og sundhedsfrem- vild med at øge det fri sygehusvalg, og på den me. Her nytter det ikke bare at henvise til kom- anden side er så ligeglad med, hvad det bruges munalreformen hele tiden. Nej, for selv verdens til. bedste ansvarsplacering udløser ikke nogen mi- Vi vil den voksende ulighed i sundheden til rakler, hvis der ikke er penge med, og her kniber livs. Muligheden for et sundt og langt liv skal det jo altså som bekendt. ikke være et privilegium for de højtuddannede Uligheden i sundheden spiller en hovedrolle, og højtlønnede. Men udviklingen vender ikke når det gælder brugerbetaling, og her er der som sig selv. Der skal en politisk kraftanstrengelse til, sædvanlig kø foran skyttegravene, så snart ordet ellers vil den bare vokse og vokse. Vi vil presse brugerbetaling nævnes. Men kendsgerningen er, på med konkrete forslag til, hvordan vi kommer og det er der sådan set heller ikke nogen, der an- den voksende ulighed i sundheden til livs. Vores fægter, at vi har et brugerbetalingssystem, der håb er, at når det kommer til de mere jordnære skriger på reformer; det er skævt, uretfærdigt og og konkrete forslag, vil der være lidt mere lyd- ulogisk. hørhed end i dag. Specielt når det gælder tandlægebehandling Kl. 10.20 trækkes Danmark af led. Hos os er den sociale 7570 Onsdag den 24. maj 2006 (B 36) (Kort bemærkning). (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Birgitte Josefsen (V): Jeg er fuldstændig enig med den radikale ordfø- Jeg vil gerne sige til Socialdemokratiets ordfører rer i, at den undersøgelse, der blev offentliggjort på området, at i Venstre er vi optaget af at skabe i Ugeskrift for Læger i mandags, er både interes- et sundhedsvæsen i verdensklasse her i Dan- sant og rystende læsning, for den siger jo, at al mark - et sundhedsvæsen, hvor det er formålet, den snak, der har været om, at vi lever længere, at alle borgere skal betjenes på lige vilkår. ikke gælder for grupper af ufaglærte arbejde i I det forløb, vi har set siden den borgerlige det her samfund. regering kom til i november 2001, er der sket en På den baggrund er det jo meget interessant, række forbedringer på området. Der er indført at hele diskussionen om at trække sig tidligere frit valg-ordning, der er indført det udvidede tilbage fra arbejdsmarkedet har været præget af, frie sygehusvalg, der er vedtaget en kræfthand- at vi lever længere, så derfor kan vi også arbejde lingsplan II og mange, mange andre gode tiltag. længere. Men lige præcis de grupper, der har Vi er bevidst om, at der kan gøres endnu mere glæde af at kunne trække sig tilbage tidligt og gå på sundhedsområdet, og det er det, vi arbejder på efterløn, er dem, der ikke lever længere. Der- kraftigt hen imod. Derfor gøres der alt i den her for må den undersøgelse få konsekvenser for, tid, der kan gøres, for at minimere de uhensigts- hvordan også Det Radikale Venstre forholder sig mæssigheder, der kan være i sundhedsvæsenet. til en udskydelse af efterlønsalderen. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om den ra- (Kort bemærkning). dikale ordfører ikke er enig med mig i, at de sta- Lene Hansen (S): dig væk som i dag har brug for at kunne gå på Jeg skal da ikke betvivle den gode vilje, men rea- efterløn, når de bliver 60 år. liteterne ude i det kommunale Danmark ser alt- så noget anderledes ud end det indtryk, som Formanden: Venstres ordfører på området prøver at give.