søndag 17. marts 2013 MAGASINETSØNDAG 11 GODT MILJØ. »Folk kan stå og skælde hinanden ud i Folketingssalen og så GODE SAGER. I kiosken er der noget for enhver smag. Det er dog mest slikket, gå ned og hygge sig sammen bagefter. Det er sjældent, at der er en personlig der lokker Folketingets politikere til. Enhedslistens Pernille Skipper køber for tiden modvilje, og der er meget socialt samvær på kryds og tværs. Det tror jeg faktisk Tivoli-stænger, mens Joachim B. Olsens last er heksehyl. Når formand Mogens er lidt særegent for Danmark. For jeg har været i mange parlamenter, hvor den Lykketoft lægger vejen forbi, er det typisk for at købe vin eller chokolade til ene og den anden side næsten aldrig taler sammen«, siger Mogens Lykketoft (S), en kollegas reception. Ellers hvis han bliver »slikmundet«. »Man skal jo der som Folketingens formand er en slags borgmester for »landsbyen« Christiansborg. huske sukkerbalancen«, som han siger. BORGENBAG Å TREDJE SAL sidder Lars INDEN FOR MURENE: en ramme omkring 1200 menneskers liv. Jeg ser mig omkring. I hjørnet står Dan- Barfoed. Klokken er halv ni. Her er politikere, embedsmænd og sekre- nebrog, på væggene hænger guldalderma- Han har sved på panden. De fleste kender Folketings- tærer, men også rengøringskoner, kokke, lerier, og på det store skrivebord benyttes – Jeg er her normalt mellem salen og Vandrehallen fra tv, snedkere, elektrikere, politi, malere, vin- en kop med påtrykt Muhammed-tegning klokken syv og otte, men i dag duespudsere og uendeligt mange flere. som penneholder. sov jeg over mig, så det bliver hvor hurtiggående politikere Christiansborg er et samfund med alt, – Hvordan er miljøet i »landsbyen«? Pen kortere omgang, siger han. hvad dertil hører. – Det er meget bedre, end folk forestiller Han er iført sportstøj og kondisko og bliver jagtet af journalister. Jeg står i servicecentret på første sal. sig. Vi er jo politiske modstandere mange indgår i omgivelser, man normalt ikke ser Og i tv-serien »Borgen«, som Det er her, folketingsmedlemmerne kan få af os, men der er en god atmosfære. Og den konservative leder indgå i. Overkrop- løst problemer af enhver art. Ovre i hjør- hvis man I udlandet fortæller, at vi laver pen er ret og armene på overarbejde. Be- lige er slut, fik vi et kig ind på net finder man et posthus. Her kan med- revy på Christiansborg, tror de, at vi er nene bøjer og strækker, bøjer og strækker. et fiktivt Christiansborg – men lemmer og ansatte købe frimærker og po- bindegale. Men det er jo helt fantastisk. Under Barfoed glider romaskinens sæde ste breve og pakker for egen regning. Jeg tror, at det er hvert andet år, at Folke- frem og tilbage i en sikker rytme. Omkring hvad foregår der på det rigtige – Det er fuldstændig ligesom i Købma- tingets medlemmer og ansatte kan melde ham står et imponerende arsenal af træ- Borgen? Vi begav os ind i det gergade, siger kvinden bag skranken. sig til at lave en revy, hvor vi tager gas på ningsmaskiner. For Christiansborg har sit Mens jeg knipser billeder af Danmarks hinanden. helt eget fitnesscenter. lille lokalsamfund og fandt vel nok mindste posthus, indleverer en På vej ud af døren når jeg lige at spørge, – Min bedste begyndelse på dagen er at politiker bag mig sit tøj til rensning. »Det hvad Pia Kjærsgaard køber i kiosken. Sva- møde tidligt og så komme herind og give Danmarks mindste posthus, skulle gerne være tilbage torsdag«, bliver ret er, at hun på lange aftener tøjler suk- den hele armen med både styrke- og besøgte den iranskfødte frisør der sagt. På Christiansborg finder man og- kerbehovet med en pose Matador Mix. Men kredsløbstræning. Bagefter tager jeg et så en hæveautomat, og søreme om de fol- hun kan også finde på at købe Billed-Bla- bad, går ind i Snapstinget og henter en lun og mødte »borgmesteren«, kevalgte ikke også har deres eget rejsebu- det: »Det kunne jo være, man var med«, morgenbolle. Så sætter jeg mig på konto- en syngende pind og en reau, hvor der bookes rejser til alt mellem som hun siger. ret med en kop kaffe og dagens avis. Så er Hvide Sande og Verdens Ende. dagen godt i gang, siger Lars Barfoed – en roende partileder. – Christiansborg er en lille landsby, for- anelse forpustet efter at have sluppet tæller Pia Kjærsgaard, som sidder på sit KIOSKEN LIGNER ET forstørret muse- »årerne« ved mit spørgsmål. kontor: hul, sådan som den »gnaver« sig ind i Jeg begiver mig mod motionsrummets REPORTAGE – Her er jo det hele. Der er en lille kiosk, stueetagens væg for foden af den tunge udgang. Barfoed forlader romaskinen og der er et posthus, og så er der Snapstinget. trappe, man kender fra fjernsynet. Ved si- giver sig til at løfte vægte. Der er kondirum, og der er en stylist, gri- den af sodavandsautomaten står holderen Velkommen til Christiansborg. Tekst og foto: ner hun. med friskpressede aviser. Indenfor står Jonas Wisbech Vange – I har også jeres eget politi! kioskdamen. Hun holder sig under rada- [email protected] – Ja, det er jo nok nødvendigt, smiler BORGEN ER EN arbejdsplads, men også hun indforstået. FORTSÆTTES SIDE XX 12 MAGASINETSØNDAG søndag 17. marts 2013 HJEMME BEDST. Med familiebilleder, Dannebrog og mørkt TIL OG FRA. Her ses Danmarks mindste posthus, som dog ikke træ føler Pia Kjærsgaard (DF) sig godt hjemme på kontoret i benyttes af alle: »Der er jo ikke nogen, der sender sneglepost mere, Provianthuset: »Det er jo lidt indrettet som en dagligstue. er der?«, spørger Enhedslistens Pernille Skipper en anelse retorisk. Det kan jeg godt lide«. BAG BORGEN FORTSAT FRA SIDE rie, at jeg er tvunget til at finde andre te en faldskærm på ryggen af flygtninge og get, mod »Brydesen« oppe på anden sal og græsgange, griner Klaus Hækkerup, inden flyve over deres hjemland og kaste dem mod Provianthusets kantine. ren, efter at hun for nogle år siden ufrivil- frisøren tager over: ud. Men så kom Klaus ind og sagde »Bare Der er frokost i landsbyen. ligt blev indblandet i en medieaffære – – Jeg er super heldig at have sådan nogle du har en saks...«. Det gav mig virkelig men hun fortæller gerne om sortimentet. kunder som Klaus. For jeg kan love dig for, tryghed. For her kan de folkevalgte købe slik, soda- at jeg var nervøs, da jeg begyndte. Jeg Mens Pari Khadem klipper videre, be- I ET FIGURSYET JAKKESÆT kommer vand, chips og kager. De kan købe kaffefil- kom til Danmark som flygtning og havde gynder dufte langsomt at sive ud i Christi- Søren Pind gående mod mig med hastige tre, barberskum, sokker, tamponer, snøre- hørt, hvordan Fremskridtspartiet ville sæt- ansborgs gange. Folk søger mod Snapstin- skridt. Han synger – med rullen på r’erne, bånd og læsebriller. Der er cigaretter og et så det på afstand lyder som en tysk vise. imponerende udvalg af spiritus og vin, Jeg spørger, om han ved, hvem der er på som dog ni ud af ti gange bliver pakket ind Christiansborgs yogahold? Det gør han ik- i gavepapir. ke. Jeg fortæller, at der jo også er et karate- Jeg lægger vejen forbi Pernille Skipper i hold... Enhedslistens gemakker på Provianthu- – Javel. Jeg tror ikke, at det er noget for sets tredje sal. Vi snakker lidt om, at det er mig, siger han og går ned ad trapperne – en hyggelig landsby, men at det også er en atter syngende. glasklokke: »Man kan jo leve hele sit liv Ved portrætterne af Christiansborgs tid- herinde«. Og om at hun efter halvandet år ligere formænd sidder Liberal Alliances Jo- stadig har svært ved at finde rundt, at de achim B. Olsen i et gråt jakkesæt med sin øvrige medlemmer af retsudvalget er »su- sixpence i hånden. Han er godt tilfreds perflinke«, selv om de tager »totalt fejl« med landsbyens tilbud. Den tidligere kug- politisk, og at hun har hårlak stående til at lestøder kan ikke udsætte noget på mo- holde styr på de små fimrehår, når hun tionsrummet, som han bruger flittigt. Og skal på tv. så kan han med glæde meddele, at han – Bliver du klippet ved landsbyens frisør? rent faktisk går til karate. – Nej. Men det ved jeg, at Frank Aaen – Det var Naser Khader, der i sin tid etab- gør, svarer hun. lerede holdet, men selv om han er ude af En anelse nervøs træder jeg ind i en af Folketinget, er der stadig karate to gange Paternosterens opadgående trækasser og om ugen. Den eneste anden politiker, der når levende ud på mellemetagen, hvor den går til karate, er Özlem Cekic. Og det er jo iranskfødte frisør og stylist Pari Khadem meget sjovt, at det lige er Özlem og mig... har sin salon. Her sidder Socialdemokra- Vi havde faktisk graduering sidste tirsdag, ternes Klaus Hækkerup og ser på sit spejl- men da var jeg på udlandsrejse. Så jeg må billede, mens han er ved at blive studset vente til maj, når jeg håber på at få et blåt med saks og maskine. bælte, siger Joachim B. Olsen. – Klaus var min første kunde, da jeg be- Vi taler lidt om det sociale liv. Han siger, gyndte for 15 år siden, siger Pari Khadem. at de holder fredagsbar i partiet, ligesom Hun fortæller, hvordan hun åbnede salo- de ses i fritiden. Men ellers har han ikke så nen en mandag. Torsdag var der bal hos meget socialt med dem fra de andre parti- dronningen. Hun havde ikke nået at købe er. Det er ikke fordi, han ikke kan lide dem produkter. Så kom Klaus Hækkerup. Hun – måske har han ikke været her længe nok. sagde, at hun ikke engang havde et spejl, Joachim B. Olsen læner sig frem og sæn- så han kunne se, hvordan nakken så ud.