Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. P. E. GRANDJEAN Forstembedsmænd 1660 -1790 Kgl, danske Forstembedsmænd 1660—1790 Bidrag til en »Forstlig Stat« Af Poul Bredo Grandjean Særtryk af Tidsskrift for Skovvæsen XIX, Række B Kjøbenhavn M a r t i u s Truelsens Bogtrykkeri 1907 Særtryk af Tidsskrift for Skovvæsen Bd. XIX, B. Kgl. danske Forstembedsmænd 1660—1790. Bidrag til en »Forstlig Stat« af Poul Bredo Grandjean. En Fortegnelse over det kgl. danske Forstvæsens Embedsmænd i det her behandlede Tidsrum har ikke hidtil foreligget i Litteraturen. Ved Souverænitetens Indførelse oprettedes Skatkam­ meret, senere kaldet Rentekammeret, den Institution som hovedsagelig administrerede Forstvæsenet; da Kammerets Bestallingsbøger danne Hovedgrundlaget for nærværende Arbejde, er Tiden for Regeringsforandringen valgt som et naturligt Udgangspunkt. Fortegnelsen omfatter Tiden herfra til og med Aaret 1790. I 1785 oprettedes nemlig de to Jægerkorpser i Helsingør og Kiel, Begyndelsen til en rationel forstlig Uddannelse; nogle Aar efter afholdtes den første Eksamen. Det er formentlig rigtigst at be­ handle Tiden herfra og indtil 1798, det Aar som C. S. de Roepstorff har taget til Udgangspunkt for sin »Forstlig Stat«, efter andre Principper end de, som ere lagte til Grund for nærværende Arbejde. 2 P. B. Grandjean: Forstembedsmænd 1660—1790. Dette medtager Forst- og Jagtetatens øverste Chefer Overjægermestrene, samt de Jægermestre, der have virket som Stifts- eller Distriktsjægermestre, idet disse, indtil de to Etater ved kgl. Resolution af 7de Dec. 1778 bleve adskilte, saavel vare Chefer for Forst- som for Jagt- embedsmændene i deres Distrikter. De Jægermestre, som kun have været ansatte ved Jagtvæsenet, ere ude­ ladte, naar dette med Bestemthed kan afgøres. Da Forstvæsenet kom under en særlig Administration, blev en Overforstmester øverste Chef for dette; kun to saadanne ere udnævnte før 1790. Foruden disse højeste Embedsmænd medtages her Forstmestre, Overførstere, Skovridere og Holzførstere. Personerne ere opførte i alfabetisk Orden saa vidt muligt efter Slægts- eller Kendingsnavne, selv om de i Bestallingerne kun opføres med Patronymika (Pedersen, Madsen, Jacobsen osv.), hvad der navnlig i ældre Tid ofte var Tilfældet, og Slægtsnavnene kun kendes fra andre Kilder f. Eks. egenhændige Underskrifter. Ved de i Bestallingerne eller andre officielle Kilder nævnte Patronymika findes saa Henvisninger til Slægtsnavnene. Paa Grund af ældre Tiders Ligegyldighed for Navnes Bogstavering findes samme Navn varieret paa meget for­ skellige Maader (jvfr. nedenfor under Reysig); her er for endnu eksisterende Patronymikas og Slægtsnavnes Ved­ kommende, saa vel som for personlige Navnes (Fornavnes), den nu brugelige Stavemaade benyttet. Navne, som ikke føres mere, ere stavede i den mest enkle Form, hvori de forekomme. Hvor det har været vanskeligt at træffe den naturligste Stavemaade, er en eller flere Varianter tilføjede i Parentes, ofte er desuden en af disse Afvigelser Indledning. 3 opført paa sin Plads efter den alfabetiske Orden med Henvisning til den antageligt rigtigste Form. Som Regel nævne Bestallingerne vedkommendes For­ gænger i Embedet, enten som »afgangne« (□: afdøde) eller »forrige« N. N. eller som N. N. »der er dimitteret«. Det har derfor i mange Tilfælde været muligt at danne en Række af Mænd, som have efterfulgt hverandre i et vist Embede. Imidlertid har navnlig Skovriderembedernes Antal i de skiftende Tider været forskelligt, hvad der er Aarsagen til, at saadanne Rækker ikke altid kunne kon­ strueres. Ofte ophørte et Embede ved den paagældende Skov­ riders Død, uden at det har været muligt at faa Vished herfor; Skovriderne fik nemlig i Regelen ikke Gage, men nød Indtægten af Embedsgaarde, hvorfor de ikke opførtes i Gagereglementerne. Udnævnelsernes Datering er altid, naar ingen anden Kilde er citeret, opgiven efter Bestallingsbøgerne eller i enkelte Tilfælde efter de originale Bestallinger. De enkelte Udnævnelser fra Aaret 1660 før Regerings­ forandringen i Oktober ere citerede efter sjællandske og jydske Registre. En Adjunktbestalling med Successionsret traadte som næsten ufravigelig Regel i Bestallings Sted, idet adjunc- tus efter sin Forgængers Død eller meddelte Afsked uden yderligere Udnævnelse overtog Embedet. Det samme gælder Ekspektancebestallingerne. Ved hvert Tronskifte skulde alle Embedsmænd have deres Bestal­ linger konfirmerede. En Del af de her meddelte Forstmænd nævnes ikke i Bestallingsbøgerne; Grunden hertil kan vel i nogle Tilfælde søges i, at deres Bestallinger ved en Forglem- 4 P. B. Grandjean: Forstembedsmænd 1660—1790. melse ikke ere indførte. Paa de forskellige Dronningers og Enkedronningers Godser og Livgeding var der jo ogsaa ansat en Del Forstembedsmænd; naar disse Godser efter deres Ejerinders Død faldt tilbage til Kronen, fulgte Embedsmændene med, ofte uden at faa nogen kgl. Be­ stalling. Hvor det har været muligt, ere de Skovridere, som have tjent Dronninger, medtagne. Desværre findes kun de af Sophie Amalie udstedte Bestallinger bevarede; de øvrige her nævnte Skovridere hos andre Dronninger ere kun fundne ved et Tilfælde. Foruden Bestallingsbøgerne ere Rentekammerets Reso­ lutionsprotokoller benyttede i vid Udstrækning; f. Eks. betyde de forskellige Afskedsdata altid, at vedkom­ mende Person den angivne Dag er afskediget ved kgl. Resolution og, naar det modsatte ikke udtrykkeligt siges, afskediget i Naade. Af andre Kilder (jvfr. Vejledende Arkivregistraturer II, Side 167 ff.), som ere benyttede, kan særlig nævnes: Assignationskontorets Kopibøger over kgl. Ordrer og Resolutioner, Civiletatens Reglementer samt Af- og Til­ gangslister til samme, Rentekammerets Kopibog vedkom­ mende Skov- og Jagtvæsenet 1704 og 1707—20 (Titel: Protokol Skovridervæsenet i Danmark vedkommende), en Protokol indeholdende den ny og den gamle Skovrider- jordebog 1688 .og 1707, endelig en Række Pakker med Titlerne: Om Skov- og Jagtembedsmænd og Betjente 1704—90, Skov- og Jagtbetjente paa de forskellige Di­ strikter vedkommende 1689—1763, Suppliker til Kongen Skov- og Jagtvæsenet vedkommende 1662— 1740 og Jorde- bog over de til Skovriderne i Danmark udlagte Bønder- gaarde og Gods 1675, forfattet i Skatkammeret. Rigsarkivets haandskrevne Registrant over Rentekam- Indledning. 5 merets Bestallinger er benyttet som Vejledning, ikke som Kilde. Det samme gælder Hof- og Statskalenderne. Stednavnenes Stavemaade er bragt i Overensstemmelse med }die Udgave af Traps Danmark, efter hvilket Værk tillige forskellige Unøjagtigheder, som Bestallingsbøgerne indeholde, Stedangivelserne vedrørende, ere rettede. De til Brug for mit Arbejde nødvendige Arkivalier ere med stor Beredvillighed stillede til min Disposition i Rigsarkivet. En særlig Tak henvendes til Arkivassistent, cand. polit. Fr. Jürgensen West, som med Interesse har fulgt Udarbejdelsen, og til Arkivassistent, cand. mag. E. Marquard. Ahlefeldt, Ferdinand Anton Christian, Greve af, født 9de Maj 1747 i Kjøbenhavn. Kaptajn, Hofjæger­ mester og Jægermester paa Sjælland, Bornholm, Møen, Lolland og Falster 9de Dec. 1768 (Formand: C. F. v. Gram), efterfulgt 1772 af F. F. v. Krogh; død 28de Sept. 1815 i Prag som Geheimeraad, Kammerherre og Stor­ kors af Dannebrog. Ahlefeldt, Kay von, til Gadagergaard, Ejlekjærgaard, Holmesgaard og Ringlebjerggaard. Fiskemester og Hus­ foged paa Gottorp, Amtsforvalter og Ridefoged i Frede­ riksborg Amt 14de Dec. 1689, tillige Holzførster i Kjø­ benhavns, Frederiksborg og Kronborg Amter med Jægers­ borg og Horns Herred 50te Dec. 1689 (Formand: Chri­ sten Nielsen), han benævnes senere Overførster lige som Formanden, efterfulgt 1699 af J. B.Clodi; død i Febr. 1704. Ah ren tzen (Ah ren tz), Christoffer Wilhelm. Jæger hos Overjægermester Gram, Skovrider i Frederiksborg Amt 2den Nov. 1751 (Formand: N. Pedersen), afskediget ved Højesteretsdom 1767 (Eftermand: H. J. Holm). 6 P. B. Grandjean: Forstembedsmænd 1660—1790. Alter, Johan. Skovrider i Kjøbenhavns Amt, efter­ fulgt 1664 af C. Friederich. Ancher, Holger (Helge) Michelsen. Adjungeret J. Christensen som Skovrider i Silkeborg Amt iste Maj 1686, efterfulgt 1708 af Svigersønnen C. Hertz. Andersen, Henrik. Konfirmationsbestalling som Skov­ rider iste April 1661, en Person af samme Navn nævnes første Gang 1683 i Gagereglementet som Skovrider i Silkeborg Amt. Andersen, Henrik Friderich. Skovrider i Sønder Herred, Halsted Klosters Amt 17de Okt. 1691 (Formand: H. L. Arebo). Andersen, Herman. Skovrider i Svenstrup Beridt, Roskilde Amt 18de Sept. 1680 (Formand: Corfitz Svend­ sen), nævnes i Gagereglementet for 1683. Andersen, Jens. Skovrider i Skanderborg Amt 24de Okt. 1683, fik P. J. Zølner adjungeret 1692. Andersen, Kield. Hofskytte, nævnes blandt Skov­ riderne i Tryggevælde Amt i Overjægermester Grams Désignation over Skovridere i Danmark dateret 5te Marts 1731. Angelberg, Johan Otto. Fik Opsyn med Skovplant­ ningen i Danmark 10de Okt. 1696. Arebo (Ærebo),