SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Erhvervshistorisk Årbog Erhvervshistorisk Årbog 2007 Danish Yearbook of Business History with an English Summary Bind 56 OMSLAG: Libertyskibet Nevada, se side 143 REDAKTION: Chr. R. Jansen Lone Hedegaard Liljegren Under medvirken af Jørgen Fink REFEREES: Hans Chr. Johansen Kurt Pedersen Per Henning Hansen Per Boje Jesper Strandskov Bjørn Poulsen English Translation: Jørgen Peter Clausager David Slater Trykt med støtte af Erhvervsarkivet og Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation ISSN 0071-1152 Copyright © 2007 by Erhvervsarkivet Vester Allé 12 8000 Århus C Printed in Denmark by Special-Trykkeriet Viborg a-s Indhold Teori og metode Kurt Pedersen og Jesper Strandskov. Forretningsmodeller under Danmarks industrialisering.................................................. 7 Finn Olesen'. Den keynesianske revolution og nogle tidlige danske bidrag ................................................................................... 30 Elizabeth Adkins og Kenneth Wirth: Erhvervsarkiver i USA .... 50 Artikler Anders Henten: Dansk telefonhistorie - en tematiseret oversigt .. 57 Linda Laursen: Mælkeloven 1940. Rationalisering af mejerier og mejeriudsalg i Århus................................................................. 85 Thomas Norskov Kristensen: En lang og sej kamp - en analyse af skibserstatningssagen 1945-58 .................................................... 131 Afleveringer til Erhvervsarkivet 2006 .............................................. 180 Bidragsydere til denne årbog ............................................................. 192 English Summary.................................................................................. 194 Indholdsfortegnelsen til de tidligere bind af Erhvervshistorisk Årbog kan findes på internetadressen: www.sa.dk/ea/Aarbog/Indholdsfortegnelse.htm Forretningsmodeller under Danmarks industrialisering Af Kurt Pedersen og Jesper Strandskov Tænkningen inden for erhvervs- og forretningslivet kan undertiden føres tilbage til kinesisk krigsførelse nogle tusind år før vor tidsreg­ ning. Som erhvervsøkonomisk disciplin har strategi og forretnings­ udvikling et historisk perspektiv på omkring 70 år. Men det var først fra slutningen af 1970’erne, at området brød igennem som en profi­ leret disciplin, som i de seneste år er blevet facetteret og modnet. Det forholdsvis nye begreb forretningsmodel er et af de nyeste skud på stammen. Der argumenteres i artiklen for, at meget af nutidens stra­ tegiske tænkning er baseret på udviklingen og forfinelsen af økono­ misk teori i løbet af 1930’erne. Det er i denne sammenhæng interessant, at meget af den forret­ ningsmæssige tænkning, som blev udviklet i Danmark omkring for­ rige århundredskifte, foregreb den senere økonomiske og strategiske tænkning. Spor af erhvervsikoner som C.F. Tietgen, Otto Mønsted, Philip W. Heyman og H.N. Andersen kan uden besvær genfindes i den senere litteratur. Artiklen gør i store træk rede for nutidens teo­ retiske tænkning inden for strategi og forretningsudvikling og place­ rer fire af datidens erhvervsprofiler i forhold hertil. Endelig gøres der rede for, hvorledes deres praksis - så forskellig den end var - blev afspejlet i økonomisk teori omkring et halvt århundrede senere. Det centrale tema bliver dermed det komplekse samspil mellem praksis og teori. Nutidens strategi og forretningstænkning I begyndelsen af 1970’erne blev en længere periode med historisk høj og nogenlunde stabil vækst afbrudt af en periode med betydelig turbu­ lens. De modeller, der traditionelt havde været anvendt til makroøko­ nomisk styring, slog ikke længere til1, og i den enkelte virksomhed stil­ lede den nye, labile virkelighed nye krav til ledelse. Det betød, at de hi­ storisk dominerende opfattelser af strategi og forretningsudvikling ikke længere kunne tilbyde ledelsen i virksomheder et tilfredsstillende grundlag at træffe beslutninger på. Så længe, de fleste tidsserier vokse- 7 Kurt Pedersen og Jesper Strandskov de med mellem 3 og 4 % om året, var planlægning en overkommelig af­ fære. Men med den nye turbulens skulle forretningstænkningen re­ noveres. Der bød sig snart forskellige alternativer til, og der skal i den­ ne artikel opridses fire forskellige perspektiver eller tilgange til strategi og forretningsudvikling. Den første og meget succesrige udfordring til den herskende forret­ ningsfilosofi kom fra professor Michael E. Porter, Harvard Business School, som eksplicit tog fat i virksomhedseksterne forhold. Turbulen­ sen kom fra omgivelserne - især branchebetingelserne - og kunne rela­ teres til forhold omkring kunder, leverandører, konkurrenter såvel som politisk-økonomiske og andre udefrakommende forhold. Der var også et klart blik for virkningen af ændringer i den offentlige politik. Porter gjorde fem centrale drivkræfter til hver mands eje og i forlængelse her­ af det strategiske hovedbudskab: positionering (Porter, 1980). I den føl­ gende bog fra 1985 blev den ligeså kendte værdikæde introduceret som et værktøj til intern analyse (Porter, 1985). Men først og sidst var budskabet, at strategien skal udarbejdes i for­ hold til faktorer i virksomhedens omverden. Hermed var der også knyt­ tet an til den industriøkonomiske tradition, som Bain (1956) og andre havde gjort sig til talsmænd for en generation før.2 Da der er tale om an­ vendelse af ret standardiseret mikroøkonomisk tænkning, går teorien i virkeligheden tilbage til den marginalistiske revolution i 1870’erne. Dermed er det også det rationelle, der er centralt i teorien - på basis af en række funktionelle forhold som afsætnings- og omkostningsfunktio­ ner findes den for virksomheden optimale løsning. En konkurrerende tilgang er bygget op over begrebet transaktions­ omkostninger (Williamson 1975). Grundfilosofien er, at markedstrans­ aktioner kræver omkostninger både før, under og efter handlen, f.eks. i forbindelse med vurdering af produktkvalitet, kontraktindgåelse samt løbende overvågning af kvalitet og i forbindelse med håndtering af eventuelt kontraktbrud. I nogle tilfælde vil disse omkostninger være så store, at virksomheden vælger at erstatte markedet med et internt mar­ ked - man sikrer sine forsyninger inden for koncernen, eller man væl­ ger at integrere fremad og få kontrol over sine afsætningskanaler. Det er selvsagt et spørgsmål om transaktionens karakter og omstændighederne i bredere forstand, om man skal vælge at handle eller selv gøre tingene. En tredie mulighed er »dyaden«, altså opbygning af længerevarende re­ lationer baseret på gensidig tillid og engagement (joint-ventures, strate­ giske alliancer). Transaktionsomkostningsteorien er efter sin natur snæver i sit fokus 8 Forretningsmodeller under Danmarks industrialisering - den enkelte transaktion. Men den giver et input til forståelse af de drivkræfter, der spiller ind, når virksomheden skal afgøre sit omfang (»scope«), herunder om aktiviteter skal outsources eller insources. Teo­ rien går længere tilbage end Williamson, idet Coase (1937) traditionelt anses for det første værk inden for teoriretningen. Coase behandlede meget eksplicit det spørgsmål, hvorfor der overhovedet findes virksom­ heder. Han advokerede for en rationelt betinget arbejdsdeling mellem virksomheder og marked - og i forlængelse heraf grænserne for virk­ somhedernes aktiviteter. Hovedudfordringen til Porters strategitænkning kom dog fra en an­ den side, nemlig fra den såkaldt ressourcebaserede teori. Rødderne går tilbage til Penrose (1959), som behandlede spørgsmålet, hvordan virk­ somheden bedst forvalter sine knappe(ste) ressourcer, nemlig ledelses­ kompetence. Lederne kan kun være ét sted ad gangen og har kun et be­ grænset antal timer til rådighed. De skal fordeles på drift- og vækstop­ gaver og sætter dermed en grænse for, hvor hurtigt en virksomhed kan ekspandere. Wernerfelt (1984) - og andre (Bamey, 1986) - fulgte op og diskute­ rede den bedste brug, en virksomhed kan gøre af sine ressourcer. Han rejste det spørgsmål, hvordan kompetencer udvikles over tiden i nye konfigurationer og dermed bestemmer virksomhedens ekspansionsvej. Der bliver dermed tale om en teoriretning, der er indadskuende og for­ mulerer strategien udad på grundlag af interne forhold. Næsten i kom­ plet opposition til Porters filosofi.3 Begrebet stiafhængighed bliver der­ med vigtigt: den vej, en virksomhed vælger for fremtiden, er i høj grad bundet op på de ressourcer og kompetencer, den har udviklet i fortiden. Den fjerde og sidste tilgang udgøres af entrepreneurtænkningen. Denne skole har sine rødder i den såkaldte »østrigske skole«, som blev grundlagt i 1870’erne af Karl Menger (Jacobson, 1992). Tænkningen er bygget op fra efterspørgselssiden, og hermed er entrepreneurens rolle også fastlagt. Den består i at spotte nye behov eller i at finde nye måder at kombinere produktionsfaktorerne
Details
-
File Typepdf
-
Upload Time-
-
Content LanguagesEnglish
-
Upload UserAnonymous/Not logged-in
-
File Pages199 Page
-
File Size-