Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 9. Valby Overordnede rumlige træk. Bydelen har i kraft af sin be- strækninger præcise, afgrænsende fronter, flere betyden- tektonisk element kan styrkes ved en afrunding af bebyg- liggenhed, sine klare fysiske grænser, sin historie og vari- de vartegn og et væsentligt, sammenhængende gade- gelsen omkring Tingstedet. erede bebyggelser sin egen identitet, som en by i byen. og pladsforløb omkring Toftegårds Plads/Toftegårds Allé og Valby Langgade. Det tidligere industrikvarter ved Valby Station rummer po- Bydelens rumlige karakter skabes dels af jernbanearealer- tentielle muligheder, der ved udvikling og integrering i ne og de store gennemgående veje, der opdeler bydelen Toftegårds Plads er i starten af 1980’erne blevet udvidet centerområdet kan tilføje yderligere kvaliteter i form af i adskilte enklaver af varierende størrelse, dels af de store med en ny del mod syd ved inddragelse af et erhvervs- sammenhængende gade- og pladsforløb og afvekslende, grønne områder i bydelens periferi, hvor de danner areal til busterminal og opførelse af ny randbebyggelse markant bebyggelse. grænser mod de omgivende bydele, og endelig af byg- syd for pladsen. Det har styrket rumdannelsen, men ningsfronter og rumdannelser i de enkelte hovedområ- pladsen savner stadig en klar afgrænsning mod sydvest. Et andet rumligt væsentligt gade/pladsforløb findes ved der: Det gamle Valby, industrikvarteret mod syd og kvar- I området nord for Valby Langgade bør den særlige Ålholmvej/ÅlholmPlads og Vigerslevvej. Ålholm Plads fun- tererne med åben boligbebyggelse i den vestlige del. landsbykarakter bevares gennem nænsom byfornyelse. gerer primært som trafikplads, men da den har betydning Bydelens center med tæt karrébebyggelse og Valby Lang- Det kan ske ved en opstramning med supplerende ny- for et større område bør pladsen bearbejdes, så den i hø- gade som det sammenbindende vejforløb har på del- byggeri. Valby Langgades identitet som overordnet arki- jere grad fremstår som et helstøbt byrum. Beliggenhed og bebyggelsesstruktur Særlige bydelskendetegn Vejstruktur 1. 2. 3. 4. 5. 6. Bydelens store, grønne områder i bydelens periferi danner veldefinere- Bydelens broer, viadukter og tunneler i forbindelse med jernbanearealer- Bydelens rumlige karakter skabes bl.a. af jernbanearealer og større ve- de grænser mod de omgivende bydele og nabokommuner. Bydelens ne kan udvikles til et særligt kendetegn for bydelen ved karakteristisk ud- je, som opdeler bydelen i områder af forskellig størrelse, der ligger som mange bebyggelsesformer er samlet i kvarterer, tæt karrébebyggelse formning/markering. De grønne arealer langs banerne kan desuden solitære enklaver med begrænsede trafikale forbindelser. især i det gamle Valby, syd herfor store åbent bebyggede erhvervsom- udnyttes til gang- og cykelstier. 1. Valby Langgade 2. Roskildebanen 3. Toftegårds Allé 4. Vigerslev råder og i den vestlige del flere samlede parkbebyggelser og områder Viadukter/byporte. Broer. Allé 5. Køgebugtbanen 6. Øresundsbanen. med villaer. Karrébebyggelse Åben bebyggelse Erhvervsbebyggelse Villabebyggelse Friområde I Det Gamle Valby er Valby Langgade et sammenbindende led. Gaden har et varieret, krumt forløb, Fra Valbyparken er der adgang langs vandet til Kalvebodstien syd om Renseanlæg Damhusåen med og indrammes af bebyggelse i vekslende højder - fra fem etager til lav „landsbybebyggelse“. mulighed for det store vue ud over Kalveboderne. Karakteristiske bebyggelser 1. Ålholm-kvarteret 2. Den Hvide By 3. Selveje 4. Karrébebyggelse ved Horsekildevej 5. Nordisk Film 6. Den Røde By 7. Det gamle Valby 8. Villabebyggelse ved Valby Langgade 9. Lyset 10. Valby Vænge 11. Etageboliger ved Carl Langes Vej 12. Karrébebyggelse ved Toftegårds Plads 13. Storgården 14. Kløverbladet 15. Store Vigerslevgård 16. Håndværkerbyen 17. Folehaven og Blommehaven Bydelens pladser a. Valby Tingsted b. Toftegårds Plads c. Herman Bangs Plads d. Mogens Foghs plads e. Ålholm Plads f. Højsager Plads 9. Valby Bebyggelsen. Mange bebyggelsesformer og tætheder er repræsenteret i bydelen. De er samlet geografisk efter den gradvise udbygning med overvejende karré- og indu- stribebyggelse i den østlige del og mere åbne bebyggel- ser i den vestlige del. Karrébebyggelse i form af sluttet randbebyggelse med forskellige højder og udtryk findes især i det gamle Valby, hvor der også stadig findes enklaver af velbevaret lands- bybebyggelse. Karrébebyggelse er ligeledes en dominerende bebyggel- sesform i områderne omkring Toftegårds Plads og Ålholm Plads. Disse bebyggelser er meget helstøbte, opført i rø- de mursten og med ensartede højder. Karrébebyggelserne omkring Toftegårds Plads fremstår meget helstøb- I det tætte Valby ved Toftegårds Allé i ligger Toftegårds Plads. Den store te. Ud mod Vigerslev Allés brede, træbeplantede rum markerer bebyg- Samlede parkbebyggelser udformet som vinkel- eller plads indrammes på den nordlige del af træer og 5-etages karreer, gelsen sig med en lang bygningsfront. mens trafikpladsen mod sydvest savner en klar afgrænsning stokbebyggelser findes i flere af bydelens kvarterer. Fole- haven er den største og mest konsekvent gennemførte, med klare afgrænsninger mod de omgivende veje og det indre, grønne gårdrum, men også en bebyggelse som Store Vigerslev Gård mod Vigerslevparken fremstår vel- planlagt med udprægede grønne træk. Nord for Valby Langgade findes enkelte meget domine- rende etagehus-bebyggelser fra 1970’erne opført som led i planerne om at omskabe Valby til aflastningscenter for City. ligesom to større bebyggelser fra samme tid - ved Vigerslev Vænge og ved Sjælør Boulevard - falder de i deres udtryk/arkitektur og dominans uden for bydelens øvrige kvalitetsprægede boligbebyggelser. En bearbejd- Ålholmvej ligger i Ålholm-kvarteret. Det er et velplanlagt område, ud- ning af det store, ukultiverede areal langs Kulbanevej i til- I industriområdet ved Carl Jacobsens Vej ligger flere ældre produktions- bygget i 1920’erne med sluttet randbebyggelse, som har et homogent bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, bl.a. „Sukkertoppen“, som nu er og gedigent præg omgivet af smukke pladser og gaderum. knytning til Vigerslev Vænge-bebyggelsen, vil kunne bi- konferencecenter og et smukt eksempel på nyanvendelse. drage til at give denne del af Valby et kvalitativt løft. Der er en del byggeforeningsbebyggelser i Valby. De fremstår som velplanlagte, grønne enklaver. Den Røde By, Den Hvide By og Lyset er de største med hver ca. 100 huse. Valby rummer desuden store, homogene områder med villabebyggelse. De er opført over en længere årrække og bærer hver sit præg efter tidens byggeskik. Mange af Val- bys villakvarterer fremstår således som helstøbte, grønne enklaver med et fælles bebyggelsesmæssigt udtryk. Vi- gerslev Haveforstad, på begge sider af Vigerslevvej er kendetegnet af græsrabatter langs vejene og små plads- dannelser, såkaldte erstatningsarealer, der er udlagt som Kig langs Steenbergsvej i „Lyset“ - en af de karakteristiske byggefor- kompensation for smalle vejudlæg. Søndervangs Allé ligger i det store villakvarter i det vestlige Valby. Den eninger, der fremstår som velplanlagte, homogene og grønne enklaver. lange, brede allé er smukt beplantet med birketræer og giver lokalom- rådet identitet. Boligkvartererne i bydelen veksler meget i karakter, men da de enkelte kvarterer har bevaret deres harmoniske præg er det samlede indtryk gedigent, og de enkelte om- råders karaktertræk bør derfor raffineres og videreudvikles bl.a. gennem bevaringsplanlægning. Blandt Valbys industribebyggelse, der hovedsagelig består af en varieret blanding af enkeltbygninger er flere mar- kante, ældre produktionsbygninger med arkitektonisk kva- litet, fx Trekroner Bryghus ved Trekronergade og Sukker- toppen ved Carl Jacobsens Vej. Områderne fra århundredskiftet: Nordisk Film, Bomuldsspinderiet og Porcelænsfabrikken ved Valby Langgade rummer alle arki- tektonisk værdifulde enkeltbygninger og fremstår i deres Parkstien giver adgang til Valbyparken fra vest under en bro for Køge- helhed med høj kulturhistorisk værdi. De senere udbyg- Folehaven er den største samlede parkbebyggelse i Valby. Den lukker bugtbanen. Forbindelserne over og under banerne har stor betydning, gede områder ved Gammel Køge Landevej og Carl Ja- sig mod de stærkt trafikerede, omgivende veje, hvor den danner mar- og det kunne understreges ved større markering af disse. cobsens Vej er præget af at have været under udvikling kante fronter, her mod Gammel Køge Landevej. Jernbanerne er et væsentligt element i bydelens overordnede struktur. Ved Lyshøjgårdsvej danner den homogene bebyggelse en smuk bygningsfront ud mod det åbne baneterræn. over længere tid, og har stærkt varierende bebyggelser. suelt og funktionelt, og det kunne f.eks. ske ved større F. L. Smidth-området fremstår på trods heraf som en hel- markering af viadukter og broer som en slags byporte og hed med en gennemgående brug af røde teglsten og ved etablering af flere stiforløb langs banerne. med fine pladsdannelser og rumforløb. Grønttorvet og Værkstedsbyen ved Retortvej er eksem- De ældste, større veje, Valby Langgade, Vigerslevvej og pler på nyere bebyggelser opført under ét efter en samlet Toftegårds Allé/Gl. Køge Landevej er forbindelse til og plan og med et vellykket resultat. mellem bydelens yderområder. De danner flere steder væsentlige byrum med karakteristiske krumme forløb. Gl. Trafikarealerne. Jernbanearealerne er væsentlige ele- Køge