Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. I MEJLBY SOGNS HISTORIE FØR AAR 1814 S. A. POULSEN PO VL JØRGENSEN GAAfeDEJER LEKTOR AARHUS AARHUS AMTSTIDENDES BOGTRYKKERI 1 9 4 2 INDHOLD Side Gravm inder................................................................................................. 2 Bøndernes Forhold i 1600erne............... 4 O gstrup...................................................................................... 9—63—164 K alstrup.................................................................................... 13—65—166 Bygballegaardene..................................................................... 16—73—170 Krannestrup.............................................................................. 22—76—173 Enggaard........................................................................................... 26— 80 Dyrgaard............... : ........................................................................ 30— 84 Feder Bondes Gaard...................................................................... 34—102 Stiftsgaarden .................................................................................... 37— 95 M ejlgaard......................................................................................... 39—106 Anneksgaarden................................................................................ 41— 96 Mette Urnes Gaarde (Matr. Nr.4-3-2 i 1844).............................. 43— 97 Mariager Klosters Gaarde (Matr. Nr. 18-10 i 1844)..................... 47— 93 Matr. Nr. 16 og 15 i 1844 ......................................................... 49—88, 92 Matr. Nr. 14, 11, 17, 19, 20 i 1844 ............... 51, 53—94, 101, 104, 109 Landboforhold i 1700erne (Ryttergodset).......................................... 56 Auktion over Ryttergodset................................................................... 109 En Hestehandel........................................................................................ 112 Udskiftningen................................................................................ 114—132 3 Processer.............................................................................................. 189 Forhold i 1800erne (Priser og Valuta)............................................. 148 Mejlbygaardene købes.......................................................................... 151 Forlig om Præstetienden....................................................................... 156 Matriklen af 1844.................................................................................... 162 Stamtavle over Slægten Degn i Mejlby............................................. 79 Sagregister findes i Bind II. VÆRN DINE MINDER MOD TIDENS FLUGT Med, stor Glæde og Interesse har jeg læst om den Hjem­ stavns-Interesse der finder Sted i vor Tid, og ikke mindst gen­ nem de historiske Samfunds Aarbøger. Dette — i Forbindelse med en Opfordring andet Sted fra om at samle og nedskrive, dels Minder fra Mejlby Sogn, dels historiske Oplysninger om Byens Slægter gennem Aarene — har givet mig Lyst til og Interesse for at gøre Forsøget, idet det er mit Haab, at dette ikke alene vil være af Interesse for den nulevende Slægt, men maaske allermest for de kommende Slægter. Gennem Arbejdet dermed opdagede jeg dog snart, at jeg var bleven for gammel til at løse Opgaven paa egen Haand, hvorfor jeg henvendte mig til pens. Lektor Poul Jørgensen, Aarhus, der er barnefødt paa „Dyrgaard“ i Mejlby Sogn, og spurgte, om han vilde være med i Arbejdet for at løse denne Opgave, hvortil han svarede, at det vilde han med stor Glæde. Den følgende historiske Beretning om Mejlby Sogn gennem 300 Aar er da et fælles Produkt af vort Arbejde, af hvilket Lektor Jørgensen har taget Broderparten. S. A. Poulsen. DET BENYTTEDE KILDEMATERIALE For en Del af Egnen mellem Aarhus og Kanders har afdøde cand. mag. Søren Hansen, der lejlighedsvis citeres i det følgende under Mærket (S. H.) samlet et stort og værdifuldt Kildemateriale. For Mejlbys Vedkommende har han særlig beskæftiget sig med Tiden før 1700; dog har han fulgt Ogstrup og de andre ældre Udgaarde længere ned i Tiden. Søren Hansen var født Pinsedag 1859 som Søn af Gaardmand Peder Hansen i Knagstrup, Skader Sogn; han virkede som Historielærer ved Vejle Latin- og Realskole og døde d. 21. Au­ gust 1910. Da han var ugift, kunde han tilbringe en stor Del af sine Ferier med Arkivstudier. En stor Del af Materialet til Mejlbys Historie under og efter Ud­ skiftningen er skaffet tilveje af Gaardejer S. A. Poulsen i Mejlby. Af dette Stof kan særlig nævnes Gaardenes Beboere og Ejendomshandler samlet fra Skøde- og Panteprotokoller og mange Oplysninger fra Rigs­ arkivet og Nationalmuseets Kirkeafdeling, ligesom han har skaffet Kort over Mejlby fra Matrikelskontoret. Han har ogsaa skrevet Ar­ tiklerne om Forholdene i vor Tids Mejlby. Som Kildemateriale er endvidere brugt Fæste- og Skifteproto­ koller, Mandtalslister og Kirkebøger samt Justitsprotokoller. For Stam­ tavlernes Vedkommende har Amtslæge Kjær i Viborg og Genealog S. Otto Brenner (Personalhistorisk Institut) ydet værdifuld Hjælp, lige­ som jeg maa takke for den Elskværdighed, jeg har mødt paa Stats­ arkivet i Viborg, særlig skylder jeg Statsarkivar Sv. Aakjær Tak for hans Bistand ved Fremskaffelse af Materiale. Hvor mange interessante Enkeltheder jeg end har fundet om Mejlbys Fortid, maa Stoffet hen­ tes fra saa mange Steder, at man aldrig kan haabe at have faaet alt med, og for lange Tidsrums Vedkommende er Oplysningerne meget sparsomme. Jeg haaber dog, at de efterfølgende Sider maa give et nogenlunde rigtigt og overskueligt Billede af Mejlby Sogns Historie. For den, der ønsker et letlæseligt Overblik over vore Landsbyers Udvikling i Almindelighed, giver Axel Steensbergs Bog »Den danske Landsby*: en kori Fremstilling med Litteraturhenvisninger. Aarhus i Marts 1!>42. Povl Jitriieiisen. MEJLBY FØR 1700 Mejlbv Kirke ligger 16 km fra Aarhus og 21 km fra Ran­ ders. Skønt Sognet ligger højt, har den Del af det, som danner den egentlige gamle Bymark, tidligere været afgrænset af Vandløb, af hvilke nu kun uanselige Rester er tilbage. Den sydlige Grænse for Mejlbv Sogn dannes af en Grøft, der tid­ ligere ledede Vandet fra et Engstrøg til Spørring Aa. Mod Sydvest løber Nibæk ogsaa til Spørring Aa, og længere nordpaa begynder Skader Aa. Endelig er der ostpaa en lille Bæk, som løber gennem „Bolsdal“ og dér danner Skellet mellem Ogstrup og Dyrgaard. At Egnen tidligere har været mere vandrig end nu, bekræftes i Beretningen om Udskiftningen af Markerne i 1779. Særlig lægger man Mærke til det i denne Beretning nævnte „Ulvekær“, der synes at have haft en betydelig Stør­ relse. Det siges i denne Beretning, at Bygballegaardene skal have en Del af Mejlby Mark, og at denne Del skal begynde ved „Ulvekæret“ og strække sig nordpaa. Dette Kær synes herefter at have ligget paa eller i Nærheden af Matrikel Nr. 11 b 1844, der nu ejes af Emil Madsen. Det er formodentlig paa dette Kærs Grund, at der i min Faders Tid blev opgravet et mægtigt Hjortegevir, hvis yderste Takker havde saa stor indbyrdes Af­ stand, som en voksen Mand kan spænde. I Betragtning af disse Omstændigheder kan man vel have Grund til at antage, at Ulvekæret har været den sidste Rest af en gammel Sø, og en saa stor Hjort som den fundne tyder paa, at der ikke har været tæt Skov ved Søen. Derimod har der sikkert været store Skove mod Øst, og de mulige Beboere paa Stedet har baade haft Lejlighed til Jagt og noget Fiskeri, ligesom Engene har budt Kvæget saftigt Græs. Disse Forhold maa vel have tiltrukket Folk, i alt Fald i den senere Del af Oldtiden, og de talrige Grav­ minder, der er fundet paa Stedet, vidner om, at der har været Beboere. Arkitekt Uldall, som i 1874 ombyggede Mejlby Kirke, har 1 sendt en Indberetning til Nationalmuseet om de paa den Tid kendte Oldtidsminder i Mejlby og indtegnet dem paa et Kort over Mejlby Sogn med Numrene 1—39 (se Kortet Side 3. Brandpletter er betegnede ved Kryds, Gravhøje ved smaa Kredse). Nr. 16 midt imellem Bygballe og Dyrgaard kaldes „Slangerhøj“ ; deri fandtes i 1867 et mindre Stenkammer med et lille trekantet Broncekar, der gik itu, desuden en sleben Stenkile og en Urne. Nr. 17 Bolshøj laa ved Bolsbækken lidt Syd for Dyrgaard paa den Gaards Mark, som kaldes „Trane­ kær“. Højen blev sløjfet ca. 1835. I et aflangt Stenkammer fandtes tvende Glas med afrundet Bund og Ornamenter itu- slaaede. Desuden opgravede man en Guldfingerring, Mønter og Urner. Der er ogsaa fundet kulørte Glaskar. Nordvest for Mejlby mellem Kalstrup og Røvedvejen har der ligget 8 Høje, af hvilke Nr. 19, Kirkehøj, ligger lige ved Kalstrup Skel; lidt Øst for denne findes Bastruphøj, Nr. 18. Højen Nr. 20 inde­ holdt 2 Urner. I Nr. 21 fandtes et Jernsværd, en lille Bronce- genstand og Urner; i Nr. 22 fandtes Urner. Nr. 21 og Nr. 25 blev sløjfede i 1865. Til denne Gruppe Høje hører ogsaa Nr. 26, sløjfet 1872.