Den følgende tekst er offentliggjort i Illustreret Tidende 28. april 1895, årgang 36 nr. 30 på siderne 441 og 442. Teksten er forfattet at dr. med. Carl Adam Hansen, der var læge og politiker i Nysted fra 1875 og som også har skrevet Nysteds Historie til 500 års-jubilæet i 1909 og påbegyndte Nysted-krøniken, der blev videreført af andre frem til 2006. Artiklen var illustreret med 3 billeder af Nysted og Ålholm, men de er af så dårlig kvalitet, at vi har valgt ikke at vise dem her. naar de ere stynede, selv om vi kunne finde noget hjemligt og hyggeligt derved, saa er det Nysted dog ikke berettiget at tage Anstød, naar andre kalde det grimt. Men Nysteds allernærmeste an kan ikke nævne Nysted uden at der Omegn har aldeles ikke nogen lollandsk Ka- M straks er en, der svarer Rødby; Har man rakter, og derfor er den Maalet for skønheds- sagt A maa man også sige B; de følges ad som søgende Lollikers Søndagsudflugter. Der gaar siamesiske Tvillinger, saa meget ved ethvert på skraa igennem Øen fra Birket imod Nord- Skolebarn. Men at en Geografilærer, som jeg vest til Nysted i Sydøst et højdedrag eller, hvis engang talte med, ikke var rigtig paa det rene man finder denne betegnelse for storartet, saa med, om det var Nysted, der laa mod Øst og dog en lav Rygning, og det er paa dennes Af- Rødby mod Vest eller omvendt, det overraske- fald imod Østersøen, at Nysted er bygget. de mig, og jeg har siden efter ikke taget Forar- gelse, naar jeg fra Folk, der ikke var forpligtede Naar man nærmer sig Byen, begynder Terræ- til at vide bedre Besked, fik breve med Ud- net at bølge op og ned i smaa bløde Folder; skrift: Nysted, Falster. den indfødte Kusk holder forsigtigt Hestene an og drejer ind på den grusede Sidebane, naar Da Nysted saaledes tydeligt nok ikke har for- han skal ned ad Bakkerne. Det er for Beboerne maaet at gøre noget stærkt Indtryk paa den af den flade Slette som en Rejse til et fremmed almindelige Bevidsthed, turde det ikke være Land. overflødigt at bemærke, at den er beliggende paa Lollands Sydkyst, Øst for Rødby. Hvis det Det første, man faar Øje paa, er Kirken. Fra kunde nytte noget, vilde jeg ogsaa forsøge paa hvilken Kant den rejsende end kommer, til- at separere Tvillingerne; thi Nystederne ville kendegiver Byen allerede paa lang Afstand sin ikke anerkende denne siamesiske Forbindelse. Beliggenhed ved sit høje, slanke Kirkespir, der Høre de at en er fra Rødby, udbryde de ufravi- fra det fjerne tager sig ud som en Naal, der pe- geligt: "Herregud - fra Rødby!" det er aaben- ger op mod Himlen. Det er den første Land- bart Udtryk for en ganske chauvinistisk farvet kending, man bliver vaer paa den danske Kyst, Patriotisme og ganske uberettiget. Thi Rødby naar man ad Gedserrouten stævner hjemefter. er en meget rar lille By, der ikke behøver at For den, der kommer agende paa Landevejen, stikke op for sin østlige Nabo - undtagen i én stiger Spiret højere og højere til vejrs, og under Henseende; der er mildest taget ikke kønt ved det hæver Kirkebygningen sig, ragende ufor- Rødby medens Nysted hele Lolland over er be- holdsmæssigt højt op over de lave Huses Tage. rømt for sin skønhed. Samtidig præsenterer sig dens vis-a-vis imod I det hele udmærker Lolland sig ikke ved Na- vest Aalholm Slot med sine Taarne og rødgraa turskønhed. Det er alt for fladt, fedt og ensfor- Murmasse, og det er nok saa meget dette som migt, og Enhver har straks paa rede Haand den selve Byen, der er Maalet for en Nystedtur. He- banale Sammenligning med Pandekagen. Selv le Sommeren igennem er der om Søndagen et om vi, der have vænnet os til dette jævne Rykind i Byen, Selskab paa Selskab kommer Landskab med de evindelige Pilehegn, der kørende eller sejlende, Folk fra Nabobyerne, spærre al Udsigt, naar de staa med tætte løvri- fra Gedser, helt henne fra Nakskov, ja, endog ge Kroner, og ligne afgnavede Karbonadeben, fra Rostock drage i større eller mindre Flokke gennem Byen ned til Aalholm. Efter at have set Indtryk imod Gaden, medens Bagsiden, der in- paa Slottet, turet om i den smukke Skov, vende gen Stads skal gøre, ugenert viser det gamle, de tilbage for at styrke sig paa Hotellet og skrøbelige Bindingsværk frem. Nogle faa Huse maaske for at afslutte med en lille Svingom med to Stokværk hæve sig om Matadorer over "paa Salen". al denne Jævnhed, bl.a. Raadhuset og den der- med sammenbyggede Borgerskole; men der var Alle disse Mennesker lægge vist ikke synderlig Synd at sige at disse offentlige Bygninger ere Mærke til Byen, beskeden og prunkløs som den monumentale eller imponerende. En virkelig er; det skulle da være at en og anden medbrag- stilfuld Bygning er "Villa Marina", som den nor- te en pinlig erindring fra et Stræde, der maa ske Digter, Professor Munch lod bygge for en passeres paa Vejen til Aalholm, og som popu- Del Aar siden; kun Skade, at den vender Smal- lært og meget træffende kaldtes "Benbræk- siden imod Gaden men for øvrigt fornemt træk- kerstræde"; kaldtes - thi nu passer navnet ikke ker sig tilbage i sin have. længer, eftersom der sidste foraar er lagt en god ny Stenbro. Forhaabentlig vil nu enhver modta- Og saa er der Kirken. Uden Tvivl er den meget ge et ublandet venligt Indtryk af Byen. gammel: den og Aalholm have mange Aar- hundreder igennem ligget og holdt øje med Nysted ligger ved Østersøen, inderst inde i en hinanden og været Vidner til de skiftende Slæg- lille Vig, hvis Indløb flankeres af en Skanse. Her ters Færden. De kunde fortælle om den ulykke- samledes Borgervæbningen i 1848, baksede lige Christoffer den anden, der sad fangen paa med Kanoner og beredte sig paa at give Tysker- Slottet, om Niels Hemmingsen, der gik i Byens ne en varm Modtagelse. Heldigvis blev der ikke latinske Skole, og meget, meget mere. Kirken Brug for deres Tapperhed. har vistnok oprindelig været bygget i Rundbue- stil, der er endnu bevaret et enkelt rundbuet Havnen er ganske god, men ikke tilgængelig for Vindue, og paa det tidligere Vaabenhus imod større Skibe. Byen gør egentlig ikke Indtryk af Syd ses flere Omrids at tilmurede Rundbuer. at være en Søstad, der er ingen Saltvandsduft Den skæmmes af senere Tilbygninger, og paa over den, og Østersøen tager sig, set herfra, i Nordsiden er Stilen helt forvandlet ved den saa- almindelighed ud som en fredelig Indsø. Det kaldte Nye Kirke, bygget 1643, og det dertil stø- volder "Rødsand", den lange Grund eller Revle, dende, 1782 opførte, Ligkapel. Det anselige der strækker sig fra Hyllekrog til hen imod Taarn krones af et smukt klokkeformet Tag, der Gedser, den bryder Havets Magt, saa at de store bærer et meget højt og slankt Spir - opsat An- Bølger ikke kunne naa ind til vor Kyst. no 1650 - hvis Spids hæver sig 176 Fod over Grunden. Tag og Spir slutte sig overordentlig Byens Grundplan er yderst simpel og let over- harmonisk til hinanden ved et gennembrudt skuelig, En 800 Alen lang Hovedgade, Adelga- Mellemled (de 16 Huller) og danne tilsammen de, med dens Fortsættelse, Fiskergade, løber særdeles elegante Konturlinier. Spiret er tækket med flere mindre Bugtninger i Retningen fra med Tagspaan; disses lyse, graalige Farvetone, Nord til Syd; parallelt med den en anden og oplivet ved Strøg at grøngult - en Slags Patina kortere: Østergade. Fra begge Sider af Hoved- af Lavarter, som i Tidens Løb have fæstet sig gaden udgaa smaa, stumpede Stræder, de mod deroppe - tager sig udmærket godt ud og staar øst dannende Forbindelsesled imellem de tven- lige saa fint imod en klar, blaa Himmel som de Gader, de vestlige førende ned til Stranden imod en Baggrund af mørke Skyer. lnde i Kir- og Havnen. I den sydlige Del et stort med lin- ken, som er lys og venlig, er der fuldtop af Min- detræer tilplantet Torv og midt i Byen en Udvi- der om Fortidens Nysted. Dens Bedsteborgere delse af Gaden foran Raadhuset og Skolen. - have igennem Aarhundreder fundet deres sid- Voila tout! ste Hvilested herinde; Gulvet har været dækket med ligsten og Væggene behængte med Epitafi- Lave en-Etages Bygninger danne Husrækkerne, er, som de efterlevende have bekostet Gud til ikke faa ere grundmurede, men mange have Ære, Kirken til Beprydelse og de sal. hensovede kun Grundmur i Forsiden for at gøre et godt til en kristelig ihukommelse. Mest iøjnefalden- de ere to oliemalede Portrætbilleder med le- det, at en saadan lille Købstad ikke er bukket gemstore Figurer, det ene forestillende den under for alle disse Angreb paa dens Nærings- myndige Provst Knud Matzen Lerche (død 1666) liv. Men den lever endnu til Trods for alt og føl- og Hustru Sophia Bathe, og det andet deres Svi- ger saa nogenlunde med i Tidens Udvikling. gersøn Iver Nielsen , Slotsskriver paa Aalholm, med Hustru og Børn. I Forfjor rejstes en teknisk Skole, en smuk og statelig Bygning, og Planer til andre Foretagen- I den sydlige Deel af den nuværende By trængte der ere oppe. Kun Skade, at det altsammen ko- det gamle Nysted sig sammen om Kirken og ster Penge, og at Skatteprocenten stiger, me- Torvet. Her laa i sin tid det grundmurede Raad- dens Skatteevnen tager af, For et Par Aar siden hus og mange andre anselige Bygninger, der byggedes en Højskole paa Byens Grund; den er udgjorde Byens Sir. Her laa ogsaa den latinske bleven et Samlingssted for Omegnens Landboe- Skole tæt op ad Kirkegaarden. Tænk, lige til Aa- re, men Borgerne og Højskolefolkene se lidt ret 1740 har en saadan Afkrog som Nysted haft fremmed, om end ganske velvilligt paa hinan- sin lærde Skole.