Svendborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Svendborg kommune 31 3. Befolknings- og forbrugsforhold 51 4. Handelsbalancen 61 5. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 63 6. Interviews i Svendborg bymidte 67 Bilag 1: Branchefortegnelse detailhandel Bilag 2: Branchefortegnelse kundeorienterede servicefunktioner Metode, begreber og definitioner Nedenfor gives en kort introduktion om metoden, herunder dataindsam- lingen og definitioner i detailhandelsanalysen. Geografisk opdeling af Svendborg kommune Detailhandelen i Svendborg kommune er overordnet opdelt i 8 lokalom- råder, der fremgår af nedenstående kort: Svendborg by, Gudbjerg- Gudme-Hesselager, Skårup-Oure, Stenstrup-Kirkeby, Ollerup-V. Sker- ninge, Thurø, Vindeby-Troense samt Tåsinge inklusiv øerne. Herudover afrapporteres antallet af butikker og bruttoarealet i den gæl- dende centerstruktur, afgrænset jf. Kommuneplan 2013. Figur 0.1 Områder i Svendborg kommune 3 Metode, begreber og definitioner Antal butikker Alle butikker i kommunen er registreret i forbindelse med en rekogno- scering, der blev foretaget i februar 2017. Butikkerne er registreret med navn, adresse og branchegruppe. Branchegrupper Alle butikker er overordnet kategoriseret inden for dagligvarer og ud- valgsvarer samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende va- regrupper. Dagligvarebutikkerne er discountbutikker (Netto, Fakta, Aldi, Rema 1000 m.fl.), supermarkeder (SuperBrugsen, Meny m.fl.) og varehuse (Kvickly). Desuden indgår mindre butikker som kolonialbutikker, minimarkeder, døgnkiosker, kiosker på tankstationer og tobaksforretninger samt fødevare- specialbutikker som bagere, slagtere, blomster- og ostehandlere. Endelig er der andre dagligvarebutikker som f.eks. parfumerier, Matas. Udvalgsvarebutikker er butikker, der f.eks. forhandler tøj, sko, køkkenud- styr og gaveartikler, hjemmeelektronik, hårde hvidevarer m.v., smykker, lamper, telefoner, optik, boghandel, cykler, farve/tapet, tæpper, lædervarer, legetøj, genbrugsbutikker mv. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper er på nu- værende tidspunkt udtømmende defineret i Planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. (I analy- sen er møbelbutikker kategoriseret som udvalgsvarebutikker, mens bygge- markeder er medtaget i gruppen af butikker med særlig pladskrævende va- rer). Inden for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er det i denne analyse alene enheder, der har et egentligt salgslokale, der er medtaget. Således er f.eks. bilforhandlere med et mindre kontor og et uoverdækket p-areal til biludstilling ikke medtaget. En komplet branchefortegnelse fremgår af bilag 1. Bruttoareal ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Svendborg kommune. Opmålingen er i en lang række tilfælde valideret med oplysninger fra BBR. Bruttoarealet defineres som i Planloven. Således omfatter det alle salgs- arealer og arealer til brug for produktion og/eller opbevaring af varer eller remedier, der er nødvendige for butiksdriften, herunder salgsarealer, pro- duktionsarealer, lagerlokaler, teknikrum, kølerum og lignende. Forbrug – metode Borgernes forbrug af dagligvarer og udvalgsvarer er beregnet på område- niveau på baggrund af ICP’s specialkørsler fra Danmarks Statistiks For- brugsundersøgelse, der baserer sig på interviews med 3.000 husstande i hele Danmark. I Forbrugsundersøgelsen er husstandenes samlede årlige forbrug af såvel varer og tjenesteydelser nedbrudt på omkring 1.200 grupper. Der er således tale om en meget detaljeret beregning af hus- standenes forbrug samlet for hele Danmark. Oplysningerne fra forbrugsundersøgelsen er bl.a. kombineret med oplys- ninger om husstandsstørrelser, forbrugernes indkomster samt det nuvæ- rende og fremtidige befolkningstal dels i hele kommunen, dels i de en- 4 Metode, begreber og definitioner kelte områder. Tallene for forbruget skal ses som alle husstandes samlede forbrug i hele året 2016 samt 2029. Horisontår 2029 er valgt for at følge den kommende kommuneplanperi- ode 2017 til 2029. Befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik er anvendt i Svendborg kommune. Omsætning - metode Oplysningerne om butikkernes omsætning i 2016 er for hver enkelt butiks vedkommende indhentet ved direkte henvendelse til butiksindehaverne under ICP’s rekognoscering. For de butikker, der ikke har ønsket at med- virke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Omsætningen er opgivet incl. moms. I opgørelsen indgår kun detailhandelsomsætning. Således indgår alene kioskvarer i tankstationer. I slagterbutikker er frataget catering og diner transportable samt i for eksempel bager og apotek er frataget udsalg til andre enheder. Det er alene apotekers omsætning inden for frihandelsva- rer, der er medtaget. Omsætningen i butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende va- rer, fordeles efter hvorvidt der er tale om dagligvareomsætning (daglig- varer i planteskoler, byggemarkeder etc.) eller udvalgsvareomsætning (udvalgsvareomsætning i byggemarkeder og tømmerhandler). Herudover er kun medtaget detailhandelsomsætning til salg til private som vedrører den enkelte butik. Omsætningen er for de enkelte butikker opdelt i de to hovedbranchegrup- per dagligvarer og udvalgsvarer. Således sælger blandt andet discount- butikker, supermarkeder og varehuse varer inden for alle fire branche- grupper. Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i en kommune i for- hold til forbruget i kommunen fås et udtryk for handelsbalancen eller dækningsgraden. Handelsbalancen er med andre ord et bruttotal, som ik- ke afspejler, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale for- brugere og forbrugere bosat i andre områder. Handelsbalancen viser således, om der er overskud eller underskud i for- holdet mellem omsætningen og forbruget, og kan således godt overstige 100%. Den nye Planlov En revideret Planlov ventes at blive vedtaget i løbet af 2017. Planloven vil generelt åbne mulighed for etablering af større dagligvare- og ud- valgsvarebutikker og vil i større omfang give mulighed for, at der kan ud- lægges arealer i aflastningscentre. Inden for dagligvarer vil der blive givet mulighed for at udlægge butik- ker på indtil 1.200 m2 i lokalcentre og som enkeltstående butikker, butik- ker på indtil 5.000 m2 i bymidter og bydelscentre og 3.900 m2 i aflast- ningscentre. Planlægningen skal foregå; ”under hensyntagen til kunde- grundlaget og andre lokale forhold, herunder hensynet til effektiv konkur- 5 Metode, begreber og definitioner rence og handelslivet i bymidterne”. Alle byer, uanset størrelse, skal have mulighed for at planlægge for ud- valgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsning. Planlægningen skal dog foregå; ”under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold”. Der gives mulighed for udlæg af aflastningsområder i de byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. I forbindelse med planlægningen for et aflastningsområde skal der, som del af plangrundlaget, redegøres for: • det kundegrundlag som de nye butikker baseres på, • det opland som aflastningsområdet baseres på, • hvilken påvirkning etableringen f.eks. ventes at få på butiksfor- syningen i bymidten, de mindre oplandsbyer og landdistrikterne, • byens øgede oplandseffekt og hvordan etableringen kan styrke konkurrencen med større vareudvalg og lavere priser for forbru- gerne. Arealer til butiksformål skal udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, og så transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, vil kunne place- res i et erhvervsområde eller hvor det ellers er hensigtsmæssigt. Listen over hvilke butikker, der er særligt pladskrævende, vil blive lempet. Kravet om statistisk bymidteafgrænsning ophæves, men der udarbejdes en ny vejledning for, hvorledes bymidterne herefter afgrænses. 6 Konklusion, vurderinger og anbefalinger 7 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Institut for Center-Planlægning (ICP) har i samarbejde med Svendborg Kommune gennemført en detailhandelsanalyse for Svendborg kommune. Formålet med detailhandelsanalysen er at levere input til kommunens plan- lægning for detailhandel og bidrage til en videreudvikling af detailhandelen i kommunen. Herudover vil analysen sætte de generelle udviklingstendenser i detailhandelen i relation til forholdene i Svendborg kommune. Omsætningsudviklingen i Danmark er efter nogle turbulente år begyndt at være mere konstant, hvilket er illustreret i figur 1.1. Siden 2008 er den gene- relle dagligvareomsætning i Danmark steget godt 3 %, mens udvalgsvareom- sætningen er steget med knap 3 %. Figur 1.1 Omsætningsudviklingen i Danmark 2003 til 2015 150% 140% 130% 120% 110% Dagligvarer 100% Udvalgvarer 90% 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Analyserne ICP har primo 2017 foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i Svendborg kommune, herunder opgjort de enkelte butikkers bruttoareal samt indsamlet informationer om omsætningen i 2016. Herudover har ICP noteret branchetype og kædestatus samt vurderet hver enkelt butiks attraktion. Butikkerne er kategoriseret i dagligvarer, udvalgsvarer og særligt pladskræ- vende. Dagligvarebutikkerne er ud over supermarkeder, discountbutikker og varehuse også fødevarespecialbutikker samt kiosker, materialist, apotek mv. Beskrivelse findes i metode, begreber og definitioner