BRÆNDE Å Sandfang og udskiller Kunstgræsbane Kunstgræsbane Kortlægning af ”drænvandets vej” fra kunstgræsbanen ved Fyrtårn Tommerup til Brænde Å. Sandfang og olieudskiller inden udledning til Brænde Å er markeret mede en blå stjerne. ANSØGNING I HENHOLD TIL MILJØBESKYTTELSESLOVEN OM AFLEDNING AF DRÆNVAND FRA KUNSTGRÆSBANE Projektnavn Tommerup kunstgræsbane – rensning af drænvand Projektleder Henrik Grove Projektnummer 2132000058 Udarbejdet af John Vendelbo Kvalitetssikret af Henrik Grove Godkendt af Martin Hareskov Larsen Version 1 Versionsdato 12-02-2021 Indledning WSP Danmark ansøger hermed, på vegne af Assens Kommune, om tilladelse til fortsat drift af kunstgræsbane ved Tommerup efter Miljøbeskyttelseslovens §19, herunder tilslutning af drænvand til spildevandsforsyningsselskabets regnvandssystem jf. Miljøbeskyttelseslovens §28. Tilladelsen søges i forbindelse med etablering af et nyt anlæg til rensning af drænvand i forbindelse med kunstgræsbanen beliggende ved Tallerupvej 78 pr. 5690 Tommerup St., matr. nr. 4d, Høgsholt Skov, Tommerup. Anlægget etableres med henblik på rensning af drænvand gennem filtermuld inden videre udledning til recipient. Tilladelsen ønskes givet på baggrund af tidligere tilladelse til afledning af drænvand fra kunstgræsbanen /1/, idet drænvandet kan afledes og udledes til recipient under forudsætning af løbende kontrol af vandkvaliteten og at grænseværdier for en række miljøskadelige stoffer ikke overskrides. Det har ved efterfølgende prøvetagninger og kemiske analyser vist sig nødvendigt at foretage rensning af drænvandet. Der ansøges således med udgangspunkt i et konkret projekt, hvor drænvand afledes til et bassin med renseeffekt hvad angår særligt kritiske stoffer for miljøet vha. filtermuld som den rensende foranstaltning. Der er i forbindelse med projektet foretaget en vurdering af filtermuldens evne til at binde de aktuelle miljøfremmede stoffer, der i dag konstateres i drænvandet fra kunstgræsbanen. Hensigten med projektet er således gennem simpel rensning at forbedre vandkvaliteten inden udledning til forsyningens regnvandsledning og videre til en nærliggende grøft, hvilket i dag sker uden rensning. Baneanlægget med den berørte matrikel ses af Figur 1. Der er som grundlag for projektet foretaget en redegørelse for rensning af de stoffer, der på forhånd er konstateret i drænvandet fra kunstgræsbanen og som vil blive tilbageholdt via filtermulden, herunder tungmetaller primært i form af zink. Der henvises til udarbejdet notat af WSP /2/. Der er i forbindelse med ansøgningen redegjort for projektet, herunder er der foretaget en dimensionering af filteranlægget. www.wsp.com Figur 1. Placering af anlæg til rensning af drænvand matr. nr. 4d, Høgsholt Skov, Tommerup, markeret med rød prik. Baggrund Kunstgræsbanen ved Tommerup Stationsby er etableret i 2006 på et areal, hvor der siden 1960’erne har været grus- og græsbaner. Kunstgræsbanens areal er opgivet til 7.992 m2. Banen ejes af Assens Kommune og drives af kommunens entreprenørgård. I forbindelse med udskiftning af banens belægning i 2016, er der ansøgt om tilladelse til afledning af drænvand fra banen. Assens Kommune, Miljø og Natur har pr. 30. juni 2016 meddelt tilladelse til afledning af drænvand til spildevandsforsyningsselskabets regnvandssystem efter Miljøbeskyttelseslovens §28, stk. 3 /1/. Samtidig er der efter Miljøbeskyttelseslovens §19, stk. 1 meddelt lovliggørelse af banen med ny belægning. Tilladelsen er givet under forudsætning af egenkontrol af drænvandet inden afledning til spildevandssystemet og overholdelse af kravværdier til en række stoffer. Der er ved målinger udført i sommeren og sensommeren 2020 samt januar 2021 fundet indhold af zink i drænvandet, der overskrider grænseværdien på 20 μg/l. Som følge heraf har WSP-Danmark i notat fra december 2020 belyst mulighederne for rensning af zink i filtermuld ved etablering af filterbed/bassin /2/. Notatet dokumenterer den nødvendige renseeffekt ved binding af zink til organisk materiale ved anvendelse af filtermuld med den rette sammensætning samt simpel forbehandling af drænvandet. Der er desuden i forbindelse med nærværende ansøgning givet en vurdering af de vandmængder der afledes hhv. til dræn og til de underliggende intakte jordlag ved infiltration. Ansøgningen vedrører således samtidig tilladelse til fortsat drift af banen uden risiko for forurening af vandforsyningsanlæg eller risiko for miljøbeskyttelsen i øvrigt, efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1. Side 2 Afledte vandmængder Den nuværende bane består af infill af kvartssand og SBR-gummigranulat af genbrugsmaterialer fra bildæk, samt en bundopbygning af grus. Jf. /1/ har 4 boringer ved banen udført den 30. maj 2006 vist tegl samt leret råjord som fyld under 50 centimeters dybde. De pågældende boringer er ikke indberettet til jupiterdatabasen ved GEUS og derfor ikke umiddelbart tilgængelige. Tommerup St. ligger i et morænelandskab fra sidste istid med udbredt moræneler. Jf. jordartskortet fra GEUS består de helt terrænnære jordlag under banen således af moræneler, der dog umiddelbart mod sydøst afløses af ferskvandstørv og smeltevandssand. Nærliggende indberettede og dybe boringer viser tykke formationer af moræneler over det primære grundvandsmagasin i overensstemmelse med jordartskortet. WSP har ikke kunnet finde oplysninger om pejledata fra boringer, der giver oplysning om dybden til det terrænnære grundvandsspejl i området. Det vurderes ud fra tidligere simuleringsberegninger af vandets flow igennem kunstgræsbaner med forskellige tætheder af dræn og forskellig geologi (hydraulisk ledningsevne) under den egentlige baneopbygning /3/ at banen ved Tommerup vil falde under typerne 2b/2c i Tabel 1. Ved disse to scenarier vil andelen af overfladevand, der forventes afledt gennem dræn i banen udgøre mellem 23 og 57 % af nedbøren. Det er i forbindelse med /2/ endeligt vurderet at en afledning gennem dræn på 50% af nedbøren er realistisk for de aktuelle forhold. Der er jf. /2/ opgjort en årsmiddelnedbør i Tommerupområdet på 818 mm. Med udgangspunkt i et baneareal på 0,8 ha, kan der således beregnes en bruttonedbør på banen på 6544 m3/år. Under hensyntagen til initialtab og fordampning kan der med en 50% afdræningsandel af nettonedbøren beregnes en vandmængde pr. år på 2640 m3. Tabel 1. Vandbalance for 15 forskellige kunstgræsbanescenarier fordelt på fordampning, infiltration til grundvand og drænflow /3/. Side 3 På baggrund af ovenstående, vil 50 % af det regnvand, der falder på kunstgræsbanen kunne infiltrere til de terrænnære jordlag. Ud fra den foreliggende viden om geologien, herunder erfaringsmæssig begrænset hydraulisk ledningsevne i moræneler, forventes infiltrationen af overfladevand at være begrænset til de terrænnære aflejringer uden risiko for den dybereliggende drikkevandsressource. Kunstgræsbanen er beliggende i OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). Det primære grundvandsmagasin ved lokaliteten er imidlertid ved den statslige grundvandskortlægning vurderet ikke sårbart overfor forurening fra overfladen, som følge af det naturlige mere end 30 m tykke og naturligt beskyttende morænelersdække. Endvidere ligger banen jf. /1/ uden for 25- års og 200-års indvindingsoplande til Tommerup St. Vandværk. Vandrensning og designkrav til rensebed/-bassin I Tabel 2 er der givet en oversigt med de analyser af drænvandet (udtaget fra prøvebrønd), hvor der har været overskridelser af grænseværdier. Prøvetagnings Zink DEHP Nonylphenol dato [μg/l] (Di(2-ethylhexyl)phthalat) [μg/l] [μg/l] 11.09.2019 13 <1 0,18 30.06.2020 62 <1 Ej påvist 27.08.2020 66 Ikke analyseret Ikke analyseret 05.10.2021 2,9 <1 < 0,01 21.01.2021 33 1 Ej påvist Tabel 2. Udvalgte analyseresultater for vandprøver udtaget i prøvebrønd perioden 2019-2021. Overskridelser ifht. grænseværdier jf. analyserapporter (se bilag 1) er fremhævet med fed. Med henvisning til Tabel 2, knyttes følgende bemærkninger til risikoen for udledning af andre miljøfremmede stoffer end zink: • Der er i forbindelse med udledningstilladelsen fra 2016 /1/ angivet krav til lavest mulig værdi iht. detektionsgrænsen for DEHP og Nonylphenol, der for disse stoffer er hhv. 1 μg/L og 0,01 μg/L • Fordelingskoefficienten mellem oktanol og vand (log Kow) er for Nonylphenol på mellem 3,8 – 4,8, og jf. /4/ beregningsmæssigt angivet til 4,5. Sammesteds er halveringstiden i vand (t½) angivet til 8,2 dage • Udvaskning af nonylphenol fra kunstgræsbanen i Tommerup sker i lave koncentrationer, der ligger under miljøkvalitetskravet på 0,3 µg/l i BEK 1625 /5/ • Med en log Kow værdi på 4,5 og en nedbrydningstid på 8,2 dage, så vil nonylphenol adsorbere til det organiske stof i filtermulden. Dette vil øge opholdstiden for stoffet og dermed muligheden for nedbrydning, hvilket vurderes at ville ske rimeligt hurtigt. Der er i dimensionering af regnbed/-bassin taget udgangspunkt i en zinkkoncentration i drænvandet på 60 μg/L og en forventet maksimal årlig afdræning på ca. 3000 m3, der skal renses ned til koncentrationer under 20 μg/L. Der er således i den antagne mængde drænvand til rensning indlagt en sikkerhedsbuffer ifht. til nedbørsmængde og vandbalance som redegjort for ovenfor. Det er jf. /2/ vurderet, at der skal anvendes i størrelsesordenen 20 – 30 tons filtermuld til rensning af drænvandet for zink til dette niveau. Baseret på anvendelse af Supermuld eller Filtermuld (type Solum 2020) i en tykkelse på 25 cm vil der skulle bruges af størrelsesordenen 25-50 m2 infiltrationsflade svarende til 10-40 tons filtermuld. Side 4 Der skal sikres god infiltrationsevne i den anvendte filtermuld ved
Details
-
File Typepdf
-
Upload Time-
-
Content LanguagesEnglish
-
Upload UserAnonymous/Not logged-in
-
File Pages34 Page
-
File Size-