Jane Campion Det er nok kvindehistorier, Jane Campion laver, men det er også dramatiske historier om lidenskaber og ensomhed, om nødvendigheden af at overskride grænser og om ikke altid at vide, hvad man skal stille op med sig selv hinsides disse Jane Campion er født i 1954 i New grænse, og som tror, at et kunstnerisk Zealand. Hun blev for alvor berømt med virke kan give hende den meningsfulde The Piano i 1993; et melodram a om den sociale plads, hun mangler. Hun flytter unge kvinde Ada, der med sin datter flyt­ ind hos sin visne og tillukkede søster, som ter til en nybyggerkoloni i New Zealand, på sin side hader Sweetie, hvis viljestyrke hvor hun pr. brev er blevet gift med en og evne til at fylde - med undskyldning i farmer, der ikke tager det så nøje, at hun sin ikke-normalitet - synes at have forpe- har en illegitim datter. Jane Campion be­ stet hendes barndomsliv og splittet fami­ gyndte at lave film i starten af 1980’erne; lien ad. Sweeties drømme er blålys; hun kortfilmene Peel (1982), en absurd historie bruger sin energi og sin på én gang om en konfliktfyldt rødhåret familie på påtrængende og frodige kropslighed i en biltur og en dreng der nægter at adlyde sin slags barnlig protest mod søsterens kede­ bestemmende far, Passionless Moments lige og ufrugtbare nabolag, men hun dør i (1983), en episodisk kortfilm om en filmens slutning. række hverdagsmenneskers ydmyge og Sweetie har den store krop til fælles lavmælte drømme, og A GirVs Own Story med Janet i An Angel at M y Table (1990, (1984) om en flok teenagepiger på en En engel ved mit bord), der også er lavet til katolsk skole, der drøm m er om sex, frihed tv i en tre-timers version - historien er og The Beatles, er alle lavet på The baseret på den new zealandske forfatter Australian Film and Television School, Janet Frames selvbiografi. Men hvor ligesom hun også der arbejdede med Sweetie insisterer på sin tilstedeværelse video. Efter kortfilmen After Hours (1984) med sin krop og udfolder en livsglæde og om sexchikane, lavede Campion endnu en fandenivoldskhed, som på den anden side film om store piger, tv-filmen Two Friends også spiser hendes omgivelser op, er Janet (1986), der i omvendt kronologisk orden en stor undskyldning for sig selv. Hun fortæller om to veninder, der skilles ad, mister kun sine hæmninger, når hun skri­ fordi den enes stedfar nægter hende at ver, og hun bliver berømt forfatter, for starte på den private high school, de begge hvem det at skrive bliver en måde at over­ som de eneste i deres klasse er blevet opta­ leve otte års indespærrethed med en - skal get på. det vise sig - fejlagtig skizofrenidiagnose og at vedkende sig det sære jeg, som nu er Normalitetens grænser. I Sweetie (1989) hendes. På Ibiza har Janet en sommers er titelpersonen en ung pige, der er et affære med en amerikansk universitets­ stykke på den anden side af normalitetens professor, og i de måneder skriver hun Jane Campion Holy Smoke ikke. Men da amerikaneren forlader Table, og både barnet og kunstneren bliver hende, har hun stadig sin kunst, og da klemt af uforstående omgivelser. Helt hun føler, at virkelighedsgrundlaget er ved overordnet er det det utilpassede og at svigte, kan hun holde fast på realiteten oprørske menneske, der synes at optage gennem skriveriet. Janet lader sin person­ Campion. I alle hendes film siden A GirVs lige stemme høre gennem skrivemaski­ Own Story er hovedpersonen en rebelsk nens taster, og i modsætning til Sweetie kvinde, der ikke vil og kan tilpasse sig dør hun ikke, men sidder i filmens slutbil­ normerne, som ikke kan gå op i de fore­ lede med et smil på læberne ved sin skri­ stillinger om, hvad en kvinde skal og kan i vemaskine. de miljøer og på det historiske tidspunkt, Såvel disse to film som den følgende, de befinder sig. Det gælder ikke mindst The Piano (1993), har en kunstner som Ada i The Piano, der har besluttet sig til hovedperson og involverer en kunstner­ ikke at tale; det gælder Isabel Archer i problematik. Men kunstneren og barnet Henry James-filmatiseringen The Portrait har også noget tilfælles hos Campion, for of a Lady (1996, Portræt af en kvinde) og hverken barnet eller kunstneren vil ind­ det gælder Ruth Barron i Holy Smoke ordne sig, et træk de har tilfælles med den (1999). Det er nok kvindehistorier, 44 sindslidende i Sweetie og An Angel at My Campion laver; men det er også dramati- Jane Campion ske historier om lidenskaber og ensom­ testamenterer hende en formue, får hun hed, om nødvendigheden af at overskride lejlighed til at rejse ud i verden. Uden grænser og om ikke altid at vide, hvad erfaring og uden større mening om, hvad man skal stille op m ed sig selv hinsides hun da skal i den store verden bringer for­ disse. muenhedens mulighedsrigdom hende kun ufrihed; hun gifter sig ulykkeligt, og hen­ Fra klaveret til manden. I The Piano kom ­ des mangel på erfaringer giver hende for munikerer Ada gennem sit klaver, som sent indsigt i borgerskabets rænkespil i hun har insisteret på at få med den lange kamp om penge og magt, og da hun til- vej til New Zealand. Hverken hendes tra­ sidst imod sin mands vilje vender hjem til ditionelt tænkende farmermand eller de England til sin fætters dødsleje ved hun andre nybyggere forstår de dybe kræfter, stadig ikke, hvad hun vil. der gives toner i tangenterne. Kun den I Sight and Sound oktober 1999 blev uformelle og lidenskabelige George Baines Holy Smoke kaldt for “a tale of Giri forskrækkes ikke af Adas mørke anderle- Power”. Det er historien om den unge deshed. Han bytter sig til klaveret, som Ruth, der opsluges af østlig mystik på en Adas m and ikke vil transportere den be­ rejse til Indien og af sin snæversynede sværlige vej gennem junglen til hendes familie, som er bange for at hun er blevet nye hjem, og derefter indgår han en ero­ hjernevasket, tvinges tilbage til New tisk kontrakt med Ada. Tangent for tan­ Zealand igen og overlades til en ameri­ gent får hun sit klaver igen ved stykke for kansk ‘deprogrammer’, J.P. Waters, som stykke at afdække sin krop for Georges flyves ind fra USA, komplet med blik. I mødet med den passionerede cowboystøvler og selvsikker tro på sit Baines forløses Ada seksuelt. Hun må ofre afprogrammeringssystem, som på tre dage den ene finger på den forsmåede ægte­ kan gennemføre renselsen. Men Ruth er mands alter; men i filmens slutning rejser lige så stædig og stærk som Campions hun væk med sin datter og George. Be­ andre heltinder, så både J.P.’s program og gæret har forskubbet sig fra klaveret til J.P. selv bryder sammen i mødet med manden, men ikke uden sorg eller en denne unge kvinde, som kløgtigt indser, at form for døds- eller begravelsesritual; hendes våben er hendes sanselige ung­ således er hun ved at drukne sig sammen dom. De to menneskers kamp med hinan­ med klaveret. Men hun fortryder, og i sit den i et afsides hus i ørkenen bliver heref­ nye samliv lærer hun langsomt at tilbage­ ter, ligesom i The Piano, ikke mindst en erobre det talte sprog ved siden af det ero­ kamp på erotisk styrke, hvor først og tiske, samtidig med at hun ernærer sig fremmest den selvsikre macho-cowboy som spillelærerinde. demaskeres. Således bliver grænseoverskri­ Den stærke og selvstændige Isabel delsen her også, omend det er ganske ufri­ Archer i The Portrait of a Lady drømmer i villigt, knyttet til en mandlig karakter, der al abstrakthed om at danne sig “a general ydmyges, iføres kvindetøj, går i opløsning, impression of life”, som hun udtrykker men samles igen. I filmens slutbillede sid­ det, inden hun gifter sig. Hun drømmer der han ved sin skrivemaskine ligesom om oplevelser og frihed, og derfor afviser Janet i An Angel at M y Table, i færd med at den unge uformuende kvinde fordelagtige arbejde med manus til sin anden bog, ægteskabstilbud. Men da hendes onkel åndeligt frigjort men - og det er måske 45 Jane Campion både Campions venligt-ironiske hilsen til kunst springer ud af ensomheden - med eks-cowboy’en og en tanke til den kvinde­ små børn og en kone omkring sig. lige kunstner i An Angel at My Table, hvis Anne Jerslev Filmografi 1983 Passionless Moments (kort, tv) 1984 A Girl’s Own Story (kort, tv) 1984 After Hours (kort, tv) 1986 Two Friends (tv) 1989 Sweetie 1990 An Angel at My Table/En engel ved mit bord 1993 The Piano 1996 The Portrait of a Lady/Portræt af en kvinde 1999 Holy Smoke.