KUNSTAVISEN 04/2013 APRIL/MAJ 33. ÅRGANG LØSSALG 50,- - kunsten at få overblik Anna Syberg på Ordrupgaard 04 KUNSTAVISEN 04 · 2013 Styrker og svagheder på ARoS Jens Erik Sørensen overbeviser ikke helt med »egen« udstilling ner eller kunstneriske opfattelser. Af Erik Meistrup Det starter fra nr. 7 med det mini- [email protected] malistiske og ’cool’ som omdrejning. Her skal alt være harmonisk, men Direktøren for ARoS gennem en også fremadrettet med et stort menneskealder, Jens Erik Sørensen, neonværk som indgangsbøn, men i daglig tale kaldet JES, stopper med også med Mona Hartoums fantastis- årets udgang. En af de udstillinger, ke ”Mirror” fra 2005, der spejler han har sat på sit personlige kurato- rummet 360 grader. riske eftermæle er denne udstilling Hus nr. 9. Her handler det om ’Direktørens Valg 7-9-13’. Den byg- farve, form og geometrisk leg fra en ger på de mange indkøb, museet i videosolnedgang ”Getting in Sync tidens løb har foretaget. Langt de with Nature” af Hanne Nielsen og fleste udvalgte værker er fra hans Birgit Johnsen over skulptur og egen tid, men der er også valgt maleri af Ib Geertsen til to værker af ældre værker som Irmingers: ”Fra Richard Mortensen, heriblandt ”En det gamle Kolosseum” med den Genfødsel i nærheden af Cambodia” nøgne uskylds ofring, eller Baches fra 1975, der vidner om, at det var landskabsmaleri fra 1893, eller en politisk forståelse og moralsk Svend Wiigs koldkrigsværk: ”Men- engagement selv i det formalistiske neskeridt” fra 1958. formsprogs udførelse. Poul Gernes leg med det schweiziske flag fører 7-9-13 gennem en konfrontation med Erik. Udstillingen er til dels bygget op A. Frandsen: hænder op eller buk- over 7-9-13, som er virtuelle husnr. serne ned med bildæk i det grønne. på en gade, slutdatoen på udstilling- Nr. 13 er horror-huset, hvor intet en og samtidig en besværgelse over- vender tilbage fra vogtet af for kunstanmeldere og kritikere, Lemmerz’ Dødsfigur fra 1987 og hvilket kom ud mellem sidebenene Wiigs undermenneske vision over- Peter Bonde: (udsnit) Intallation Limelight, 1986. på en lille udsendelse hos TV2- for Bjørn Nørgaard Hesteofrings Østjylland. Der er således taget reol fra 1970. Julie Nords sort-hvide højde for det meste med den titel. afdækning af alt det indeklemte i og Spøgelset forbi Carstens skriggu- Koblings ”Horisont” et tredelt værk galt de første tre år af ARoS levetid, De tre tal dækker over tre verde- forstaden med Røgen fra skorstenen le advarsel ”Piss Off” til Berndt fra 1985 og det første, JES fik Ny og publikum svigtede de alt for pro- Carlsbergfondet til at give Århus vokerende eller uforståelige udstil- Kunstmuseum i hans tid. linger, og ARoS var på vej mod ned- smeltning. Skuden blev rettet op og Direktørens kant trimmet til markedsvilkåret – alle Samlet set lever udstillingens mange museers problem i disse år. Det skal brudflader, der nogle gange skriger være iscenesat og populært eller til hinanden gennem den tilbunds- være de kendte som Munch, der var gående iscenesættelse. Den til- en ægte kassesucces. Dogmet for stræbte dialog fungerer enkelte udstillingen var iflg. ham selv bl.a. gange indenfor rummet, men ikke at finde ud af, hvad holder og hvad på helheden. Hvilket man måske ikke af alt det anskaffede. Det heller ikke kan forvente over så spørgsmål blæser fortsat i vinden. mange års indkøb (ca. 1000 vær- ker). Forespurgt om de mange (tidli- gere kritiserede) indkøb fra 1980er- generationen, om de holder? Svarer JES, at det kan man nok først se om 50 år – hans håb er, at det har sikret en arv, andre vil få glæde af. Bjørn Nørgaard havde været forbi med et udlånt værk bestående af granitklump med forgyldt bron- zetræ og nattergal på toppen og havde den ironiske bemærkning, at det var nok nu på tide at stoppe med al den iscenesættelse. JES styr- ARoS ke har været hans store trang og Aros Allé 2, Aarhus Svend Wiig Hansen: Menneskeridt, 1958. evne til at fortælle med værkerne, Frem til 7. september hans svaghed har været, da det gik KUNSTAVISEN 04 · 2013 09 SybergAnna Sans for blomster En kvinde i fuldt flor kunstneriske sjæle, og inderkredsen vering i form af dokumenter, foto- belse. Samtidig åbner sammenstil- kvindelige malere som en slags kre- Af Christina L. K. Hansen fra de unge år samles med tiden grafier og korrespondancer relateret lingen af netop disse to billeder for ativt appendiks til den mandlige [email protected] under betegnelsen Fynbomalerne. til den kvindelige hovedperson, som omfanget af ligheder og forskelle i kunstner begrænsede i høj grad Deres sanselige tilgang til maleriet ganske blidt træder ud af fortæl- ægteparrets fælles liv, hvor også talenter som Anna Syberg, Christine Den kvindelige maler Anna Syberg og betoning af den fynske natur er i lingen om Fynbomalerne og ud- tidens kønsroller og kunstpolitik har Swane og Alhed Larsen i deres (1870-1914) er ikke nær så kendt i dag repræsenteret på en lang række mærker sig som kvinde og kunstner. været af betydning. uddannelses- og udstillingsmulighe- den brede offentlighed som hendes danske museer. Ordrupgaards Det er til tider svært at betragte der, og da Anna Syberg desværre mand Fritz Syberg, men frem til d. grundlægger Wilhelm Hansen er- hende isoleret på grund af de mange En ”blomsterdame”? dør allerede i 1914, udebliver aner- 25. august i år præsenterer Ordrup- hvervede en stor portion af afgørende familierelationer og ven- I modsætning til de mere traditio- kendelsen i hendes levetid. Først gaard en lille perle af en udstilling, Fynbomalernes værker, men især skaber. På Ordrupgaard står Anna nelle oliemalerier af blomsteropstil- ved Kunstforeningens retrospektive som belyser hendes alt for ukendte Faaborg Museum udmærker sig ved dog ikke i skyggen af hverken sin linger, vælger Anna Syberg primært udstilling i 1915 får man officielt liv og produktion under overskrif- en fornem samling, som sætter sit mand eller de mandlige Fynbo- den mindre respekterede akvarel- øjnene op for hendes talent. ten ”Anna Syberg. Sans for blom- smukke præg på denne særudstil- malere som helhed. Tværtimod faci- teknik. Desuden finder hun, som Nu åbner så Ordrupgaard dørene ster”. ling. literer f.eks. dialogen mellem vær- mange andre kvindelige kunstnere til Annas akvarel univers med et kerne ”Interiør med Krysanthe- på den tid, sine motiver og sin inspi- særligt blik for hendes stilistiske De unge år Sybergs sanser mum” (1905) og ”Interiør med ration i de nære omgivelser snarere egenhed. I stærk kontrast til samti- Som datter af den velansete maler- ”Anna Syberg. Sans for blomster” kunstnerens hustru ved tegnebræt- end i store sociale, politiske eller dens syn på kvindelige kunstneres mester Syrak Hansen voksede Anna præsenterer en alsidig selektion af tet” (1904), af henholdsvis Anna og narrative fortællinger. formåen taler Anna Syberg i dag til Syberg og hendes søskende op i et både oliemalerier og akvareller af Fritz, en forståelse af de to kunstne- Blomstermaleriet var dynamisk os med forførende ærlighed, skarpe kunstnerisk miljø. Anna bliver til at stort som småt format. Det er lykke- re som individer. og levende igen i 1800-tallet, men sanser og en bevidst stemme. begynde med undervist på teknisk des at skabe en kontinuitet i formid- Hvor han observerer både stuens kvindelige maleres færden i denne skole, og dernæst rejser hun og lingen, hvor tidlige forsøg med interiør og sin hustrus koncentrere- genre blev betragtet som mangel på veninden Alhed Warberg (som se- akvarelteknikken såvel som sene, de studie, afgrænser hun. Kun interesse for det omgivende sam- nere bliver gift med Johannes mere impressionistiske værker vid- rester af møbler og rum medtages i fund. Kvindens blomstermaleri fik Larsen) til København for at få pri- ner om teknisk nysgerrighed og skildringen af Krysantemummens derfor hurtigt status af en fritids- vatundervisning. progression. Det er en fornøjelse at bevægelser og de lysindfald, som syssel forbeholdt det kvindelige Odrupgaard I 1890 bliver Anna forlovet med gå på opdagelse i de virtuose detal- forekommer ved vinduet. Med lette sind, og kvinderne selv fik den ret Vilvordevej 110, Charlottenlund den 8 år ældre Fritz Syberg (1862- jer og gennemleve sanseligheden i vandholdige strøg og enkelte ned- så nedsættende betegnelse ”blom- Frem til 25. august 1939), som hun kender fra sit barn- de store akvareller. slag af tusch udfolder hun bladenes sterdamer”. Opfattelsen af de domshjem. Han er på dette tids- Museumsdirektør for Faaborg og stilkenes grønne mangfoldighed. punkt elev hos Kristian Zahrtmann Museum Susanne Thestrup Truelsen Den stramme komposition un- på Kunstnernes Frie Studieskoler - har med andre ord kurateret en derstreger det enkle drama, som et alternativ til Kunstakademiet balanceret og informativ udstilling valget af beskæring, linje og farve som også Johannes Larsen, Poul S. med sans for både det biografiske kan være. Det føles på én gang dybt Christiansen og ikke mindst Annas og det stilistiske. En overskuelig personligt og meget nøgternt, og bror Peter Hansen tilslutter sig. tidslinje og en kronologisk struktur man pirres af blomsterskildringer- Anna er fra barnsben omgivet af understøttes af historisk perspekti- nes mange lag af følelse og fordy- Provinsroser i en krukke. 1909. Akvarel. 46 x 62 cm. Druer i et drivhus. 1903. Akvarel. 54 x 38 cm. KUNSTAVISEN 04 · 2013 17 Se på blomster, mens vi venter på foråret i værkerne og formidle det historis- Pedersen og Hanne Kolind Poulsen 1649-59. Det er et 4 binds værk Parkmuseerne Annemette Fogh ke skift fra symbol til videnskab. En bruger filosoffen Michel Foucault bestående af 364 blade, gouacher på Parkmuseerne er et nyt kulturdis- [email protected] gruppe botanikere har bestemt de som det teoretiske fundament. Det pergament af kalveskind, et såkaldt trikt skabt i samarbejde mellem afbillede blomster. De fleste kender afgørende skel træffes mellem florilegium, hvor blomsterne er vig- Davids Samling, Filmhuset, Den Statens Museum for Kunst bugner vi i dag, men dengang var blomster Middelalderens og Renæssancens tigere end teksten.