V eite vssflc e^ ciow nloacist ti^s Slsögtsforslcefnes vib lio tsk 8>Wgisfoi'8><6M68 öidHoiök Ss Sli cis> 3f fo^sliisigsii VIZ-Vsnmsi'k, 8>^gi Li H)3i3. vsi 6i 3p6ci3>- did>>oi6>< msci v§6>'><6>', clsi' si" 63 cls> 3f vo>'S3 fss>>63 d!33cli 33cl6i omfstts^cls 3!ssgi3-, >ok3!- og P6>'3033»1>8i01'i6. 8>ssgi3foi'8><6M68 8!b!>oisl<: >iNp://d!b>>ois><.c>!3-cl9>im3ck.cIK l^vl'siiiiigsii 8>ssgi L- H)3i3^ WWW.3>36gl0gc>3i3.cI>< Ssm-sf/c, sk b/bk/oks/csk mc/s/ro/c/s^ i/ss^kcs^ dsc/s msck 09 UL/6N op/isi/swk. /Vsf cksk c/fs/sf s/9 om s /c /w i/s^Zcs^ /7„o^ op/rsi/s-^skks/? s/^ uck/sbsk, /csn ckv knk c/oivn/oscks 0 9 sni/sncks P0^-k//sn. /Vs^ cksk ckw/s^ s/9 om vssf/csf, som omksttsk sk opkisi/swk, c/6k i/,9k,9k sk vssw opmss^/csom ps, sk w f-k ,/s n kcun s f k// wnk pSfS0n//9, pni/sk ÜM9. Valls og Kmegn. OU ved Anders Petersen, Kjobenhavn. I Kommission hos G. E. C. Gad. Trykt hos Nielsen L Ly dicht. 1877. F o r o r d. Ligefra min Barndom af har jeg altid folt baade Lyst og Trang lil at kjende min Fodeegns Historie og de Personcr, som have levct der. D a jeg i en modnere Alder kom til at bo ncer det gamle be- kjendte Ballo og daglig fcerdedes mellem de historiste, tavse og dog saa talende M inder, sorundrede det mig, at denne Borg og ovrige Gaarde i Herredet samt disses Ejere ikke havdc vceret skildrede i et scer- ligt Skrift. Uagtet jeg ingenlunde var blind for Vanskelighcden ved at tage fat paa en saadan Bestrivelse, og stjont jeg villig indrommer, at mine egne Krceftcr kun vare ringe, ligesom jeg ikke vilde have lct ved at staffe M id ler tilveje til Udgivelsen, vovede jeg dog af Kjcerlighed til Sagen at begynde paa Udarbejdelsen af et saadant Voerk. Det Foreliggende er Udbyttet af lang Tids Sogen og Forskning, og har lidt efter lidt formet sig til et, om end ufuldkomment Hele. Skjont Henvisningerne lobe betydeligt op, vilde deres T a l dog vcere bleven langt storre, saafremt Kilden hvert Sted stulde have vceret anfort. I de offentlige Biblotheker og de Arkiver, hvortil jeg har havt Adgang, scrrlig „det kongelige Gchejme-Arkiv" og „det oldnordiske Museums Arkiv", har jeg modt den storste Forekommenhed. Ogsaa fra forskjellige andre Sider har der vceret vist mig stör Velvillie ved at meddele mig Oplysninger og ydc mig Hjcelp ved Arbejdets Gjen- nemsyn. Fo r alt hvad der i saa Hensecnde er kommet mig til godc, benytter jeg Lejligheden til her at udtale min forbindtligste Tak og Erkjendtlighed. I den Tro, at dog enkelte af disse Optegnelser künde have mere end blot lokal Interesse, har jeg vovct at overgive dette lille Skrift til Offentligheden, og haaber jeg, at det maa finde en velvillig M od- ragelse. V a llo b y , 22. December 1877. Forfattrrrn. I N d h 0 l d. Jndledning....................................................................................................Side 1. V a l l o , 7. Bo Falk, 20. Eskild Falk, 22. Jens Falk, 24. Oluf Axelsen Thott, 27. Dronning Dorothea, 36. Niels Eriksen Rosen­ krantz, 39. Birgittc.O lufsdatter Thott, 39. O luf Rosenkrantz, 42. O s t e r - V a l lo , 57. Peder Bille og Birgitte Rosenkrantz, 57. Oluf Bille, 63. Holgcr Rosenkrantz, 65. Ellen Marsvin, 69. Grev Valdemar Christian, 73. Kirsten Munk, 78. B e s t e r -V a llo , 62. Sten Rosensparre, 82. Peder Oxe, 85. Mette Rosenkrantz, 93. O lu f Rosensparre, 97. — Christen Steel Albertsey, 104. Otto Steel, 120. Christen Steel Ottesen, 126. Christian Siegfred v. Plessen, 129. Kong Frederik I V , 132. Anna Sophie Rcvent- lov, 144. Sophie Magdalene, 156. Caroline M athilde, 164. Juliane M arie, 168. M a rie Sophie Frederikke, 169. Arveprinsesse Caroline, 171. Abbedisser og Dekanesser, 178. Provisorer og Kuratorcr, 181. L id c m a r k g a a r d , 189. Peder Godskc, 190. Mogcns Godske, 193. T a a g e r o d g a a r d , 198. Claus Roscngaard, 198. Hartvig Hocken, 199. Jens Bille, 201. S iliert Beck, 202. Hans Mortenscn, 203. Jonstrup, 205. Eminike Sparre, 207. Niels Trolle, 209. H e r lu f s t r u p , 221. Christost'er Rosengaard, 221. Niels Henriksen Llrenfeld, 223. J u e llu n d , 230. Jens Juel, 231. Hans Benzon, 236. Niels Foss, 238. Anna Sophie Schack, 238. Knud Bille Ludvig Anton Greve Brockenhus-Schack, 240. S p a n a g e r , 241. M ads Eriksen Bolle, 242. Erik Madsens Bolle, 244. Christian Carl Gabel, 247. L e llin g e g a a r d , 252. Corfits Ulfeld, 253. Leonora Christina, 260. Hans Olufsen, 263. Casper Scholler, 266. .Sognebeskrivelsen. Valloby, 271. Taarnby, 302. Haarlev, 304. Himlingoje, 312. Enderslev, 315. Vraaby, 320. Herfolge, 322. Scedder, 335. Lellinge, 336. Lidemark, 340. Bjeverskov, 345. Vollerslcv, 348. Gjorslev, 354. Personforlegnelser, 358. Bevissteder og Anmcerkninger, 369. Register, 375. Aerredsinddelingen er uden Tvivl den celdste Lands- inddeling i Danmark og gaar lilbage til Oldtiden. Navnet Herrcd udledes af det islandske Iie r (hundrede), hvoraf kom lleraä, Herred, og tyder saaledes hen paa en Forening af et vist Antal (100 eller rettere 120, et „Storhundrede") Fam ilier, der sluttede sig sanunen til fcelles Religionsovelse, Retssikkerhed og Forsvar. Ethvert Herred indeholdt oprinde- lig lig e mange (120) Boel eller Jordejendomme, som ved den tiltagende Befolkning naturligvis snart deltes i flere; det havde allerede fra Oldtiden af fit eget Rettergangsthing (inaaske oprindelig tillige Offersted) og Herredsinddelingen dannede Grundlaget for Fordelingen af Ledingsbyrden, det v il sige Forpligtelsen til at stille Mandstab til Krigstjeneste. — Omfanget af Herredet bestemtes rimeligvis ved naturlige Grcenser, og disse have uden T v iv l i det voesentlige vedlige- holdt sig til vore Dage. Herredet havde sin scerstilte Foged og Skriver og udgjorde en Enhed med Hensyn trl Skatte- forhold, Veje og Broer. J n d til den nuvcerende Amtsinddeling fastsattes ved Reskript af 4. Septbr. 1793, Var Bjeverskov Herred en Del af Tryggevcrlde Amt. Om dette Navn mindedes man in d til den seneste Trd ved Bencevnelsen „Tryggevcrlde Am t­ stue" , hvilken dog ikke var paa Herregaarden Tryggevcrlde, men i Kjoge. Herfra Llev den til ikke liden Ulempe for 1 2 Beboerne i Herredet ved Lov af 12. Decbr. 1860 forflyttet til Nonnede og henlagt under Vordingborg Amtstuedistrikt. Herredet har faaet sit Navn efter Kirkebyen Bjeverskov, der ligger i den nordvestlige Del af det. Navnet er til for- skjellige Tider skrevet forskjelligt, saaledes i Kong Valdernars Jordebog omtr. 1250 Byaucerscog, Byceuerskow og Biafrcescog, ved 1590 Bieffuerskouff og i forrige Aarhundrede almindelig Biefverskov, hvilket endnu findes paa flere Kort. M u lig t burde Navnet skrives Bjoeverskov eller Bceverskov, da det synes at have sin Oprindelse fra Bceverne, som tidligere fandtes her i Landet. Herredct er megct skovrigt og kan henregnes til Landets mest skovbevoxede Egne. A f de 37,057 Tonder Land, Herredet indeholder, er 5345 Tender anfort som Fredskov*), hvoraf igjen Vallo Stifts Skove udgjore 5168 Tonder Land^). — I Middelalderen — fortcelles der — var der endnu langt mere Skov, som paa flere Steder skal have vceret noesten uigjen- nemtroengelig. Sandsynligvis er det mere end 2 a 300 Aar, siden de den Gang saa tcette Skove faldt for Oxen. Herredet grcrnser mod Nord til Ramso Herred, hvorfra det er skilt ved Kjoge Aa. Dcnne lober i ostlig Retning fra Humleore Skov forbi Rejnemark, Spanager, Lellinge til Kjoge, hvor den gaar syd for Byen og udmunder i Kjoge Havn. Längs den modsatte Side af Aalobet gaar et ejen- dommeligt Bakkestrog, den saakaldte „Aas", der stroekker sig fra Gammel - Kjogegaard forbi Gammel - Lellinge hen imod Ningsted. De mcerkcligste Hojdepunkter ere „Glentehoj" ved Lellingegaard og „Vittenbergbakken" ved Spanager, hvorfra haves en vid Udsigt. M an kan saaledes se Korset paa Frue Kirke og Spiret paa Frelsers Taarn i Kjobenhavn. ' Sagnet bereiter, at man i gamle Dage künde fra Fjorden ved Kjcge igjennem Aaer og Soer sejle lige op til Egnen ved Ringstedt 3 M od Ost danner Ostersoen eller Kjoge B ug t Grcensen paa en Strcekning af oder en halv M il, orntrent t il Pram- broen — 1540 kalbet „Prambroff" — og derfra indtil Trygge- vcrlde er Slukefteraa, Prarnaa, Stevnsaa eller Tryggevoeldeaa Grcenseskjellet. — M od S yd og Best er der ingen naturlige Grcenser, kun Sognefljel; mod S yd stoder det op til Faxe Herred, mod Best til Ringsted Herred. ^ Ester et gammelt Sagn skal Tryggevcelde Aa, der mcerkelig nok har alle de foran anforte Navne, tidligere have vceret et betydeligt Vandlob. Den Var den Gang mellem Kjoge og Prcesto Bugter sejlbar for fladbundede Skibe, og man behovede ikke, saaledes som nu, at gaa uden- om Stevns Klint. Hvor langt bette ligger tilbage i Tiden, vides ikke, men in d til Begyndelsen af det attende Aarhun­ drede skal Forbindelsen dog have bestaaet som et sammen- hcengende, om end lille Lob. Ved den T id blev den imid- lertid overstaaren, omtrent ved Sm erup, saa at der blev et mindre sydligt og et storre nordligt Aalob^). (Enhver, der Var Ojenvidne til Stormfloden og Hojvandet den 13. November 1872, künde faa S yn for Sagn for Sandsynligheden af, at Aalobet imod Nord for Aarhundreder siden kan have vceret en sejlbar Strom for mindre Skibe; saalangt Ojet künde naa, Var der nemlig Band paa omtrent en halv Fjerdingvejs Brede.) — Om Venderne paa deres fladbun­ dede Skibe have benyttet sig af bette Vandlob til at gjore Jndfald i den sydostlige Del af Sjcelland, kan vel ikke be­ sternt paavises, men Saxe bereiter: „at de hcergede de danfle Kyster paa en saadan Maade, at det sydlige og ostlige Sjcelland Var ganske udyrket og folketomt" ^).