Af Toke Løgstrup Leth Endnu en bog om kærlighed Ord omkring kærlighed hos The Magnetic Fields Yet another book of love ords about love !ith The Magnetic Fields ♥ "ultur & Medier E$amensarbete i Kulturvetenskap 1&hp "onst, kultur och kommunikation (")* Malm+ H+gskola -T 2/%) ,andledare0 Petra Ragnerstam & Gunnar Krantz E$minator0 Petra Ragnerstam Toke Løgstrup Leth Abstract Love is a constant in popular music, an dosis of daily escapism which have changed over time. The changes seem inspired or even aligned with the mindset of society. But what are the lyrics of the present popular music really inspiring us to do? As an allie this paper has chosen 5 songs from album 69 Love Songs by The Magnetic Fields, to show Love from alternative perspectives. From the views of the restricted Ideology of Love and The egocentric Postmodern perspective to the culture acclaimed ”Free Love”. The Magnetic Fields usually takes side with ”Free Love” and then successfully uses elements from the other two perspectives, to describe a Love scenario in various situations. By using these other elements the lyrics of The Magnetic Fields creates a more trustworthy approach to Love and its indefiniteness. In analyzing the lyrics of these 5 songs this paper will discover why these songs aren't as cheesy and corny than regular popular music. As present popular music has a tendency to involve reproductive messages, weddings and personal success, whereas The music of ”free love” lend towards romantiscm and an unified togetherness. In cultural context the desire for romantiscm almost always seem to trump reproductive messages, but does this also apply in society? This paper will give its contribution by examinating these major issues. Analyzing Love with the music of The Magnetic Fields By: Toke Løgstrup Leth, Houours dissertation and final examproject in Cultural Studies/Literature, 20 credits, School of Arts and Communication (K3). Faculty of Culture and Society, Malmö University. Supervisor: Petra Ragnerstam. Spring 2013 Keywords: Love, Individualism, Free Love, Popular music, Ideologies of Love, The Magnetic Fields, Romantiscm. Toke Løgstrup Leth Introduktion Foruden det store spørgsmål om livets mening, rummer livet også mange spørgsmål omkring kærlighed. Disse spørgsmål har mange forskellige mennesker forsøgt at komme til bunds i. Deres indsats har været med til at normalisere den kærlighed, som trives i vore nuværende samfund. Kærligheden har været en længere rejse igennem, fra det mere restriktionsbundede via religion og kønsroller over til den frie kærlighed. Den frie form gjorde den tilgængelig for alle, på tværs af tidligere dominerende opdelinger såsom klasser og blodlinjer. Denne frie kærlighed som også kaldes den romantiske ideologi, er dominerende på den kulturelle scene. Den frie kærlighed havde en chance for at etablere sig, i stedet har vi omringet os i en kærlighed heftigt præget af et postmoderne syn. Lykke, både som personlig og familiær succes, er blevet målet for mange personer. Lykke er blevet en norm bl.a. indenom kærligheden, som vi definerer vore liv udfra. I dag forefindes der en tro på at kærligheden, indgår i familielivets norm. Hvilket anses som værende livets vigtigste mål, endda nærmest en rettighed. Den frie kærlighed anser ikke familielivet som et nødvendigt kriterie, men ser mere på romantismen i selve kærligheden, som ikke nødvendigvis har en lykkelig slutning. Når undersøgelser indikerer at den romantiske frie kærlighedshistorie sælger bedre end historier om sex (Blum 2005:335) bevises det at der forefindes en interesse for den romantiske historie. Måske ikke kun i form af et eskapistisk frirum i den trivielle hverdag. Kærligheden præsenteres vidt forskelligt i en tid præget af vækst, fankultur, reality-fjernsyn, stenalderkost og populærterapi. Den opstilles både som noget udefinerbart over til at være mere defineret i behov for intimitet og social anerkendelse. Uanset portrætteringen præges vore meninger og holdninger af forskellige medier, hvilke har større indflydelse end hvad der forventes. Indflydelsen efterlader mennesker i en postion hvor der skal tages et valg om hvilket aspekt af kærligheden som passer dem bedst. Et af disse medier er musikken, som ofte står frem som forkæmper for den frie kærlighed. Musik må anses som det mest udbredte medie, hvilket giver den stor indflydelse og dermed også et større ansvar til at fremvise emner såsom kærligheden. Nutidens populærmusik har en tendens til at appellere mest til det behovstrængende individ, men den frie kærlighed er en konstant modspiller i kampen om poplisterne. Historisk set har kærlighed og musik altid haft en sammenknytning, men hvilke signaler udseender musikken egentlig omkring kærlighed? Musik bombarderer os både med ønsketænkning og fremtidige forventninger til individet, samt kærlighedens fortryllende effekt. Denne fortryllende kærlighed er en af de største inspirationskilder til lyrikeren, hvad enten Toke Løgstrup Leth 1 har man har den, har mistet den, er blevet knust af den etc. Musikken kan bruges til at lære andre hvorledes at opfatte kærlighed, forelskelse, sorg osv. Et sæt at gøre det på ses hos bandet The Magnetic Fields, hvorpå sangskriveren Stephin Merritt fremviser flere forskellige måde at tolke romantik og andre aspekter af kærligheden. Denne opgave vil tage fat i kærligheden i 3 forskellige former. Kærligheden som ideologi og diskurs, det postmoderne syn på kærligheden og den frie kærlighed. Fungerer normer, idealer og normalitets ønsker virkelig i kærligheden? Kærligheden som ideologi giver indsigt i hvorledes kærligheden karakteriseres objektivt set. Kærligheden er måske mere en diskurs i sig selv? Her fremhæves kærligheden som opsat og gentagende, dens magt som menneskeskabt fænomen. Over til det postmoderne syn på kærligheden, hvor det er individet som muligvis er ved roret. Hvilken prioritering har kærligheden i individualismen? Kan to individer skabe og indgå i en relation? Til at modsvare disse kærlighedsformer og som fortaler for den frie kærlighed, vil opgaven tage parti hos musikbandet The Magnetic Fields. Den valgte metode består af analyse af 5 udvalgte sange fra deres album 69 Love Songs, hvilket vil fremstå som materiale for den frie kærlighed. Til de to andre som former for kærlighed vil der tages udgangspunkt i sociologisk teori og diskursteori fra Barthes. Toke Løgstrup Leth 2 Hvem er The Magnetic Fields Dette amerikanske band består af Stephin Merritt, Claudia Gonson, John Woo og Sam Davol. Merritt som er primus motor i The Magnetic Fields, skabte sammen med Gonson bandet tilbage i 1989. Deres venskab strækker sig tilbage til 1983 og de to har haft andre småbands forinden. Bandets titel The Magnetic Fields er taget efter bogen Les Champs Magnétiques, skrevet af de franske poeter André Breton og Philippe Soupault. Bogen blev som den første nogensinde publiceret i genren surrealisme tilbage i 1920. Bandet The Magnetic Fields' rejse startede i et ungdomsmiljø som var mest præget af punk- og rock genren. Her spillede de deres meget atypiske musik, deres første sange og album var primært elektronisk, lavet på Merritts samling af synthesizer. I dette miljø stod de som det eneste band, hvori der ingen guitar fandtes, dette blev dog ændret da Woo senere kom ind i bandet. Både Sam Davol og John Woo blev en del af bandet lidt henad vejen, Davol allerede i opstartsfasen i 1989 og Woo i 1994. Begge spiller de primært på strengeinstrumenter, såsom cello, guitar og mandolin. Engang imellem hænder det at Woo får muligheden for at spille ukulele, et instrument som senere hen er blevet en del af Merritts identitet. Davol og Woo er blot musikere, på den måde at det er Merritt som driver The Magnetic Fields, muligvis lettere diktatorisk. Merritt skriver tekst og musik, som Davol og Woo så er med til at rette til, ud fra Merrritts udgangspunkt. Claudia Gonson er trommeslager og pianist, derudover er hun også bandets manager. Hun fremstår desuden som den moderlige figur, organiserede person og forretningskvinden bag The Magnetic Fields. Hendes forretningssans anses som hovedårsagen til at bandet ikke er druknet i mainstream kulturen, men i stedet bibeholdt deres indie-image. Primus motor Stephin Merritt er tekstforfatteren, hvilket gør at det primært er ham jeg vil referere til i videre læsning. Grundet at det er hans egenskaber i at skabe imaginære forestillinger og fortællinger, som trækker bandet frem. Hans hang til tekster har gjort at han tidligere har arbejdet som redaktør og skribent hos bl.a. SPIN magazine og Time Out New York. Merritt's lyst til at lave musik virker uendelig og indtil videre kan han, foruden The Magnetic Fields, skrive 3 andre bands på sit CV. Derudover har han arbejdet med musik til film og musicals. Sammen med Gonson har Merritt hele tiden været åbenlys omkring sin homoseksualitet. Merritt har tidligere i et interview udtalt sig at ingen rigtigt har spurgt om hans seksualitet, da alle bare gik udfra at han var til det samme køn. Merritt hentyder selv at det var i hans tekstforfatteri, at hans seksualitet kom til syne. På trods af at Merritt er kendt for at skrive tekster hvori hans egen identitet aldrig afsløres, skabes teksterne udfra andre faktorer såsom populærkulturelle klichéer. Udefra kan Merritt bedst beskrives som en sarkastisk belæst musikfanatiker, gemt i en buttet middelmådig krop. En åbenlys kritisk romantiker, med et velovervejet anti-sind og med et åbenlyst Toke Løgstrup Leth 3 ubehag overfor forbrugsmedierne. Merritt ønsker ikke at lade sig præsentere igennem medierne, mere blot en lyst til at lade hans identitet komme frem via hans musik. Han virker dog ikke så generet i at stille op til koncerter, til trods at han i starten af han karriere var helt imod det. I don’t think there are any clichés I try to avoid. As soon as I spot a cliché, I go for it. I feel like clichés are the most useful thing in songwriting. They’re the tool on which you build all the rest of the song. - Stephin Merritt1 Merritt har en fascination for populærmusik og musicals, hvilket kommer til udtryk i hans sange.