​Marissa Nadler Hypnotiserer Dig Ind I Sit Apokalyptiske Drømmeunivers

​Marissa Nadler Hypnotiserer Dig Ind I Sit Apokalyptiske Drømmeunivers

2019-05-28 16:00 CEST Marissa Nadler hypnotiserer dig ind i sit apokalyptiske drømmeunivers VEGA præsenterer Marissa Nadler hypnotiserer dig ind i sit apokalyptiske drømmeunivers Den 30. september åbner den amerikanske sangerinde op for sit intime og mørke singer/songwriter univers i Lille VEGA. Siden debuten for 15 år siden har Marissa Nadler trådt sine egne musikalske fodspor og især høstet roser for de hypnotiserende vokalarrangementer og sit guitarspil. Sangerinden, som også er uddannet illustrator, forstår at male den amerikanske sangskrivertradition med både surrealistiske facetter og monumentale metaforer. Nadler dykker ned i det, hun selv kalder for apokalyptiske drømmeuniverser. Hendes ottende album, For My Crimes, er lyden af uro, som giver plads til sandhed. De elleve sanges intimitet definerer albummet og bliver forstærket af en stærk feminin energi. Sammen med co-producerne Lawrence Rothman og Justin Raisin (Angel Olsen, Kim Gordon, Charli XCX) følte Nadler sig i stand til at eksperimentere uden at kunne forvente fordømmelse under indspilningerne. Foruden saxofonisten Dana Colley er alle de medvirkende musikere på For My Crimes kvinder med hver deres distinkte stil. Angel Olsen, Kristin Kontrol (Dum Dum Girls) og Sharon Van Etten låner alle deres vokal ud på sangene og tilføjer dynamik til Nadlers sange. Men det er stadig hendes hypnotiserende stemme, som sangene er centreret omkring. I 2007 trådte sangerinden for alvor ind i musikbranchens rampelys, da hun lavede et gåsehudsfremkaldende cover af Radiohead-klassikeren “No Surprises” i anledning af deres 10-års jubilæum. Musikkens temaer kredser oftest om den finurlige og tabte kærlighed. Pitchfork har kaldt hendes musikalske stil simpel, men forbløffende, og hendes bagkatalog for en topografi af knuste hjerter. Blandt inspirationskilderne finder man stærke kvindelige legender som Patti Smith, Kate Bush og Joni Mitchell. Fakta om koncerten: Marissa Nadler (US) Mandag d. 30. september kl. 20.00 Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V Billetpris: 170 kr. + gebyr Billetsalget starter i dag kl. 16.00 vega.dk og Ticketmaster. Læs mere om og køb billet til koncerten med Marissa Nadler. Se video på YouTube her VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +700 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. Kontaktpersoner Bettina Balle Pressekontakt PR Manager [email protected] 33260959.

View Full Text

Details

  • File Type
    pdf
  • Upload Time
    -
  • Content Languages
    English
  • Upload User
    Anonymous/Not logged-in
  • File Pages
    3 Page
  • File Size
    -

Download

Channel Download Status
Express Download Enable

Copyright

We respect the copyrights and intellectual property rights of all users. All uploaded documents are either original works of the uploader or authorized works of the rightful owners.

  • Not to be reproduced or distributed without explicit permission.
  • Not used for commercial purposes outside of approved use cases.
  • Not used to infringe on the rights of the original creators.
  • If you believe any content infringes your copyright, please contact us immediately.

Support

For help with questions, suggestions, or problems, please contact us