Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre INUSSUK • Arktisk forskningsjournal 3 • 2013 Grønlands bygder – økonomi og udviklingsdynamik Kåre Hendriksen Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre INUSSUK • Arktisk forskningsjournal 3 • 2013 Grønlands bygder – økonomi og udviklingsdynamik Kåre Hendriksen Grønlands bygder – økonomi og udviklingsdynamik INUSSUK • Arktisk forskningsjournal 3 • 2013 Copyright © Forfatteren og Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, Nuuk, 2013 Tilrettelæggelse: allu design – www.allu.gl Sats: Verdana Forlag: Forlaget Atuagkat ApS Tryk: AKA Print A/S, Århus 1. udgave, 1. oplag Oplag: 500 eksemplarer ISBN 978-87-92554-63-5 ISSN 1397-7431 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til denne publikation, bedes venligst tilsendt. Skriftserien INUSSUK udgives af Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, Grønlands Selvstyre. Det er formålet at formidle resultater fra forskning i Arktis såvel til den grønlandske befolkning som til forskningsmiljøer i Grønland og Danmark. Skriftserien ønsker at bidrage til en styrkelse af det arktiske samarbejde, især inden for humanistisk, samfundsvidenskabelig og sundheds- videnskabelig forskning. Redaktionen modtager gerne forslag til publikationer. Redaktion Forskningskoordinator Najârak’ Paniula Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Grønlands Selvstyre Postboks 1029 3900 Nuuk Telefon: +299 34 50 00 Fax: +299 32 20 73 E-mail: [email protected] Publikationer i serien kan rekvireres ved henvendelse til Forlaget Atuagkat ApS Postboks 216 3900 Nuuk E-mail: [email protected] Indholdsfortegnelse Forord . 6 Indledning – en undren . .9 Bogens struktur og læsevejledning . 15 Del 1 – Baggrund og bæredygtighed • Kapitel 1 Et historisk rids . 16 • Kapitel 2 Bæredygtig udvikling i Grønland . 32 Bæredygtighedsbegrebets styrker og svagheder . 33 Operationelle definitioner af bæredygtighed . 36 Bæredygtighed i Arktis . 38 Bogens tilgang til bæredygtighed . 41 Del 2 – Økonomi i et bostedsperspektiv • Kapitel 3 Byer og bygders eksistensgrundlag . 44 Udviklingen i erhvervsgrundlaget . 45 Bostedernes skattegrundlag . 51 Bygdernes eksistensgrundlag . 54 Bygdernes officielle økonomi . 55 Distrikternes indkomst- og erhvervsgrundlag . 58 Fangsten og den uformelle økonomi . 70 Store forskelle mellem bygder . 79 • Kapitel 4 De offentlige udgifter og bygderne . 81 De offentlige udgifter i relation til bosted . 81 Kommunernes økonomi . 83 Bygderne og den kommunale økonomi . 98 • Kapitel 5 Hjemmestyret – en central spiller . 112 Det skæve sundhedsvæsen . 114 Hjemmestyrets servicekontrakter . 123 KNI A/S . 124 Great Greenland . 127 Arctic Green Food . 129 Nukissiorfiit . 129 Royal Arctic Bygdeservice A/S . 135 Arctic Umiaq Line . 136 Air Greenland . 137 Servicekontrakternes betydning . 140 Offentlige anlægsinvesteringer . 141 Offentlig finansiering af boligområdet . 147 • Kapitel 6 Betydningsfulde krydssubsidieringer . 150 Mittarfeqarfiit . 153 Royal Arctic Line . 155 Tele Greenland . 158 Krydssubsidieringernes beskedne betydning . 170 • Kapitel 7 Økonomien i et nyt perspektiv . 172 Bygdernes livs- og erhvervsgrundlag . 172 Den offentlige finansiering af bygderne . 177 Del 3 – Bygdernes stemme • Kapitel 8 Samtalen som værktøj . 186 Studiets empiriske datagrundlag . 187 Metodisk tilgang . 189 • Kapitel 9 Nanortalik – Sydgrønland . 199 Nanortalik . 200 Aappilattoq . 201 Alluitsup Paa . 210 Fåreholdersteder . 218 Udviklingstendenser i Nanortaliks bygder . 225 • Kapitel 10 Kangaatsiaq – det glemte distrikt . 227 Attu . 229 Ikerasaarsuk . 239 Udviklingstendenser i Kangaatsiaq distrikt . 252 • Kapitel 11 Upernavik – de mange bygder . 255 Tasiusaq . 259 Nuussuaq . 274 Hellefiskens betydning for Upernavik . 282 Upernavik distrikts udviklingsdynamik . 289 • Kapitel 12 Ammassalik – bagsiden af landet . 301 Distriktet i dag . 307 Isortoq . 310 Kuummiut . 317 Udviklingstendenser i Ammassalik . 325 Del 4 – Bygderne i et nyt perspektiv • Kapitel 13 En tværgående analyse . 333 Udviklingstræk i de fire distrikter . 333 Fællestræk ved bygdekategorierne . 345 Forudsætninger for lokal dynamik . 355 • Kapitel 14 Sammenfatning og perspektivering . 360 Bygdernes økonomi og udviklingsdynamik . 360 Store forskelle på bæredygtighed . 363 Institutionelle rammer styrende for bæredygtighed . 372 Navne og begreber . 379 Referencer . 382 Øvrig anvendt litteratur . 389 Forord Af Erik Lund, journalist og forfatter Det er ikke hver dag, der udkommer en afhandling om, hvad Grønland vil og kan med bygderne. Men det er akkurat, hvad der er sket for Kåre Hendriksen, der siden 2008 har været fast underviser på den arktiske ingeniøruddannelse i Sisimiut. Det er en virkelig god afhandling fordi den samtidig er meget personlig og med ret så markante synspunkter – med kant. Nu kommer den i en let revi- deret form som bog. Bogens længde skyldes, at den består af to undersøgelser. Dels en kortlæg- ning og analyse af bygdernes økonomi, dels en analyse af bygdernes lokale dynamik med henblik på at afklare, hvorfor nogle bygder udvikles, medens andre stagnerer eller affolkes. Gennem de seneste 30 år har Kåre Hendriksen med enkelte undtagelser opholdt sig længerevarende i flere distrikter, og han har – som nok en af de få – overnattet i tre fjerdedele af Grønlands bygder. Det er lykkedes for ham at opbygge et geografisk og emnemæssigt vidtspændende kontaktnet. Han har også været konsulent for Undervisningsdirektoratet i Nuuk og kon- sulent for Rambøll på projekter med tilknytning til Grønland, projektleder for Nordisk Industrifond om bæredygtig turisme i Arktis og ansvarlig for udar- bejdelsen af Nordisk Ministerråds arktiske turismestrategi. Det er akkurat disse vidtspændende erfaringer, der sætter Kåre Hendriksen i stand til at indlede med en undren – og delagtiggøre læseren i denne undren på en måde, så nysgerrigheden straks vækkes. Læseren bliver medrejsende på en arktisk opdagelsesrejse af de mere usædvanlige. Fine billeder fra bygderne veksler med det omfattende statistiske materiale. Debatten om bosætningsmønstre i Grønland har været hektisk, lige siden G60-planerne blev offentliggjort og iværksat. Der er fremført en del udoku- m e n t e r e d e p å s t a n d e , b l . a . o m a t b y g d e r n e m e d f ø r e r e k s t r a m i l l i a r d o m k o s t n i n - ger. Men bygdebeboernes stemme har stort set været fraværende i debatten. De får nu mæle, ikke mindst gennem de mange direkte citater. Udviklingen i bosætningsmønsteret følger flere spor. Samlet set er der sket en affolkning af bygder og byer i yderdistrikterne. Men der er også bygder, der vokser og klarer sig fint. 6 I den situation opstod for Kåre Hendriksen et behov for en mere systema- tisk og tilbundsgående analyse. Derfor har han lige siden 2000 indsamlet og analyseret data i relation til samfundsudviklingen med fokus på erhvervs- udvikling, uddannelse og bosætningsmønstre. Da det ikke lykkedes ham at finde en analyse eller betænkning, som på en kvalificeret måde belyste bygdernes økonomiske betydning og udviklings- dynamik, besluttede han sig for selv at skrive den! Det er blevet til den nu foreliggende bog, der er vigtig, fordi den inddrager nye perspektiver på bosætningsdebatten. Kåre Hendriksen er gået grundigt til værks: 130 længerevarende interviews med bygdebefolkningen og et tilsvarende antal korterevarende interviews. Han har rejst med fiskere og fangere i joller og på hundeslæder – i stedet for som eksperter og politikere flest at lande i bygden med en helikopter og blot tilbringe en time eller to på stedet. Her anes en slet skjult polemik med ekspertvældet udefra, der ikke forstår den lokale identitet. Bogens måske stærkest virkende afsnit er netop, hvor han giver plads til den lokale frustration over sjældent at blive hørt og aldrig blive reelt medind- draget og forstået – ikke fordi eksperterne kun sjældent taler grønlandsk, men simpelthen fordi også grønlandsksprogede eksperter og politikere kan tale hen over hovederne på lokalbefolkningen ud fra planer og systemer, der er fastlagt på forhånd i det fjerne Nuuk – eller endnu længere borte. Bogen munder ud i en engageret diskussion om medbestemmelse og borger- inddragelse. Her er plads til forbedringer! For en af de mest bemærkelses- værdige iagttagelser fra de mange samtaler og interviews i bygderne har været borgernes tilbagevendende oplevelse af overhovedet ikke at blive hørt. Hver gang Kåre Hendriksen refererede til rapporter og redegørelser om bygdernes situation, stod folk uforstående. Dem havde de ikke kendskab til! Hvad mere er: Gik han i detaljer, blev folk ofte ophidsede eller rystede på hovedet. De kunne ikke genkende de forhold, der blev beskrevet om deres bygd. Dette ser han ikke som resultatet af et bevidst forsøg på at skjule infor- mationer for befolkningen. Der er derimod tale om en række barrierer på forskellige niveauer. Det er for det første sjældent, at rapporter distribueres til bygderne, også selvom de direkte angår befolkningen her. Og bliver de endelig distribueret, ændrer de alligevel ikke ved noget. For en stor del af rapporterne findes kun på dansk. I det omfang de oversættes, kan flertallet af befolkningen fortsat ikke forstå dem, for det er vanskeligt at oversætte rapporternes akademiske sprog til et begribeligt grønlandsk. 7 Derfor opstår der en dyb kløft i referencerammen mellem det administrative lag i centraladministrationen i Nuuk og i de nye fire storkommuner og så bygdebefolkningen. I noget mindre omfang eksisterer den samme kløft mellem