Sønderjyske Årbøger 2015 Sønderjyske Årbøger 2015 Redaktion: Mikkel Leth Jespersen Hans-Ole Mørk Anne Marie Overgaard Mogens Rostgaard Nissen Hans Schultz Hansen Mads Mikkel Tørsleff Historisk Samfund for Sønderjylland Skrift: Palatino Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Skejby Bogbinder: Centrum Grafisk Færdiggørelse A/S, Randers ISSN 0106-4452 Fagfællebedømmelse (peer review) Historiefaglige artikler i Sønderjyske Årbøger underkastes ekstern fagfælle- bedømmelse før publiceringen. Rettelse til Sønderjyske Årbøger 2014 I Anders Hauges artikel »Valgene til Rigsrådets folketing og landsting i krigens skygge i 1864« skal følgende tekst på side 75, linje 15-16, udgå: 1. valgkreds, København med fire medlemmer, 481 stemmesedler udsendt, 314 returneret. Forsidebillede: Statue af grev Folke Bernadotte i Mindeparken i Kruså ved hovedvej 10. Det fire meter høje monument, som er udført i bronze af billedhuggeren Jørgen Gud- munsen-Holmgreen, blev rejst i 1960. På soklen står: Folke Bernadotte og herun- der: Pro armis caritas, dvs. barmhjertighed fremfor våben. Statuens oprindelse kan føres helt tilbage til 1949, hvor danske kz-fanger tog initiativ til at sætte Bernadotte et minde. Imidlertid opstod der splid i komite´en, og udbrydere fra komite´en rejste allerede samme år en mindesten på vestsiden af hovedvej 10. På mindestenen, der vejer 12 tons, er der et bronzerelief af Berna- dotte, og forneden på stenen, som er udført af kunstneren S. Forchhammer, står der: Rejst af koncentrationslejr fanger. På ti-årsdagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1955 afslørede den norske udenrigsminister Halvard Lange en norsk mindesten sat til ære for den danske hjælp til de norske kz-fanger. Inskriptionen lyder: På denne vei kom våren 1945 tusener av norske politiske fanger hjemover fra nazistiske fengsler og konsen- trasjonslejre. Denne bauta har Norge reist til minne om de danske hjelpetrans- porters innsats. Oprindeligt stod denne bauta ved siden af stenen fra 1949, dvs. på vestsiden af vejen, men senere blev den flyttet over på østsiden i forbindelse med en vejre- gulering. Her står den relativt nær hovedmonumentet i mindeparken, nemlig statuen af Folke Bernadotte. Billedet af statuen relaterer sig til Henrik Skov Kristensens artikel »De Hvide Busser i et sønderjysk perspektiv« i årbogen. Foto: Hans-Ole Mørk. Indhold Artikler Jens Ole Christensen: En øretæveindbydende fuckfinger til de politiske opgavestillere – nogle (efter)tanker om TV-serien »1864« . 7 Inge Adriansen: Krigen 1864 i dansk og tysk billedkunst . 26 Mogens Rostgaard Nissen: Jens Mungard – Strandtidslen er min blomst 57 Nikolaj Petersen: »Løjtnant-oprøret« i Tønder 1926: Drama, tragedie eller farce ............................................... 93 Jana Prose: Det danske mindretals engagement i mindretalssamarbejdet i Weimarrepublikken . 125 Hans Schultz Hansen: Stolligaffæren 1936-1940 . 155 Henrik Skov Kristensen: De Hvide Busser i et sønderjysk perspektiv . 193 Anmeldelser Albers, Klaus: Düppel 1864. Schleswig-Holstein zwischen Dänemark und Preussen (ved Rene´ Rasmussen) . 233 Appel, Charlotte og Ning de Coninck-Smith (red.): Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Bind 4: Da skolen blev sin egen. 1920-1970. Bind 5: Da skolen blev alles. Tiden efter 1970 (ved Lars N. Henningsen) ................................ 240 Blond, Anne, Kim Furdal og Carsten Porskrog Rasmussen (red.): Forun- dringsparat. Festskrift til Inge Adriansen (ved Peter Fransen) . 242 Blæsild, Benno: Krigen på havet. 1864 – omkring Jylland (ved Rene´ Ras- mussen) ............................................. 233 Boll-Johansen, Hans: Danskerpak og tyskerpak. De danske og tyske i Sønderjylland – og hvordan vi hver for sig oplevede krigen (ved Hans Schultz Hansen) ....................................... 244 Danker, Uwe og Utz Schliesky (udg.): Schleswig-Holstein 1800 bis heu- te. Eine historische Landeskunde (ved Jørgen Witte) . 245 Dragsbo, Peter: Arkitektur til grænsen. Arkitektur og nation i euro- pæiskegrænselande 1850-1940 (ved Jørgen Toft Jessen) . 248 Dybbøl 1864-2014 (ved Signe Frederiksen) . 250 Ezra, Roni (instr.): 9. april (ved Christian Peder Mutwa Christensen) . 252 Furdal, Kim og Flemming Sørensen: Værd at bevare. Gårde og huse i Løjt Sogn (ved Jørgen Toft Jessen)........................... 253 Glenthøj, Rasmus: 1864 – Sønner af de slagne (ved Rene´ Rasmussen) . 233 Hagelstein, Karl-Otto: Eine an sich mittelmässige Frage. Der deutsch- dänische Konflikt 1864 (ved Hans Schultz Hansen) . 255 Henningsen, Kaj, Lars N. Henningsen og Martin Bo Nørregård: Sani- tetssoldat på østfronten. Haderslev-vognmaleren Iver Henningsens breve og tegninger 1915 (ved Dan Obling) . 258 Jebsen, Nina: Als die Menschen gefragt wurden. Eine Propagandaana- lyse zu Volksabstimmungen in Europa nach dem Ersten Weltkrieg (ved Peter Thaler) ...................................... 259 Just, Flemming: Soldaten, der vidste, han skulle dø. Beretninger om fire timerskrig den 9. april 1940 i Sønderjylland (ved Mogens Rostgaard Nissen).............................................. 261 Jürgensen, Wilhelm: Füsilier-Regiment »Königin« Nr. 86 (ved Dan Obling) ............................................. 263 Klatt, Martin og Jørgen Kühl: SSW – Det danske mindretals historie 1945-2014 (ved Thomas Riis) .............................. 265 Klinge, Louise (red.): Marias breve – brevsamling fra 1. Verdenskrig af Maria Rasmussen (ved Hans Schultz Hansen) . 267 Kraack, Detlev (udg.): Jacob Petersen: Reise nach Hamburg, über Lübeck, Eutin, Plön, Kiel und zurück nach Flensburg, im Jahre 1809, nebst Bemerkungen über die bereisten Gegenden und O¨ rter (ved Lars N. Henningsen)........................................ 268 Larsen, Henning N.: Benådet. 32 dødsdømte danskere, der slap for hen- rettelse (ved Henrik Lundtofte)............................. 269 Larsen, Rolf: Hvorhen? Aabenraa-skibenes sejlads på verdenshavene (ved Lars N. Henningsen)................................. 271 Leth Jespersen, Mikkel: Kaptajner og kolonier. Sejlskibstidens oversø- iske Aabenraa-søfart (ved Benjamin Asmussen) . 273 Mikkelsen, Lis, Frode Sørensen og Ingolf Haase (red.): Fyrretyve fortæl- linger fra Sønderjylland (ved Jørgen Thomsen) . 275 Noack, Johan Peter: Da Danmark blev Danmark. Fortællinger af forhi- storien til 1864 (ved Rene´ Rasmussen) . 233 Witte, Frauke: Bemalte Teller im Garten. Eine Töpferei der Renaissance in Husum (ved Bjørn Poulsen)............................. 277 Øjenvidner 1914-1918 – sønderjyske soldaters beretninger. Forord af Inge Adriansen (ved Dan Obling) . 279 Forfatterliste ......................................... 281 Arkiver, museer og forskningsinstitutioner . 283 Fra den lokalhistoriske arbejdsmark . 310 Historisk Samfund for Sønderjylland . 310 Oversigt over årsskrifter og periodica . 319 Historisk Samfund for Sønderjylland, styrelse, kredsudvalg og regnskab ........................................ 328 Nyeste udgivelser fra Historisk Samfund for Sønderjylland 334 En øretæveindbydende fuckfinger til de politiske opgavestillere Nogle (efter)tanker om tv-serien »1864« Af JENSOLECHRISTENSEN Danmarks Radios og Ole Bornedals stort anlagte tv-serie »1864« delte vandene i 2014. Lad det være sagt straks, at følgende er min helt personlige og stærkt subjektive vurdering af den. Jeg er skuffet og ærgerlig, og jeg mener, at serien i bund og grund ikke handler om Krigen 1864 og dens langvarige og vidt- rækkende følger. Det er ikke sårfeberen fra 1864, vi bliver klogere på, men sårfe- beren fra 2001. Det lyder sikkert kryptisk – og lidt indebrændt, og det må faktisk gerne læses sådan. For jeg er dybt provokeret af tv-serien, så er også det sagt. Indledning – historien om 100 mio. kr. og lidt til ... Folketinget besluttede i maj 2010, som et led i en ny medieaftale mellem VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, at Danmarks Ra- dio skulle tilføres 100 mio. kr. til »... produktion af en historisk dramase- rie af høj kvalitet, der kan give danskerne kendskab til vigtige begiven- heder i Danmarkshistorien«.1 Ud over nøgleordene ‘høj kvalitet’ og ‘vigtige begivenheder i Danmarkshistorien’ blev det ikke i aftaleteksten nærmere præciseret, hvad baggrunden for bevillingen var, eller hvor- dan pengene skulle bruges. Meget peger på, at en serie om Krigen 1864 allerede spøgte i kulissen ved forligets indgåelse.2 Et gæt på baggrunden for bevillingen kunne være, at den skal ses i sammenhæng med det kanon-arbejde, der foregik i 2000’erne med historiekanon for folkeskolen mm., og som en reaktion på den ned- prioritering af historie som dannelsesfag i skoler og ungdomsuddan- nelser, som har præget det danske uddannelsessystem siden slutnin- gen af 1960’erne. Og måske skal bevillingen også ses i lyset af den voksende interesse for dansk historie, som har præget de seneste år, hvor historiske bøger, film og lignende oplever en markant interesse. 8 JENSOLECHRISTENSEN Jeg tror, at mange, der arbejder med historie, vil kunne nikke genken- dende til, at mange danskere er historisk ‘søgende’. Det er næppe forkert at gætte på, at man fra politisk hold havde Danmarks Radios lange og fornemme tradition for at lave historisk drama af høj kvalitet i baghovedet. En tradition, der f.eks. har omfat- tet serierne Bryggeren, Matador og Krøniken. Det er næppe heller for- kert at sige, at beslutningen var en stille anerkendelse af Danmarks Radios altdominerende rolle som Danmarks nationale historiefortæl- ler. Man kan vel f.eks. sige, at næppe noget har – på godt og ondt – formet den kollektive erindring om besættelsestiden som netop Mata- dor. Men, for der er jo et alvorligt