»Overtro og trolddom« Selskabet for Psykisk Forskning 1905-1930 Jesper Vaczy Kragh Fortid og N utid, september 2003, s. 163-185 I slutningen af 1800-tallet opstod en ny og meget omdiskuteret videnskab i England. Under navnet psykisk forskning blev særlige mentale fænome­ ner, som ikke blev forklaret af andre videnskaber, genstand for omfattende undersøgelser. Den psykiske forskning bredte sig til resten af Europa og kom således også til Danmark, hvor foreningen Selskabet for Psykisk Forskning blev dannet i 1905 i København. Selskabets historie viser, at der var en stor interesse for den psykiske forskning i perioden frem til 1930’erne. Mange fremtrædende videnskabsmænd var medlemmer af sel­ skabet, og forskningen fik ofte en positiv dækning i pressen. Med udgangs­ punkt i kildemateriale fra Selskabet for Psykisk Forsknings bibliotek og arkiv beskrives bla. grundlæggelsen af selskabet, hvem der blev medlem­ mer og de mange konflikter, som til sidst kom til at svække den psykiske forskning. Jesper Vaczy Kragh, f. 1968, cand. mag. i historie og dansk fra Roskilde Universitetscenter, forskningsrådsstipendiat ved Afdeling for Medicinhi­ storie - Medicinsk-Historisk Museum, Københavns Universitet. Har bla. skrevet: »En anden verden. Strejftog i spiritismens seancer og ritualer«, Ulrik Langen (red): Ritualer i europæisk historie (2002); »Mellem religion og videnskab. Spiritismen i Norden i 1800 og 1900-tallet«, Scandia, 1, (2002) samt flere bidrag til Politikens bog om det alternative (2002). Den psykiske forsknings fremkomst de spiritistiske seancer fortalte bla. var forbundet med den spiritistiske om mystiske bankelyde, om svævende bevægelse, som opstod i USA i 1850’er- borde og om hvide åndeskikkelser, der ne.1 Spiritisterne skabte på dette tids­ kom til syne i seancelokalerne. punkt stor opmærksomhed med deres Fra USA bredte spiritismen sig ha­ påstande om, at det var muligt at stigt til de europæiske lande. Især i kommunikere med de døde. Spiritisti­ Storbritannien fik spiritismen et stort ske medier, der fungerede som mel­ gennembrud og opnåede tilslutning i lemled i kontakten med ånderne, op­ de fleste samfundslag.2 Også blandt vi- trådte ved offentlige og private sean­ denskabsmændene og adelen vandt cer over det meste af kontinentet. Nog­ spiritismen indpas, specielt på grund le medier mente, at de ved hjælp af af mediet Daniel Home, der i 1860’er- klarsyn (clairvoyance) kunne se og ne skabte sensation med sine opsigts­ høre ånderne, mens andre medier vækkende seancer. Daniel Home op­ hævdede, at ånderne kunne tale gen­ trådte ikke blot i Storbritannien, men nem dem, når de var i trance. Der gik rejste rundt i det meste af Europa, også talrige historier om medier, der hvor han gav seancer for bla. kejser kunne levere spektakulære beviser for Napoleon 3. og den russiske zar Alex­ åndernes eksistens, og deltagere ved ander 2.3 163 Jesper Vaczy Kragh En kvindelig ånd er duk­ ket op under en seance med det britiske medie Elisa­ beth d’Espérance (1849- 1918) til højre i billedet. Medier som d’Espérance, der kunne få ånderne til at åbenbare sig, interesserede flere videnskabsmænd, der i den sidste del af 1800-tal- let begyndte at undersøge spiritismen. Elisabeth d’Espérance rejste rundt i Europa, hvor hun medvir­ kede ved talrige spiritisti­ ske seancer. Hun optrådte også i Danmark, Sverige og Norge, hvor hun skabte stor opmærksomhed. (Foto fra Martin Liljeblad: Ån­ deverdenen er virkelighed). I Storbritannien formåede Home at se; og i Tyskland blev professor i astro­ overbevise den berømte fysiker sir Wil­ nomi, Johann Zolner, overbevist, i liam Crookes. Darwins samarbejds­ Frankrig astronomen Camille Flam- partner og medudvikler af evolutions­ marion, og i Italien blev den berømte - teorien, Alfred Russel Wallace, blev og senere så berygtede - læge Cesare også vundet for sagen. Ligesom Croo­ Lombrosso spiritist. I de britiske uni­ kes eksperimenterede Wallace med versitetsmiljøer blev der i 1870’erne spiritistiske medier og skrev desuden stiftet foreninger, der havde til formål en række bøger om spiritismen.4 An­ at undersøge de spiritistiske fænome­ dre videnskabsmænd begyndte heref­ ner, og som udgav rapporter, der talte ter at tage spiritismen op til overvejel­ til fordel for spiritismen. 164 Overtro og trolddom Efter disse første tilløb blev The So­ at have deltaget ved seancer. Spiritis- ^ ciety for Psychical Research dannet i men kom allerede til Danmark i London i 1882.5 Formålet med det bri­ 1850’erne, men fik først for alvor fod­ tiske selskab for psykisk forskning var fæste i 1890’erne, hvor de første store at samle en række begavede viden- spiritistiske foreninger blev dannet.81 skabsmænd omkring en fordomsfri un­ denne periode begyndte spiritismen dersøgelse af spiritismen og andre be­ også at blive et diskussionsemne, og slægtede fænomener. Både spiritister kendte videnskabsmænd og kulturde­ og videnskabsmænd blev medlemmer battører tog stilling til den nye be­ af selskabet efter dets dannelse; og vægelse i flere af landets store aviser. I medlemskab var hverken i akademisk Politiken bekrigede Georg Brandes spi­ eller politisk henseende kompromitte­ ritismen, som han betragtede som den rende. Den britiske premierminister, værste overtro. En stor diskussion William Gladstone, blev således æres­ mellem flere debattører udspillede sig medlem i 1887 og betegnede den psy­ også i Politiken i 1893, og i Berlingske kiske forskning som »det vigtigste ar­ Tidende var der ligeledes flere artikler bejde, som bliver foretaget i verden. om emnet.9 Det skabte desuden op­ Langt det vigtigste«.6 Den senere pre­ mærksomhed, at spiritismen havde mierminister, Arthur Balfour, ind­ fået sin første opponent fra den etable­ meldte sig i 1882 og blev præsident for rede videnskab. Psykologen Alfred Le- selskabet i 1893. Nobelpristagere som hmann havde i et årelangt studie un­ J. J. Thomson, lord Rayleigh og Wil­ dersøgt spiritismen og dens historiske liam Ramsay var medlemmer, ligesom forløbere, og udgav i 1893-96 et fire- de franske nobelpristagere Charles bindsværk med titlen Overtro og Richet, Marie Curie og Henri Berg- Trolddom. Som titlen antyder, var bo­ son.7 Verdenskendte forskere som Wil­ gens konklusion ikke til spiritismens liam James, Pierre Janet og Freud var fordel: De spiritistiske fænomener korresponderende medlemmer. Talrige skyldtes bedrag, iagttagelsesfejl og fremtrædende videnskabsmænd var manglende kontrol med seancerne. Al­ engageret i den psykiske forskning, fred Lehmann skulle høste megen an­ som i tiden frem mod 1. Verdenskrig erkendelse både i Danmark og i udlan­ langt fra havde noget dårligt ry. det, hvor bogen udkom i flere oplag.10 Forskerne i det britiske selskab gik Spiritisterne, der havde næret en del grundigt til værks, og i deres under­ forhåbninger til Lehmann, var der­ søgelser af spiritistiske medier var der imod skuffede. For spiritisterne blev ofte tale om årelange forsøg. Hovedpar­ Lehmann en af de mest ildesete perso­ ten af de anerkendte videnskabsmænd ner fra den etablerede videnskabs forblev dog tvivlende overfor spiritis­ rækker; en inkarnation af den ensidi­ men, men velrenommerede forskere ge materialistiske holdning, som de som fysikerne Oliver Lodge og William mente prægede dansk videnskab. Barret blev ligesom William Crookes Men hvorfor havde Alfred Lehmann og Alfred Wallace overbevist om, at de viet så mange kræfter på spiritismen? spiritistiske fænomener var ægte. Hvorfor havde han givet sig i kast med disse årelange studier, som også om­ fattede et stort historisk arbejde? Leh­ Tidlig dansk forskning mann skulle senere blive medlem af Selskabet for Psykisk Forskning, men Danske videnskabsmænd blev også han syntes ikke - i modsætning til optaget af de spiritistiske fænomener, mange af medlemmerne - at have haft og nogle forskere lod sig omvende efter forhåbninger om at finde beviser for 165 Jesper Vaczy Kragh liv efter døden. Han var optaget af filo­ I årene før Overtro og Trolddom ud­ sofiske spørgsmål, men ikke af teologi­ kom, var Alfred Lehmann heller ikke ske problemstillinger eller spekulativ ildeset af de danske spiritister. Det filosofi, som han ved flere lejligheder vakte således glæde, da han under sit tog afstand fra. Han var heller ikke en arbejde med bogen henvendte sig til modstander af materialismen, men det spiritistiske tidsskrift Lysets Ban­ var - som mange af tidens videnskabs­ ner. Lehmann ville gerne foretage en mænd - dybt påvirket af naturviden­ kritisk undersøgelse af de danske spi­ skaben og havde gennemført en poly­ ritistiske medier under kontrollerede teknisk kandidateksamen, før han fik forhold i sit eget laboratorium. Som interesse for psykologien.11 følge af Lehmanns henvendelse kunne Efter at have bestået eksamen i an­ Lysets Banner med begejstring medde­ vendt naturvidenskab ved Polyteknisk le sine læsere, at spiritismen i Dan­ Læreanstalt i 1882, blev Lehmann op­ mark nu ville få en af sine første pro­ taget af psykofysikken. Han studerede i minente proselytter - Lehmann måtte årene 1885-86 i Leipzig under psykofy- naturligvis blive overbevist om spiri­ sikkens bannerfører, Wilhelm Wundt; og tismens sandhed, mente bladet. Sam­ inspireret af Wundt oprettede han efter me holdning delte de spiritister, som hjemkomsten fra Tyskland det første Lehmann personligt satte sig i forbin­ psykofysiske laboratorium i Danmark. delse med under arbejdet med bogen.14 Psykofysikken blev Lehmanns stå­ Som sagt skulle spiritisternes for­ sted inden for psykologien, men han håbninger til Alfred Lehmann ikke bli­ var dog også åben overfor andre områ­ ve indfriet. Spiritismen