En stribe kapelmestre var inviteret til premiere i marts 1942 på UFA-filmen ”Kejseren danser” (”Tanz mit dem Kaiser”) 106 PDF Created with deskPDF PDF Writer - Trial :: http://www.docudesk.com CIRKUS REVYEN (1942-46 + 1951-52) Efter Apolloteatret kom jeg til een af Danmarks festligste teaterdirektører i Cirkusrevuen på Bak- ken, Oscar Holst. Han var et vidunderligt menneske, og der var dejligt derude på Bakken. Der var mange små muntre hændelser. F. eks. ville Oscar Holst have en bestemt start på showet. Han sod i sin hvide jakke med én rød nel- like i knaphullet og hvid hat og tog imod gæsterne ved indgangen. Når tæppetid nærmede sig, skulle jeg som kapelmester gå over scenen, hen ad pisten (barrieren mellem scenen og orkestergraven). Midt på pisten skulle jeg så hilse hen mod ham ved indgangen – og når Oscar Holst løftede sin hvide hat, var det tegn til at jeg kunne gå ned i orkestergraven og slå an til ouverturen. Gennem årene var teltet, vi spillede Cirkus Revyen i blevet meget mørnet og utæt. En aften i en voldsom regnbyge, måtte der ringes efter Falck, som med pumper tømte orkestergraven – mens vi fortsatte med at spille til forestillingen. De blev de våde skos og sokkers aften. Ib Schønberg og jeg fulgtes så godt som hver aften fra Klampenborg Station og til fods gennem Dyrehaven til Cirkus Revyen. Ib Schønberg havde altid lommen fuld af småmønter, som han – der ellers var påholdende nok – delte ud med et smil til de mange unger, som var på strækningen. Husk at sige hjemme, sagde den smilende Ibbermand, at I har fået mønten af ”Onkel Ib”. Det var et af hans små reklamefif. Cirkus-Revyen 1942 fik en del omtale, bl.a. fordi man nu var gået væk fra den egentlige cirkusform med en manege og nu var der ”rejst en elegant Revyscene, med orkestret flyttet ned foran i en Or- kestergrav, ganske som i et rigtigt Teater.” De medvirkende var svenske Gustav Wally og hans ”henrivende Partnerske” Lillian Helle-Bro. ”De havde medbragt det kostbare og blændende udstyr fra Oscars-Teatern i Stockholm”. Holger Bjerre havde ”samlet et Elite-korps af 16 unge, skønne Kvinder.” Censuren hindrede at man kunne afleve- re ”den aktuelle Vise”, men anmelderen fandt dog ”denne Revy langt mindre ”rationeret” end de fleste andre.” Endvidere medvirkede Ib Schønberg, Olga Svendsen, Claire Feldern, som sang og spillede flygel og ”rejste en Bifaldsstorm, der næsten ikke vilde tage Ende. I Claire Feldern har Cir- kusrevyen fundet et Verdensnummer, der alene er Pengene værd, og ikke saa lidt til.” Til sidst ro- ses ”Otto Lington og hans storartede Orkester”. 107 PDF Created with deskPDF PDF Writer - Trial :: http://www.docudesk.com I efteråret 1942 var Lington på tourné i Danmark og familen var med. Bag Lington og frue ses sønnen John. I Cirkusrevyen 1943 havde man igen sikret sig Wally og Feldern, med ny stor succes. Danmarks Revydronning Liva Weel var hentet ind, men fik kun et par halvdårlige viser: ”Hvilket Misbrug af Danmarks største Revystjerne!” Schiøler Linck og Arthur Jensen var med blandt de øvrige. Lington brugte tiden i toget frem og tilbage til at regne ud, hvor mange musiknumre hans orkester spillede i løbet af sommeren i Cirkusrevyen: ”Resultatet er ret imponerende. Sæsonen for Cirkusrevyen er paa 90 dage, og der er 22 numre i hver Forestilling (2 om dagen). Det bliver i Løbet af Sæsonen til 5.280 Numre, men saa gentages Tingene op til fem Gange ved Viserne, og regner man med det, kommer Otto Lington og hans Orkester op paa ca. 10.000 Numre i Løbet af Sommeren.” (Det er noget vanskeligt at få regnestykket til at gå op! Men prøv selv.) Lingtons Tour-plakat for 1942-43 108 PDF Created with deskPDF PDF Writer - Trial :: http://www.docudesk.com På Bakken havde man én dag om året Barnets Dag, hvor 300 børn via Børnenes Kontor var inviteret til en dag på Bakken. Cirkusrevyen holdt samtidig Børnetalent-Fourm, hvor 19 talentfulde børn optrådte. Blandt dem en 13-årig knægt, der hed Preben Kaas, han sang ”Sangen om ”Kressian”, så det dirrer i Sofitterne”! Teltet var fyldt til randen. En hilsen fra Liva Weel fra Cirkusrevyen 1943 Efter Cirkusrevyen sluttede startede Lington som kapelmester hos Valencia. Samme dag udsendtes endnu en Radio-film i radioen. Denne gang var det om Carl Fischer og Schiøler Linck og deres samarbejde. ”Udsendelsen, der skal optages paa Voksplader, kommer den 16. August, samme Af- ten, som Otto Lington tiltræder sit 4. engagement i Valencia efter Cirkusrevy Sæsonen”. Denne gang var det Lingtons succesrige Novelty Sekstet, der blev hyret til Valencia. Denne Sekstet var vældig populær og spillede ofte i radioudsendelser. Engagementet i Valencia var ”på deling” med de øvrige optrædende. Det blev spillet 3 non-stop- forestillinger pr. dag – kl. 16, 17 og 18 - ugens fem første dage. Entréen var 1 kr. og der var ingen købetvang. Der var stillet stolerækker op på dansegulvet. Entréindtægten blev delt mellem musikere og artister (en ballet-trio, en komisk jonglør, et dansepar, et luftnummer, en komisk troldmand, en ækvilibrist-duo og en argentinsk lasso-akt), så der kan ikke have været meget til hver. Ellers var der almindeligt åbent i Valencia lørdag og søndag. Lingtons initiativ blev rost, da han på denne måde gavnede sine kolleger og gav københavnerne en helt ny form for underholdning. Godt nok dikteret af tiderne. Non-stop-varietéen blev en succes på trods af det tidlige starttidspunkt. Men efter at have holdt luk- ket i juleugen, åbnede den ikke igen. Grunden var, at der skulle betales en 40 % forlystelsesskat af den ene krone, som blev betalt i entré. Og med kun 60 øre tilbage, kunne det ikke løbe rundt. Man havde søgt myndighederne om at få udsættelse – til bedre tider – med betalingen, ligesom teaterfol- ket havde fået, men der blev givet et blankt afslag. 109 PDF Created with deskPDF PDF Writer - Trial :: http://www.docudesk.com St. Bededag den 5. maj 1944 afholdtes årets koncert i K.B. Hallen! Alle de store jazzorkestre var med. Otto Lington opførte igen ”Rhapsody in Blue” med et 37 mands orkester. Ole Willumsen var pianist. Døm selv!! Da Cirkusrevyen åbnede 1944 sæsonen var det med 10 års jubilæum. Gunnar Lemvigh, Ellen Jansø, Aase Ziegler, Ib Schønberg var hovednavnene. ”Otto Lingtons Orkester spiller med Liv og Lyst og usvigelig Rytmesans, indsmigrende Melodier af Triumviratet Lington, Gyldmark og Thingsted.” Revyen fik ikke ligefrem overstrømmende anmeldelser, men kordamernes kostymer blev rost, og en enkelt anmelder skrev: ”Naar Teltet ikke væltede i Aftes under Bifaldsstormen, var det kun fordi det er blevet ekstra sikret og afstivet efter Foraarsorkanen først i Maj, da det blæste omkuld.” Premieren fandt sted den 13. maj. Lington var kapelmester på Bakken igen i 1945 og 46, men da tiden oprandt for sæsonen 1947, fo- retrak han at blive i Valencia, hvor man dette år også holdt åbent om sommeren. I hvert fald til den 1. juli. Lington: ”Vi lukker 1. Juli, og saa tager jeg afsted til Rørvig, ikke alene for at dase, men ogsaa for at fiske. Jeg har været hos Holst paa Bakken i 5 Sæsoner, og jeg ved ikke alt det smukke og venlige, jeg skal sige om denne min Direktør og alle de elskværdige Aktører og Aktricer, der muntrer Folk under Teltet.” I 1945 foregik Cirkusrevyen i et stort telt, som var opsat i Forum i København (men det fyldte dog kun en lille del af hallen). Om samarbejdet med Ludvig Brandstrup fortæller Lington i 1974: Lud- 110 PDF Created with deskPDF PDF Writer - Trial :: http://www.docudesk.com vig kunne være en satan både på og uden for scenen. Hvis nogle blandt publikum kom for sent, ud- leverede han dem til det store grin. Folk, der kommer for sent til en forestilling, har mærkeligt nok altid billetter til midt inde på en række. Når folk ledte efter rækken, kunne Ludvig sige: - Er De nu også sikker på, at det er det rigtige teater? Når de ulykkelige endelig havde fået deres plads, sagde Ludvig Brandstrup: Sidder De godt? Og lidt efter: Så har De måske ikke noget imod, at jeg begyn- der? Den 5. juli 1945 afholdt Modstandsbevægelsen og Dansk Artist-Forbund en særlig forestilling – Sommefesten - i Cirkus Revyens telt. Forestillingen var til fordel for de russiske krigsfanger, som havde overlevet tvangsarbejdet i Tyskland, og nu som flygtninge, opholdt sig i Jægersprislejren i Nordsjælland. Lingtons orkester spillede. En række russiske kunstnere optrådte, og Martin Ander- sen Nexø talte. I 1951 var Lington tilbage i Cirkusrevyen som kapelmester. Ib Schønberg, Arhoff, Lulu Ziegler og Elga Olga var hovedkræfterne. Lington og hans orkester fik som sædvanlig gode anmeldelser ”… han svinger som en Troldmand sin stav over et lille energisk Orkester…”. Hans Them sad ved flyg- let. Otto Lington og Elga Olga i Cirkusrevyen 1951 DE BLINDE MUSIKERES ORKESTER Første gang aviserne omtaler idéen er i august 1940 og kort tid efter i september afholdes optagel- sesprøver. Den officielle stiftelsesdag blev den 10. september 1940 . Lington skal bruge 20-22 mand til orkesteret. Dansk Blindesamfunds formand Ernst Jørgensen og Statsradiofonien har lovet at støt- te projektet. Det var i 1940, at jeg fik idéen til at skabe DE BLINDE MUSIKERES ORKESTER. Ingen troede på den, selv ikke de blinde. Under mine rejser i England havde jeg hørt om et orkester bestående af ikke-seende musikere, mennesker der var blevet blinde under den 1. verdenskrig. Så jeg mente, at et sådan ensemble også måtte kunne skabes herhjemme. Det lykkedes mig i løbet af nogle måneder, at få samlet et orkester, som Kong Frederik blev protektor for. Ved vores 10 års jubilæum var Dron- ning Ingrid og Kong Frederik til stede ved koncerten, som fandt sted i Odd Fellow Palæet, og i den anledning blev der skrevet to værker af Herman D.