PORTRÆTTER I ORD ~ PORTRAITS IN WORDS MERETE PRYDS HELLE INTRODUKTION INTRODUCTION Det kan være svært at finde ind bag Finding a way behind the white mar- den hvide marmorhud og frem til ble skin can be difficult, to reach the de mennesker, der i 1800-tallet stod people who, during the nineteenth model til Thorvaldsens skulpturelle century, modelled for Thorvaldsen’s portrætter. Merete Pryds Helle har sculptural portraits. Merete Pryds givet marmormenneskene nyt liv og Helle has breathed new life into the- lader os i 30 små fiktionsbiografier se marble people, and through thirty møde personer, der engang elskede, short fictional biographies, invites sørgede, dansede, slikkede tæer og us to meet people who once loved, huggede i sten. mourned, danced, licked toes and Fantasi og frie associationer får sculpted stone. lov til at blande sig med biografiske In these texts, imagination and læsninger i teksterne, som er blevet til free association are allowed to mingle i åbne skriveværksteder, hvor Pryds with biographical study, which have Helle har inviteret museets besøgende come to life during open writers’ til, sammen med hende, at digte nye workshops, where Pryds Helle has livsfortællinger til portrætterne. invited the museum’s visitors to help Fiktionsbiografierne er skrevet her compose new life stories for the til udstillingen Ansigt til Ansigt. Thor- portraits. valdsen og Portrættet. De 10 værker, The fictional biographies have som danner udgangspunkt for de 30 been written for the exhibition Face to tekster, er markeret med lyserøde sil- Face. Thorvaldsen and Portraiture. These kebånd i udstillingsperioden. ten works, which form the starting point for the thirty texts, are marked with pink silk ribbons for the dura- tion of the exhibition. INDHOLDSFORTEGNELSE TABLE OF CONTENT Lord Byron Lord Byron 6 7 Ida Brun Ida Brun 12 13 Ludwig I Ludwig I 18 19 Marianna Florenzi Marianna Florenzi 24 25 Bertel Thorvaldsen Bertel Thorvaldsen 30 31 Ubekendt mand Unknown Man 36 37 Ubekendt kvinde Unknown Woman 42 43 Frederik VI Frederik VI 48 49 Adrian John Hope Adrian John Hope 54 55 Jane Craufurd Jane Craufurd 60 61 FORSLAG TIL LORD BYRON BYRON 1 Billedhuggeren siger: De lægger Deres ansigt i unaturlige folder, vær da naturlig. Som om mit ansigt er ét. Jeg har tusind ansigter, det ene gemt bag det andet; digteren, drengen, dandyen, den jeg er, der altid vil et andet sted hen. Jeg forsøger at vise billedhuggeren det ansigt under de andre, som jeg kalder det melankolske, det ansigt der lå, jeg var 9 år, under barnepigens ramt duftende, kødforvitrede køn. Hun sagde, Slik mig. Jeg var et ansigt, hun slog hårdt og længe, hvis jeg ikke gjorde, hvad hun sagde. Hun sagde, Læg dig på maven, og kødforvitringen gled rundt på min balle, som var også den et ansigt. Jeg fandt som ung et kranie i skoven til mit gods, forvitret og hullet som godset selv, jeg fik det dyppet i sølv og drak af det ansigt. Jeg drak, til jeg var ansigtsløs, til jeg kunne glemme min mors ansigt fortrukket i vrede igen. Det eneste sted, jeg kan gemme mig, er ved at gå ud over mig selv, altid at ville væk, altid at ville videre. Kvinderne kommer til mig, jeg ved, at det er det, jeg er skabt til, at trænge dybt ind i kønnet, at møde mig selv under mange forskellige ansigter. Billedhuggeren bygger mit ansigt op, som er det af blødt ler, og det eneste jeg kan er at finde et nyt ansigt frem. 6 SUGGESTIONS FOR LORD BYRON BYRON 1 The sculptor says: You’re making a face, act natural. As if I only have one face. I have a thousand faces, one hidden behind the other; the poet, the boy, the dandy, the one I am, who always wants to go elsewhere. I try to show the sculptor the face beneath the others, the one I call melancholic, the face that lay, I was nine, beneath the nanny’s pungent, weathered flesh. Lick me, she said. I was a face, she struck long and hard if I didn’t do what she said. Lie down on your stomach, she said, and her weathered flesh slipped around on my buttocks, as though it too were a face. As a child, I found a skull in the woods on my estate, weathered and as full of holes as the estate itself, I had it dipped in silver and drank from its face. I drank until I was off my face, until I could again forget my mother’s face, twisted in anger. The only place I can hide is to go beyond myself, always wanting to go away, always wanting to move on. Women come to me, I know that’s what I am created for, to penetrate deep into their sex, to be confronted by my many different faces. The sculptor builds up my face, as if out of soft clay, and all I can do is make a new face. 7 BYRON 2 Jeg ser mig selv i eftertidens spejl; jeg ser min datter, Allegra, den glade, som jeg rev fra hendes mor med min adelstitel og mit køn som argument. Jeg ville ikke have moren og satte pigen i kloster, hvor hun døde af tyfus blot fem år gammel; men jeg ønskede jo bare, at al den moral jeg forkastede i mit liv, skul- le min datter bære og lære af nonnerne. Og så døde hun der hos nonnerne; hvilken moral er det? Der er min første datter, som jeg fik med en matematiker, hvis klarttæn- kende hoved stødte sammen med mit hoved brusende af alkohol. Jeg ville have, at min kones krop skulle være min i timen efter den datter blev født, lige der på sofaen i fødestuen. Hun syntes ikke, det var morsomt. Men tiden griner, for den datter, Ada, min Ada, er ikke kendt under mit navn, men under sin mors navn, som betyder den broderede kærlighed, Lovelace, min datter lagde grunden til den computer, tiden læser mine digte på. Jeg ser den tid, hvor jeg kurtiserede Allegras mor ved den store blanke sø i Genève, hvor min tilstede- værelse, min ånd, det er jeg overbevist om, lagde grunden til Marys monster Frankenstein. Jeg buldrer gennem tilværelsen, jeg lægger mine æg, ingen kan vige for mig, mand som kvinde, jeg penetrerer alt og alle, der møder mit behag. Men i tidens have klækkes de æg så forunderligt anderledes, end jeg havde tænkt, eller måske netop ikke tænkt, tankeløs, livsædende. Jeg fremstiller mig selv i tiden, jeg skaber mit billede i tiden, men tiden gør ting, jeg ikke havde forestillet mig, men som alligevel, i umoralens kloster, fornøjer mig. 8 BYRON 2 I look upon myself in the mirror of posterity; I see my daughter, Allegra, the cheerful one, whom I had torn away from her mother, putting forward my nobility and my gender as an argument. I didn’t want the mother, and I had the girl placed in a convent where she died of typhoid just five years old; but the only thing I wanted was for my daughter to bear all the morality I had rejected in my life, and for her to learn from the nuns. And then she died there with the nuns; what kind of moral is that? There is my first daughter, whom I had with a mathematician whose clear-thinking head clashed with mine, a head roaring with alcohol. I wanted my wife’s body to be mine in the hour after that daughter was born, right there on the sofa in the delivery room. She did not find it funny. But time is laughing, because Ada, my Ada, does not carry my name, but her mother’s; embroidered affection, Lovelace, my daughter laid the foundation for the computer that time reads my poems on. I see the time when I courted Allegra’s mother by the large, glistening lake in Geneva, where I am convinced that my presence, my spirit, laid the foundation for Mary’s monster, Frankenstein. I thunder through existence, I lay my eggs, no one can yield to me, men and women alike, I penetrate everyone and everything that is to my liking. But in the garden of time, those eggs are hatched so remarkably different from what I had thought, or maybe that was just it, not thought, thoughtless, life consum- ing. I depict myself in time, I create my image in time, but time does things I had not imagined, but which still, in the convent of immorality, delight me. 9 BYRON 3 Til John Murray, Rom 9 maj 1817. (...) Jeg har fået et til fra min stakkels kære Augusta, som er i et trist oprør på grund af min forgange sygdom; vil du, jeg beder dig, fortælle hende (sandheden) at jeg har det bedre end nogensinde - & er påtrængende sund - er ved at blive (hvis ikke er blevet) stor og rødmosset -& bliver lykønsket af næsvise personer om min robustiøse fremtræden - hvor jeg burde være bleg og interessant ... Til John Murray, Venedig 4 juni 1817. (...) Jeg glemte at fortælle dig, at i Bologna (som er kendt for sine paver - malere - og pølser) så jeg et anatomisk galleri - hvor der er en del voksarbejder - i hvilket begge køns skamfulde dele er livagtigt udstillet - alt lavet og formet af en kvindelig professor, hvis billede og dyder er bevaret og beskrevet for dig - Jeg syntes, at den mandlige del af hendes arbejde ikke fremstod særlig gunstigt i hendes fantasi - eller i det mindste de italienske ophavsmænd, som var betydeligt under vores nordiske standard - & standard af dimensioner i disse dele - især da det feminines fremstilling var lidt ekstremt i den anden retning - hvilket dog også er misundelse i det mindste efter min egen erfaring og observation fra denne side af Alperne - & begge sider af Appenninerne ..