2. Overordnet udvikling 2.0 OVERORDNET UDVIKLING KOMMUNEPLAN FOR ASSENS 2017-2029 KOMMUNE - vedtaget af Byrådet 30. august 2017 sikre langsigtede hensyn i planlægningen, så man også om 2.0 Overordnet udvikling 20 30 år kan tilbyde boliger i sunde, attraktive og velbevare- Denne del af kommuneplanen handler om den overordnede de byer og landsbyer med gode, rekreative områder. Heri- planlægning og byplanlægning i Assens Kommune. gennem kan Assens fastholdes som en attraktiv kommune, i den tiltagende konkurrence med andre kommuner. Det er kommunens opgave at planlægge for byernes udvik- ling, og kommuneplanen spiller derfor en afgørende rolle, I Planstrategi 2015 arbejdes der med tre bånd med hvert når rammerne for fremtidens udvikling skabes. deres fokus i forhold til den fremtidige udvikling af blandt andet byerne. Byudvikling har oftest en lang tidshorisont og har en stor indflydelse på oplevelsen af byerne. De ændringer i arealan- Tredelingen hjælper med at graduere indsatserne, men er vendelsen, som byplanlægningen medvirker til, kan meget ikke en absolut afgrænsning. Der vil fortsat være en sam- sjældent gøres om. Samtidig skal der tages højde for, at menhæng mellem de tre områder og være ting, der finder kravene til byerne hele tiden ændrer sig, og det skal der- sted i alle tre områder. for være muligt at ændre byernes form, arealanvendelse og De forskellige steder i Assens Kommune har potentialer til udstrækning. udvikling på hver sin måde, og vi kan ikke skabe lige meget Byplanlægning er en meget kompleks størrelse med mange vækst alle steder i kommunen på én gang uanset, hvor me- forskelligartede interesser. De statslige myndigheder under- get vi end gerne ville. lægger blandt andet kommunernes byudvikling en række De tre bånd er: bindinger, som skal sikre overordnede hensyn til natur, landskab, grundvand, landbrug m.m. Det medvirker til at 8 2.1 BYMØNSTER 2.1 Bymønster Vision Byer med mulighed for byvækst skal udpeges i kommune- Assens Kommune vil styrke sine attraktive og dynamiske planens bymønsterstruktur. bysamfund ved at skabe gode vilkår for udvikling af byliv, service og erhverv, detailhandel, kultur- og fritidsliv, og ved Med Kommuneplan 2017 ændres der ikke på udpegningen at udvikle attraktive og alsidige boligudbud. af kommunens bymønsterbyer. De store bymønsterbyer kaldes for Centerbyer og de mindre bymønsterbyer kaldes Lokalbyer. Mål Bymønstret beskriver byernes indbyrdes rollefordeling i Det er byrådets mål, kommunen. Byerne er af forskellig størrelse og har forskelli- ge funktioner, og dermed også forskellige udgangspunkter • at Assens by er omdrejningspunkt for udvikling af turis- for den fremtidige udvikling. me og oplevelsesøkonomi, center for den kommunale administration og detailhandelscenter. Kommunens landsbyer betragtes ikke som en del af bymøn- stret, men er alligevel markeret på retningslinjekortet, da ca. • at der sker en decentral udvikling på udvalgte områder en tredjedel af kommunens borgere bor i byer med under i Glamsbjerg, Haarby, Tommerup St. by, Tommerup, 200 indbyggere eller i fritliggende huse på landet. Vissenbjerg og Aarup. Retningslinjekort 2.1 Bymønster Grønnemose Vissenbjerg Skallebølle Aarup Skalbjerg KOMMUNEPLAN FOR ASSENS 2017-2029 KOMMUNE - vedtaget af Byrådet 30. august 2017 Tommerup Stationsby Ørsted Brylle Sandager - Tommerup Salbrovad Turup Verninge Glamsbjerg Assens Køng/Gummerup Ebberup Flemløse Haarby Snave Jordløse Centerby (de større bymønsterbyer) Lokalby (de mindre bymønsterbyer) Baggrundskortet © Sdfe 9 2.1 BYMØNSTER KOMMUNEPLAN FOR ASSENS 2017-2029 KOMMUNE - vedtaget af Byrådet 30. august 2017 • at udviklingen af byerne sker med udgangspunkt i de- res forskellige styrker og potentialer. Byrådet vil udnytte Redegørelse byernes roller til at skabe udvikling for den enkelte by Udpegningen af bymønsterbyer skal ske på baggrund og for kommunen som helhed. af samlede overvejelser om udnyttelse af allerede • at bymønstret er inddelt i to niveauer: Centerbyer, der foretagne investeringer i eksisterende infrastruktur og er de større bymønsterbyer og Lokalbyer, der er de offentlig service, forudsætninger om nødvendig ny in- mindre bymønsterbyer. frastruktur samt lokalisering af arbejdspladser, indkøbs- muligheder m.v. Større bymønsterbyer er de gamle kommuners ”hoved- Større og mindre bymønsterbyer byer”, som er kendetegnet ved mangfoldighed og stærke Udgangspunktet for Assens Kommunes bymønster bykerner med et bredt udbud af handel, specialbutikker, in- er en rollefordeling med to byniveauer: Centerbyerne stitutioner samt kultur- og fritidsliv. De større bymønsterbyer (de større bymønsterbyer) og Lokalbyerne (de mindre har hele kommunen som opland. bymønsterbyer). De mindre bymønsterbyer fungerer som center for mindre Byerne i bymønstret er defineret i retningslinjerne 2.1.2 lokalområder. Byerne kan tilbyde dagligvarehandel, offentlig og 2.1.3. service, institutioner samt kultur- og fritidsliv dog i mindre Kun i Centerbyerne (de større bymønsterbyer) og Lokal- omfang end de større bymønsterbyer. byerne (de mindre bymønsterbyer) kan der udlægges I de mindre bymønsterbyer og landsbyerne tilstræbes, at arealer til byudvikling. Dette understøtter ønsket om at boliger anvendes til helårsbeboelse med mindre, der er tale fastholde landskabet i kommunen som åbent og attrak- om yderområder, som ikke er i stand til at tiltrække nye fast- tivt. boende. Rollefordeling I disse år sker der generelt en ændring af byernes indbyr- des rollefordeling, og der er opstået en øget konkurrence Retningslinjer byerne imellem. Dette gælder for både større og mindre byer. Retningslinjekort 2.1 viser Assens Kommunes bymønster. På grund af kommunesammenlægningen må en del af 2.1.1 Bymønster generelt de mindre byer i Assens Kommune se deres rolle ændret Arealudlæg til byudvikling skal ske i tilknytning til Centerby- fra at være et sted, hvor der både er boliger og arbejds- erne (de større bymønsterbyer) og Lokalbyerne (de mindre pladser til i højere grad at være bosætningsbyer, som bymønsterbyer). fungerer som pendlingsopland for de større byer. 2.1.2 Centerbyerne (de større bymønsterbyer) Større bymønsterbyer Centerbyerne (de større bymønsterbyer) er: Assens, Glams- Købstaden Assens prioriteres særligt som omdrejnings- bjerg, Haarby, Tommerup St. by, Tommerup, Vissenbjerg punkt for udvikling af kommunens turisme og oplevel- og Aarup. sesøkonomi, som kommunalt administrationscenter og i forhold til opbygning af et stærkt og varieret detailhan- 2.1.3 Lokalbyerne (de mindre bymønsterbyer) delscenter. Lokalbyerne (de mindre bymønsterbyer) er: Brylle, Ebbe- rup, Flemløse, Grønnemose, Jordløse, Køng/Gummerup, De andre centerbyer (større bymønsterbyer) Glamsbjerg, Sandager/Salbrovad, Skalbjerg, Skallebølle, Snave, Turup, Haarby, Tommerup St., Tommerup, Vissenbjerg/Bred og Verninge og Ørsted. Aarup udvikles med udgangspunkt i hver deres poten- tialer og muligheder. Der planlægges for og understøt- 2.1.4 Landsbyerne tes en udvikling, så byerne forbliver mangfoldige og med I landsbyerne kan der kun ske huludfyldning efter en kon- stærke bykerner. De har hver især forskellige styrker og kret vurdering og såfremt bevaringsinteresserne ikke tilsi- fungerer som kommunens centre for erhverv, kultur, de- desættes. tailhandel og service, herunder institutioner. Mindre bymønsterbyer Lokalbyerne (de mindre bymønsterbyer) fungerer som center for de øvrige landsbyer og lokalområder. I lokal- byerne er der i varieret omfang mulighed for dagligva- rehandel, offentlig service, institutioner samt kultur- og fritidsliv, dog i mindre omfang end i Centerbyerne (de større bymønsterbyer). Lokalbyerne er udpeget med udgangspunkt i de lokal- centre, som er beskrevet i den tidligere regionplan for Fyn (lokalcentrene er de byer, hvor der i Regionplan 2005 var åbnet mulighed for byudvikling). Assens Kommune udpegede dog yderligere fire lokalbyer (mindre bymøn- sterbyer), nemlig Grønnemose, Køng/Gummerup, Skal- bjerg og Thurup i forbindelse med Kommuneplan 2009. Udpegningerne sker for at sikre muligheden for, at der i disse byer kan ske en byudvikling, samtidig med, at byrådet ønsker, at der er mulighed for byudvikling i den 10 2.1 BYMØNSTER nye kommunes forskellige geografiske områder. Samti- dig ønsker byrådet, at lokalbyerne på sigt alle skal være byzonebyer med mulighed for en mindre bolig¬ og er- hvervsudvikling. Byudviklingen i lokalbyerne (de mindre bymønsterbyer) skal tage udgangspunkt i den enkelte bys særegenhed og kendetegn. Der skal arbejdes med en mere grøn profil i byudviklingen, hvor fokus er på nær- heden til naturen og landskabet. Bymønster i forhold til funktioner Bymønstret skal være med til at sikre, at byvækst sker i de udpegede større og mindre bymønsterbyer – Center- byerne og Lokalbyerne. Ud fra en betragtning af byernes øgede indbyrdes kon- kurrence og geografi i Assens Kommune vurderes det at være realistisk med en egentlig større byudvikling i Cen- terbyerne (de større bymønsterbyer) og en mere moderat og understøttende byudvikling i Lokalbyerne (de mindre bymønsterbyer). Dette er set både i forhold til befolk- ningstilvæksten og de økonomiske investeringer, der kan gøres i Assens Kommune. Nedenfor ses et eksempel på forskellige offentlige og pri- vate funktioner der er i en Centerby (større bymønsterby) i forhold til Lokalby (en mindre bymønsterby). Eksempel på Centerby Eksempel på Lokalby (større bymønsterby) (mindre bymønsterby) Kirke 2 stk 1 stk. KOMMUNEPLAN FOR ASSENS 2017-2029 KOMMUNE - vedtaget af Byrådet 30. august 2017 Skole 2 stk. 1 stk. (startet af byens ildsjæle) Daginstitutioner 3 stk. 1